Øvelse gør menneske

lyset

Vi mødtes på café i går aftes, veninden og jeg. I skumringen sad vi med vores mad og et glas vin og talte om livet. Udenfor lagde mørket sig til rette, efteråret kom snigende omkring hushjørnet og regnen faldt til blid, monoton musik. Der var eftertænksomhed i rummet, samtalen var langsom, lyttende og funderende. Vi talte om sommeren, der gik og om glæder og udfordringer. Min egen sommer har ikke just været en dans på roser, men der har alligevel været små øjeblikke af lykke og øer af fred og glæde. Og er det ikke sådan, livet er? Det sker, at vi må danse på torne og gå gennem svære og tunge ting. Det er ikke altid, at vi helt forstår hvorfor, nogle gange bliver det bare sådan. Det er, som det er. Vi kan kun tage ved lære, rejse os når vi falder og indse, at livets fejltrin er som læremestre på vores vej.

At turde vælge sårbarheden

Vi talte om at turde kærligheden. Om at vælge sårbarheden og det hudløse sted i os selv, hvor vi ikke beskytter os med skjold og svær. Det er et smukt sted at være, men det er ikke altid så let. For når vi står i sårbarhedens muld og vælger kærligheden, vælger vi også risiko for sorg og smerte. Vi er udsatte, for vi beskytter os ikke længere, men vi siger ja til det, der kommer. Det kan synes som om livet hele tiden giver os udfordringer, der i sidste ende peger på én ting: Hvad vælger du? Låser du din dør, lukker du hjertet eller tør du vende tilbage til udgangspunktet. Sårbarheden. Kærligheden. For vi kan ikke elske helhjertet, hvis vi skjuler os bag skjold og sværd. Og vi kan ikke leve fuldt og helt, hvis vi ikke tør fejle.

Bliv bedre til at fejle

Pema Chödrön fortæller en historie, der handler om at blive bedre til at fejle. Hun var nået til et sted i sit liv, hvor alt håb synes ude. Hun lå ned og livet trådte på hende. Sådan føltes det. Så da hun fik mulighed for det, spurgte hun sin læremester til råds. Hun bad ham om at hjælpe sig, for hun anede ikke, hvad hun skulle gøre.

Det er som at gå i havet, sagde hendes læremester. Der kommer en stor bølge og vælter dig om kuld. Så ligger du med sand i både næse og mund og har et valg. Bliver du liggende og drukner eller rejser du dig og går videre? Går du videre, vil det samme ske igen. Der kommer en stor bølge og vælter dig omkuld. Igen ender du liggende ned med sand i næse og mund. Du vælger livet, du rejser dig og går videre og endnu engang sker det. En kæmpe bølger vælter dig omkuld. Men efterhånden opdager du noget. Du bliver bedre til at fejle. Du indser, at havet ikke findes uden bølger, men at du altid har et valg. Og når du vælger at acceptere livets bølger og at fald og fejl er en del af livet, åbner du dit hjerte. Bølgerne kommer for at styrke dig, de vil lære dig noget og viser, at du altid har et valg. Tør du sige ja til livet, fuldt og helt med fejl, mangler, bølgegang og søsyge til følge. Efterhånden vil du opdage, at bølgerne bliver mindre og at der går længere tid imellem at de kommer. For du søger ikke længere at undgå bølgerne, du vælger at gå videre og at rejse dig, når du falder. Du vælger dermed også sårbarheden og kærligheden og kan se på og være med andre fra det sted. Herfra strømmer både medfølelse og kærlighed og accept af, at det er sådan i livet. Ingen er fejlfri og havet findes ikke uden bølger.

Det perfekte findes ikke

Du behøver ikke længere at skjule dig. Det perfekte findes ikke. Vi kan se på hinanden med mildere øjne, forståelse og medfølelse, når vi ikke anser os selv for perfekte og når vi tør eje vores fejl. Det er sårbart, javist, men det er også det eneste sted, hvorfra vi virkelig kan elske.

Ørnens visdom og fortællingens kraft

Som ørnen sagde til mig i fortællingen forleden dag: ”Det er i uvisheden, at drømme bliver til og det er i håbet, at solen igen står op. Jo mere du tør læne dig ind i livets mysterium og lade dig fortrylle, desto mere magisk bliver livet. Men også den magi må du aktivt vælge. Vælge troen og tilliden til, at livet vil dig det godt trods alt. Forbind dig igen, når du føler dig adskilt og mærker, at du er gledet væk fra din sjæl. Ønsk dig det ikke anderledes, men dans med livet, som det er. Bær både din smerte og din lykke og vis verden, hvem du egentlig er. Sig ja til livet. Vælg kærligheden, åbn dig hjerte og dit sind. Gå i nysgerrighed, åbenhed og fyld din rygsæk med medfølelse. De fleste er på samme færd som du. Samme men anderledes, naturligvis. I opfordres til at hjælpe hinanden, bære, løfte og se det større billede.”

Mirakler

Vi spiste vores mad, drak vores vin og lod ordene fragte os gennem aftenen. Vi lyttede til regnen og til hinanden og indså igen, at livet er en skrøbelig sag. Men hvis vi ønsker os et fuldt liv, må vi vælge at leve med usikkerheden, for når vi ikke ved, er vi også åbne for overraskelser og mirakler.

Og som Marianne Williamson så fint har sagt det:

A miracle is a shift in perception from fear to love.

Vi øver os

Vi kan lære os selv at gå fra et tankesystem og et udgangspunkt, der er baseret på frygt til et, der er baseret på kærlighed. Men vi må øve os hver dag. Som bølgerne, der slår os omkuld, vil frygten udfordre os og egoet skabe ballade. Men vi har altid et valg. Som i meditation, hvor vi vender tilbage til måtten, eller i skrivningen, hvor vi vender tilbage til papiret, igen og igen, kan vi i livet kontinuerligt vende tilbage til kærligheden. Vi kan øve os i at være, tale og agere fra kærlighed og ikke frygt. Men det kræver øvelse og i øvelse er vi nødt til at turde fejle og acceptere, at andre gør det samme.

* * *

Øvelse gør menneske … og ørn

Ørnen kommer flyvende fra øst og er ved at flyve direkte ind i det lukkede vindue. Landingen mislykkes og han ramler til jorden, så fjerene flyver ud til alle sider. Jeg ryger op fra min stol, hjertet sidder helt oppe i halsen. Har han brækket halsen, vingen og overlevede han overhovedet det styrt? Jeg løber ud i haven. Dér sidder han midt på plænen. Græsset er endnu vådt af duggen, det glimter som et hav i sollyset.

”Ørn, hvad skete dér? Er du OK?

Han nikker bare. Ligger lidt og sunder sig, så rejser han sig og i det samme bryder han ud i hjertelig latter. Han ler så tårerne triller. Jeg ved ikke, om jeg skal grine eller græde, så forskrækket blev jeg, men snart bølger det i mellemgulvet og latteren får overtaget. Da jeg igen kan tale, fremstammer jeg et forundret:

”Hvordan kan du grine? Du faldt jo? Du kunne have kommet slemt til skade eller være død?” Min stemme ryster lidt og en tåre triller skræmt ned af kinden.

”Hvordan kan jeg andet, ler han. Det gik jo godt. Jeg faldt og nu rejser jeg mig igen. Jeg er faktisk ved at blive ret god til de her skæve landinger. Jeg øver mig og det lykkes ikke altid. Men jeg har et valg.

”Jamen gjorde det ikke ondt?”

Han nikker. ”Jo da. Men hvordan skulle jeg kunne lære at flyve, hvis jeg ikke øver mig og giver mig selv lov til at fejle? Livet er en dans og vi må kontinuerligt øve os på dansetrinene. Det er ikke let, for musikken er ikke altid den samme. Den skifter som årstiderne og byder på mange forskellige rytmer. Det samme gør flyvningen, det er ikke altid stille vejr. Der er storme, uventede vindstød og kraftigt regnfald på mørke dage. Jeg må lære mig selv at flyve i både lys og mørke, navigere og prøve mig frem. Hvad virker, hvad gør ikke? Det er mine fejl, der har gjort mig til den, jeg er. Det er mine fejl der gør, at jeg overhovedet kan flyve.”

”Så du øver dig.” Jeg nikker, det giver mening. ”Og øvelser gør mester”.

”Tja, siger han, det er muligt. Men jeg vil snarere sige det således. Øvelse gør menneske. Og ørn.”

Kærlig hilsen
Lene


Fortællingens kraft – skriv fra sjæl og hjerte

Fortællingens kraft er stor og den er altid en vigtig del af de skrivecirkler, intuitive skriveworkshops og personlige forløb, jeg tilbyder. Sæt din indre fortællerske fri!

Lige nu kan du deltage i:

SOMMERCIRKLEN – skrivecirkel for dig og din skrivelængsel – tilmelding senest den 20. maj 2015 (Sommercirklen åbnede den 9. maj), du kan sagtens nå at være med.

SKRIV DIN SJÆL – skrivegruppeforløb inkl. 2 intuitive skriveworkshops
Starter den 19. maj – 3 ledige pladser, er den ene din?

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP FOR KVINDER MED SKRIVELÆNGSEL
Lørdag den 11. juni kl. 10 – 2 ledige pladser, er den ene din?

Klik på links og få lidt mere at vide. Og er du i tvivl om, hvad der passer til dig, så læs med her i HVAD SKAL JEG VÆLGE

 

Det der inspirerer

solregn_stol_august
En ny morgen med regn og magisk himmellys. Luften er sprød, stadig mild, men med en snert af noget andet. Efteråret rykker nærmere. Jeg sætter pris på de skiftende årstider og jo mere, jeg føler med årstiderne og den naturlige cyklus, desto bedre forstår jeg mig selv. Det er den manglende forbindelse til jorden, der skaber uro og giver en rastløs og nærmest ensom følelse. Så jo mere jeg kontinuerligt forbinder mig til den naturlige cyklus og til min egen sjæl, jo mere hviler jeg i mig selv. Jeg mærker større ro og livet giver automatisk bedre mening. Jeg er en del af noget større og det ærer jeg i stedet for at modarbejde det. Det er i øvrigt altid naturen, som har inspireret mig mest. Jeg har i årevis skrevet om månederne, årstiderne og fuldmånen på min blog Poetiske Paradokser og på det seneste er det fuglene, der har overbragt mig fortællinger og som giver mig indsigt og visdom.


Følg det, der inspirerer – og spørg din sjæl

Har du tænkt på, hvad der inspirerer dig? Og søger du det, går du helt ind i det, så du kan sanke inspiration og lære mere? Den læring går begge veje, det er ikke kun et spørgsmål om at søge ud og hente information hos andre. Det vigtigste bor i egen sjæl. For når vi skriver noget, som vi instinktivt er interesserede i og som påvirker os, bevæger og berører os, så opdager vi ofte, at noget i os allerede ved. Vi husker. Og det er blandt andet her at fortællingerne kan hjælpe os, vi kan udforske de områder ved hjælp af fortællinger og gå på opdagelse via ordene. Vi behøver ikke at være intellektuelle eksperter, det handler snarere om at grave dybt ned i egen viden, følge de impulser der dukker og i det hele taget at turde lade sig føre på vej via følelser og intuition. Det kan handle om årstider og fuldmåne, men det kan også være andre ting, der dukker op. Forleden dag, på den intuitive skriveworkshop, var en kvinde helt nede på havets bund for at få sjælesvar.

Fortællinger som fyrtårne

Der findes en hel skattekiste af viden og visdom i vores egen sjæl og den kan skrives frem. Ved at møde op og stille spørgsmål, ved at færdes med åbenhed og nysgerrighed, sætte sig ved Kilden og bruge fortællingerne som fyrtårn, kan vi vække det, der har slumret og som måske har føltes som en stille længsel, et dybt suk og som vi på sælsom vis har været draget af hos andre, uden helt at vide hvorfor. Vi kan dedikere notesbøger til vores små udforskningsprojekter, jeg har bl.a. mødt en kvinde, som skriver sig vej gennem månens faser og folder det ud, hun mærker på egen krop og i egen sjæl. Månen lærer hende at huske, ja det er næsten som om hun spejler sig i månevandet og ser sig selv.

Skov, hav, skumring og daggry

Det handler om at gå derhen, hvor vi bliver inspireret. Og vi behøver faktisk ikke at gøre så meget andet end bare at være dér. Vi skal ikke anstrenge os eller gøre noget særligt, som vi ofte tror. Selv søger jeg gerne ind i skoven eller ud til vandet, når jeg søger både ro og inspiration. Det er her, jeg sætter mig og mærker, at jeg er forbundet. Så lytter jeg til stilheden og ofte dukker der små budskaber op som en hvisken i trækronerne eller en vibration i skovbunden. Jeg går med årstiderne, hver eneste morgen ser og mærker jeg forandringerne i naturen og i egen krop og sjæl.  Daglige ture ud, frisk luft og bevægelse gør også underværker for både inspiration og den naturlige melankoli, der hører efteråret og vinteren til. Og så giver det stor mening at følge med lyset og lade det være en energimæssig ledetråd. Jeg er vild med skumringen, det tidspunkt, hvor dagen glider over i aften og lyset ligeså stille forsvinder. Det er et godt tidspunkt at sidde i meditation på eller måske skrive aftensider og tage afsked med dagen og det, der var. Det er et magisk tidspunkt på samme måde som daggryet er. Her bor der mange gode fortællinger.

Mennesker og replikker

Men det kan også være andre ting end naturen, der inspirerer. Sæt dig alene på en café med din notesbog og lyt til summen og samtalerne omkring. Hør replikker, hvordan taler folk, hvad siger de. Du kan eventuelt lade en replik fra et andet menneske være afsæt til en lille fortælling, skriv sætningen og skriv herefter videre. Sæt eventuelt stopuret og se, hvor det fører dig hen. Gå en tur og læg mærke til mennesker, bare betragt dem, deres måde at gå på, tøj, mimik – det kan give inspiration til at skabe karakterer til dine fortællinger og historier. Skriv det, du ser og fornemmer, der kan opstå mange historier og fortællinger baseret på tilfældige menneskemøder på en tur i byen. Brug det, du har omkring dig og gå på opdagelse i det tilsyneladende.

I nærvær med os selv og det, der er

Måske er det mest oplagte dog at skrive fra eget liv. Hver eneste dag oplever vi ting, som gør noget ved os. Vi har tanker, følelser og forskellige situationer og udfordringer sætter os på prøve og får os til virkelig at mærke, at vi er mennesker på godt og ondt. At skrive fra de steder, hvor de store følelser bor, kan være en stor hjælp til at mærke, hvad der rører sig og til at acceptere, at det er som det er. Det handler ikke om intellektuel forståelse, det er ikke en mental søgen efter mening, vi skriver fra et dybere sted og folder det ud, der rumsterer og som fylder os med enten frygt, skam, sorg, smerte eller selvfølgelig glæde. Det er en måde at være med det, der er på, uden at ønske det anderledes. Vi kæmper ikke med det, vi skriver det og skriver os måske igennem det. Vi sidder med os selv, som vi sidder med tanker og følelser i meditation og vi lytter til os selv uden at dømme. Vi mærker og vi er. På morgensiderne, aftensiderne eller i sjælebogen har vi lov til at skrive nøjagtigt det, der bevæger sig i os og berører os. Vi kan stille spørgsmål og sende dem ud, vi kan forbinde os til både sjæl og Kilde og vi kan fortælle os selv om alt det, der føles så smertefuldt og meningsløst. Eller det der glæder os og giver os lyst til at danse.

Der dukker fortællinger op

Undervejs oplever vi måske, at der dukker fortællinger op for at støtte os og skabe en slags klarhed. Det er ikke altid noget, vi bevidst søger, men fortællingerne har det med at skrive sig selv. De bygger bro, de bærer over og de fortæller det, der er, uden at dømme. Selv har jeg en klar formodning om, at netop den slags fortællinger stammer fra sjælen. De har en særlig klang, de kræver ingen særlig anstrengelser. Det er som om de bare flyder, risler som en kilde og de overrasker os gang på gang med deres dybe indsigt og helt særlige tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender.

Det er ofte i den slags fortællinger, at vi hører vores egen livssang.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede, og de hjælper os med at finde tilbage til vores vej, når vi farer vild. Og mennesker farer vild! De hjælper os til at huske og forbinder os til vores sjæl og livsformål og vores dybeste ønsker for det liv, vi egentlig ønsker at leve.

Og så er de ofte fulde af medfølelse og kærlighed.

Kærlig hilsen
Lene


Fortællingens Kraft

Har du fået lyst til at gå på opdagelse i din skrivelængsel og din sjæls visdom via fortællinger, så afholder jeg i efteråret 2015 en række skriveworkshops som hedder Fortællingens Kraft. Her kan du lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri. Det kildrer skrivelysten og sætter din skriveproces i gang eller genstarter den fra et nyt sted. Du vil få udbytte af workshoppen uanset om du har intention om at bruge fortællingerne i din egen livsproces eller om du skal skrive og inspirere andre. Workshoppen er både for mænd og kvinder.

Det er en intuitiv skriveworkshop i skriv-fra-sjælen regi og første gang er torsdag den 24. september. Der er stadig ledige pladser. Læs mere i linket ovenfor og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com.

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Gå på opdagelse i din skrivelængsel, skriv og fold ud.

Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, opgaver, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – det er bare. En skrivende oplevelse for sjælen i cirkel sammen med andre skrivende kvinder, en dag fuld af skriveglæde, ro og nærvær. Og masser af ord.

Næste workshop finder sted den 16. september. Læs mere i linket, se andre mulige datoer og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com.

solregn_stol_august

Når følelser påvirker skriveprocessen

Augustmorgen

Det er i skriveprocessen som i livet. Vi oplever dage med pludselig tristhed eller andre tunge følelser. Som om en sky er gledet ind foran solen og vi bevæger os langsomt ind i en tåge af tvivl. Jeg har også sådanne dage, men jeg har lært mig selv at skrive alligevel.

Accept

Når jeg mærker tristheden, starter jeg med at acceptere den. Erkender dens tilstedeværelse og ønsker mig det ikke anderledes. I accepten sker der noget, et subtilt skift. Jeg kæmper ikke, jeg hengiver mig til tristheden og læner mig ind i følelsen af det, der rumsterer. Sidder lidt med følelsen, måske i meditation. Det kan også være, at jeg går en tur, hvis jeg mulighed for det. Men jeg forsøger ikke at gå fra tristheden, jeg går med den. Bevæger mig gennem landskabet, det indre og det ydre, mærker pulsen gennem kroppen og tager et skridt af gangen. Det hænder at tristheden fordufter, forsvinder mellem træerne i skoven eller tages af vinden ved havet. Andre gange kommer den med hjem igen.

Men det betyder ikke, at jeg ikke kan skrive. Man kan skrive fra alle slags steder i sig selv, også dem med tristhed, frygt og smerte. Så skriver jeg det, jeg mærker, fortæller tristheden og giver den sit eget sprog. For kun når vi kender tristhedens mørke kroge kan vi virkelig beskrive den, som den er. Sætte ord på og skabe billeder af vores følelser og det at være menneske.

Uanset vejret

Hvis vi lader vind og vejr afgøre, om vi kan skrive eller ej, får vi sikkert ikke skrevet særlig meget. Vi udsætter skriveprocessen for frygtelige rutsjebaneture og en god oplevelse vil afhænge af, om solen skinner eller ej. Så vi må vælge at møde op uanset vejret og uafhængig af vores eget humør. Det, der skal skrives, vil gerne skrives alligevel, det er ikke afhængig af, hvordan vi lige har det i dag.

Meditation, mol og dur

Meditationen hjælper os her, fordi vi gennem vores meditationspraksis lærer at betragte tanker og følelser, for hvad de er. Tanker og følelser. De definerer ikke, hvem vi er og vi identificerer os ikke med dem. De bestemmer heller ikke om vi skal skrive eller ej.

Uden at gøre stor stads af humøret kan man alligevel få en forståelse af det, der rører sig indeni, når man skriver det. Det er næsten som at skrive musik, nogle gange i dur andre gange i mol. Det er alt sammen musik og det har lov at være sådan. Den accept giver en lindrende fleksibilitet, som man kan tage med sig i bådet livet og i skrivegerningen. Den giver lov til at være menneske på godt og ondt. Og samtidig sætter vi os selv fri af tilstanden, således at vi kan leve og skrive alligevel.

Påvirker følelserne skriveprocessen?

Mærker du at dine følelser påvirker skriveprocessen? Prøv eventuelt at skriv dig fri via opvarmningsøvelsen (du må gerne skrive mere end 5 minutter, prøv med 20-30 minutter) eller et andet form for afsæt. Friskrivningsøvelser kan være meget virkningsfulde, fordi vi ikke alene tvinger os selv til at skrive, men samtidig også tømmer os for det, der sidder og trykker. Skriv det, du mærker og det, der smerter. Lad det strømme ud på papiret, giv det ord og dermed vinger. Du vil som regel føle dig lettere bagefter og under alle omstændigheder får du en god fornemmelse af, hvad det egentlig handler om. Og du får skrevet.

Skriveprocessen er ikke afhængig af vores humør eller solen på himlen. Det, der vil skrives, er der til alle tider. Det venter bare på at vi skal møde op og tage imod. Uanset vind, vejr og humør.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitive skriveworkshops efterår 2015

Næste intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel finder sted onsdag den 16. september.
Næste intuitive skriveworkshop “Fortællingens Kraft” finder sted torsdag den 24. september.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Magien i at møde op

Horisont

Det sker at jeg møder op og sidder og stirrer ud af vinduet. Ser på markerne, der nu er høstet, betragter træerne, der danser i vinden og fuglene, der letter og lander fra haven. Nogle slår sig ned på hegnspælene og sidder lidt. Helt stille, nærmest som i meditation. I horisonten er himlen blå, sensommeren slår sine folder og drager mod efterår. Skygger træder ud fra træerne og strækker sig ud på plænen, skaber mønstre og laver lysdans.

Det er sådan en dag i dag. Jeg er mødt op og har placeret mig med ansigtet mod vinduet. Jeg kan godt lide at sidde i spisestuen, jeg elsker lyset og den åbne udsigt og indser at jeg er heldig. Naturen inspirerer mig og bidrager til utallige skriverier og fortællinger. I dag er der ikke umiddelbart nogen ord, men jeg hæfter mig ved en stille længsel, der bølger dybt i mig, et sælsomt suk efter noget. Det er derfor, jeg har sat mig.

Fremmødet er magisk

Efterhånden har jeg nemlig lært, at selve fremmødet er magisk. Alene det at møde op, selvom man ikke lige får skrevet noget den dag, er en dedikation i sig selv. Det er i fremmødet at man skaber forbindelse. Det er her, foran tastaturet eller notesbogen, at man gør sig åben og modtagelig i forhold til, hvad der mon vil skrives i dag. For det er sådan, det er. Det handler ikke om, hvad jeg vil skrive, det handler om, hvad der er til mig. Det handler om at turde lade sig fortrylle – og overraske!

Den indstilling gør hele forskellen. Jeg forsøger ikke at styre skriverierne med min vilje, jeg ser nærmere mig selv som en modtager, et instrument, der skal spille et stykke musik. Endnu kender jeg ikke musikken, jeg ved ikke hvordan den lyder, så jeg må lytte til den. Det kræver som regel, at jeg er stille nok. At jeg har tålmodighed nok til at vente og sidde lidt stille, indtil jeg hører noget rumstere dybt i mig.

Brug ordene som transportmiddel – og din intuition

Andre gange kan det simpelthen være, at jeg er nødt til at skrive mig frem til selve fortællingen eller det, der vil skrives. Jeg begiver mig af sted og via ordene tager jeg på eventyr frem mod det sted, hvor fortællingen bor. Ikke at jeg på forhånd ved, nøjagtigt hvor jeg skal hen, jeg er nødt til at skrive mig frem og turde på opdagelse. Der er veje til venstre og højre, der er små stier og markveje. Nogle fører ud til kysten, andre går dybt ind i landet. Snoede veje, lige veje, veje med grus og småsten. Undervejs er jeg nødt til at vælge, hvilken vej jeg vil gå. Igen bevæger jeg mig ikke frem via min vilje og forestilling om hvor og hvordan, nej, jeg lytter. Jeg bruger min intuition og mærker efter. Hvad føles rigtigt, hvad siger den stille stemme, har sjælen en mening om den sag? Jeg har efterhånden lært at bruge min indre GPS, min intuition, til at guide mig på vej.  Det bliver lettere efterhånden, men det er ikke altid helt nemt. Og det sker såmænd også, at jeg slet ikke møder noget den dag. Der kom ikke noget. Men jeg mødte op og jeg viste, at jeg var dedikeret og modtagelig.

Tillid, tålmodighed og disciplin

Fortællinger kan også blive forsinkede. Det er ikke altid, at de er ankommet, når vi er. Nogle gange er der forsinkelser, toget er ikke kørt til perron, ørnen er ikke landet, og så er vi nødt at vente. Måske kan vi høre det buldre i det fjerne, mærke rystelserne og fornemmer rytmen i undergrunden. Men det er ikke endnu. Her må vi læne os helt ind i tilliden til, at det snart er tid, for så bliver det tid. Tillid, tålmodighed og disciplin i forhold til fremmødet er altafgørende.

Vi øver os

Men på et tidspunkt må vi starte. Hvis vi ikke tør sætte fingrene på tastaturet og skrive det første ord, forbliver siden blank. Så mens vi venter, kan vi ligeså godt øve os. Vi er jo et instrument, vi er vores eget instrument, så vi må lære os selv at kende og øve os på at spille. Det kan gøres med forskellige afsæt, vi kan trække et tarotkort, vælge en tilfældig sætning fra en bog eller vi kan simpelthen beslutte os for at møde op og skrive intuitivt på tid. Sætte stopuret på 20-30 minutter og bare skriver derudaf. Så hænder det, at vi pludselig støder på noget undervejs. Bedst som vi skriver dukker der ord og sætninger op med en helt særlig energi, noget der tænder os eller får os til at mærke genklang. Og det er den energi, vi skal lytte til og følge. Vi ved det, når vi er dér, men vi kan ikke tænke os til det på forhånd. Vi må overgive os til processen og turde gå på eventyr. Vi må være som fiskere, der står ved søbredden med stangen i søen – vi er mødt op, vi har kastet snøren ud, men vi ved ikke på forhånd, om vi fanger noget. Alligevel nyder vi udsigten, roen og selve ventetiden. Det er en slags meditation og det kan skrivning også være.

Skrivelængsel? Velkommen til mine intuitive skriveworkshops i efteråret 2015

Hvis du mærker skrivelængsel og gerne vil finde ud af, hvad der gemmer sig bag længslen, så kig forbi på en af efterårets skriveworkshops. Jeg holder to forskellige workshops i skriv-fra-sjælen regi:

Fortællingens Kraft – for både kvinder og mænd (næste dato den 24.9.15)
Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel – kun for kvinder (næste dato den 16.9)

Læs mere i ovenstående links og tøv ikke med at tilmelde dig. Der er kun plads til 6 deltagere per workshop. Det bliver magiske dage fulde af skrivende nærvær, ord og fortællinger.

Begge workshops er intuitive skriveworkshops, hvor vi arbejder med sjæl og intuition i vores skriveproces.

Måske ses vi?

Kærlig hilsen
Lene

Horisont

At skrive sin smerte

Mygreenheart

Det er ikke altid at det går som ønsket. Det er ikke alt, man kan rette op på, selvom man hjertens gerne ville. Ikke alle fejltrin fører tilbage i den retning, man ønsker. Man må gå videre alene. Være med sorgen, egne fejl og den smerte, der er i et farvel. Vi kan ikke flygte og det går ikke over. Men når vi har været i sorgen og smerten, mærket den, været med følelserne og accepteret dem som en del af det, der skete, kan vi gå over.

Vi kan skrive vores smerte

Vi kan også vælge at skrive det. Sorgen, smerten og alt det, der gik galt. Det gør godt at få det ud på papir, både siderne og sjælen lytter uden at fordømme. Det er som at sidde med en kær ven, der ikke siger noget, men som bare lytter og holder om. Vi skriver det, der smerter, sætter ord på og lader følelserne få luft. Det fjerner ikke hverken sorgen eller smerten, men det sætter en helende proces i gang. Og vi ender ofte med at se, at der flyder kærlighed ud mellem linjerne.

Breve og fortællinger

Hvis noget går galt i en relation, hvis vi kommer til at såre en ven eller selv bliver såret, gør det godt at skrive om det. Vi kan vælge at skrive et brev til vedkommende, også selv vi ikke sender det. Gennem ordene får vi klarhed og forståelse for, hvad der skete. Måske finder vi tilgivelse, om ikke fra modparten, så i det mindste fra os selv. Vi er mennesker, vi fejler og ramler og ordene kan hjælpe os til at rejse os igen.  De kan støtte os i at finde et nyt ståsted i livet, et nyt udgangspunkt. De kan føre os på rette vej og hjælpe os med at holde hjertet åbent.

At skrive sin smerte kan gøre situationen tålelig og lette selv i de mørkeste stunder. Om det er i en dagbog, i brevform eller måske i sjælebogen er mindre vigtigt. Det kan også blive til en fortælling, for fortællinger hjælper os til forståelse. Skriver vi fra sjælen, vil vi høre vores egen sjæls vise ord som plaster på såret, fulde af trøst og kærlighed. Den slags fortællinger er som fyrtårne, der lyser i selv den mørkeste nat og giver os mod til at gå videre, når tid er. Og har vi været på afveje, kan fortællingens fyrtårn hjælpe os med at finde den rigtige kurs fremover. Uden fordømmelse men fra et kærligt sted dybt i os selv.

Vi kan ikke flygte fra mørket

Vi hverken kan eller skal flygte fra mørket, smerten eller sorgen, men vi kan skrive fra de steder, hvor det gør ondt og finde lindring gennem ordene.

Kærlig hilsen
Lene


Fortællingens Kraft

Efteråret i Skrivehuset byder på en række skriveworkshops i skriv-fra-sjælen regi, som hedder Fortællingens Kraft. Her kan du lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Mygreenheart

 

 

 

 

Visdom på dit indre bål

bål2

Det er muligt helt bevidst at bruge fortællinger som kompas og navigation på den indre rejse. Jeg har selv gjort det i årevis og har efterhånden udviklet en klippefast tillid til, at der er en fortælling til mig, når jeg mest af alt trænger det til. Sagt på en måde og med ord, som vækker genklang og giver mig styrke.

Skriv fra sjælen

Når vi lærer at skrive fra sjælen er det, som flyder fra vores pen, altid som ord fra den stille stemme. Det er blide, ærlige og kærlige ord, ord som gør godt og som forstår at behandle både alvorlige, sorgfulde og triste emner på en tålelig måde. Det er som om nogen gerne vil hjælpe os på vores vej. Ved bevidst at opsøge det og gøre os modtagelige, kan vi skabe et kærligt og kreativt rum, hvor vi skriver og skaber fortællinger, der styrker os, giver retning og kaster lys på steder, der ellers henlå i mørke. Måske genopdager vi endda den humoristiske sans, vi forlod et sted på vejen eller finder nye styrker på steder, hvor vi følte os svage og sårbare. Under alle omstændigheder tager vi vores skrivelængsel alvorligt og gør noget med den.

Vi møder op

Og hvordan får man så skrevet de fortællinger, der som fyrtårne kan lede os på vej. Egentlig er det såre simpelt. Vi møder op med en hjertelig intention og gør os modtagelige. Vi sætter pennen på papiret og begynder at skrive. For det er i mødet med vores egen indre ild og kreativitet, at ordene får liv. Det er ikke noget vi kan tænke os til eller mentalt udtænke, vi er nødt til at møde op og begynde et sted. Jeg har oplevet, at det mest af alt handler om min egen indstilling. Hvis jeg er åben, nysgerrig og tør møde det, der rumsterer og gerne vil skrives og formuleres, så skal det nok komme. Før eller siden. Men rummet er vigtigt, vi er nødt til at dedikere os og skabe plads og luft til ordene. Give tid og kærlighed.

Det handler om at begynde

Vi kan bruge forskellige afsæt og lade os fragte via dem. Det kan være billeder eller en sætning i en bog. Personligt bruger jeg ofte forskellige tarotkort, hvis jeg bare vil i gang med at skrive og helt intuitivt finder jeg så vej ind til fortællingen gennem ordene. Jeg skriver mig simpelthen frem til den dør, bag hvilken fortællingen bor. Det er en kraftfuld måde, fordi vi på den måde viser, at vi er dedikerede, vi skriver jo allerede, vi er på vej.

Træk et kort og skriv det, det du ser. Eller slå vilkårligt op i en bog, hvor du på forhånd har sagt sidenummer og linje og tag så den sætning, der dukker op, som afsæt for din fortælling. Sætningen behøver ikke i sig selv at være en del af selve fortællingen, ofte er vi nødt til lige at skrive os varme. Vi kan skrive os frem som om vi var på rejse. Et sted midt i ord og sætninger møder vi pludselig det egentlige, essensen og herfra kan fortællingen tage sin start. Det handler om at begynde.

Opvarmningsøvelsen

Du kan også benytte dig af opvarmningsøvelsen her og få tømt nogle af de tanker, der måske blokerer og mærkes som frygt og modstand. Det gør jeg ofte selv. Nogle gange sker det, at vi via opvarmningen ender midt i en fortælling, vi blot skal skrive videre på. Andre gange er det som vand, vi hælder ud af ørerne og så kan vi bagefter begynde på en frisk fra et nyt sted.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, der allerede findes i dig. Men du er nødt til at turde lade det vågne.

Ordene stammer fra en anden af mine fortællinger og de er helt sande. Indsigten, visdommen og svarene findes allerede i os selv, men vi er nødt til at lytte for at kunne høre dem. Vi må møde op og vise, at vi er lydhøre og turde lade det vågne. Og hver eneste gang, vi møder op til et blankt stykke papir, begynder vi igen. Forfra og forfra. Det er sådan, det er. Det kommer ikke af sig selv, det har brug for vores hjælp og et afsæt til at blive skrevet

Det bedste er, at et det er både sjovt og givende at skrive på den måde. Når vi lærer at navigere og skrive fra hjerte og sjæl føles det helt anderledes, end når vi mentalt forsøger at skrive noget frem. Vi bruger meget tid på at tænke og mindre tid på faktisk at skrive. Når vi skriver fra sjælen, lader vi det komme og opdager, at det er pludselig synes legende let. Det flyder som en kilde og det uendelig gør godt.

Vi er nemlig skabt til at skabe.

Læs højt og del

Og hvis vi vælger at læse fortællingerne højt i skrivecirkler, som vi gør det på de intuitive skriveworkshops, jeg holder her i Skrivehuset, opdager vi at fortællingerne ikke alene vækker genklang og berører os selv, de når også andre sjæle og hjerter. Det er som om den slags fortællinger bygger bro og viser os, at vi er forbundet. Det er rørende og magisk at opleve.

Fortællingens Kraft

Du skal være velkommen på efterårets skriveworkshops, der står i fortællingens tegn. Workshoppen hedder ”Fortællingens Kraft” og du kan læse mere om den her. Forhåbentlig finder du et tidspunkt, som passer ind i din kalender og så ses vi.

Start hvor du er

Og ellers. Start fra det, hvor du er. Begynd allerede i dag. Find en sætning, et kort eller et billede. Lad dig inspirere af musik, som taler til din sjæl eller bevæg dig ud i naturen og sank inspiration til det, du mærker som skrivelængsel dybt i dig. Mød så op og skriv. De første ord, de første sætninger er altid de sværeste. Men tør du begynde, vil du snart opdage, at der bor en stærk og kreativ ild dybt i dig, som blot ønsker at blive brugt og konsulteret.

Der er visdom på dit indre bål. Skriv den.

Kærlig hilsen
Lene

bål2

At turde lade det vågne

pigerisolnedgang

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, der allerede findes i dig selv. Men du er nødt til at turde lade det vågne.”

Sådan siger barnet i “Barnet i lyset” – en fortælling, som opstod på min egen skriverejse. Det er efterhånden blevet sådan, at jeg fuldt og fast stoler på, at der vil komme fortællinger til min hjælp og undsætning undervejs. Så jeg gør plads til at modtage dem, skaber et rum og møder op, så de kan opstå. Og det er netop sådan det er, fortællingerne opstår og skriver næsten sig selv, det er ikke noget jeg mentalt udtænker eller planlægger på forhånd. Det er sjældent, at jeg aner, hvad fortællingen vil handle om, når jeg sætter mig ned og skriver.

Næsten som en dans

Jeg har opdaget, at det er sjovt at skrive på den måde. Det er spændende ikke at vide det hele på forhånd, ja det er faktisk både skønt og befriende. Jeg skal blot sætte mig og indstille mig på at lade mig føre, ja nærmest forføre af den tråd, der dukker op, når jeg begynder at skrive. Og når man skriver fra sjælen føles det let, næsten som en dans. Noget i os kender allerede musikken og det gør godt at danse til den. Uden anstrengelse, det sker nærmest af sig selv.

Hvad nu hvis fortællingen blot kræver et magisk afsæt?

De sidste uger har jeg eksperimentet lidt med skriverummet og min egen dedikation. Hvad nu hvis det eneste, fortællingen i virkeligheden kræver, er at mit fremmøde, min dedikation og et afsæt? Noget, som kan sætte gang i de første ord og linjer og som blot kræver, at jeg tør følge den tråd, der opstår? Jeg har benyttet mig af nogle smukke keltiske tarotkort med et helt særligt billedunivers og symboler, som taler til mig. I mange år boede kortene i en smuk æske på en hylde, men en nat drømte jeg om dem og fik at vide, at jeg skulle bruge dem til en skriverejsende, der var i forløb. Så jeg fandt æsken frem og bruge kortene som afsæt i de skriveøvelser og opgaver, jeg gav videre til vedkommende. Men jeg blev selv nysgerrig. Hvad nu hvis jeg samtidig kunne bruge kortene på min egen skriverejse og på den måde lokke fortællinger frem, som ellers ikke ville have set dagens lys og da slet ikke på den måde og i de rammer.

Det er efterhånden blevet til en håndfuld fortællingerne med kortene som afsæt. Fortællingerne kan du læse på min blog Poetiske Paradokser. Men det er ikke bare historier, det er budskaber til mig selv fra min sjæl og måske endda fra Universet? Det er i hvert fald ord og råd, som umiddelbart vækker genklang og som i høj grad hænger sammen med det, jeg ellers beskæftiger mig med.

Intuition og indre styrke

”Jeg vidste, at du ville komme. ”Hun smilede varmt. ”De som skal komme, kommer når det er tid. En kvinde som er dybt forbundet med sin egen sjæl, vil altid søge fuldmånens fortælling og leve i pagt med dens visdom. Hun ved, at hun er gjort af det samme stof og at månes faser påvirker hende på samme måde som tidevandet påvirkes. Hun er vand og vandet har en vældig kraft. At følge den naturlige cyklus og at leve i overensstemmelse med naturens kræfter er en gave men også en forpligtelse. Det kræver at du tør udleve din længsel og søge det kompromisløse, at du ikke bøjer af og svigter din sjæls stille kald. Det kræver at du tør danse til de toner, der bølger dybt i dig og at du står ved den, du er. Blod, sved, tårer. Og sjæl.”

Sådan siger fuldmånen til mig i ”Fortælling ved fuldmåne” og også de ord ramte plet. Jeg er meget optaget af at genfinde min egen indre kvindekraft og styrke, at bruge mig selv og min intuition fuldt ud og i det hele taget at vende alt det, jeg har set som svaghed til styrke. Og fortællingerne, jeg skriver i øjeblikket, er fuldstændig i tråd med det, jeg tumler med og også med det, som jeg ønsker at give videre. Jeg mærker i hvor høj grad fortællingerne er som fyrtårne med deres saft, kraft og visdom. De viser virkelig vej og sætter ord på det, der kun var subtile fornemmelser i min undergrund. Og fortællingerne lærer mig gang på gang, at de allerede findes og gerne vil skrives, men at det blot kræver, at jeg møder op og skaber rum til dem.

Fortællingens Kraft

”Fortællingens Kraft” er således også navnet på efterårets workshop, som jeg har udviklet med min egen fortællererfaring i bagagen. Ideen med workshoppen er at vise, hvordan du kan bruge din egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive, navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Vi forbinder os

Jeg vil invitere til skriveøvelser, der bl.a. handler om at forbinde sig til sin intuition, kraft og til den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Vi vil besøge steder i os selv, som vi havde glemt, men hvor små kilder af indre glæde risler og hvor kreativitetens kraft vokser vildt. Vi vil opdage vores sande væsen og skrive på livet løs. Skrive og læse højt, dele med hinanden.

Hensigten er at skabe et rum fuld af kærlighed, hvor de indre fortællinger kan finde afsæt og blomstre. Og jeg lover dig, at vi også skal bruge de smukke keltiske tarotkort, som rummer så mange fortællinger, magi og symbolik.

Hvis du har fået lyst til at vide mere, kan du læse om ”Fortællingens Kraft” her og se, på hvilke datoer jeg afholder workshoppen. Du skal være hjertelig velkommen.

Kvinder med skrivelængsel – intuitiv skriveworkshop den 20. august

Hvis du derimod har lyst til at gå på opdagelse i din skrivelængsel, sådan helt generelt, skrive og opdage, hvad der gemmer sig bag, så er der stadig 3 ledige pladser på den intuitive skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel, som afholdes her den 20. august. Skynd dig at tilmelde dig på skrivehuset@gmail.com, hvis du vil med.

Den kreative proces

Den kreative proces handler mere om overgivelse end om kontrol. At turde give slip. Og måske er det med livet som med kreativiteten. Lykke handler ikke om, hvad vi kan holde fast i, men hvad vi formår at give slip på. På skrivekurserne arbejder vi sideløbende med mindfulness og meditation. Vi lærer at gå ind i os selv og betragte sind og tanker, for hvad de er. Vi finder ud af, at vi kan vælge ikke at identificere os og sætter både os selv og fortællingerne fri.

Vi skal bare turde lade det vågne.

Kærlig hilsen
Lene

Fortællingens Kraft

skovenijuli

Det er ganske vist. Det er blevet august og jeg er tilbage fra ferie. Skrivehuset holder igen åben for skrivecoaching og undervisning med en skøn blanding af personlige forløb, skriverejser og skriveworkshops.

Fortællingens Kraft

Efterårets nyhed er en intuitiv skriveworkshop som jeg kalder ”Fortællingens Kraft”.  Her kan du lære at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Skriveworkshoppen har til hensigt at åbne op for din indre fortæller og lære dig, hvordan du tager imod og lader dine egne fortællinger være lysende fyrtårne på din vej. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, der allerede findes i dig selv. Men du er nødt til at turde lade vågne.

Jeg vil invitere til skriveøvelser, der bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og til den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. På mange måder er den kreative proces og skrivevejen en rejse, hvor vi bevidst anvender vores feminine energi, som vi lærer at bruge på en ny og kraftfuld måde. Gennem ordene, skriverejsen og de fortællinger, der dukker op og hjælper os, kan vi igen lære at hvile i os selv og stå ved det, vores sjæl fortæller om. Vi genfinder vores kreativitet, indre ild og livsglæde og begynder at skrive med ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end når vi skriver fra det mentale felt. Efterhånden opdager vi nemlig, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til vores liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er os. Fra et dybt sted i os selv, fra vores sjæl.

Hensigten er bl.a. at skabe et kreativt og kærligt rum, hvor de indre fortællinger kan finde afsæt og blomstre.

Læs mere om skriveworkshoppen Fortællingens Kraft og datoer her og tøv ikke med at tilmelde dig, hvis du kan mærke, at du skal være med. Der er kun plads til seks deltagere per gang og der er som regel rift om pladserne.

Hvis interessen er stor, vil jeg åbne op for nye datoer undervejs.

Måske ses vi?

Kærlig hilsen
Lene

skovenijuli