Det der står i vejen

 

theolddoor

Om få dage har vi rejst hele vejen gennem mørket, de dunkle måneder november og december og ankommer til årets endestation, Vintersolhverv. Personligt har jeg opdaget hvilken befrielse det er, når jeg både i mit personlige liv, min proces og i min virksomhed følger og hengiver mig til årets naturlige cyklus.

Derfor kan jeg nu med glæde i stemmen sige højt: Du vil fremover opleve, at aktiviteterne i Skrivehuset følger årets cyklus. Det vidste jeg ikke for et år siden, da jeg for alvor trådte frem og gjorde min drøm til virkelighed. Jeg valgte at leve af det, som mit hjerte brænder for og det, som har været min egen vej. Skrivevejen eller skriverejsen, som jeg også kalder den. Jeg kan nu samle min uddannelse, min viden, min vished og min erfaring under ét tag og det er det, jeg gør i Skrivehuset. Jeg arbejder nu som fuldblods skrivecoach, underviser og fortællerske og jeg elsker det.

Dér, hvor vi er

Årets cyklus. Vintersolhverv. På samme måde som man i shamanistisk praksis arbejder med den energi, som er i naturen alt efter årstiden, har jeg valgt at gøre det samme i forhold til de skriveworkshops og aktiviteter, som jeg tilbyder. Hver årstid inviterer til forskellige fokusområder i vores liv. Og selvom det selvfølgelig altid handler om at skrive, når du kigger indenfor hos mig i Skrivehuset, så kan skrivningen ikke stå alene. Skrivningen er vores transportmiddel på rejsen, men når vi møder op, så lægger vi ikke livet bag os eller skriver os væk fra det, der er. Tværtimod. Vi forankrer os i nuet og vi er med det, der er. Det er vores udgangspunkt, vi starter dér hvor vi er og ikke hvor vi ønsker at være.

Årstidens energi er også din energi

Derfor vælger jeg også bevidst at bruge årstidens energi og den naturlige cyklus, som vi er en del af, til at bestemme, hvilke skriveaktiviteter, kurser og workshops, der er åbne lige nu. Når vi går ind i vinteren, den mørke tid, vil der være fokus på skrivecirklerne, hvor vi nærer det indre og vores egen proces, selvom vi naturligvis deler, løfter og støtter i cirklerne. Vi lærer den mørke del af året bedre at kende gennem skriveøvelser og afsæt og på den måde lærer vi også vores eget mørke bedre at kende. Vi leger med ord og stemninger, men vi gør det hjemme fra vores egen skrivehule eller det, jeg kalder dit magiske, hellige skriverum. Vi ærer processen og vi gør det på en forholdsvis langsom og godgørende måde.

Skrivecirklerne

Vintercirklen startede op i november og er i fuld gang. Nytårscirklen starter op den 8. januar 2016 og i denne skrivecirkel rejser vi sammen og hver for sig gennem vinteren mod lyset. Skriveøvelser og afsæt vil være forankret i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os og den energi, der er til rådighed. Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser i Nytårscirklen, hvis du vil være med.

Foråret, udadvendthed og nye intuitive skriveworkshops

Senere, når vi når frem til det første forår og lyset er vokset og bærer os mod spiring og frodighed, slår jeg igen dørene op for nye intuitive skriveworkshops og mere udadvendte aktiviteter. Så mødes vi igen ved spisebordet i Skrivehusets hjerte, skriver, folder ud og deler vores fortællinger.

Vi skriver det, der står i vejen og skriver dermed vores vej

Som noget nyt i 2016 vil jeg også tilbyde skriveworkshops, som er forankret i et bestemt emne og/eller udfordring. Det, der står i vejen, er vejen. Derfor forsøger vi ikke at bilde os selv eller andre ind, at vi på skriverejsen og i processen ikke kender til frygt, modstand, overspringshandlinger og den til tider frygtindgydende indre censor. Nej, vi møder de trolde, der dukker op vores vej og skriver dem.  Alt det, der står dér med armene over kors og stædig nægter at ”gå væk”, det er vores pejlemærker. Det er hjælpere, selvom det kan være angstprovokerende og synes som det stik modsatte.

Skriv din indre censor

Så hvis du tør, og selvfølgelig gør du det, så kom og vær med, når jeg i det tidlige forår tilbyder et forløb, der som arbejdstitel lige nu hedder ”Skriv din indre censor”. I forløbet, som både vil bestå af intuitiv skriveworkshop her i skrivehuset og i et delvist online skrivegruppeforløb, en skrivecirkel, skriver vi ud fra afsæt og opgaver, der handler om alt det, der står i vejen. Frygt, modstand, overspring og så videre. Vi påkalder os de hjælpere, vi ellers har brugt hele vores liv på at flygte fra og så byder vi op til skrivende dans. Men Kilden vil selvfølgelig også være inviteret. Bag det hele er Kilden og kreativiteten til vores rådighed, hjælp og støtte. Det bliver sjovt, lærerigt og befriende. Og der er kun få pladser i forløbet, jeg vil invitere 6-7 kvinder og er du en af dem, så hold øje med siden her eller skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du umiddelbart er interesseret.

Taknemmelighed

Det, der står i vejen, er vejen. Det har jeg selv måtte sande i det år, der snart er gået. Og hvis du har læst mine tidligere blogindlæg er du til dels bekendt med min egen proces og lidt af det, jeg har gået og skrevet mig igennem. Det var også mit første år som skrivecoach og underviser i eget regi, fortællerske har jeg været lige siden jeg blev født.

Jeg er så taknemmelig for alle de skønne, skrivende kvinder, der kom min vej og som har deltaget i personlige skriveforløb, bogcoaching, på de intuitive skriveworkshops og nu også i skrivecirklerne. Selvom jeg sjældent taler om mål og resultater og gerne hylder processen hele vejen, så må jeg med stolthed i stemmen også lige huske at sige, at ingen er gået herfra uden at have lært noget essentielt. Om sig selv. Ej heller jeg.

Så lad os danse, lad os fejre.

Som at komponere, spille og lytte til musik

Skrivningen er ofte et transportmiddel på vejen, sjældent et mål i sig selv. Og som jeg skriver det, ved jeg instinktivt, at det heller ikke er sandt, for det at skrive og folde ud, kreativitet, er et af de fornemmeste mål, vi kan have. Intet er mere saliggørende end ren skriveglæde. Det er bare ikke endestationen eller et glamourøst produkt, selvom vi sagtens kan ende med at putte resultatet af vores proces ind i en bog og vælge at få den udgivet.

Vi skal øve os, for øvelse gør både mester og menneske

For mig er det at skrive som at komponere, spille og lytte til musik. Du er instrumentet, men hvilken slags musik, du ender med at komponere og spille og hvad der føles godt og rigtigt for dig, ved du sjældent på forhånd. Du er nødt til at skrive dig ind i det og mærke efter. Lytning er en af de vigtigste kompetencer i skrivning og vi kan øve os på at blive bedre til at lytte. Vi skal i det hele taget øve os. Det gør dygtige musikere i øvrigt også. Og øvelse gør ikke alene mester, det gør også menneske.

Nysgerrighed, åbenhed og kærlighed til det, du møder på din vej, er gode ingredienser at putte i din simregryde eller i din rygsæk, hvis du tager på skriverejse.

Når vi farer vild

I året, der snart er gået, lærte jeg noget som har på mange måder har sat mig fri. Man skal turde fare vild. Det er ikke altid, at det bliver eller går, som vi håbede, men i kontrast til vores tilsyneladende vildfarelse bliver det pludselig essentielt, at det netop ikke gik, som vi håbede eller troede. For kun sådan kan vi se og få øje på den lysning, der pludselig åbner sig i skoven for os. Vildfarelsen var tilsyneladende. Den bærer i sig kimen til nye åbenbaringer og en læring og erkendelse, som vi aldrig havde fået med os, hvis vi ikke netop for vild. Derfor var det slet ikke vildfarelse. Som Tomas Tranströmer så fint har skrevet det:

Midt i skoven findes der en lysning, der kun kan opdages af den, der er faret vild.

Tillad dig selv at fare vild

På baggrund af min egen erfaring med tilsyneladende vildfarelse og alt det, der dukker op på vejen og gør processen så forhindringsfuld, kan jeg nu med begejstring i ordene skrive: Tillid dig selv at fare vild. Giv dig selv lov. Det er sårbart, det er frygtindgydende til tider, men det er en gave til sjæl og hjerte. Paradoksalt nok. Hvis vi altså tager imod udfordringerne, går i tillid og giver os selv masser af kærlighed midt i vores eget mørke og store sårbarhed. Din sårbarhed er nøglen. Det er ganske vist.

Hvad giver du slip på og hvad tager du med dig videre?

Hvad tager du med dig videre i året, der kommer? Hvad giver du slip på, hvad er du færdig med og hvad værner du om og tager med dig videre?

Tillid er en magisk kraft

Selv har jeg en hjertelig intention om at skrive og gå i tillid. For den tillid skaber forbindelse. Den er en magisk kraft og energifyldt tilstand, som kobler os til Kilden og guddommelig vejledning. Tillid skaber således også forbindelse til vores egen sjæl og giver os adgang til vores intuition. Prøv at tænk lidt over, hvad tillid betyder for dig og om ordet også har en særlig, kærlig og magisk kraft for dig. For mig er tillid blevet altafgørende og derfor er det også overskriften på det kommende år for mig. Det år, der starter ved Vintersolhverv om ganske få dage.

Forleden morgen landende fortællingen ”I tillid” i min pen og i mit hjerte og her citerer jeg ørnen. Resten kan du læse i fortællingen, hvis du har lyst.

”Styrken opstår i de handlinger, der er båret af tillid” siger han og gør mine til, at vores snak er forbi. ”Den kan ikke se dagens lys, den kan ikke blive født, før du vover springet. Før du faktisk springer. Den er findes simpelthen ikke før springet, den eksisterer ikke. Først i det øjeblik du springer, fødes styrken.

Du opfordres til at vove springet, til at folde dine smukke vinger ud, følge dit hjerte og kaste dig ud i himlens rum. For himlen, en engel eller måske en ørn vil gribe dig og føre dig derhen, hvor du allerbedst kan medvirke til netop det, der er dit store hjerteønske. Fred og kærlighed på jorden. ”

Hvem har sagt, at det skal være svært?

Et af mine hjerteønsker er at kunne medvirke til at du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt. Men alvoren skal tages med et gran salt eller to, for du vil ofte opleve, at det føles som en leg, når du først har lært dig selv at give slip og tage imod. Igen må du øve dig. Igen og igen. ”Hvem har sagt, at det skal være let?” bliver vi tit spurgt, og det ved vi vist godt efterhånden, at det ikke er. Det kan være så svært, at vi giver svært så meget fokus, at svært vokser og bliver svært stædig og ufremkommelig.

Men er vi ofre? Er vi klynkere, der hellere vil lade være, fordi det tilsyneladende er svært og bare tale om, hvor svært det er? Valget er dit. Hvad vælger du?

Så jeg vil i stedet spørge: Hvem har sagt, at det skal være svært? Så længe vi skriver i tillid og ved, at frygten, modstanden, tvivlen, de mange overspring og den evigt plaprende indre censor hører med og kan skænke os gaver, vi troede var personlige forbandelser, er vi både kommet langt og er samtidig tæt på at være hjemme.”

Glædeligt Vintersolhverv og god rejse videre

Jeg ønsker dig glædeligt Vintersolhverv og jeg gør det med et lille citat af Jeff Brown. Må tilliden og kærligheden være det, der bærer dig videre ind i det nye år. Jeg håber, at vi ses og hvis ikke, skrives vi uden tvivl ved. Du skal i hvert fald være hjertelig velkommen til at læse, dele og blive inspireret af de fortællinger og blogindlæg om livet og skriverejsen, som jeg deler her på siden og i Skrivehusets Facebook univers.

“Although you may think that your sacred purpose is way ahead of you on the path, it’s actually just sleeping inside of you. It will appear now and then, like a butterfly floating behind your eyes, rehearting you of what lives inside of you. You may not see it often, but it always has you in its sights.”
– Jeff Brown –

Glædeligt Vintersolhverv og på skrivende genklang. Det, der står i vejen, er vejen. Kys det og skriv det.

Kærlig hilsen
Lene

cropped-2011-november-003_b.jpg

 

 

I tillid

Skyørn

“Jeg har en fortælling til dig på denne mørke morgen”, siger han til mig og træder ind i det lys, jeg har tændt over spisebordet. En snert af irritation baner sig vej gennem mørket og prikker utålmodigt til mig. Fortælling? Nu? Jeg var ærlig talt på vej ud i dagen, jeg har planer, det er december og selvom mine altid gode intentioner denne vinter i høj grad handler om overgivelse til årstid, langsomhed, tålmodighed og ren væren, så er der grænser. I dag har jeg sågar en aftale ud af huset.

Så hvad vil han her? Han plejer i øvrigt aldrig at komme, når det stadig er mørkt. Men da jeg skriver det, smiler jeg uvilkårligt, for hvornår skulle han ellers komme? Vi er i den mørkeste tid på året, de sidste dage inden vintersolhverv. Naturens endestation, toget kører til perron, holder en lille kunstpause og uden stor ståhej vender det og kører i den anden retning. Igen. Mod lyset. Gennem Vinteren. Mod foråret.

Han står foran mig på spisebordet og bader i det kunstige lys. Udtrykket i hans øjne siger alt.

”Når en fortælling banker på, ankommer i den tidlige morgen og blidt men insisterende lader dig vide, at det er tid. Hvad gør du? Påkalder du dig ret til at sige nej, henholder du dig til regler og protokoller om det rette tidspunkt, om manglende tid, om andre planer og er du åndsfraværende, allerede på vej et nyt sted hen, ikke helt til stede i det nu, det øjeblik, der lige nu danser i det allerspædeste daggry? Overser du muligheden, gaven og det, øjeblikket rækker mod dig? Afslår du og haster videre?

Måske tror du at han taler højt, måske forestiller du dig at han råber ordene til mig, men sådan forholder det sig på ingen måde. Han taler stille og roligt. Hele hans ørnekrop er plantet i dette øjeblik med kløerne på bordet og blikket hvilende i mit. Jeg slår øjnene ned, pludselig skammer jeg mig lidt, han ser jo det hele. Han svøber sig i vished og i tillid til, at han udfylder sin rolle til perfektion. Mit kraftdyr, min mentor.  Der er ingen grund til at råbe. Han ser ikke engang vred ud, han håner mig ikke. Han siger det bare, som det er. Stiller de spørgsmål, der er nødvendige, for at jeg ser mig selv og uden dom, kærligt men bestemt stopper op, mærker efter og uden yderligere modstand lander paraderne falde, mens jeg udbryder: ”Du har ret. Jeg var åndsfraværende. Mit nærvær hang i en tynd tråd.”

Jeg vender tilbage til min hensigtserklæring, min hjertelige intention og husker det, jeg formulerede omkring min rejse. Lad gå og lad komme. Tag imod de gode øjeblikke, som de oprinder, bliv i nuet, husk at løfte blikket og let gerne lidt fra jorden, hvis du har brug for at se det hele i et lidt andet perspektiv. Den store sammenhæng. Nok er det vidunderligt at dvæle ved detaljen, det er jeg god til, men jeg har fået en ny kompetence og det er frihed. Frihed til at flyve. Og i 2015 lærte jeg at danse. Danse med det, der er. Uden at ønske mig det anderledes valgte jeg bevidst at tage imod det, der kom min vej. Som denne fortælling. Denne morgen. Den er min hjertelige intention. Nuvel.

Lyset vokser nu, træernes nøgne silhuetter kommer til syne. Det er et magisk øjeblik, blot en antydning, en forsigtig streg på det store lærred. Så lader jeg igen mit blik glide over på ham, ørnen på skrivebordet, og lader ham vide, at jeg er klar.

”Jeg tager imod fortællingen” siger jeg med rolig stemme. ”Og nu er jeg i øvrigt også blevet nysgerrig. Hvad har du mon til mig på denne mørke decembermorgen?

Han smiler og ved, at jeg nu er klar. Atter ankommet til det eneste tidspunkt, der findes. Nuet. Det nu, de øjeblikke, der er flydende og i konstant forandring på samme måde som jeg er det. Hvorfor synes det så vigtigt for os mennesker at have noget at holde fast i? Tryghed. Sikkerhed. Det findes ikke, det er en illusion.

”Næsten rigtigt”. Han rykker et par skridt nærmere og læner sig op af ryggen på en af spisestuestolene. Den turkisgrønne farve og det mørke træ står godt til hans teint.

”Trygheden ligger i at give slip. For først når du slipper kontrollen, grebet, den tryghed og sikkerhed, du kæmper så hårdt for at beholde, først da er du sikker.”

”Et paradoks” konstaterer jeg. Det kommenterer han ikke.

”Du må lære at lade dig bære af det usynlige. Når den unge ørn letter fra reden for første gang, har han tillid til at luften vil bære den og holde ham oppe. Han har også tillid til, at luften vil hjælpe ham på vej mod det sted, hvor han skal hen.

Bortset fra sine instinktive fornemmelser har ørnen ingen grund til at tro, at han faktisk kan flyve. Han må kaste sig ud fra reden, men han ved ikke, om han kan. Flyve. Han har ingen sikkerhed eller sikkerhedsnet, for den sags skyld. Men ikke desto mindre vover han springet ud i luften og forårets skarpe solskin. Og vupti. Hvad sker der? Ørnen flyver, han bliver til ørn lige dér, hvor han opdager sin frihed og styrke. Nu ser han det hele fra oven og opdager, hvor smukt det er. Alt det, han ikke ejer, besidder eller kunne drømme om at forsøge at tilegne sig. Han er fri. Båret af luften, hjulpet af vinden, fri til at være og gøre det, han er kommet for. Flyve og være ørn.”

Jeg sukker. Det er en smuk lille anekdote, en dejlig fortælling om tillid og frihed. Men ak, jeg er ingen ørn.

”Hvad er forskellen?” Han ser på mig og er nu læremesteren, afventende, spørgende. Han vil gerne høre mit svar.

”Jeg har ingen vinger. Og i øvrigt er jeg heller ingen årsunge.”

”Glem årene. Det handler om noget helt andet.” Han ler. ”Hvert øjeblik er nyt og om ganske få dage er det Vintersolhverv. Her vender det hele og du har modtaget en invitation. Du er blevet inviteret til at starte på ny. Hvad giver du slip på, hvad tager du med dig videre?

”Tillid. Tålmodighed. Kærlighed. Et håb om fred og kærlighed på jorden.” En lille tåre bryder frem i øjenkrogen på samme måde som lyset nu bryder gennem mørket. Det er atter dag. Træerne står ranke og tillidsfulde i noget, der kunne minde om tavshed. Stilhed. En godgørende venten.

”Styrken opstår i de handlinger, der er båret af tillid” siger han og gør mine til, at vores snak er forbi. ”Den kan ikke se dagens lys, den kan ikke blive født, før du vover springet. Før du faktisk springer. Den er findes simpelthen ikke før springet, den eksisterer ikke. Først i det øjeblik du springer, fødes styrken.

Du opfordres til at vove springet, til at folde dine smukke vinger ud, følge dit hjerte og kaste dig ud i himlens rum. For himlen, en engel eller måske en ørn vil gribe dig og føre dig derhen, hvor du allerbedst kan medvirke til netop det, der er dit store hjerteønske. Fred og kærlighed på jorden. ”

”Det er store ord på en mørk morgen i december”. Jeg slår en lille latter op, jeg er både forlegen og dybt rørt. Det er så stort, at jeg næsten ikke kan få det til at handle om mig. Men jeg sagde ordet tillid, gjorde jeg ikke? Og jeg mente det. Ørnen har talt.

”Kan vi tale mere om tillid en anden dag?” Jeg ser, at han er på vej videre, jeg ved, at han om lidt flyver derude i det første dagslys og glider gennem disen væk fra mit landskab. Jeg forsøger ikke at holde fast på ham, selvom det er svært, men noget i mig vil gerne vide, at … han ikke forsvinder for altid og at jeg er alene med mit håb om, at tillid vil give mig vinger og at himlen vil gribe mig.

Han svarer ikke. Væk er han. Ligeså pludselig som han kom. Men noget er igen forandret, forvandlingen er sket, lyset er tilbage om end diset, utydeligt og uklart. Og når jeg kaster et blik på siderne her, ser jeg, at en række ord er landet og har skænket mig en lille fortælling. Hvem skulle have troet det for bare kort tid siden? Så hurtigt kan det ske. Så legende let.

I tillid.

Kærlig hilsen
Lene

Skyørn

Når du strander

skoven_sverige

Når du strander på skriverejsen og synker ned i modstandens fæle kviksand, når undskyldninger, frygt og tunge tanker rammer dig som en kugleregn fra et maskingevær, så prøv lige så stille at træde et skridt tilbage. Luk øjnene, tag en dyb vejrtrækning og lad langsomt hele kroppen slappe af. Sæt dig enten i en stol med fødderne plantet solidt i gulvet, i lotusstilling på gulvet eller læg dig fladt ned på gulvet på ryggen. Brug gerne en yogamåtte eller andet underlag og tag et tæppe over, så du ikke bliver kold.

Træk vejret dybt

Bare sid lidt stille og træk vejret. Dybt. Når du trækker vejret ind, trækker du ny og frisk energi til hver celle i din krop. Og når du puster ud igen, giver du slip på modstand, frygt og alt det, der tynger. Bare bliv siddende lidt og lyt til din egen vejrtrækning og vinden i næsen. Hvis en tanke dukker op, byder du den velkommen. Du registrerer, accepterer og vender blidt tilbage til din vejrtrækning. Hvis en følelse eller anden kropslig sensation dukker op, gør du det samme. Du byder den velkommen, du registrerer, accepter og vender blidt tilbage til vejrtrækningen.

Sid eller lig gerne i 10-15 minutter og bare træk vejret. Stille. Roligt. Dybe vejrtrækninger.

Skriv uanset hvad du tænker eller mærker.

Hvis du, når du har mediteret, har lyst til at skrive, så gør det.  Selvom tanker eller kropslige fornemmelser fortæller dig, at du ikke kan, skal eller har tid, så adlyder du ikke. Du ved nemlig bedre, for efterhånden har du opdaget, at du hverken er dine tanker eller dine følelser. Du er en skrivende sjæl, som er kommet for at skrive og du har en hjertelig intention om at skrive og folde det ud, der bor bagved din skrivelængsel.

Modstand, frygt og den indre censor hører med

Register, accepter og byd alle tanker og følelser velkommen. Modstand, frygt, indre censor og alle de velkendte overspringshandlinger er en del af eventyret. De er medrejsende, så kys dem for hvad de er og skriv alligevel. Kun du kan gøre det. Ingen andre kan skrive dine ord for dig. Der findes ingen genveje eller lave gærde at springe over på skriverejsen. Hvis nogen påstår det, påstår jeg at de lyver.

Åbn døren og træd ind i dit hellige skriverum

Forestil dig, at du bevidst vælger at åbne døren til dit hellige skriverum. Du går ind, tænder dit skrivelys, åbner bogen, fatter pennen og så starter du med at skrive det første ord. Hvis du ikke ved, hvad du skal skrive, så starter du dér. Skriv det.” Jeg ved ikke, hvad jeg skal skrive, jeg vil så gerne skrive, men jeg føler…”

Skriv det, du mærker. Start dér, hvor du er.

Skriv det, du mærker. Skriv modstanden, frygten eller den vrede, du mærker i forhold til hende Lene, skrivecoach og underviser, der påstår at det er så simpelt. Hende med de mange blogindlæg og fortællinger om livet og skriverejsen. Hende, der henviser til den magiske hensigtserklæring, du vil blive inviteret til at formulere, hvis du deltager på en af de intuitive skriveworkshops eller i en af skrivecirklerne. Og i det hele taget.

Læs også “Start dér, hvor du er”

Hvad for en hensigtserklæring?

Ja, det er sandt. Jeg anbefaler dig at lave en hensigtserklæring fra hjertet. Det har ofte hjulpet mig på ganske højtidelig vis at formulere min hjertelige intention med det, jeg ønsker at skrive og skabe, og jeg anvender altid hensigtserklæringen som anker i forbindelse med skrivecoaching, på de intuitive skriveworkshops og i de magiske skrivecirkler. Med hensigtserklæringen sætter vi nemlig vores indre puls på sjælekurs.

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os.

Lad din intention eller hensigtserklæring sætte dig fri

Gør allerførst dig selv den tjeneste at formulere en hjertelig intention med dine skriverier, noget, der umiddelbart føles godt. Og lad gerne intentionen sætte dig fri fra dine tankers tyranni.

  • Jeg ønsker via mine ord, formuleringer og fortællinger at gå på opdagelse i …
  • Jeg har en intention om at sætte ord på mine indsigter, så de kan være til glæde for andre …
  • Jeg ønsker at skrive fra hjertet og med sjælen og sætter hermed mig selv fri fra alle på forhånd definerede regler og ”sådan gør du” …
  • Jeg ønsker at gå på opdagelse i min skrivelængsel og tage imod det, der kommer til mig, når jeg møder op og forholder mig åben og imødekommende.

Har du først formuleret en hjertelig intention, som føles godt i hjertet og ærer du den, hele vejen i processen, så skal du se, så ved noget i dig godt, hvor du skal hen. Du behøver ikke at vide det mentalt. Du skal blot lade dig lede på vej. Af din sjæls stemme, intuitionen, af Kilden og af det, der flyder gennem dig, når du endelig giver slip på kontrollen og sætter fri.

Igen og igen

Og apropos hensigtserklæringen, så er det en god ide at tage den frem igen efter et stykke tid og se lidt på den igen. Læs den højt for dig selv, lyt til den, mærk den og stil så igen ind på din hjertelige intention, det, der fik dig til starte din skriverejse, dit proces og/eller dit bogprojekt.

Vend tilbage, for det er sådan, vi gør og sådan det er. Vi vender tilbage. Igen og igen. Vi farer vild, vi kommer på afveje, men det er kun tilsyneladende. For hvis vi lærer af det, hvis vi lærer os selv bedre at kende i processen og efterhånden kan se vores egne mønstre og opdager, hvordan frygt og indre censor har fat i kraven på os, så er vi kommet langt. Og vi er kommet endnu længere, når vi kysser frygten midt på snuden og skriver den. Folder den ud og lader den danse i morgenrøden eller finde fodslag i en fortælling. Den findes, den er der, men vi skriver sgu alligevel. Hvilken befrielse!

Og så siger den altid gode Julia Cameron i øvrigt følgende om “Den hellige cirkel” og kreativitet i øvrigt.

Vi er med for at trækkes seje træk, for at modnes og høste, ikke for at få et hurtigt fix.

God skrivelyst.

Kærlig hilsen
Lene


engelSkrivecirkler

Jeg tilbyder løbende skrivecirkler til dig og din skrivelængsel. Her bliver du en del af et skrivende netværk i cirkel med andre skrivende kvinder. Forløbet, cirklen, vil typisk være forankret i et givent emne eller i en årstid.

I forløbene vil du modtage skriveopgaver, afsæt og andet fra mig, som inspirerer og styrker dig i din skriveproces, ofte på månedsbasis. Du vil få en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas på den indre rejse og du vil samtidig dele og blive inspireret af de andre i skrivecirklen.

Læs mere om skrivecirklerne her.

Din sårbarhed er nøglen

December_sårbarhed_styrke

Der findes ikke andet udgangspunkt end det tomme papir. En skræmmende følelse af ingenting møder dig, når du træder ind og ser, at der ingenting er. Endnu. Et tomt lærred, et nyt liv der starter med det første bogstav. Det første ord. Men det er op til dig at skrive det, det første ord og så det næste. Det er op til dig, om du fortsætter, om du bevidst vælger at udfordre dig selv og skriver dig gennem det, du møder på din vej.

At turde slippe illusionerne

“Forsøg gerne med kontrol, sæt rammer op og forestil dig en magisk struktur, der ligesom indrammer dig selv og som giver dig større bevægelsesfrihed.” Han ler højt og breder sine vinger ud, vingefanget er enormt. ”Er der overhovedet nogen, som hopper på den?” Jeg nikker, det er der, og eftersom jeg er kommet til et sted i mig selv og på min rejse, hvor jeg giver slip på alle illusioner, gør jeg en indrømmelse. Jeg troede, at det var sådan. Jeg håbede, at det var sådan. Og dengang var jeg en fabelagtig koordinator, jeg var en blæksprutte med evnen til at jonglere med tusindvis af bolde i luften. Kontrol, rammer og struktur gjorde det muligt, men det var en kamp.

”Nu har du givet slip på alle boldene”. Han ser kærligt på mig og aner jeg ikke en lille glimt af beundring i hans majestætiske ørneblik? Jeg smiler genert og nikker, det har jeg. Jeg kalder det ikke længere en dyd at være i stand til at gøre hundredvis af ting på én gang. Nu har jeg en helt anden forestilling om, hvad ægte engagement er. Dedikation. Stamina i forhold til den disciplin, det nødvendigvis er at skrive og blive ved.

Sæt fortællingerne fri

Fortællinger ser ikke dagens lys ved at vi indledningsvis stiller et bur op foran dem og beder dem om at træde ind. Fortællinger folder sig ikke ud med magi og overraskelse ved, at vi lukker døren og låser den store hængelås forsvarligt. De sidder ej heller og klukler ved tanken om, at vi, forfatteren, fortælleren, nu går rundt med den store nøgle om vores hals som et kostbart smykke, der tilhører os og som kun vi kan finde ud af at bruge. “Jeg har nøglen, jeg har magten.” Glem det!

Vær ydmyg, stil dig til rådighed, gør dig selv åben og modtagelig.

Sæt fortællingerne fri og lad dem flyve. Sæt dig selv fri, giv dig selv lov til at blomstre.

Det magiske fremmøde

”Dedikation. Disciplin. Det magiske fremmøde. En kærlig beslutning om at tro på eventyret og den magi, der altid har været til stede i dit liv. Det var dér lige fra starten, du sprudlende og særligt sensitive decemberbarn, datter af Jupiter. Men du lod dig tæmme. Du valgte at tro på andres historier og tilsidesætte dine egne og det var en fejl.” Ørnen ser alvorligt på mig, men ikke mere alvorligt at latteren er lige bagved. Men den slags tilsyneladende fejl er en del af læringen. Ligesom vildfarelsen, siger han uden ord.

Midt i skoven findes der en lysning,
der kun kan opdages af den, der er faret vild.
– Tomas Tranströmer –

Tidspunktet er perfekt

Jeg mærker et suk af smerte så inderlig, at jeg synker sammen i stolen i et kort øjeblik. Noget strammes omkring min hals, en følelse af at blive kvalt. Nu dør jeg, tænker jeg og det er ikke helt usandt. For noget må dø, før noget nyt kan opstå. Og dette tidspunkt på året er perfekt til netop det, december, snart vintersolhverv. Det mørke, vi har gået igennem og hele rejsen indtil nu. Dette magiske øjeblik, hvor solen dovent danser i horisonten og skyggerne strækker sig dugvåde i græsset. Gør sig lange. Gør sig smidige. For så at forsvinde igen.

”Du troede, at du kunne skille det ad, ikke sandt?” Han kommer nærmere, endnu engang er jeg åndeløs af beundring over hans intense nærvær. Jeg spejler mig i de blanke fjer, den rødbrune fjerdragt, hvor efteråret nu har givet slip og vinteren taget over. ”Du var overbevist om, at du kunne være to steder på én gang og ligesom dele dig selv op i to lige store bidder. Lidt her, lidt dér. Men det går bare ikke, vel? For i samme sekund du om end kærligt skubber poesien og de sælsomme fortællinger, der ruller i dit blod, til side, i samme sekund kommer sorgen som en insisterende vuggevise.

Din sårbarhed er nøglen

”Tror du på sjælens mørke nat?” Jeg sidder igen rank i stolen og nyder at høre ham fortælle min livshistorie. Lidt af den, selvfølgelig, noget holder jeg for mig selv. Og det skal man gøre. Lad være med at smide det hele overbords og give alt væk. Og for guds skyld, giv ikke din styrke væk. Behold den, værn om den, hvor skrøbelig og sårbar den end synes.

Du er akkurat ligeså stærk, som du tillader dig selv at være sårbar.
Din sårbarhed er nøglen.

Han nikker, smiler og griner så fjoget.” Måske”, siger han bare og himler med blikket, lader det svæve til det sted midt i december, hvor han snart vil flyve og svæve. Igen. ”Jeg tror på frihed”, siger han så bare. ”Sjælens mørke nat, rejsen går gennem mørke. Og ordene går samme vej, de favner det hele og ofte må vi skrive os gennem mørket for igen at kunne skrive lys. Poesien uden mørke, melankoli, sorg og smerte. Uden kant og kontraster. Findes det?”

Det handlede min længsel om

”Ikke for mig”, svarer jeg og kan mærke, hvor godt det gør at kysse det hele. Lige midt i panden eller på munden, hvis man altså er ekstra dristig. Og det er jeg nu, det mærker jeg, det bobler i mig fra det sted, hvor min indre pige og den vise kvinde nu danser med hinanden som havde de aldrig bestilt andet. Adskilt i så mange år. Separeret. Det handlede min længsel om. Den overgivelse, det tidspunkt, hvor vi ikke længere var adskilt.

Om en uge er det Vintersolhverv

Om en uge er det Vintersolhverv og tro mig, jeg har aldrig før kastet så meget gods overbords, som jeg gør nu. Min båd kæntrede faktisk i sommer og lå brak hele efteråret, mens jeg langsomt opdagede, at jeg kunne svømme og at mine svømmetag var langt kraftigere og stærkere, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Du kan læse lidt om det i mine tidligere indlæg ”Når vinden danser” og ”Kom lad os danse”, men det er historie nu. En del af min historie og trods sorgen og smerten nok den vigtigste livslektie, jeg nogensinde har fået. Jeg var klar til den. Endelig var jeg klar til den og rustet til at blive i det mørke, det lagde sig om mig som en tung dyne. Mørket holdt om hemmeligheden. Mørket skænkede mig det, jeg havde undveget hele mit liv.

Alt det, vi frygter og flygter fra

Mørket. Alt det vi frygter. Alt det vi bruger vores liv på at flygte fra. Os selv. Det øjeblik, hvor der ikke længere findes noget værdigt sted at flygte hen og vi indser, at denne gang må vi blive og lære mørket at kende. Tale med sorgen og smerten. Finde vished i, hvad det dog er, vi er så bange for og kærtegne de dæmoner, der har jaget os hele vores liv. Jeg fik chancen, jeg fik lejligheden. Og selvom det var svært, tungt og smertefuldt, så er jeg dybt taknemmelig for, at det skete som det gjorde.

Min indre pige er med mig

Hver eneste dag taler jeg med min indre pige og spørger hende, hvad vi skal fylde vores dag med. Jeg sørger for, at hun får ordet og at der er plads til at hun kan boltre sig. Hun taler om eventyr og magi, hun er jo ligesom jeg barn af December, datter af Jupiter og vi har samme kærlighed for eventyr, ord og fortællinger.

Vi danser med morgenen, for det er vores tidspunkt, vi står gerne så tidligt op, at vi er til stede i daggryet når det første lys kærtegner horisonten og skærer igennem mørket med sin urtekniv. Og det hænder at vi ved fuldmåne står op midt om natten og skriver i månebogen i stedet for at forbande det faktum, at vi ikke kan sove. Der er smukke og sælsomme fortællinger på det tidspunkt af døgnet, vidste du det? Her bor den anden side af sandheden.

Jeg glæder mig i denne tid

Jeg glæder mig til at skrive og rejse videre i året, der kommer. Og jeg glæder mig til at byde dig velkommen indenfor, hvis du som jeg har lyst til at skrive dig vej gennem alt det, der tilsyneladende står i vejen. Hvis du som jeg har brug for at skrive og folde den længsel ud, der kun bliver større og mere intens ved at vi konstant flygter fra den og forsøger at undvige. Den dukker op alle vegne i sælsomme forklædninger, den spænder ben og den gør, at vi bliver levende skygger af os selv.

Jeg siger ikke, at det at skrive er nøglen, men jeg påstår at det at skrive, hvis man altså har skrivelængsel, er en del af svaret. Og resten vil tiden vise eller rettere sagt, det skal ordene og fortællingerne nok give til os, hvis vi altså møder op og skriver dem.

Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger

Vi er kreative kvinder. Vi er skabt til at skabe og dele vores fortællinger, de sjove, de glædelige, de svære og de sørgelige. Engang sad vi omkring bålet og fortalte hinanden om det, vi havde oplevet, vi gav vores erfaringer videre og satte ord på det liv, vi havde levet. Vi lyttede til vinden, til træerne og til den dansende, orange ild, der knitrede i bålet i vores midte. Vi var vores egen ild og vi var en cirkel. I samhørighed. Vi valgte at mødes for at dele, berige, løfte og støtte.

Det magiske rum omkring bålet

I 2016 vil jeg forsøge at genskabe stemningen og det magiske rum, vi engang delte omkring bålet. Jeg gør det til dels via de skrivecirkler, jeg tilbyder og dels via de intuitive skriveworkshops, som jeg holder i løbet af foråret, sommeren og det tidlige efterår. Du vil opleve, at aktiviteterne i Skrivehuset følger årets cyklus. Og du skal være hjertelig velkommen omkring bålet, i skrivecirklerne eller på en af de kommende skriveworkshops. Jeg vil gøre mit til, at du får hul på din skrivelængsel og at fortællingerne lander og hjælper dig på vej. Resten er op til dig.

Du er din egen magiker.

Der er stadig ledige pladser i Nytårscirklen

Jeg har stadig ledige pladser i Nytårscirklen, som vi starter op den 8. januar. Er du mon en af kvinderne i cirklen? Læs mere om skrivecirklen og forløbet i linket og kom, hvis du kan mærke, at det skal være sådan. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

2016 og et skriveretreat

Resten af 2016 programmet vil opstå og folde sig ud undervejs, men det kan hænde, at jeg arrangerer et skriveretreat engang i sensommeren. Med bål, fortællinger og masser af skrivende inspiration.

Følg med, hvis du har lyst og længsel. Måske ses vi, måske skrives vi ved?

Og husk. Skriverejsen starter altid med den blanke side. Tomrummet. Det første ord. Det første skridt. Igen og igen.

Kærlig hilsen
Lene

December_sårbarhed_styrke

De magiske ord

Minmagiskebog

Man kan ikke alene skrive sin vej, man kan også skrive sig vej og gennem ordene bane vej, lege og eksperimentere i en forestilling om “hvordan det ville være at …”. Den forestilling gennem ordene er en stærk kraft, som rummer magi og en god portion tryllestøv. Det er som en skriftlig visualisering, hvor vi skriver os ind i et givent scenarie og virkelig mærker, hvordan det føles at være dér.

Det er hverken fiktion eller virkelighed

Og her opstår et sted, som hverken er fiktion eller virkelighed. Det handler ikke om, at vi skriver vores livserfaringer eller visdom, men det er heller ikke blot en god historie, som vi digter, fordi det er sjovt. Det må vi såmænd også gerne, men det er værd at være bevidst om, hvad det egentlig er, vi er i færd med at skrive, hvis det altså er muligt. Her er hensigtserklæringen igen en stærk metode til at sætte den indre kurs.

Min hensigt med at skrive …

Det er følelserne, der gør ord og tanker magiske

Man siger, at tanker er magiske og at vi skaber med vores tanker, men noget siger mig at det i virkeligheden er følelserne bag tankerne, der gør tankerne magiske. Uden følelser er tanker tomme. Så når vi skriver os ind i en given situation, måske en ideel situation eller noget, vi gerne vil udforske og lære mere om gennem egne ord, får vi en kærkommen lejlighed til virkelig at mærke, hvad det gør ved os. Og hvis vi skriver intuitivt og følger ordstrømmen i den retning, den nu bærer os, så opnår vi måske også noget andet.

Vi kan skrive os ud af hovedet

Vi kan nemlig skrive os ud af hovedet, ud af sindet med alle begrænsningerne og den stramme kontrol og videre ind i kroppen og sjælen. Når vi skriver og gennem ordene skaber fra dette sted, hvor følelserne får lov at stå alene uden en resolut fortolkning og dom fra sindet, er magien så meget desto større.

Når vi skriver og skaber fra det sted, hvor vi er i kontakt med vores eget hjerte og kan høre og mærke den stille stemme, er vi vores egne magikere.

Vi er vores egen Kilde

Lige dér står vi i egen kraft og skriver fra den. Vi er vores egen Kilde.

Skriv din vej

Vi kan altså tage på rejse gennem ordene og skrive os vej. Bane vej gennem ufremkommeligt krat og prøve kræfter og udfordre grænser med noget, som vi måske ikke i dette liv har prøvet endnu, men som vi tiltrækkes af og som på en eller anden måde kalder og vækker genklang. Vi skriver fra levet liv og erfaring, har jeg hørt et menneske sige, men hvilket liv og hvilke erfaringer er det egentlig, vi skriver fra? Jo mindre vi som udgangspunkt ved, desto bedre. Når du skriver din vej, så begiv dig af sted med rygsækken fuld af nysgerrig undren, forhold dig åben og skriv det, du møder undervejs. Lad det blive dit helt eget eventyr.

Jeg vælger at tro på det, der giver mest eventyr til mit liv. Og jeg forholder mig åben, nysgerrig og undrende, mens jeg skriver og skaber. Jeg mærker efter og lader min længsel guide mig på vej.

Vær gerne præcis og konkret i din hensigtserklæring

Som når vi ønsker at søge vejledning i naturen og går ud for at tage varsler, kan vi på samme måde indkredse det, vi ønsker at spørge om eller udforske via vores ord. Det gør vi blandt andet via hensigtserklæringen. Jo mere præcise og energifyldte ordene er, desto nærmere vil vi komme det, vi egentlig er taget ud for at få svar på.

Fortæl hvorfor

Jeg gør det tit i sjælebogen, hvor jeg møder op og indledningsvis fortæller, hvorfor jeg er mødt og har åbnet bogen. Jeg ønsker at forbinde mig til min sjæl, jeg ønsker at søge visdom og via ordene at skrive den. Her er det som om jeg gennem ordene får kontakt med min stille stemme, sjælens stemme, og på sin særlige, kærlige måde fortæller hun mig sin visdom, som er min visdom. Hun fortæller mig ikke nødvendigvis det, jeg gerne vil høre, men jeg får sandheden serveret på en stille og kærlig måde, og både når jeg skriver dem og siden læser dem, mærker jeg genklangen, indsigten og ved, at hun har ret. Jeg har skabt forbindelse gennem min tillid for tillid skaber forbindelse.

Tag tilliden på som en varm og blød frakke

Det er den tillid, vi kan vælge at skrive med. Forestil dig, at du tager tilliden på som en varm og blød frakke, inden du begiver dig på skrivende færd. Tilliden rummer hele dig og alt, hvad du støder på undervejs.

Formuler først din hensigtserklæring, skriv den ned og sørg for at den rummer den helt rigtige energi, så du virkelig kan mærke den. Lad den gerne være kort og præcist. Hvis du tager af sted med et spørgsmål i hjertet, så stil det, inden du begynder at skrive. Vil du gerne have hjælp, ønsker du at forbinde dig til din sjæl og sætte dig ved Kilden, så fortæl det til papiret. Sig det højt.

Din egen magiker

Det er gennem skriverejsen, gennem ordene og mit kontinuerlige fremmøde, gennem den læring, jeg er blevet tilbudt og som jeg efterhånden har taget til mig, at jeg har fundet min sande vej og skabt det liv, jeg nu lever. Det er skriverejsen og den kontakt, jeg helt tilfældigt fik med min sjæl og mit dybe livsformål, der har gjort at jeg nu lever min drøm. Så stærke er ordene, de er kreative og magiske og også du kan lære at bruge dem, så de hjælper dig og efterhånden bliver din helt egen tryllestav. Du bliver din egen magiker.

Det er en god og langsom proces

Men du skal vide og huske, at det er en proces, den er langsom og god og det går aldrig hurtigere end at sjælen kan følge med. Og hvis du spørger mig, hvad det egentlig er, der sker, så må jeg være dig svar skyldig, for de svar du søger, er ikke nogle jeg kan give dig. Det er svar, der bor dybt i dig selv og som du via skrivegerningen kan søge og måske finde. Hvis det altså er din hensigt og du bærer viljen, kærligheden og tilliden i hjertet.

Følg din længsel og skriv den

Men først og fremmest handler det om at følge sin længsel. Og er det skrivelængsel, du mærker, så er der kun én ting at gøre. Begynd at skriv. Mød op og skriv det, der er. Skriverejsen starter med det første ord. I dag.

Kærlig hilsen
Lene


Nytårscirklen

bur

Har du lyst til at starte din personlige skriverejse i 2016 og vil du gerne være en del af en skrivecirkel, så er Nytårscirklen måske noget for dig? I vinteren 2015/16 tilbyder jeg skrivecirkelforløbene til en helt særlig, kærlig pris. Der er stadig ledige pladser, læs mere i linket og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com, hvis du kan mærke at det skal være så. Hvorfor udsætte det længere?

I skrivecirklerne bevæger vi os væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som en af mine yndlingspoeter Mary Oliver har sagt:

It’s not a competition, it’s a doorway

Skrivecirklerne er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum, dit sjælerum og dit hellige skriveværelse. Læg alle ambitioner væk om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk, gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er, som det skal være. Vi møder det, der kommer med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Vi lærer at have en åben, modtagelig og nysgerrig tilgang til skriveprocessen. Vi øver os i at tage imod og bruge ordene som transportmiddel på skriverejsen. Og vi stiller gerne åbne, undrende spørgsmål som f.eks.:

Hvad mon der er af fortællinger til mig i vinterens mørke?
Hvad mon gerne vil skrive og fortælles gennem mig?
Hvad mon der sker, når jeg hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Hjertelig velkommen i Nytårscirklen. Vi starter den 8. januar 2016 og jeg glæder mig til at byde velkommen.

Minmagiskebog

 

 

En døråbning, en have

bur

Hvorfor længes, når man kan skrive hver dag, var der en kvinde, som skrev til mig på Skrivehusets Facebook side. Og det har hun jo ret i. Hvorfor længes vi så inderligt efter noget, som vi faktisk bare kunne gøre? Det er så simpelt, for hele hemmeligheden ved at skrive handler primært om en ting: At møde op og gøre det. Skrive. Skabe sig selv et helligt skriverum, tegne en cirkel omkring rum og intention og så begynde at skrive. Simpelt og tilsyneladende dog så svært.

Skrivelængslen er et symptom

Som jeg tidligere har været inde på, er skrivelængsel et symptom, som ikke altid handler om, at vi partout skal forfatte bøger og drømme om udgivelse og berømmelse. Her kommer egoet ofte på banen og ødelægger det for os i den første spæde proces. Vi sammenligner os og får præstationsangst, vi kommer i tanke om klasselæreren i 5, der i et udbrud af irritation fortalte os, at vi ikke kunne skrive. Det gjorde ondt, det slukkede vores indre lys og myrdede både kreativitet og eventyrlyst. Frygt og indre censor får kronede dage, vi blokeres og opgiver vores forehavende, men længslen er der endnu.

Vi længes efter os selv

Vi længes efter os selv, den del af os, der er skabt til skabe og være kreative. Vi har et dybt indre behov for at give udtryk for os selv, vores sjæl, det rumsterer og vækkes blandt andet til live, når vi læser andres ord om noget, der giver genklang i egen sjæl. ”Det kunne jeg have skrevet”, siger vi måske og sukker dybt eller også bliver vi irriterede og frustrerede over, at andre tilsyneladende har så nemt ved at sige det, vi inderst inde også gerne vil give udtryk for. For det gør godt at sige det, skrive det og sætte fri.

Skrivecirkler i skriv-fra-sjælen regi

Blandt andet derfor har jeg skabt de skrivegruppeforløb, som jeg nu tilbyder i skriv-fra-sjælen regi. Skrivecirkler, hvor vi møder op, skaber et helligt skriverum hjemme hos os selv og skriver ud fra månedlige skriveøvelser og afsæt.

Vi hengiver os til det, vi længes efter, og vi går på skrivende opdagelse gennem ord og stemninger. I det fælles rum løfter og støtter vi hinanden, deler lidt af det, vi skriver, folder ud undervejs og fortæller om vores glæder og udfordringer i processen. For det er en proces. Derfor varer forløbene ofte 4-5 måneder og giver rig lejlighed til at få startet eller genstartet en god og vedvarende skriveproces. Som skrivecoach og underviser byder jeg ind med viden og vished om skriveprocessen. Nå du bliver medlem af en skrivecirkel, får du således en enestående mulighed for at modtage skrivecoaching, inspiration og læring uden at det koster særligt meget. Denne vinter tilbyder jeg nemlig skrivecirkel-forløbene til en ekstra særlig kærlig pris.

port

En døråbning

I skrivecirklerne bevæger vi os væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl). For som en af mine yndlingspoeter Mary Oliver har sagt:

It’s not a competition, it’s a doorway

Skrivecirklerne er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum, dit sjælerum og dit hellige skriveværelse. Læg alle ambitioner væk om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk, siger jeg indledningsvis til kvinderne, inden de begiver sig på skriverejse, gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er, som det skal være. Vi møder det, der kommer med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Vi lærer at have en åben, modtagelig og nysgerrig tilgang til skriveprocessen. Vi øver os i at tage imod og bruge ordene som transportmiddel på skriverejsen. Og vi stiller gerne åbne, undrende spørgsmål som f.eks.:

Hvad mon der er af fortællinger til mig i vinterens mørke?
Hvad mon gerne vil skrive og fortælles gennem mig?
Hvad mon der sker, når jeg hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Giv tid

Processen får lov at arbejde i sit eget tempo. Der er ingen deadlines og blinkede lygter, der kræver os. Vi lytter og vi lærer at tage imod det, der kommer til os og som flyder dybt i os. Vi skriver. Lidt eller meget. Stort og småt. Vi lærer os selv at kende i processen og jeg adresserer det, vi støder på undervejs.

Vinteren kalder os hjem

Vi er med det hele, vi deler og inspirerer med det, der er. Vi deler det sørgelige, det smertefulde, det glædelige og det sjove, vi deler både lys og mørke. Og vejen bliver til, mens vi går, også i skrivecirklerne, efterhånden som vi lærer os selv lidt bedre at kende i processen. Processen arbejder for os hele tiden, også når vi ikke skriver og foretager os noget andet. Og jeg opfordrer skam også til at hvile og sanke, det hører med og er en vigtig del af skriveprocessen. I øvrigt er det jo vinter. Vinteren kalder os hjem, opfordrer os til at hengive os til mørket, blive mere stille, indadvendte og reflekterende måske. Derfor er der vægtning på det indre rum, din egen skriveproces hjemme hos dig selv.

Vintercirklen er nu i fuld gang, alle pladser er optagede og kvinderne skriver fra hjerte og sjæl, nu ud fra december måneds opgaver og afsæt. De fleste skrivecirkler er nemlig forankret i årstiden og følger naturens cyklus.

Det er den manglende forbindelse til jorden og den naturlige cyklus, der skaber indre uro, giver stress og en rastløs, ensom følelse. Og vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Forbindelse til den naturlige cyklus, der om vinteren i høj grad handler om at værdsætte mørket og den tid, der er skabt til hi og langsomhed. Vi trækker energien hjem og giver os selv lov til at bare at være. Vi stiller os åbne overfor det, mørket og vinteren kan tilbyde af visdom og læring, vi gør os bløde og modtagelige, så vi kan lade os fortrylle. Og så skriver vi. Lidt. Meget. Vi ved det ikke på forhånd, men vi stiller os åbne overfor muligheden af, at vi vil blive glædeligt overraskede.

Nytårscirklen – vil du være med?

Hvis du har fået lyst til at være med i en skrivecirkel i skriv-fra-sjælen regi har du nu muligheden. Nytårscirklen starter op til januar og der er stadig ledige pladser. Du kan læse invitationen og se flere detaljer i linket her. En kærkommen lejlighed til at møde op og sige ja til din skrivelængsel og det eventyr, det er, at gå på skrivende opdagelse i det, der gemmer sig bag den rumsterende længsel og følelsen af noget uforløst, hvad skrivning og ord angår.

Når tampen brænder

For det er skam ikke tilfældigt, hvis du mærker længsel og føler dig draget. Der er noget til dig, noget som gerne vil udtrykkes og skrives frem og som begynder at flyde, når du først kommer bag ved muren af modstand og den frygt, der altid er nærværende, når tampen brænder og vi er tæt på det, vores sjæl synger om.

Kom, lad os danse  og rejse mod lyset

Kom, vær med, lad os danse med ord og stemninger og støtte hinanden gennem vinterens sidste måneder og i det første spæde foråret. Lad os følge med lyset på rejsen mod forår og give udtryk for det, der bor i vores sjæl. På vejen støder vi på frygt, modstand og den altid parate indre censor, men det er helt som det skal være. Også det favner vi og skriver os igennem. Lad ikke den indre censor få det sidste ord, plejer jeg at sige, lær hende i stedet at kende for hvad hun er og skriv og skab alligevel.

Måske ses vi? Der er nu åbent for tilmeldinger til Nytårscirklen og du er hjertelig velkommen. Flere kvinder har allerede taget plads i cirklen, men der er stadig plads til dig.

Den hellige cirkel bygger på respekt og tillid. Billedet på den er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen. (Julia Cameron).

Kærlig hilsen
Lene

Tulipan og bl¨å

Nytårscirklen

theoldhouse

Skrivelængslen. Den har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer dybt i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

Skrivelængsel er et symptom og handler faktisk sjældent om, at vi partout skal skrive en bog eller give noget videre til offentligheden. Det handler om vores længsel efter os selv, vores sjæl og den visdom, der bølger dybt i os. Længsel efter at hengive os til vores kreativitet og skaberkraft og tage det igen, som vi har mistet undervejs. En visdom og en vej, som vi kan skrive og som bliver til, mens vi gør det; skriver og hengiver os til processen.

Nytårscirklen

Nytårscirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Vi starter i januar 2016 ud fra et nytårsforsæt, der kunne hedder noget i retning af: I 2016 har jeg til hensigt at tage min skrivelængsel alvorligt. Jeg møder op og dedikerer mig til at gå på skriverejse i, hvad der gemmer sig bag den længsel.

Men du vil selvfølgelig blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet.

På opdagelse i din skrivelængsel

Ud fra månedlige skriveopgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i din skrivelængsel og sætte fri. Du vil opleve, at vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt.

Fortællinger fra sjælen har en helt særlig genklang og når vi skriver fra sjælen, mærker vi forskellen. Det kræver ingen særlig anstrengelse. Det risler som en kilde og overrasker os gang på gang med dyb indsigt og en helt særlig tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender. Vores livssang.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Gennem egne og andres ord får du vished om, hvad det vil sige at hengive sig til skriveprocessen og skrive fra sjæl og hjerte.

Find indre ro og lys på rejsen mod foråret

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser, du skal ikke begive dig ud i mørket, stormvejret eller gennem sneen for at nå et bestemt sted hen. Du er allerede ankommet. Ligesom de andre medlemmer af Nytårscirklen sidder du hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt.

Jeg vil komme med ideer til, hvordan du kan skabe dit rum og dedikere dig og du vil indledningsvis blive inviteret til at formulere en hjertelig intention med din deltagelse i skrivecirklen. Du vil lære, hvordan din intention (hensigtserklæring) og din dedikation er magisk.

Giv dig selv

Jo mere du hengiver dig og giver dig selv i form af din dedikation i dit eget skriverum, desto mere vil du få igen gennem dine egne ord og skriverier. Meget mere end du aner.

Naturens visdom

Nytårscirklen er forankret i naturens visdom og årstiden, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil ofte tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og det, vi kan lære ved at hengive os til processen, som den folder sig ud. Også når vi skriver og skaber. Du lærer årets første måneder og dig selv at kende på en ny måde gennem ord, stemninger og den proces, der sættes i gang, når du møder op og siger ja.

Varighed

Nytårscirklen vil bestå i 4 måneder, fra januar til 30. april. Vi starter officielt den 8. januar 2016, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Nytårscirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Nytårscirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os i årets første måneder og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Nytårscirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Nytårscirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen.

Lad Nytårscirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem vinteren og ind i foråret. Forestil dig, at det slet ikke er online, men at du i stedet træder ind i en varm stue, hvor ilden buldrer i kaminen og hvor dine skrivevenner er til stede ligesom du er. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden gennem vinteren og i det allerførste forår.

TheCircle

Når du skriver

Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

En gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen nytårsbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Nytårscirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene, mørket og det tidspunkt i naturen, som du også er en del af.

Deltagere i Nytårscirklen

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som medlem af Nytårscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 5. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Nytårscirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen fra vinter og ind i foråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 925,- for 4 måneders deltagelse.

Tilmelding

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Nytårscirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med januars skriveafsæt. Dog tidligst den 8. januar 2016, hvor vi officielt åbner Nytårscirklen og træder indenfor.

Tilmelding er hermed officielt åben, men du kan løbende tilmelde dig, så længe der er ledige pladser. Men, der er naturligvis et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede sluttet sig til, så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du skal være en del af Nytårscirklen og at 2016 er året, hvor du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

bur