Skriverejsen

snowdrops

Jeg ved af erfaring at skriverejsen er magisk og at vi ved at rejse gennem ordene og bl.a. bruge fortællinger som broer og hjælpere undervejs kan skabe magiske og varige forandringer i vores liv. Og noget ligeså vigtigt er, at vi ved at skrive, gerne dagligt, forankrer os i nuet og i det skabende øjeblik. Vi kommer til stede i vores liv, en form for bevidst nærvær med os selv og vi kan via ordene være i det ene øjeblik efter det andet. Vi lærer at nyde processen og ønsker os ikke et andet sted hen.

Længslen er ingen tilfældighed

Vi starter dér, hvor vi er. Møder op og bliver efterhånden bedre til at åbne os og tage imod. Vi lærer os selv at kende på en ny og oftere kærlig måde, fordi vi nu tager vores kreativitet og skabertrang alvorligt. Vi gør noget med den, vi skriver. Længslen er ingen tilfældighed, den er et dybt og inderligt kald fra sjælen om at komme hjem. Hjem til os selv. Og det kan vi bl.a. gøre via ordene, fortællingerne og det, der dukker op, når vi skriver os på vej.

Alt det, vi glemte

Det gør godt at skrive på den måde og efterhånden får vi tillid til, at der er svar til os og hjælp at hente. På vejen møder vi alt det, vi havde glemt og ved fortsat at følge længslen, husker vi pludseligt det væsentlige. Alt det, vi havde glemt. Den lille pige, det indre barn og alle drømmene. Livsglæden. Dansen. Nuet. Vi skriver os ind bag de døre, som før var lukkede og bliver efterhånden også bedre til at lytte til den indre stemme, sjælen og vores intuition. Vi kan høre vores egen livssang strømme fra de steder, hvor vi nu befinder os på skriverejsen.

Ro fra stress og jag

Jeg har kvinder i forløb, som finder ro fra stress og angst ved at skrive. Det gør uendelig godt at sætte sig og lade det ene ord tage det andet. Via de skriveopgaver og afsæt, som jeg f.eks. byder på i skrivecirklerne, er det muligt at forankre sig i nuet og lade åndedrættet falde til ro. Ofte handler opgaverne om den årstid, vi befinder os i og det tidspunkt, hvor vi er lige nu. Vi bruger bevidst de energier, der er til stede og giver os selv både tid og ro til at skrive og folde ud. Vi lærer både os selv og årstiden bedre at kende og opdager, hvordan vi er forbundet.

Skriverejsen er en pilgrimsfærd

Skriverejsen er en anden måde at tage på pilgrimsfærd på. Men her handler det ikke om at søge fjerne kontinenter og andre egne, det handler om at rejse i dig selv. Gennem modstand, frygt og indre censor skriver du dig ind. Du flygter ikke længere, du søger ikke ud. Du er med dig selv, præcist som du er og efterhånden opdager du, at du er mere end nok. Du har hvad du skal bruge. Uanede ressourcer og ord, der smyger sig om dit hjerte og fortæller dig lige netop det, du trænger til at høre.

På mange måder er den kreative proces og skrivevejen en rejse, hvor vi bevidst anvender vores feminine energi, som vi lærer at bruge på en ny og nærende måde. Gennem ordene, skriverejsen og de fortællinger, der dukker op og hjælper os, kan vi igen lære at hvile i os selv. Genfinde vores livsglæde og skrive med en styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end når vi skriver mentalt fra sindet. Efterhånden opdager vi nemlig, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til vores liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er os. Fra et dybt sted i os selv, fra vores sjæl. Nu forstår vi pludselig længslens kald. Det sagte suk og lyden af kærlighed. Den indre rislen og følelsen af, at der hele tiden mangler noget. Nu husker vi det.

It doesn’t interest me what you do for a living.
I want to know what you ache for and if you dare to dream of meeting your heart’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –

Det er det, skriverejsen dybest set handler om. Det, dit hjerte længes efter. Den længsel, der har rumsteret, så længe du kan huske og som ikke bliver mindre med årene.

Det sætter sig i kroppen

Måske føler du dig tung. Måske fortæller tankerne dig, at det ikke nytter noget og at du hellere skal blive dér, hvor du er. Svøbt i en inderlig længsel, der som plastikfilm klynger sig til dig. Usynlig for andre, men som en fangedragt for dig. Ubrugt kreativitet og kvindelig magi. Skaberkraft og danseglæde. Forstummet og stivnet bag et usynligt slør.

’Det sætter sig i kroppen. Alt det, der ikke bliver skrevet. Eller sagt. Alt det, der ikke synges og danses. Det fortvivler, forstummer og går gennem en usynlig dør, hvorefter det træder hen over de knirkende gulvbrædder i kroppen og finder sig et sted. Der sætter det sig. Lægger sig. Og venter. Og bliver det ikke kaldt på, hentet ud, skrevet, sunget, danset eller malet, så begynder det at udvikle sig på egen hånd. Det bliver til smerte. Først en lille smerte, noget subtilt, en følelse af længsel, et suk. Men senere buldrer det. Højt. Smerte eller endda sygdom. Det er kreativiteten, der ikke bruges, leves og åndes. Den vender sit ellers så skønne ansigt indad og ligner til sidst et hengemt skelet. Raslende, pivende og vred. Den græder og skaber sig, som den nu kan under de dårlige betingelser. For hvem ønsker at blive smidt i en sort fangekælder og glemt?”

Hvis du vil skrive og folde længslen ud

Du er hjertelig velkommen i en af skrivecirklerne eller på de intuitive skriveworkshops, jeg afholder her i foråret og efteråret. Men du kan også sagtens skriverejse alene. Start dér, hvor du er og lad ordene føre dig på vej. Du kan eventuelt begynde at skrive morgensider eller finde en anden skrivemåde, hvorpå du kontinuerligt møder op og skaber forbindelse. Tillid er nøgleordet.

FORÅRSGAVE TIL DIN SKRIVELÆNGSEL

Og som noget nyt tilbyder jeg nu en intuitiv coachingsession for kvinder med skrivelængsel. En gave til dig, som gerne vil i gang med at skrive, men ikke helt ved, hvor du skal starte. Du har måske ikke lyst til at være i skrivecirkel med andre på nuværende tidspunkt, du vil gerne begynde for dig selv og gøre det helt på din egen måde. Men hvordan kommer du i gang?

Vi mødes til en 2 timers coachingsession her i Skrivehuset ved Ringsted og tager en god snak om dig og din længsel. Jeg byder på te eller kaffe og i min spisestue med udsigt til marker og himmel lægger vi de allerførste spor på din skriverejse. Til slut vil jeg invitere dig til en intuitiv skriveøvelse, så du får en god fornemmelse af, hvad der gemmer sig bag din længsel. Du får inspiration og gode ideer med dig hjem og vil efterfølgende modtage dit helt eget skriftlige materiale på baggrund af vores snak inklusive en meditation.

Pris for 2 timers coaching, snak og skriftligt materiale kun
DKK 850,-

Forårsprisen er gældende i tidsrummet 1. marts til og med 30. juni 2016. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com og book din tid allerede nu. Du kan også ringe på telefon 29 47 64 83. Samtale og coaching finder sted i tidsrummet 10-17 på hverdage eller i weekenden efter aftale.

At du får kontakt til din skriveglæde er min mission og mit ønske. Det er nemlig muligt gennem ordene og skriverierne at få kontakt til en del af os, som vi glemte på vejen. Den del, der elsker at skrive og skabe. Den del, der elsker at synge og danse. Den del, der er skabende, levende og som har tillid og tror på, at der findes en anden vej.

Jeg ønsker dig en fortryllende skriverejse.

Kærlig hilsen
Lene

snowdrops


DET SKER (klik på links for yderligere info)

Forårscirklen – skrivegruppeforløb
Starter søndag d. 6. marts

Skriv din Sjæl
Starter torsdag d. 19. maj

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Lørdag den 16. april kl. 10
Lørdag den 7. maj kl. 10
Lørdag den 11. juni kl. 10
Lørdag den 3. september kl. 10
Lørdag den 22. oktober kl. 10

Skrivelængsel – coaching
I tidsrummet 1. marts – 30. juni 2016 efter aftale

Sommerskole – mini-skriveretreat
August 2016- nærmere information følger snarest

cropped-2011-november-003_b.jpg

Kom, skriv, sæt fri

Fishing

Many men go fishing all their lives without knowing it’s not fish, they’re after.
– Thoreau –

Det behøver ikke partout at være en bog. Det kan også være dit liv, du opfordres til at skrive. Et nyt kapitel med anderledes ord. Måske opfordres du gennem ordene til at følge de subtile strømme af længsel og glæde og opdage, at du har en helt anden drøm med dit liv. Men det behøver ikke at være så dramatisk. Ofte er det nemlig sådan, at sjælen bare længes efter at du skal møde op og tage imod, skrive, skabe og nyde den godgørende følelse af ren kreativitet, der risler som en kilde gennem dig. Når vi skriver på denne måde, åbne, modtagelig og nysgerrige udvikler vi i øvrigt også vores intuition. Efterhånden bliver sjælens stemme tydeligere og ofte hænder det, at den begynder at skrive gennem os. Her opstår en vidunderlig genklang.

Programmet er klar. Kom, skriv og sæt fri.

Programmet for forårets og sommerens skriveaktiviteter er klar. Kom, skriv og sæt fri.

I skriv-fra-sjælen regi

Du vil opleve, at alle aktiviteter og forløb er i Skriv-fra-sjælen regi og uanset hvad du vælger at tilmelde dig, vil du blive støttet og løftet i forhold til at skrive fra sjæl og hjerte. Hvad end du har lyst til at være med i en skrivecirkel eller om du kommer som deltager på en af de intuitive skriveworkshops, som jeg holder i forår og forsommeren, vil dit fremmøde og dit ”ja” sætte en god og varig skriveproces i gang og give dig en god fornemmelse af, hvad det vil sige at anvende skrivevejen til at hjælpe, støtte og løfte dig i din livsproces og på din rejse.

Find din skriveglæde

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Sådan skriver Lykke Pia Jespersen om sin medvirken i Vintercirklen. At du får kontakt til din skriveglæde er min mission og mit ønske. Det er nemlig muligt gennem ordene og skriverierne at få kontakt til en del af os, som vi glemte på vejen. Den del, der elsker at skrive og skabe. Den del, der elsker at synge og danse. Den del, der er skabende, levende og som har tillid og tror på, at der findes en anden vej.

Skriverejsen

Skriverejsen støtter dig i at finde tilbage til hjertet og sjælen og skrive derfra. Du lærer at skrive dig igennem modstand, frygt og indre censor med alle mulige og umulige forhindringer. Dit fremmøde er magisk! Nu opdager du, hvordan du ved at møde op og formulere en hensigtserklæring eller hjertelig intention med dit fremmøde sætter den indre kurs. Du oplever, at du er så meget andet end hvad du går og tænker og at alt det, der risler som en godgørende kilde under overfladen, kan skrives frem.

Lad mig gennemgå forårets aktiviteter og kort fortælle dig lidt om, hvad du kan glæde dig til, hvis du har lyst til at tage din skrivelængsel alvorligt. Du tilmelder dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Mågepåchristianshavn

FORÅRSCIRKLEN
Via månedlige skriveafsæt og opgaver får du lejlighed til at gå på skrivende opdagelse i alt det, der rører sig i dig og i naturen, når forårsmånederne folder sig ud. Du vil lære mere om fortællingens kraft og om, hvordan du kan skrive dig gennem frygt, modstand og den evigt plaprende indre censor i stedet for at blokere.

Forankring i årstiderne giver ro og skriveglæde

Du vil opdage, hvordan vi gennem ordene kan forankre os i nuet og årstiderne og lære os selv at kende med forøget ro og skriveglæde til følge. Uanset hvad vi tror på og hvad vi kalder de forskellige energifyldte tidspunkter på året, skriver vi fra de steder, hvor de påvirker os. Vi dypper pennen i den blå himmel, i skyerne og i vinterens mørke, når det er dér, vi er. Vi folder ud fra et sted dybt i os selv og mærker, hvordan vi er forbundet.

En skrivegruppe, der støtter og løfter

Samtidig bliver du en del af en skrivegruppe, hvor vi deler, løfter og støtter hinanden. Cirklen har sit hjem i en lukket gruppe på Facebook. Forløbene foregår således delvist online, men du modtager altid dine skriveopgaver og inspiration pr. e-mail og jeg vil opfordre til indre nærvær og fordybelse i din skriveproces og i dit eget skriverum. Skrivecirklen er en dans mellem inde og ude. Bevidst nærvær er en af nøglerne og du får skrevet fra sjæl og hjerte.

I Forårscirklen dypper vi pennen i det første spirende forår og skriver derfra. Læs mere om skrivecirklen og forløbet i linket her og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com, hvis du har lyst til at være med. Vi starter den 6. marts og der er stadig ledige pladser.

morgentur hus

SKRIV DIN SJÆL
Skriv Din Sjæl er et skriveforløb for 6 dedikerede kvinder med skrivelyst og – længsel. I forløbet vil du både deltage i to intuitive skriveworkshops og i en skrivecirkel. Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen.

Skriv Din Sjæl er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med.

Dit hvorfor
I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive. Det gør underværker, når du kan formulere, hvad du tror på og smelte det ind i dine ord og skriverier.

På workshops og i skrivecirklen vil vi bl.a. arbejde med:
* Fortællingens kraft
* Kernen i dit budskab (dit hvorfor)
* Årstidernes betydning og indvirkning på vores energi og kreativitet
* Den indre censor
* Den kreative proces
* Mindfulness, meditationer og mantras.

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Læs mere om SKRIV DIN SJÆL i linket her. Der er i skrivende stund 3 ledige pladser tilbage. Er den ene mon din?

Hjulet

INTUITIV SKRIVEWORKSHOP FOR KVINDER MED SKRIVELÆNGSEL
Jeg glæder mig til igen at åbne skrivehuset for nogle skønne skrivedage i skriv-fra-sjælen regi. Forkæl dig selv og din skrivelængsel med en dag fuld af hjertelige skriverier. Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveopgaver og afsæt, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. Der er ikke noget rigtigt eller forkert – det er bare.

Der er plads til 6 kvinder på hver workshop.

Datoer 2016:
Lørdag den 16. april kl. 10
Lørdag den 7. maj kl. 10
Lørdag den 11. juni kl. 10
Lørdag den 3. september kl. 10
Lørdag den 22. oktober kl. 10

Læs mere om den intuitive skriveworkshop i linket her.

Hvad bor der mon bag skrivelængslen?

Man kan skrive sig til klarhed, man kan skrive sin vej og sin sjæl, som jeg selv har gjort det. Hvad længslen egentlig handler om, finder vi først ud af, når vi møder op og skriver.

Jeg hylder processen og kan hjælpe dig med at sætte en god skriveproces i gang, hvor du virkelig lærer dit skrivende selv, din sjæl, at kende og finde ud af, hvordan netop du kan navigere, så du skriver dine fortællinger, din viden og din visdom på din helt egen måde.

Intuition og indre visdom

Uanset hvad du vælger at deltage i, vil du opleve at jeg inviterer til skriveøvelser, der blandt andet handler om at forbinde os til vores intuition og til den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. På mange måder er den kreative proces og skrivevejen en rejse, hvor vi bevidst anvender vores feminine energi, som vi lærer at bruge på en ny og nærende måde. Gennem ordene, skriverejsen og de fortællinger, der dukker op og hjælper os, kan vi igen lære at hvile i os selv. Genfinde vores livsglæde og skrive med en styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end når vi skriver mentalt fra sindet. Efterhånden opdager vi nemlig, at ordene og skriverejser skaber dybe tråde til vores liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er os. Fra et dybt sted i os selv, fra vores sjæl.

Fortællinger fra sjælen

Fortællinger fra sjælen har en helt særlig genklang og når vi skriver fra sjælen, mærker vi forskellen. Det kræver ingen særlig anstrengelse. Det risler som en kilde og overrasker os gang på gang med dyb indsigt og en helt særlig tone. En melodi vi på sælsom vis allerede kender. Vores livssang.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Mit håb er, at jeg med min erfaring og den vej, jeg har gået, kan inspirere dig til at gøre det samme. Skrive din vej, følge dit hjerte og gøre det, du elsker og som gør dig glad. Jeg tror på, at verden har brug for glade mennesker, som følger deres hjerte.

Kærlig hilsen
Lene


Personligt skriveforløb og bogcoaching

Naturligvis kan du også booke mig som din helt personlige skrivecoach og tage på en skriverejse, der er formet helt efter dig og dine ønsker.

På skriverejsen starter du en proces og kommer på rejse i dit skrivende selv alt efter formål, mål og ønsker. Hvad end du vælger en helt personlig skriverejse eller du kommer til mig, fordi du ønsker at skrive en bog.

Alle forløb inkluderer skriftligt materiale med øvelser, opgaver og skrivning på egne hånd – og selvfølgelig med vejledning og coaching fra/med mig. Materiale og opfølgning indgår i prisen. Alle skriverejser er personlige og unikke – du skriver og taler med mig personligt. Den personlige korrespondance og udvekslingen udgør en stor del af det, der skaber både skriverejse, varig og positiv skriveforvandling.

Bor du i udlandet, er det ingen hindring for at du kan tage på skriverejse med mig. Jeg coacher gerne via telefon, men under alle omstændigheder er vores skriftlige kommunikation og brevudveksling en afgørende del af forløbet. Læs mere i linkene herunder:

Din personlige skriverejse
Skriv din bog

Hvis du vil læse lidt om, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig, så tag en kig på “Andre Siger”.

Varmt velkommen i Skrivehuset. Jeg er din skrivecoach og rejseleder. Sammen skal vi på en eventyrlig skriverejse …

cropped-2011-november-003_b.jpg

 

Vildfarelse

Nyebegyndelser

I dag var noget anderledes, måske var det lyset og den måde, det gavmildt spredte sine stråler på. Det startede med en lille sprække i øst, men så bredte det sig. Lyset. Som om et lille hjerte voksede sig større og gav slip på alt det, hun havde holdt tilbage. Kærligheden strømmede fra det sted, hvor hun før havde mærket en knyttet hånd holde så hårdt, at knoerne var helt hvide.

Landskabet vågnede og en ny dag var født. Alt det havde hun i sig. Nu opdagede hun, hvor godt det gjorde at sætte det fri og lade det strømme. Forbavset så hun, hvordan lyset vækkede hvert eneste græsstrå. Fuglene kom nærmere, årvågne og forårskåde, selvom det stadig kun var februar. Kragerne kommunikerede højlydt med hinanden, mens de fløj forbi, det lød som et skænderi, men hun vidste bedre. Det var bare deres måde.

Nu sad hun på sin himmelstol med hænderne i skødet og frydede sig. Synet gjorde hende mild og stadigvæk mærkede hun, hvordan kærligheden strømmede fra hendes hjerte. Det var som om en hengemt kilde var blevet åbnet. En skattekiste fuld af alt det, hun havde drømt om. Kan jeg nogensinde fortælle det til nogen, tænkte hun og viftede blidt tanken væk. Det var ikke det, det handlede om. Det var følelsen, den glæde hun mærkede ved at sætte fri. Tænk at alt det lys kom fra hende. Nu ved jeg, hvem jeg egentlig er, sagde hun til sig selv og mærkede pludselig, hvordan hun blev opfyldt. Det var nok. Der var intet mere at stræbe efter og den drøm, der altid havde synes så fjern forblev fjern. Den var ikke længere hendes drøm. For nogen vidste bedre og langsomt var hun blevet gjort klar til dette øjeblik.

”Det er snart forår” skreg en krage og vinkede med den ene vinge. Eller sådan så det i hvert fald ud. Hun smilede og nikkede, det var sandt. Det knagede i hende som is, der tør op. Den frosne skovsø begyndte at røre på sig og små kilder af levende vand rislede frem fra det, der før havde været en lukket beholder. Nu så hun, hvordan de gule erantis dansede på jorden under hende i deres grønne balletskørter. Hun hørte deres muntre stemmer og den sang, de alle nynnede. En sang, de kendte fra før. Og de kaldte på hende, det hørte hun nu, de kendte hende og bød hende velkommen.

”Kom og dans med os” sang de og hun tog dem på ordet. Forsigtigt steg hun ned fra sin himmelstol og plantede fødder i græsset. Øjeblikket blev hun omsluttet af Moder Jord og den cirkel af erantis, som dansede i hendes skød. Fødderne på jorden, hun stod et øjeblik og vaklede, mens hun missede med øjnene mod solen og alt det lys, der strømmede fra himlen. Hun betragtede sin stol dér i lyset og vidste, at hun altid kunne vende tilbage, når hun trængte til et hvil og samtidig ville se det store billede. Men nu var det tid til at danse!

”Vi fejrer forårets kommen” sang de små erantis, mens de hvirvlede rundt i de grønne skørter. Rundt og rundt, de grønne blade stod som vifter om ørene på dem. Også hun snurrede rundt og lod sig føre af den energi, hun nu mærkede. Det var en vidunderlig følelse. Hvornår var hun stoppet med at danse, hvorfor havde hun glemt, hvor godt det gør?

”Det meste af rejsen går ud på at huske” råbte en erantis stakåndet i farten. ”Du skal ikke slå dig selv i hovedet, fordi du glemte, du skal fejre, at du nu husker det. Endnu en brik falder på plads i det store puslespil. Og hvor er dit lys dog smukt. Når vi er færdige med at danse, skal du gå ned til den store skovsø og spejle dig i vandet. For det er sandt, isen er smeltet og vandet klukker nu ved tanken om, at foråret snart kommer. Februars sidste dage, vinterens farvel, der er al mulig grund til at fejre. Men vi fejrer ikke at vinteren snart er ovre. Vi takker vinteren for det, hun bragte os og lærte os. Jeg håber, at du fik hvilet og slappet af. At du lod mørket omslutte dig og at du badede i den ro, der opstår, når vi hengiver os i stedet for at stritte imod?”

Hun nikkede taknemmeligt og fulgte den lille erantis videre i dansen.

Da dansen var ovre, takkede hun flokken af erantis og begav sig ind i skoven for at besøge den store skovsø. Hun havde været dér mange gange før, så vejen var velkendt, men alligevel skete der noget, som fik hende til at vælge en forkert sti. Pludselig anede hun ikke, hvor hun var henne. Træerne var ukendte, ranke og helt tæt stod de og skyggede for lyset. Længere henne af stien kunne hun se granerne knejse og en løber af grannåle lå strøet ud for hendes fødder. ”Kom bare nærmere”, hørte hun en stemme sige, men hun vidste ikke, hvor den kom fra. Noget i hende var stivnet ved tanken om, at hun vist var faret til. Hvordan kunne det dog ske, hun skulle jo bare ned til skovsøen og spejle sig i vandet, som den søde erantis havde anbefalet hende. Den glæde, der før havde opfyldt hende, frøs nu til is og pludselig var det vinter igen. Mørket omsluttede hende.

”Kom bare nærmere”. Igen hørte hun stemmen og uden egentlig at ville det, lod hun sig føre dybere ind i skoven. Nu mærkede hun vinterens kolde ånde mod sin hud og skuttede sig uvilkårligt. Hvad skal der dog blive af mig, tænkte hun, men hendes ben førte hende videre. Frygten bankede i hendes årer.

Så så hun den. Lysningen midt i skoven. Pludselig åbnede granerne sig, bredte deres arme ud og pegede i retningen af det lys, der nu strømmede ud fra et sted i deres midte. Med et stort suk småløb hun de sidste meter indtil hun stod i lysningen og igen kunne se himlen, der stadigvæk var lyseblå. Midt i lysningen stod der en stor sten og hun var ikke et sekund i tvivl om, at hun skulle sætte sig på den. Og hun havde jo før talt med både træer og sten, så hvorfor var hun dog blevet så bange? Det var tanken om vildfarelse og om, at hun havde mistet kontrollen. Det var frygten, der havde grebet hende og fortalt hende, at hun var fortabt. En velkendt følelse, det måtte hun indrømme, men på det seneste havde den ikke været dér så ofte. Derfor føltes den endnu stærkere og frygtindgydende, da den dukkede op igen.

Hendes hjerte faldt til ro, da hun satte sig på den store sten. Et kort øjeblik lukkede hun øjnene og tvang sig selv til at trække vejret med dybe åndedrag. Og da hun igen åbnede øjnene, så hun ham foran sig. Han stod midt i en lysstråle og de brune vinger var blanke som overfladen på en kastanje. Hans blik var rettet mod hende og et smil spillede om hans læber. Et venligt smil. Og læber er måske så meget sagt, for ørne har ikke læber. De har næb. Men det var underordnet, for hun kunne se, at han smilede.

”Hvor er jeg dog glad for at se dig her” udbrød hun og måtte dy sig for ikke at rejse sig og give ham et ordentligt kram. ”Det havde jeg ikke ventet”.

”Nemlig” svarede han majestætisk. Han bevægede sig ikke, men lod blot blikket hvile i hendes. Det gav hende en følelse af ro, som bredte sig i hele kroppen og hun bemærkede end ikke den kulde, der strømmede fra stenen og op i hendes bagdel. I dag var kulden som varme.

”Så er jeg altså alligevel ikke faret vild?” Hun vidste godt, at hun var i færd med at skære det hele ud i pap, men hun var stadig lidt ør og forvirret. Frygten havde vist ikke helt sluppet sit greb.

”Nej, du har fundet vej.”

”Jamen, jeg skulle jo ned til skovsøen?”

”Du troede, at du skulle ned til skovsøen. Du kendte ikke til denne lysning og derfor ville du aldrig have fundet den, hvis du ikke var faret vild. Skovsøen var et påskud for at få dig ind i skoven. Vi lægger den slags spor ud, det har du nok efterhånden opdaget? Spor, som vi beder dig følge i tillid. Og straks begynder dine tanker at lægge rationelle planer, de søger det velkendte. Hvordan kan de andet? De kan kun føre dig af kendte veje og præsentere dig for mønstre, som du allerede har set før. Men det er ikke det, du ønsker dig i dit liv. Du ønsker at finde det, der er til dig, ikke sandt?

Hun nikkede. Selvfølgelig gjorde hun det.

”Så skovsøen var bare et påskud. Jeg skal altså ikke ned og spejle mig …”

”Hold nu op” afbrød han utålmodigt. ”Du behøver ikke at spejle dig i skovsøer for at vide, at du skinner. Det var dit lys, der førte mig på rette vej. Se, det vidste du ikke. Dit lys skinner, så jeg kan finde vej. Vi hjælper hinanden, men du bliver ved at negligere, hvem du er og hvad du gør, blot ved at være dig.

”Jeg er lidt forvirret” indrømmede hun. ”Men jeg er glad for at vi fandt hinanden her. Og lysningen.”

”Den tilsyneladende vildfarelse er en gave” fortsatte han og rykkede et skridt nærmere. Han smilede stadig. ”Det har vi vist også talt om før, men nu har du fået lektien igen. Tillad dig selv at fare vild og komme på afveje i forhold til de rationelle planer, du har lagt. Sjælens vej af fuld af snoede stier og underlige krumspring, der først senere giver mening. Når du får en ledetråd, et spor, så følg det, når du mærker at det kommer fra en ven. Du var ikke et sekund i tvivl, da Erantis opfordrede dig til at gå ned til skovsøen. Din intuition fortalte dig, at det skulle du gøre. Du fulgte dit hjerte, du mærkede glæden og som alle andre vantro ville du gerne se dit eget lys skinne. Så du gik. Ind i skoven og på vej, indtil du for vild. Men kun sådan kunne du finde lysningen i skoven og få det, der er til dig. Voila. Livets mysterium er dit at leve.”

Nu smilede hun også og smilet krakelerede til et bredt grin.

”Jeg er altså ikke vantro!”

”Det ved jeg da godt. Men du ved, hvad jeg mener. Du kan være forvisset om, at dit lys skinner, for kun sådan kan jeg finde dig. Lad bekymringerne hvile. Giv dem til vinden og gå så ud i verden og gør hver eneste dag til det eventyr, du drømmer om. Du har alt, hvad du skal bruge. Du er præcist den, du skal være. Det eneste, der mangler, er du selv begynder at tro på det og hviler i vished om, at det er nok. Læn dig helt ind i tilliden på samme måde, som du fulgte Erantis’ opfordring til at søge skovsøen. Gå med glæde. Du kan ikke gøre noget forkert og der er ingen vildfarelse, når det kommer til stykket. Hvert eneste skridt byder på læring. Men der er masser af hjælp at hente undervejs, du er ikke alene. Tillid er nøgleordet.”

Hun nikkede taknemmeligt og rejste sig fra stenen. Instinktivt vidste hun, at deres samtale var forbi og at ørnen få sekunder senere ville lette fra lysningen. Hun så ham forsvinde op mellem granerne og snart var han blot en smuk silhuette på den lyseblå forårshimmel. Jo, for det var skam blevet forår igen, det mærkede hun. Noget i hende rislede og rumsterede som det vand, der vågner op fra vinterens døs. Fra is til vand. Fra vinter til forår. Fra mørke til lys. Hun smilede og uden besvær fandt hun vejen tilbage til dér, hvor hun kom fra.

Men noget var forandret. Hun var forandret.

For midt i skoven findes der en lysning, der kun kan opdages af den, der er faret vild.


Fortællingens Kraft

Fortællingen om vildfarelse dukkede op i morges, mellem linjerne, da jeg var i færd med at skrive noget helt andet. Den flød bare ud og fandt selv vej. På mange måder var det lige netop den fortælling, jeg havde brug for at høre og skrive, men jeg vidste det ikke på forhånd. Og sådan er det ofte med fortællinger. De dukker op, når vi mindst af alt venter det eller på andre måder, end vi havde forestillet os. Og det handler fortællingen netop også om. Alt det, vi ikke kan tænke os til, men som er dér til os og for os, hvis vi skriver i tillid. Jeg oplever det ofte; jeg kan simpelthen ikke tænke mig til det, der vil skrives. Det eneste, jeg skal gøre er at møde op, tage imod og give mig selv lov til at blive glædelig overrasket.

Fortællingen handler også om at blive sit eget forår. Mærke varmen og lyset igen og lade det skinne. Skrive fra det sted, hvor det hele igen begynder at spire og gro og gå på i eventyr i alt det tilsyneladende. For kunne det mon være, at det forholdt sig helt anderledes, end vi gik og forestillede os? Spørger vi tankerne, får vi ikke det rigtige svar. Vi er nødt til at spørge hjertet og det gør vi bl.a. i skrivecirklerne.

Forårscirklen

Hvis du har lyst, så kom og vær med i Forårscirklen, skrivegruppeforløbet, som jeg starter op den 6. marts. Der er stadig et par ledige pladser og du er hjertelig velkommen. Via månedlige skriveafsæt og opgaver får du rig lejlighed til at gå på opdagelse i alt det, der rører sig i dig og i naturen, når forårsmånederne folder sig ud. Du vil lære mere om fortællingens kraft og om, hvordan du kan skrive dig gennem frygt, modstand og den evigt plaprende indre censor i stedet for at blokere.

Du vil opdage, hvordan vi gennem ordene kan forankre os i nuet og årstiderne og lære os selv at kende med forøget ro og skriveglæde til følge. Uanset hvad vi tror på og hvad vi kalder de forskellige energifyldte tidspunkter på året, skriver vi fra de steder, hvor de påvirker os. Vi dypper pennen i den blå himmel, i skyerne og i vinterens mørke, når det er dér, vi er. Vi folder ud fra et sted dybt i os selv og mærker, hvordan vi er forbundet.

I Forårscirklen dypper vi pennen i det første spirende forår og skriver derfra. Læs mere om skrivecirklen og forløbet i linket her og tilmeld dig på skrivehuset@gmail.com, hvis du har lyst til at være med. Læs også gerne mere om Den Hellige Cirkel, som Forårscirklen og de andre skrivecirkler er bygget op omkring. I cirklen er alle lige.

Kom, skriv og sæt fri.

Kærlig hilsen
Lene

 

 

Vinterens sidste fuldmåne

fullmoonmagic

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt?

Jeg har skrevet om fuldmånen i mange år, om dens påvirkning af min cyklus og ikke mindst om, hvordan jeg har haft uendelige mange vågne nattetimer ved fuldmåne og i tiden op til. Jeg har ligget vågen, vendt og drejet mig og først sidste år gik det rigtig op for mig, at det egentlig var en gave. Tidligere så jeg det ikke som sådan, men sidste år skete der noget. Jeg lærte fuldmånen at kende på en ny måde og det blev en del af min rejse at forstå månens gave.

Teksten herunder er et uddrag af fortællingen ”Den anden side af sandheden” fra september sidste år.

Den anden side af sandheden – en månefortælling

Jeg er tilbage ved fuldmåne i lørdags. Det var en smuk sensommeraften. En af den slags, hvor man nærmest kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig. Jeg skulle til fuldmånearrangement og lære mere om månens kraft og visdom.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side.

Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre.

Og ørnens stemme naturligvis. For det var ham jeg spurgte til råds. Hvad har hun mon til mig, fuldmånen? I al den tid jeg husker, har hun vækket mig, når det var hendes tid, hvisket, kaldet og rusket i mig, men jeg var ikke lydhør. Først de senere år er det gået op for mig, at hun måske har noget at sige mig? At det slet ikke er tilfældigt at hun rusker i mig og holder mig vågen. Nu fløj jeg med ørnen i lyset fra høstmånen, vægtløs og uden modstand. Hele mit væsen lyttede og ønsker bare at favne det, jeg i så mange år løb væk fra.

”Vi danser på månebroen” sagde ørnen og hendes kraft er i os. Stil dine spørgsmål og du skal få svar.”

Jeg ønskede at vide, hvordan jeg kan bruge månens kraft og visdom på min egen rejse. Det formulerede jeg, så godt jeg kunne.

”Månen har søgt dig hele dit liv”, sagde ørnen, mens vi fløj. ”Hun har vækket dig og forsøgt at få din opmærksomhed, men først nu er du klar. Du skal ikke gøre noget særligt, du skal blot tage imod. Når hun vækker dig på fuldmånenætter, skal du rejse dig og gå hende i møde. Gå ud i naturen, sid lidt ude og lad dig bade i månelys. Du kan indånde hendes lys, lade det fylde dig og flyde videre ud i jorden. Se, hvordan landskabet er forandret under hendes indflydelse. Lyt og du vil vide besked. Her vil du få den anden side af sandheden.

”Den anden side af sandheden?” spurgte jeg og selvom noget i mig forstod, var spørgsmålet alligevel uundgåeligt.

Ørnen svarede tålmodigt.

”Den anden side af sandheden. Skyggesiden, det du ikke ser i dagslys. Alt det, du mærker som subtile fornemmelser i dig og som du måske aner, kan være budskaber eller vished om din sjæls rejse, vil stå klart for dig i månelys. Hun skinner på det, du ellers kun fornemmer eller måske slet ikke ser. Samtidig skal du vide, at der gemmer sig nogle fortællinger ved fuldmåne, som gerne vil skrives og sættes fri gennem dig. Det er også derfor, hun vækker dig. Du opfordres til at dedikere en månebog til formålet. Læg bogen klar i dit skriverum ved fuldmåne og i dagene op til. Når månen vækker dig, står du op og du vil instinktivt vide, om du skal søge ud i fuldmånenatten eller om du skal sætte dig og skrive i månebogen. Det, du vil skrive på dette tidspunkt, er anderledes end det, du skriver ved dagslys.

* * *

Fortællingens kraft

Jeg husker, hvordan vi den aften ved høstfuldmåne hengav os til energierne og søgte rådgivning ved de store stendysser i skoven. Jeg husker, hvad jeg fik fortalt og jeg mindes den rene kanal, der var til rådighed i de timer. Det var næsten som at tale direkte med månen. Intuitionen var stor og der var ikke længere nogen tvivl. Efterfølgende skrev jeg fortællingen og det gør godt at huske den nu, endsige at dele den med dig, fordi det er vigtigt, at vi lader vores fortællinger hjælpe os på vej. Sandheden bor mellem linjerne, det er en del af fortællingens kraft. Den slags fortællinger bygger bro og kaster lys på det, der før var skjult eller uklart.

Vinterens sidste fuldmåne

Det er februar nu og det vinterens sidste fuldmåne. Her sidder jeg et stykke op på formiddagen med en kop hyldebærte. Det er mandag, en ny uge er startet og lyset bader landskabet i øst. Det skifter hele tiden, lyset og minder mig om februars vekslende energi.

Det er underligt at tænke på, at det er vinterens sidste fuldmåne og at vi meget snart tager de første skridt ind i foråret. Det første spæde forår i al sin skrøbelighed. “Træd varsomt, gå langsomt”, hvisker stemmen i mig og jeg nikker uden modstand, fordi jeg fornemmer at det vil blive sådan. Langsomme skridt, intet hastværk, lære marts at kende fra det tidspunkt, hvor hun stadig minder forbløffende meget om vinter.

“Man kan ikke skrive juni i januar” – at lægger spor

I dag fejrer jeg, at jeg har skrevet 100 sider på min bog. De ord, jeg skriver lige nu, er i sporlægningsfasen skrevet på side 100. Både januar og februar har budt på skriveflow. Det skyldes uden tvivl den måde, jeg har grebet projektet an på og min hensigtserklæring, som løfter og støtter mig. Jeg skriver nu på en helt ny måde og det gør underværker for skriveprocessen. Og så skyldes flowet ørnens visdom, for han har sagt til mig:

Man kan ikke skrive juni i januar.

At skrive på denne måde forankrer mig ikke alene i den kreative proces, det gør mig også til en del af årstiden og den energi, der er lige nu. Jeg flygter ikke, jeg løber ikke stærkere for at nå frem til målet, for der er intet mål som sådan. Jeg skriver bogen fra Vintersolhverv til Vintersolhverv og naturligvis vil tidspunktet oprinde, hvor bogen når sin afslutning. Men det er ikke en proces, som jeg kan fremskynde, eftersom skrivning af bogen følger årshjulet og den naturlige cyklus. Det er ikke muligt at springe over lave gærder, det er ej heller muligt at løbe stærkere for at få bogen færdig før tid.

Det eneste, jeg behøver at gøre er at dyppe pennen i nuet og skriv derfra, hvor jeg er. Det giver ro, selvom jeg naturligvis mærker utålmodigheden fra tid til anden. Men alting har sin tid. Mens jeg skriver denne bog, forankrer mig jeg samtidig i den naturlige cyklus, som lige nu er slutningen af vinteren, den sidste vinterfuldmåne og februar.

Skrivecirkler

Det er også derfor, at skrivecirklerne virker. De forankrer sig i det tidspunkt på året, hvor vi befinder os. Det var en intuitiv fornemmelse af, at det skulle være sådan og det startede med Vintercirklen tilbage i november. Det eneste, det reelt set kræver, er at du som deltager i skrivecirklen formulerer en hjertelig intention, en hensigtserklæring, med at være i cirklen og at du ærer den i forløbet. Hvis noget ændrer sig undervejs, har du altid mulighed for at justere din hensigtserklæring, så den passer til dig og din proces. Husk på, at hensigtserklæringens formål er at løfte dig og give luft under vingerne til din skriveproces.

Skriv din hensigtserklæringen på et stykke papir, som du kan se, når du er i dit skriverum. Hensigtserklæringen er din kontrakt og pagt med dig selv og Kilden. Og den er magisk!

Den indre puls i vores hjertebaserede intentioner er en af de mest kraftfulde gaver, vi kan give os selv hvad skrivegerningen angår. Intentionen vil både reflektere og ære vores visioner og hvis vi forbliver åbne overfor dets tilskyndelser, vil den føre os meget længere ind i noget, vi ikke havde troede var muligt og på måder, vi aldrig kunne have forestillet os. Når vi har formuleret hensigten, den hjertelige intention, sætter vi vores indre kurs på sjælekurs.

Fra Vintercirkel til Forårscirkel

Vintercirklen har bestået hele vinteren og fortsætter indtil udgangen af marts, men allerede nu har jeg fået mange positive tilkendegivelser fra de kvinder, som er med i cirklen. Flere skriver, hvor godt det gør at forankret sig i årstiden og lære de forskellige tidspunkter og energier bedre at kende.

”Frem for noget andet, vil jeg nok forbinde februar med disse himle, hvor solen og det himmelblå ligger på lur lige bagved skyerne, men kun ind imellem kommer helt eller delvist igennem. Det er sådan en smuk illustration af lyset der bliver stadig stærkere og prøver at trænge igennem til os. Hvor er det dejligt at blive mere bevidst om naturen.”

Sådan skrev en af kvinderne i Vintercirklen forleden dag og vedhæftede et smukt billede af en februar himmel. Og det er, hvad der sker, når vi forankrer os i årstiden og skriver derfra. Vi lærer både os selv, energierne og den måned, hvor vi nu befinder os eller tidspunktet på årshjulet bedre at kende. Vi falder til ro i nuet. Uanset hvad vi tror på og hvad vi kalder de forskellige energifyldte tidspunkter, skriver vi fra de steder, hvor de påvirker os. Vi dypper pennen i den blå himmel, i skyerne og i vinterens mørke, når det er dér, vi er. Vi folder ud fra et sted dybt i os selv og mærker, hvordan vi er forbundet.

Årstider og nærvær

Og her til morgen fik jeg en mail fra en anden af kvinderne i Vintercirklen, som skriver:

”Det har været en gave at være så nærværende om årstiderne, rumme dem og ikke hele tiden fokusere på den næste årstid. Og øvelserne er jo så fantastisk bygget op, at man kan få dem til at handle om ens egen proces uanset hvor man er henne.”

Det glæder mig, at jeg gennem skriveøvelser, afsæt og det rum, jeg skaber i cirklerne, kan være med at skabe øget fokus på ikke alene at være i nuet, forankret i årstiden, men også at opdage gaverne og glæden ved at hengive sig i stedet for at flygte og ønske sig noget andet, end det, der er. Det var mit håb, da jeg lancerede den første skrivecirkel, fordi jeg så gerne vil give det videre, der har støttet og hjulpet mig på min egen rejse og det er en stor glæde, at det er lykkedes. Flere af kvinderne fra Vintercirklen har nu valgt at gå videre i Forårscirklen for at fortsætte den gode skriveproces, de har sat i gang.

Lær dig selv at kende på en ny og godgørende måde

Måske forholder det sig således, at man kan tænke helt klare tanker ved fuldmåne, hvis man tør se den anden side af sandheden? Hvis man kigger bag det tilsyneladende og lytter til de subtile toner af det, der ikke råber så højt? Det forholder sig i hvert fald sådan, at man ved at forankret sig i årstiderne og den naturlige cyklus kan lære sig selv at kende på en ny måde. Jeg tror på, at det forbinder os til vores sjæl. Det handler nemlig også om at lære at lytte til sin livssang og langsomt, gennem ordene, at folde den ud:

Den egentlige fortælling er dit liv, din livsflod, denne poetiske morgen midt i februar. Det er den egentlige fortælling. Vi tror ofte, at vi skal søge et andet sted hen, end dér hvor vi er lige nu, at svaret findes på den anden side af bakkerne eller rundt om det næste hjørne. Det er en skrøne. Den egentlige fortælling finder sted lige her, lige nu, mens vi sidder her og snakker. Den bor i solen på sin himmelfærd og den spirer dybt i vinterjorden. Lige nu, i disse sekunder, bruser din livsflod gennem dig og februar og du har et valg. Du kan vælge at sætte dig og gennem tillid at skabe forbindelse. Du kan vælge at blive så stille, at du rent faktisk kan høre, hvad din livssang handler om. Og hvis du vil, kan du dyppe din pen i floden, opfyldt af sangen og det, der bor dybt i dig. Derfra kan du skrive. Eller male. Skabe dig det liv, der passer til dig og som får din sjæl til at synge med. ”<
– Kragen Harald –

Der er i øvrigt stadig et par ledige pladser i Forårscirklen, hvis du har fået lyst til at være med.

Nyd vinterens sidste fuldmåne.

Kærlig hilsen
Lene


YDERLIGERE INSPIRATION TIL DIN SKRIVEPROCES (klik på links)

Om Sporlægning

Jeg gør dig klar til forår

Skriv din bog – bogcoaching
Lær at både favne og ære processen, der sædvanligvis består af flere dele. Vi adresserer den del af processen, du nu er i og arbejder ud fra din hensigtserklæring, som du vil blive inviteret til at formulere. Min styrke som skrivecoach ligger især i den første del af processen, den kreative proces, som jeg også kalder sporlægningen.

INTUITIVE SKRIVEWORKSHOPS OG ANDRE FORLØB

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
2016 program med dato og tidspunkter – kom, skriv og fold ud. En skrivedag for sjælen.

Skriv din Sjæl
Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

For 6 dedikerede kvinder – der er i skrivende stund 3 pladser tilbage.

Livssang i februar

Broen

Det er en smuk morgen dyppet i lyserød og blå. Frosten ligger som et hvidt lagen over landskabet og uden at have været udenfor endnu, ved jeg, at sprødheden er perfekt. ”En poetisk morgen” siger en stemme og skærer igennem stilheden, da jeg forsigtigt åbner døren for at mærke dagen mod min hud. Han sidder på hegnet i det, der snart vil være en rødmende solnedgang. En silhuet mod horisonten af pink pasteller og en stemme, der er velkendt og alligevel ny. Det er et stykke tid siden, vi sidst talte sammen.

”Harald” siger jeg og min stemme lyder glad. ”Det er i sandhed en smuk morgen. Poetisk ja.”

”Du bad om en fortælling i går” siger han og ser indtrængende på mig gennem det tynde frostlagen. ”Nu er den her.”

Forbavset ser jeg på ham og opdager, at jeg fryser. Netop genopstået fra søvn og en nat fuld af drømme og bratte opvågninger er jeg lidt kuldskær og glæder mig allermest til morgenkaffen. Men det er sandt, jeg bad om en fortælling i går. Endnu engang forbavses jeg over at blive hørt og folder hænderne mod ham som tak.

”Er det nu?” spørger jeg og skutter mig. Han ser på mig fra hegnspælen. Bag ham stiger solen langsomt op i et orange ocean. Himlen skifter farve, de skrøbelige pasteller males over af solopgangens brede penselstrøg og dagen får med ét et mere dramatisk udtryk. Poesi med kant.

Han nikker bare og ser pludselig uinteresseret ud. Men jeg kender ham efterhånden, det skal man ikke tage fejl af. Harald tænker lidt over, hvordan han skal servere den for mig. Fortællingen. Det er nemlig ikke altid, at han har en forkromet plan, har han ladet mig vide i en fortrolig stund. Mennesker tror altid, at vi kun kan foretage os noget, når vi ved besked og har udtænkt en plan, men ofte må vi handle på instinktet i tillid til, at det vil føre os derhen, hvor vi skal. At vi vil få de svar, der er til os på den bedst tænkelige måde. Vi kan ikke altid vide. Vi må følge vores intuition. Og faktisk er det en fordel ikke at vide, har Harald fortalt mig, fordi vi så ikke afskærer os selv fra de små åbninger og lyssprækker, vi ellers ikke ville have set. Når vi er alt for målrettede, styrer vi i direkte linje mod målet og tror, at den hellige grav er velforvaret. Men sådan forholder det sig ikke. Sjælens vej er ikke lige. Den er snoet og fuld af overraskelser.

Jeg byder ham indenfor, men det vil han ikke.

”Jeg kommer tilbage lidt senere” siger han bare og letter mod solopgangen. Der er ild i hans vinger, da han flyver mod solopgangen eller sådan ser det i hvert fald ud.

Jeg kom i tanke om Lakota-indianerne i går eftermiddagen og deres tro på, at alle mennesker har en livssang. Da jeg hørte det første gang vidste jeg at det er sandt. Jeg fik kuldegysning og noget i mig skiftede og faldt på plads. Siden har jeg bevidst søgt min livssang og fundet ud af, at den risler gennem mit liv som en flod. Jeg kan skrive mig derind, helt ind i mit indre landskab og uden anstrengelse give udtryk for det, jeg mærker. Ofte er det poesien, der hjælper mig til at forstå og sætte ord på. Men mest af alt er det en dyb genklang og en følelse af indre ro.

Jeg genkalder mig ørnens ord, som opstod i en fortælling sidste efterår.

”Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Jeg finder teksten frem og læser den højt for mig selv. Det er en times tid siden, jeg åbnede døren og talte med Harald gennem frostlagnet. Dagen er nu stået op og lyset er skarpt og tillokkende. Energien skifter og selvom jeg er træt, mærker jeg en bølge af oplagthed rejse sig i mig. Det er februars energi, frem og tilbage. Vinter, vinter, forår. Vinter, vinter, forår. Mest vinter, ja, men med små øer af forårslignende tilstande. Begejstring over vintervæk og erantis og en dyb længsel efter at mærke solen og varmen dybt i min sjæl.

Så er han dér igen, denne gang foran vinduet. Han kalder på mig ved at pirke på ruden med sit næb og jeg skynder mig at lukke ham ind.

”Min fortælling?” udbryder jeg og slår begejstret hænder sammen. ”Jeg sidder bare her og småskriver lidt, der er ikke noget særligt. Jeg glæder mig til den egentlige fortælling.”

Mine ord får ham til at slå en skraldlatter op. Kragen hopper op og ned på bordet foran mig og latteren fylder stuerne. Sammen med solstrålerne, der nu gavmildt baner sig vej i lysende linjer henover bordet, er det som en duft af sommer. Latter. Sol. Jeg forsøger at le med, men smilet stivner i mig. Hvad er det egentlig, der er så sjovt?

”Den egentlige fortælling”. Han gentager mine ord, spytter dem nærmest ud mellem sprækkerne i næbbet. ”Dit liv, din livsflod, denne poetiske morgen midt i februar. Det er den egentlige fortælling. Vi tror ofte, at vi skal søge et andet sted hen, end dér hvor vi er lige nu, at svaret findes på den anden side af bakkerne eller rundt om det næste hjørne. Det er en skrøne. Den egentlige fortælling finder sted lige her, lige nu, mens vi sidder her og snakker. Den bor i solen på sin himmelfærd og den spirer dybt i vinterjorden. Lige nu, i disse sekunder, bruser din livsflod gennem dig og februar og du har et valg. Du kan vælge at sætte dig og gennem tillid at skabe forbindelse. Du kan vælge at blive så stille, at du rent faktisk kan høre, hvad din livssang handler om. Og hvis du vil, kan du dyppe din pen i floden, opfyldt af sangen og det, der bor dybt i dig. Derfra kan du skrive. Eller male. Skabe dig det liv, der passer til dig og som får din sjæl til at synge med. ”

Jeg nikker betuttet. Åh, jeg ved det jo godt, hvor tit skal de sige det til mig. Ørnen, kragen, træerne. Naturen bliver ved med at minde mig om det, tålmodigt, kærligt og uden hånlige stikpiller i forhold til min glemsomhed og anfald af manglende tillid. En tåre finder vej fra øjenkrogen og glider forsigtigt ned af kinden.

”Din livssang” siger han og rykker et skridt nærmere, så jeg kan se helt ind i hans kragesjæl. ”Den er der hele tiden og lige nu synger den om februar. Om dage med tvivl og dage med tro. Der er vinter, utålmodighed og rastløshed, for det har været en lang rejse gennem de mørke måneder. Lyshavet er tæt på nu, tidspunktet hvor det hele spirer på ny, men det er ikke tid endnu. Tomrummet, tankerne og lyst til flugt. Dage, hvor det bare bliver for meget. Ventetiden. Toget, der endnu ikke er kørt til perron. Men din livssang synger sig selv uanset, fra hvilken retning vinden blæser. De fire vinde, verdenshjørnerne, den fysiske kraft, der holder naturen i gang. De holder også dig i gang og i live. Påvirker dig, beriger dig og underviser dig. Himlen. Jorden.”

Igen nikker jeg bare og føler mig underligt ordløs. Hans ord glider ind under huden på mig, jeg lukker øjnene og visualiserer igen min livsflod. Lytter til tonerne, stilner tankerne gennem åndedrættet, dybe vejrtrækninger. Jeg synker ind i en slags meditation og da jeg igen forsigtigt åbner øjnene, er han væk.

Den egentlige fortælling, sagde han, er den, der bruser gennem dig lige nu. I dette sekund, i disse øjeblikke. Den bor i solen på sin himmelfærd og den spirer dybt i vinterjorden. Lige nu bruser din livsflod gennem dig og du har et valg. Du kan vælge at sætte dig og gennem tillid skabe forbindelse. Du kan vælge at blive så stille, at du rent faktisk kan høre, hvad din livssang handler om. Og hvis du vil, kan du dyppe din pen i floden, opfyldt af sangen og det, der bor dybt i dig. I dit hjerte. Derfra kan du skrive. ”

Den egentlige fortælling er nu. Din livssang i februar.

Kærlig hilsen
Lene


Livssang og Forårscirkel

Kreativiteten vokser med lyset. Den selvsamme energi, som får foråret til at blomstre og alting til at spire og gro, bor også i os. Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at spire og vokse frem af jorden, vi er inviteret. Men det er en subtil invitation og noget, vi er nødt til at erfare og sige ja til fra et sted dybt i os selv. Det er en invitation fra sjælen.

Måske mærker du ligesom jeg, at energien bliver lidt større efterhånden som dagene bliver længere og lyset vokser. Det er ikke en markant og sprudlende energi, men nærmere en glidende forandring fra mørke til lys. Det er som om noget i os vågner og forsigtigt kigger frem. Først lidt tøvende men snart mere vovet og eventyrlystent. Det er snart tid til at danse igen, tid til at komme ud og frem med alt det, der har ligget i vinterens mørke muld og samlet kræfter. Nu spirer det, nu gror det. Det er snart.

Forårscirklen

Den kommende skrivecirkel, Forårscirklen, er dedikeret til det magiske tidspunkt på året, hvor alting vågner på ny. Det er forårets energi og lyset, som vi skriver os ind i, når vi den 6. marts begiver os ud på en skrivende rejse. Forårscirklen er forankret i foråret og den helt særlige, spirende energi, der nu opstår efter en lang vinter.

Ud fra månedlige opgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i både din skrivelængsel og forårets energi. Vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt og øver os på at skrive fra sjæl og hjerte. Vi lytter til vores livssang og tager imod de fortællinger, der strømmer fra det sted.

Hjertets fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som var lukkede og hjælper os til at finde tilbage til vores vej. Vi vækker skrivelængslen og folder det ud, der har slumret så længe.

Der er stadig et par ledige pladser i Forårscirklen og du er inviteret. Læs mere om Forårscirklen i linket her og skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du vil være med.

 

Skriverejse i forårets tegn

 

thepath

Kreativiteten vokser med lyset, skrev jeg i indlægget “Jeg gør dig klar til forår” og det er virkelig sandt. Den selvsamme energi, som får foråret til at blomstre og alting til at spire og gro, bor også i os.

Vi er ikke afskrevet fra at tage del i alt det, der snart begynder at spire og vokse frem af jorden, vi er inviteret. Men det er en subtil invitation og noget, vi er nødt til at erfare og sige ja til fra et sted dybt i os selv. Det er en invitation fra sjælen.

Måske mærker du ligesom jeg, at energien bliver lidt større efterhånden som dagene bliver længere og lyset vokser. Det er ikke en markant og sprudlende energi, men nærmere en glidende forandring fra mørke til lys. Det er som om noget i os vågner og forsigtigt kigger frem. Først lidt tøvende men snart mere vovet og eventyrlystent. Det er snart tid til at danse igen, tid til at komme ud og frem med alt det, der har ligget i vinterens mørke muld og samlet kræfter. Nu spirer det, nu gror det. Det er snart.

Forårscirklen

Den kommende skrivecirkel, Forårscirklen, er dedikeret til det magiske tidspunkt på året, hvor alting vågner på ny. Det er forårets energi og lyset, som vi skriver os ind i, når vi den 6. marts begiver os ud på en skrivende rejse. Forårscirklen er forankret i foråret og den helt særlige, spirende energi, der nu opstår efter en lang vinter.

Ud fra månedlige opgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i både din skrivelængsel og forårets energi. Vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt og øver os på at skrive fra sjæl og hjerte. Hjertets fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som var lukkede og hjælper os til at finde tilbage til vores vej. Vi vækker skrivelængslen og folder det ud, der har slumret så længe.

Med viljen i hjertet

Og så gør vi det, som ofte kan være svært, hvis vi er alene om vores forehavende. Vi skriver os gennem det, der er. Frygt, modstand og en insisterende indre censor er ikke anledning til at vende om, flygte eller give op. Det er bare endnu et afsæt på vores vej. Endnu en døråbning. På skriverejsen gennem foråret lærer vi os selv at kende og opdager, at intet kan standse os på vores skrivende færd, hvis vi bærer viljen og tilliden i hjertet.

Naturen healer

Naturen healer, for den minder os om at vi som mennesker også er naturen. Vi er jord, vand, ild og luft. Vi er en del af den samme rytme og cyklus, som bevæger månen, lader regnen falde og vinden blæse. Derfor giver det dyb mening og skaber forbindelse, når vi igen hengiver os til årstiderne og skriver fra de steder, hvor vi er forbundet. Du vil opleve, at flere skriveopgaver opfordrer til ”en tur ud”. Vi får så mange gaver, når vi bevidst bruger naturen og søger ud for at sanke og søge inspiration. Der er intet, der kan erstatte en gåtur, selve bevægelsen sætter kreativiteten i gang og forløser noget af det, som har sat sig fast. Kreativiteten bor skam også i kroppen.

Som du måske ved, er Forårscirklen og de andre skrivecirkler, jeg tilbyder, bygget op omkring respekt og tillid. Billedet på cirklen er en have, hvor hver plante har sin plads og sit navn. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør den anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed og du vil på skriverejsen genopdage din egen skønhed og mærke, hvor godt det gør, når du lader den blomstre.

Forårets energi

Jeg glæder mig til at arbejde med forårets energi i skrivecirklen og bevidst udnytte det tidspunkt på året, som er så gunstigt til kreative udfoldelser. Vi vokser med lyset, vi skriver os helt ind i energien og lærer både os selv og foråret bedre at kende. Vi lærer at genkende energien og bruge den bevidst, men vi øver os også i at give slip igen, når den igen er aftagende. Skrivecirklerne er således en helt bevidst måde at arbejde med årets energi på, både i de skrivende, kreative udfoldelser og i vores eget liv.

Forhindringerne får dig til at vokse

I skrivecirklerne og gennem de døråbninger, som jeg tilbyder i form af skriveopgaver og afsæt, lærer du at gå derhen, hvor det er naturligt for dig at være. Du finder efterhånden din egen måde, men du må aldrig tro, at du kan gøre det uden at støde på forhindringer. Forhindringerne får dig til at vokse. Hvis du ikke vender dem ryggen og flygter, kan de være sande gaver i forhold til at vise dig at intet kan stoppe dig. Og har du brug for hjælp, støtte og opmuntring undervejs, kan du blot kalde på mig, din skrivecoach. En kærkommen lejlighed til at plukke af lidt af det, jeg har lært og erfaret undervejs på min egen skriverejse. Se på det som en buffet, hvor du kan smage og tage lidt mere af det, du kan lide og som taler til din sjæl.

Efterhånden vil du mærke, at noget sker. Og måske sandsynligvis genfinder du den skriveglæde, der var engang på samme måde som Lykke fra Vintercirklen gjorde det:

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Skriverejsen ind i foråret starter den 6. marts og du er hermed inviteret. Start din skriveproces fra et nyt sted og lad forårets spirende energi fragte og bære dig. Lad ordene blomstre.

Kærlig hilsen
Lene


Yderligere information og inspiration finder du her

Forårscirklen
Jeg gør dig klar til forår
Døråbningen

vintergæk

Jeg gør dig klar til forår

vintergæk

Kreativiteten vokser med lyset. Jeg kan mærke det. Efterhånden som februar går sin gang og dagene bliver lidt længere, mærker jeg energien vokse. Og med energien kreativiteten. Det er som om jeg virkelig er blevet en del af årstiden og det tidspunkt, hvor vi befinder os lige nu. Jeg er ikke adskilt, jeg står ikke udenfor og kigger ind af en dugget rude. Eller omvendt. Jeg er hvert eneste øjeblik og indser efterhånden, hvor kraftfuldt det er at rejse i sekunderne. De øjeblikke, de stunder, der ikke er forgæves eller ubrugelige. Skabelsen sker i de sekunder og det kan gøres med en tanke, en pen eller en pensel. Således har jeg i de forgangne uger malet en lille serie af abstrakte fuglemalerier. Spisebordet må igen lægge overflade til aviser fyldt med farver, pensler og en krukke med vand.

Jeg fornemmer, at det er energien fra Imbolc og den snarlige overgang til forår, jeg mærker. Noget spirer i mig og selvom det langtfra er hele tiden, at jeg føler mig energisk og fuld at skaberlyst, er det oftere og oftere. I går sidst på eftermiddagen kastede solen et gavmildt lys ind af vinduerne i mit skriverum, strålerne ramte reolen og nogle af bøger stod badet i projektørlys. Lyset var blødt, favnende og det var som om, at det bekræftede mig i mine fornemmelser. Foråret er tæt på nu. Det er dristigt at sige og skrive den slags midt i februar, men jeg gør det nu alligevel. I hvert fald kan jeg med en vis sikkerhed påstå, at der sker noget i mig. Jeg er ikke længere vinter. Og selvom jeg nok heller ikke er forår endnu, er jeg fuld af en ny slags energi, der hører dette tidspunkt til. Midt i februar.

Blidemåned

Det er nogle dage siden, jeg sidst skrev morgensider og har jeg har savnet det. Et par gode dage i København og yoga i går morges uden tid til at skrive morgensider først. Nu er det pludselig lørdag og vinter igen, vi vågnede op til et sneklædt landskab. Følelsen af forår og det bløde lys er forsvundet for en stund. Der er stille udenfor, igen har sneen lagt en dæmper på det hele og på mange måder lever februar op til sit navn. Blidemåned. I dag føles ganske blid og jeg vil gå stille med dørene. Bevæge mig forholdsvist langsomt gennem dagen, lægge lidt flere spor i bogen, jeg skriver på og i det hele taget følge den subtile vinter-mod-forår energi.

For det er februars lys, der blidt glider over de snedækkede marker. ”Intet hastværk” hvisker stemmen i mig og nogen stryger mig blidt på kinden. ”Alting kommer til dig i rette tid. Hav’ tillid”. Tillid, det er mit ord og min vej. Hver eneste måned møder jeg op og skriver morgensider i tillid til, at alting er, som det skal være. Stille dage og tomrum hører med. Værelser uden svar. Og vi må vove at blive, selvom de fleste bruger deres liv på at flygte fra den tilsyneladende tomhed og mødet med sig selv. Konstante gøremål og en travl kalender, ingen tomme sider eller blanke dage. Det bliver en kamp for at fylde op og fylde på.

Jeg gør dig klar til forår

Det er længe siden, jeg mødte mig selv i tomrummet, men det er først nu, at jeg virkelig lærer mig selv at kende. Gennem ordene og på siderne her i det evige fremmøde. I tillid. Alting ånder fred, vi har gået tur med hundene gennem sneen og nu venter en lørdag uden sociale aktiviteter i modsætning til sidste weekend, hvor der var fyldt op. Jeg sætter efterhånden pris på tomrummet og aner dets værdi. ”Jeg er en blidemåned” siger hun og smiler underfundigt. ”Jeg gør dig blød og klar til forår”.

Morgensiderne

Efterhånden kan morgensiderne blive en slags forbindelse til det guddommelige. Til kilden. Med en bevidst intention kan vi hver morgen sætte os og ønske kontakt. Både for at holde fokus på det egentlige og for at huske. På mange måder er det den intuitive skrivegernings fornemmeste formål. Vi får kontakt til en hengemt del af os selv og vi kan skrive det frem, vi havde glemt. Så vi husker.  Derfor opstår genklangen som en slags sødme og som en magisk kraft. Udenom tankerne, for intet kan erstatte det direkte møde med ord og kreativitet. Vi må møde op og skrive. Derfor er morgensiderne så gode.

Skrivning som meditation

Skrivning i hånden er sin egen meditation. Når vi skriver, bliver vi ét med det der er og vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. Morgensiderne holder os til ilden. De gør os til skrivende mennesker allerede i de tidlige morgentimer og gennem ordene får vi både kontakt og en slags jordforbindelse, som vi kan være i resten af dagen. Hver eneste morgen stopper vi op og vender os indad, mod os selv og den dybe brønd af visdom, som gemmer sig bag tanker og begrænsninger. Det er en slags sti, som vi gennem ordene følger i vores eget indre.

Morgensiderne er ikke noget, jeg har opfundet. Men uden at vide det var det en slags morgensider, som gjorde at jeg fik øjnene op for den drøm, der dansede mellem linjerne og i mit hjerte. Hver eneste morgen mødte jeg op og skrev intuitivt på min blog, inden jeg tog på arbejde. Og ved kontinuerligt at møde op og skrive, satte jeg noget fri, som ellers havde været fastlåst og gemt et sted dybt i min sjæl.

Senere indså jeg, at jeg egentlig havde gjort det, som Julia Cameron anbefaler i sin gode bog ”Kreativitet”. Jeg havde skrevet morgensider. Og det kan man ikke gøre uden at der sker noget. Det er i grunden ganske magisk, som man kan slippe bag tanker og modstand ved blot at skrive og blive ved.

Hvis du er en kreativ sjæl og drømmer om at for alvor at tage din kreativitet og din skrivedrøm alvorligt, så anbefaler jeg dig varmt at skrive morgensider. Køb dig en fin og tiltalende notesbog og en god pen. Måske har du allerede en, du kan bruge, men ellers køb en, som taler til dig og gør dig glad. Morgensiderne er nemlig en positiv ting, noget du gør frivilligt og med glæde. Morgensiderne er din overspringshandling og noget af det første, du gør om morgenen. Men det er også en handling, som du giver dig selv til. En kærlighedserklæring til dit skrivende og skabende jeg og alt det, du indeholder og allerede ved.

Det handler om at huske

Det handler ikke om at lære eller erfare noget nyt, det handler snarere om at åbne op for alt det, du allerede ved og indeholder.

Jeg lover dig, at hvis du hver eneste morgen skriver morgensider, så begynder der at ske noget. Magiske ting, der handler om din kreativitet, din skriveglæde og dit liv. Og der er ingen underlige regler om indhold, du skal blot skrive 3 sider hver morgen uden at standse op og uden hensyntagen til, hvad der står. Det vigtigste er selve skrivehandlingen (i hånden) og ikke, hvilke ord, der kommer igennem dig. Du kan skrive alt, du tager imod.

Morgensiderne er en slags grundsten til andre kreative udfoldelser og for mig blev det en slags vej mod min drøm. Jeg skrev mig selv. Jeg fik kontakt til dybere sange i mit indre og jeg lærte at synge dem. Sange, der på mærkværdigvis var varme og velkendte. Jeg huskede. Og genklangen var dyb og god.

Morgensiderne vækker det, der slumrede, til live. Men morgensiderne giver også mulighed for at få styr på tanker og impulser på. Bevidstheden vokser.

En symbolsk og hellig handling

Hver eneste morgen med få undtagelser som forleden møder jeg op og åbner min notesbog. Når jeg åbner den og lader pennen glide over papiret, når ord bliver til sætninger, har jeg startet min dag med en hjertelig intention. Jeg tager min skrivelængsel alvorlig og jeg tager imod det, der skrives vil. Jeg går på opdagelse i sjæl og hjerte og skriver alt det, der ellers ville tynge og holde mig tilbage. Jeg skriver mig fri, så jeg kan skrive frit.

Jeg møder op og tænder mine skrivelys, to store hvide lys, som lyser op og varmer min sjæl. En symbolsk handling og en påmindelse om, at vi skal huske at tænde vores eget lys og lade det skinne. Vi skal huske hvem vi egentlig er. Derfor er det at skrive morgensiderne både en symbolsk og nærmest hellig handling. Vi møder op og stiller os til rådighed for det, der vil skrives. Vi forbinder os. Og vi forpligter os.

Prøv morgensiderne, hvis du ønsker at vække din slumrende kreativitet. Jeg lover dig, det sætter ting i gang og kreativiteten er sjældent det eneste, der vågner. Det hele opstår, når vi skriver. Jo mere vi kan lade være med at tænke over det, vi skriver og skal skrive, desto mere flydende bliver det. Forbavsende, flydende og ganske magisk over tid.

Morgensiderne er det vigtigste redskab i arbejdet med at genfinde sin kreativitet, siger Julia Cameron og det er ikke løgn. Jeg vil blot tilføje:

Morgensiderne er det vigtigste redskab i arbejdet med at genfinde sig selv, sin sjæl og det liv, man egentlig er skabt til at leve. Et ord af gangen.

Poesien viser sig ofte i de ting, man ikke troede var vigtige.
– M.C. Richards –

Kærlig hilsen
Lene


Skrivehusets program 2016 – kom og skriv!

Ved at klikke på nedenstående overskrifter finder du information og datoer for de kommende aktiviteter i Skrivehuset. Og ja, der er stadig pladser i Forårscirklen, de sidste magiske skrivecirkel inden sommer. Kom, skriv og sæt længslen fri!

Forårscirklen – skrivecirkel for kvinder med skrivelængsel
Forårscirklen er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel. Vi starter i marts 2016 og begiver os ud på en skrivende rejse, der hylder det tidspunkt på året, hvor vi nu befinder os.

Skrivecirklen er forankret i foråret og den tid på året, hvor alting igen begynder at spire og gro. Som ude så inde. Lad din skrivelængsel blomstre.

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Gå på opdagelse i din skrivelængsel, skriv og fold ud. Jeg vil tage jer med på en skrivende rejse, hvor vi udforsker vores skrivelængsel gennem skriveøvelser, opgaver, meditationer og lidt bevægelse i form af en gåtur i de skønne omgivelser.

Det bliver en dag fuld af skrivende nærvær, en magisk skrivecirkel, hvor vi både tager imod fortællinger og læser dem højt for hinanden i cirklen. Vi taler om modstand, den indre censor og skriver os gennem det, vi møder på dagen. En dag med magi og skrivende fordybelse for sjæl og hjerte.

Skriv din Sjæl
Forløbet er for dig, som ikke længere vil nøjes med at drømme om at skrive. Det er for dig, som måske allerede skriver lidt eller meget og som har lyst til at blive udfordret, klædt på og inspireret til at gå hele vejen. Skrivevejen. Forløbet er en mulighed for at blive en del af en skrivegruppe og i øvrigt at kickstarte din skriveproces fra et nyt sted. Vi øver os på at skrive fra sjæl og hjerte og gør det i et tempo, så alle kan være med. I forløbet vil du endvidere blive mere klar på dit egentlige livsformål og selvfølgelig dit “hvorfor”, når det handler om at skrive.

Du vil have glæde af forløbet uanset om du ønsker at skrive “for dig selv” eller om du har en virksomhed, hvor du ønsker at blive mere tydelig i dit sprog og formulere dit “hvorfor” og dit budskab, så det vækker genklang hos dine læsere.

Skriv Din Sjæl forløbet byder både på intuitive skriveworkshops og en skrivecirkel for 6 dedikerede kvinder. Er du mon den ene?

bur

 

Amatør på eventyr

morgenrødme

Du kender det måske, den blanke side der med sin frygtindgydende tomhed kalder og vækker både længsel og afsky på samme tid. Du vil så gerne skrive noget fint, smukt, spændende og ofte bilder du dig ind, at det sker fra første bogstav. Måske har du gået og tumlet lidt med indhold og formuleringer oppe i hovedet og ind i mellem har du hørt noget, som lød meget godt. Du fik det ikke lige skrevet ned, men du tror at du kan huske det, når du når frem til det tidspunkt, hvor du sætter dig ved tastaturet eller åbner notesbogen og tager pennen i hånden. Og så strander du. Lige dér.

Blokering

Mange blokerer ved synet af den blanke side. Cursoren blinker utålmodigt, afventede og krævende. De tomme linjer i notesbogen skriger og kræver opmærksomhed. De første ord, den første sætning, et afsnit der emmer af dragende inspiration. Skriv det! Men det gør vi ikke, vi skriver ikke, vi stivner.

Vi strander ved det, vi troede vi skulle skrive. Vi dør af skræk, i hvert fald bare lidt, når vi stirrer på den blanke side og mærker vores tårnhøje forventninger til egen formåen.

Jeg er perfektionist, sagde egoet og åd sig selv. Det smagte bare aldrig godt nok.

Vi havde jo en ide, vi havde en plan og et ønske om en bog, en fortælling eller i hvert fald og i det mindste et blogindlæg.  For som de fleste andre i vores kultur er vi inficeret med ideen om, at vi skal være berømte og have succes. At vores kreative anstrengelser skal give pote i en form for anerkendelse. Vi ønsker at være synlige, vi søger likes og hele tiden stræber vi efter mere. Noget bedre. Noget andet.

Kreativitet er for alle

Men hvad er det egentlig, vi længes efter, når vi sætter os ved den blanke side med intentionen om at fylde den ud? For en ting er sikkert, det evige fokus på produktet og på berømmelse og anerkendelse gør sjældent noget godt for vores kreative udfoldelser.

Kreativitet og skabelse er ikke kun noget for særligt udvalgte, store kunstnere og fantastiske ordmennesker. Det er for alle og det at skabe, lege og gøre noget med blanke sider og tomme flader er vores fødselsret og noget, som fra barns ben falder os naturligt og gør os både glade, levende og sprudlende. Når vi altså tør hengive os og glemme alt om produkt og berømmelse – i hvert fald for en stund.

Vi stivner og noget i os lukkes

Når vi blokerer ved synet af den blanke side og får kvalme ved tanken om vores egen perfektionisme, begynder noget i os at lukke sig ned. Det er som om nogen tager en kæmpemæssige hængelås og boltrer døren ind til det rum, hvor alt det spændende, eventyrlige og glædelige befinder sig. Vi bliver langsomt mindre, vi skrumper ind og det uskabte sætter sig som smerter og spændinger. Og vi bilder os måske ind, at vi er ved at blive syge og det er vi også, men det er ikke en sygdom som kan kureres med piller. Det er et symptom, for der findes ingen:

Du-har-glemt-at-lege-piller
Du-har-glemt-at-synge-piller
Du-har-glemt-at-danse-piller
Du-har-glemt-at-lade-din-sjæls-fortællinger-skrive-piller

Hovedpinen var en historie

En dag havde jeg en irriterende hovedpine. Jeg prøvede alt for at få den til at gå væk. Meditation. En løbetur. Frisk luft og masser af vand. Til sidst tog jeg hovedpinepiller, men lige meget hjalp det. Sidst på eftermiddagen vidste jeg pludselig, hvad jeg skulle. Jeg satte mig ved tastaturet og så snart jeg begyndte at skrive, flød en historie ud. Den var som en elv, en rivende strøm og jeg skrev og skrev. Bagefter var hovedpinen forsvundet. Jeg sad og smilede, for jeg sad nu med en historie. Hovedpinen var en historie, der ville skrives, det var følelsen af noget uforløst. Og det er det, der sker, når vi ikke skaber og skriver. Vi oplever smerte, spændinger og tankerne bliver uforholdsmæssigt tunge. Desværre lader vi ofte de tunge tanker sætte dagsordenen og det er sjældent, at sindet ligefrem opfordrer½ til at skrive og være kreative. Nej, vi må søge dybere og lytte mere intenst. Kunne det være noget, der gerne vil skabes? Kunne det være en historie, et maleri eller noget andet, der forsøger at komme igennem mig? Og skyldes smerten det faktum, at jeg ikke åbner mig, men derimod holder kanalerne lukkede?

Glem produktet og hengiv dig til processen

Vi er skabt til skabe. Og når vi ikke gør det, vi er skabt til at gøre, gør det ondt. Vi drømmer om at skrive bøger eller lave spændende malerier og vi beundrer andre, som gør det. Men at gøre det selv er en oplevelse for sig. Og faktisk behøver man slet ikke at skabe med et produkt for øje. Det tror vi bare, vi har lært at vi skal præstere. Vi gør sjældent noget af lyst og for sjov. Men hvis vi virkelig turde gøre det også, hvis vi bare satte os ned og skrev, fordi vi ikke kunne lade være, så ville det være en både godgørende og healende oplevelse. For vi er ikke alene skabt til at skabe, vi er også skabt til at lege og le. Latter gør også godt, det ved vi jo, men vi ler alt for sjældent. Vi tager livet alt for alvorligt. Legen bliver glemt og det samme gør den gode, healende proces.

For sjov

At skrive eller male for sjovt. At skabe, fordi vi ikke kan lade være. Det behøver ikke at være en bog i maven. Det kan være, at du længes efter at skrive dig selv.

Sådan var det for mig, jeg troede, at det var en bog, for forfatterdrømmen havde jeg på ingen måde glemt, men til at begynde med var det noget helt andet og i virkeligheden langt større, der gav mig den dybe længsel. Hvem skulle have troet det? Bag ordene og mellem linjerne gemte der sig dybe drømme, der skulle vise sig at forandre mit liv. Ord efter ord blev jeg taget med på en rejse i mig selv, lidt efter lidt afslørede længsler sig for mig og det samme gjorde visdommen. Jeg blev forbavset over, hvad jeg vidste indeni og jeg opdagede, at jeg faktisk havde alle svarene selv.

Snart forstod jeg at det var min sjæl, der talte til mig. Min sjæl, mit højere selv, kald det hvad du vil. For mig er det sjælen. Den talte og den forkyndte, den kendte til min dybe længsler og den vidste, hvad jeg drømte om. Den vidste også, hvilket potentiale, jeg havde og den kendte mit livs agenda. Min sjæls agenda. Så jo mere jeg lyttede og forstod, at jeg var min egen guru, desto mere indsigt fik jeg serveret.

Skriv dit liv, skriv din sjæl

Så det behøver ikke bare at være en bog. Det kan også være dit liv, du opfordres til at skrive. Et nyt kapitel med anderledes ord. Måske opfordres du gennem ordene til at følge de subtile strømme af længsel og glæde og opdage, at du har en helt anden drøm med dit liv. Men det behøver ikke at være så dramatisk. Måske længes din sjæl bare efter at du skal møde op og tage imod, skrive, skabe og nyde den godgørende følelse af ren kreativitet, der risler som en kilde gennem dig. Når vi skriver på denne måde, åbne, modtagelig og nysgerrige udvikler vi i øvrigt også vores intuition. Efterhånden bliver sjælens stemme tydeligere og ofte hænder det, at den begynder at skrive gennem os. Her opstår en vidunderlig genklang. Endelig fik sjælen ørenlyd, endelig lytter vi. Og det er fra det sted, at vi kan skrive sjælens fortællinger.

Vi har glemt at danse

Vi bliver syge, når vi glemmer at lege, synge, danse, skrive eller gøre det, der gør os godt. Og de fleste af os har stor længsel efter at møde os selv i direkte dans med kreativiteten, ansigt til ansigt med selve skabelsen og det, vi selv er kommet af.

Vi har glemt at lege, synge, danse og skrive vores liv. Hver sjæl har sine fortællinger og det er dem, vi længes efter, når vi mærker længslen. Det ”noget” kan ikke fanges i en tanke, det er virkelig ikke noget, du kan tænke dig til. Alle de spekulationer gør dig kun træt. Den slags tanker trætter, for det kan ikke tænkes. Det skal leves, mærkes og danse. Det er en hengivelse til processen og et JA til mødet med kreativiteten, der både strømmer fra os og til os, når vi møder op og begiver os på vej. Og de første ord, sætninger, afsnit eller sider er på ingen måde afgørende for resten af skriverejsen.

Glem dommeren og vær en eventyrer

Det ville være det samme, hvis du bedømte din tur til New Zealand ud fra de første timer i lufthaven og ombord på flyet. Du er jo slet ikke nået til New Zealand. Og du er ikke nået til dit skrivende rejsemål, når du har skrevet de første sider. Ikke nødvendigvis. Hvis du derimod vælger at lade ordene være dit transportmiddelog du skriver dig vej – ind eller ud til det – der gerne vil skrives gennem dig, så bliver du automatisk mere modtagelig, nysgerrig og eventyrlysten. Det er jo bare ord. Først et, så et til. Du kan også vælge at have tillid til, at historien vil skrive sig selv, når blot du bliver ved med at skrive. På et tidspunkt dukker den op og så skal du blot sige ”hej” og tage imod. Skrive det, du møder, lytte, smelte, blive.

Det er et fantastisk råd på skriverejsen og i processen. Glem dig selv og forsvind ind i alt det, du møder på din vej. Bliv din vej, vær det træ, der står i vejkanten, vejen du rejser på, himlen over dig og havet for enden af strandvejen. Forsvind ind i alt det, du mærker og fornemmer, bliv dine følelser, dine impulser og de dufte, der år dine næsebor. Jo mere du kan glemme dig selv og det produkt, du så gerne vil fremtrylle, desto mere glad og overrasket vil du blive over, at nøjagtigt det, du trænger til, vil dukke op når du mindst af alt venter det. Skriv dig frem til det, gå på opdagelse og smelt sammen med alt det, du støder på undervejs.

Vær en amatør

Vi har talt og skrevet om det både på de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne. Det er en gave, hvis vi tør tænke på os selv som amatør. For det er vi alle, når vi gør noget, vi elsker at gøre. Ikke fordi vi partout skal “noget” med det, ikke fordi vi ønsker at blive noget andet, end vi er. Men fordi. Vi elsker. Der står følgende om en amatør og ordets betydning på Wikipedia:

En amatør (af lat. amare, elske) betegner et menneske med lidenskabelig eller kærlighedsfuld tilgang til et område i livet – f.eks. et fag- eller kunstområde, som mest finder sted i fritiden og derfor er en hobby. På denne vis adskiller en amatør sig fra en professionel, eller en som sigter mod at blive professionel, der har til formål at leve af sin gerning.

Lad skriveglæden være dit formål

En amatør har i ordets egentlig betydning lidenskaben og ikke levevejen som sit primære fokus, glæden er hans eller hendes formål. Sjælen er amatør, en der elsker at skrive (og skabe) af kærlighed til selve gerningen og den kreative proces. Uanset om du senere skulle finde ud af, at det du har skabt og skrevet egner sig til udgivelse af en slags, så sæt ud på din skriverejse med en hjertelig intention: At nyde processen som en vaskægte amatør. En amatør på eventyr.

Kærlig hilsen
Lene


Forårscirklen – et skrivegruppeforløb

Du har længe haft lyst til at skrive. Du føler dig inspireret af andres skriverier og poesi og mærker et stik af længsel efter selv at give udtryk for det, der rører sig i dig. Skrivelængsel har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

På skrivende rejse gennem foråret

Forårscirklen er et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Vi starter den 6. marts og begiver os ud på en skrivende rejse gennem foråret indtil udgangen af juni. Skrivecirklen er forankret i foråret og den helt særlige, spirende energi, der nu opstår efter en lang vinter.

Ud fra månedlige opgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i både din skrivelængsel og forårets energi. Vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt og øver os på at skrive fra sjæl og hjerte. Hjertets fortællinger er nemlig som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som var lukkede og hjælper os til at finde tilbage til vores vej.

Forårscirklen er for kvinder med skrivelængsel – og du er velkommen uanset hvilken alder du har.  Lad din skrivelængsel være din døråbning. Kom og tag med på at skrivende forårseventyr. Der er stadig ledige pladser – tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com. Jeg glæder mig til at høre fra dig.

Invitation til Forårscirklen og mere info om forløbet finder du i linket her.

Birds of a feather

 

 

Forårscirklen

Birds of a feather

Du har længe haft lyst til at skrive. Du føler dig inspireret af andres skriverier og poesi og mærker et stik af længsel efter selv at give udtryk for det, der rører sig i dig. Skrivelængsel har været dér, så længe du kan huske og den bliver ikke mindre med årene. Noget rumsterer i dig og vil gerne udtrykkes, foldes ud og sættes fri.

På skrivende rejse gennem foråret

Forårscirklen er et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Vi starter den 6. marts og begiver os ud på en skrivende rejse gennem foråret indtil udgangen af juni. Skrivecirklen er forankret i foråret og den helt særlige, spirende energi, der nu opstår efter en lang vinter.

Ud fra månedlige opgaver og afsæt får du lejlighed til at gå på opdagelse i både din skrivelængsel og forårets energi. Vi arbejder med fortællinger som omdrejningspunkt og øver os på at skrive fra sjæl og hjerte. Hjertets fortællinger er nemlig som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som var lukkede og hjælper os til at finde tilbage til vores vej.

Den hellige cirkel

Forårscirklen og de øvrige skrivecirkler i øvrigt er bygget op omkring respekt og tillid, sådan som Julia Cameron så fint formulerer det i ”Den hellige cirkel”. Og hellig betyder på ingen måde, at det drejer sig om noget religiøst eller sektagtigt. Her betyder hellig ”dyrebar” og ”noget vi værner om”.

Billedet på den hellige cirkel er en have. Hver plante har sit navn og sin plads. Der findes ikke en blomst, som overflødiggør en anden. Hver blomst har sin enestående og uerstattelige skønhed.

Skrivecirklen er en døråbning

Med det udgangspunkt begiver vi os på skriverejse sammen og inviterer små fortællinger til at lande i cirklen blandt os. Vi deler, men vi vurderer ikke det skrevne og giver karakterer. Skrivecirklen er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning.

Lad os være nænsomme ved hinanden. Lad os ikke rykke hinandens ord og ideer op med rode, før de har haft mulighed for at blomstre. Lad os give tid til udviklingsprocessen, de sovende tanker, regelmæssigheden, dannelsen af frugt og at ny sæd sås. Lad os aldrig afsige forhastede domme eller være letsindige i vores trang til at fremme en unaturlig hurtig udvikling. Lad der altid være et sted, hvor kunstnerens tumling kan forsøge sig, vakle, mislykkes og forsøge igen.

Og hvad så med den indre censor?

Den indre censor er ikke inviteret med på rejsen, men vi vil snart opleve, at hun alligevel er taget med som blind passager. Det er helt normalt. Måske dukker den indre censor allerede op, når du læser opgaver og afsæt igennem og fortæller dig, at du ikke er inspireret. Ja, det er måske sådan, at din indre censor allerede nu begynder at rumstere, hvor du læser invitationen her. Den indre censor vil for alt i verden sørge for, at du ikke begiver dig ud af din komfortzone, følger hjertet og din skrivedrøm. Får din indre censor sin vilje, vil du forblive hvor du er og aldrig skrive dig derhen, hvor du egentlig hører til og hvor din skriveglæde og kreativitet vil blomstre. Og ofte er det sådan, at vi strander på øverste etage, vi strander i hovedet.

Lad ikke din indre censor få det sidste ord

I forløbet vil du således lære din indre censor bedre at kende. Har du brug for skrivecoaching, støtte og opmuntring, står jeg til rådighed, men jeg kan love dig, at dine skrivende medrejsende i cirklen også kan bidrage med støtte og historier, der minder bemærkelsesværdigt meget om din. Vi har alle en indre censor, men vi lader ikke den indre censor få det sidste ord, vi skriver os igennem det, vi møder på vores vej. Vi er her for at lære.

I cirklen er alle lige

Misundelse, ondskabsfuldhed og kritik hører ikke hjemme i cirklen. Ej heller dårligt humør, fjendtlighed, sarkasme eller hersen med andre for at hævde sig. Succes kommer i bølger. Når man trækker en hellig cirklen, skaber man en tryg sfære og et centrum, hvor det fælles kan kanaliseres hen. Ved at udfylde sin plads ærligt og redeligt, tiltrækker man kun det bedste. Man tiltrækker de mennesker, man har brug for og man tiltrækker de gaver, man bedst finder anvendelse for.

I cirklen er vi ikke ude på at vurdere eller nedgøre hinanden. Vi sammenligner os ikke, men ved, at hver blomst er unik og har helt sin særlige plads i haven. Vi støtter, løfter og hjælper hinanden på vej. Vi hylder processen og ærer og respekterer også de andres proces. I cirklen er alle lige.

Kom, skriv og lad blomstre

Du kan læse mere om Forårscirklen her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og der er stadig ledige pladser. Måske har du ligesom Lykke Pia Jespersen lyst til at få kontakt til din skriveglæde og vejen tilbage til en del af dig, som du glemte undervejs?

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

Som medlem af Forårscirklen får du

  • Månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt.
    (4 x omkring den 5. i hver måned)
  • Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Forårscirklen på FB.
  • Større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen fra forår og ind i sommeren, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016.
  • Du bliver en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS
Pris DKK 950,- for 4 måneders deltagelse.

For kvinder med skrivelængsel – uanset alder

Forårscirklen er for kvinder med skrivelængsel – og du er velkommen uanset hvilken alder du har.  Lad din skrivelængsel være din døråbning. Kom og tag med på at skrivende forårseventyr.

Kærlig hilsen
Lene

PS Billedet hedder “Birds of a feather” og er inspireret af energien og sammenholdet i den hellige cirkel.


Regler for hellige cirkler (af Julia Cameron)

  • Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret.
  • Kreativitet styrkes blandt venner og isner blandt fjender.
  • Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse.
  • For at få kunstnerisk succes, må man have haft kunstneriske fiaskoer.
  • At opfylde vor kunstneriske bestemmelse er en hellig pagt.
  • Når man modarbejder sin kreativitet, forbryder man sig mod en hellig pligt.
  • Kreativt modspil skal støtte det kunstneriske barn, aldrig gøre nar af det.
  • Kreativt modspil skal bygge på styrker, aldrig beskæftige sig med svagheder.
  • Succes kommer i bølger og er et udslag af gavmildhed.
  • Andres fremgang kan aldrig stå i vejen for ens egen fremgang.

Birds of a feather

Døråbningen

Gåtur_i_februar

Den er skarp nu, solen. Kuglerund, jeg undgår at kigge direkte ind i den, men jeg fornemmer dens magt, mens jeg skriver og drikker kaffe. Det er en februardag fuld af selvtillid. Og jeg beslutter mig for at lade mig opfylde af den tillid og det mod, som solen udviser ved at stå op gang på gang. Uanset om himlen er klar eller den må gemme sig bag et uigennemsigtigt skydække. Den er dér altid, trofast og uanfægtet.

Det er sådan, jeg ønsker at leve resten af mit liv, ser jeg mig selv skrive og ved, at det er sandt. Møde op uanset hvad og vise, at jeg er indstillet på at favne hver eneste dag uanset om solen skinner eller ej. Det samme fremmøde vil jeg mestre når det gælder skrivningen. For det er ofte, når vi mindst af alt venter det, at der pludselig dukker ord og sætninger op, som viser sig at være en døråbning til noget andet. Ofte går vejen til en historie gennem en anden historie. Vi ved det ikke på forhånd. Men vi må stole på døråbningen og skrive os på vej.

En døråbning

port

It’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver –

Det er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Sådan skriver jeg altid i velkomstbrevet til deltagerne i de skrivecirkler, jeg afholder. Det er vigtigt at notere sig, at vi ikke er i konkurrence med hverken os selv eller hinanden. Vi er skrivende pilgrimsrejsende på vej gennem døråbninger, som kan lede ud på fantastiske veje og bringe os historier og fortællinger, vi ikke havde drømt og som vi ikke kunne forestille os på forhånd. Fortællinger, som støtter os på vores rejse og vores vej.

De skriveopgaver og afsæt, som jeg hver måned byder på i skrivecirklerne, skal opfattes som trædesten på vej til noget andet. Men ofte er det her, at modstanden dukker op som en kæmpe mur i det, der skulle have været døråbningen. Den indre censor er på tæerne og parat til at bremse os, før vi begiver os på eventyr og ud, hvor vi måske ikke umiddelbart kan bunde. Hvad sker der? Jo, vi mærker modstanden og fortæller os selv, at vi ikke er inspirerede. Jeg er ikke inspireret, opgaverne fanger mig ikke. Det er nok den mest populære modstandstale fra den indre censor. Men det mærkes ikke som den indre censor, det er jo virkelig os, som ikke er inspirerede. Vi bilder os ind, at inspiration er noget, der skal være til stede fra første færd. Så hvis en opgave umiddelbart fænger, er det opgaven, der er noget galt med. Eller hvis vi bare sidder og kigger på et tomt stykke papir uden at føle inspiration. Hvad så? Giver vi op og forlader skrivebordet? Gør du?

Inspiration

Nu er det sådan, at inspiration ofte er noget, vi møder på vejen. Ja, vi skal ofte skrive os på vej og møde inspirationen et sted ”derude”. Men den indre censor, vores kritiker og dommer, benytter den først givne lejlighed til at forhindre dette møde og det gør den blandt andet ved at fortælle os, at vi ikke føler os inspireret. Af skriveopgaver, afsæt eller det tomme stykke papir endsige den historie eller bog, vi er i gang med at skrive.

Jeg er ikke inspireret, det fænger ikke, ergo kan jeg ikke skrive. Eller også er der noget andet i vejen. Så strander vi foran muren i stedet for at gå igennem døråbningen og hvis den indre censor er rigtig dygtig, forhindrer den os i overhovedet at prøve. I stedet fylder den brænde på bålet, der nu brænder lystigt og sangen vi hører handler om den manglende inspiration. Vi forventer med andre ord, at nogen eller noget skal tænde os fra første ord, men sådan er det faktisk sjældent. Vi må lære os selv at vove at skrive os gennem modstand, hvor tung den end føles og gå på opdagelse via de døråbninger eller trædestene, som skriveopgaver eller afsæt er.

I’ve learned that inspiration does not come like a bolt, nor is it kinetic, energetic striving, but it comes into us slowly and quietly and all the time, though we must regularly and every day give it a little chance to start flowing, prime it with a little solitude and idleness.
– Brenda Ueland –

Citatet fra Brenda Ueland siger alt. Inspiration kommer ofte langsomt og stille, men vi er nødt til dagligt at give inspirationen en chance til at flyde og toppe den med lidt ensomhed og uvirksomhed. En måde at give inspiration mulighed for ligeså stille at dukke op er at begynde at skrive. Det er derfor vi har de små skriveopgaver og afsæt. De er vores hjælpere, ikke vores modstandere. Og selvom vi fortæller os selv, at vi ikke er inspirerede og fanget af det, som opgaverne inviterer os til, skal vi gøre os selv den tjeneste ikke at tro dem.

Modstanden vokser, hvis vi fodrer den. I stedet kan vi skrive os igennem. Træffe et bevidst valg og gennem ordene gå gennem den døråbning, der ikke umiddelbart rummer inspiration, men som kan være en vej til at blive inspireret. Vi må fylde os selv op med tillid til, at noget vil ske, når vi skriver os på vej.

Tro ikke på alt, hvad du tænker

Sådan er det også blevet nu. Jeg vidste ikke på forhånd, at jeg i dag ville fortælle dig om magiske døråbninger og den modstand, vi ofte møder, når vi bliver præsenteret for opgaver og afsæt. Det er helt normalt. Det sker på de intuitive skriveworkshops, jeg afholder og det sker i skrivecirklerne. Igen kan vi gøre os selv en kæmpe tjeneste ved at lære vores indre censor bedre at kende, så vi ved, hvad den bilder os ind. Du skal ikke tro på alt, du tænker. Nej, tanker er ikke nødvendigvis af det gode. Og når vi strander foran døråbninger og ikke tør skrive os igennem, men oplever det som manglende inspiration, er det ofte den indre censor, der er på spil. Dygtig og erfaren gør og siger den lige netop det, der kan bremse os på vores skrivende færd og forhindre os i at komme ud af komfortzonen.

Hvis jeg havde lyttet til min indre censor

Ikke at vide er i øvrigt en del af det skrivende eventyr. Mens jeg skriver på min bog i sporlægningsfasen har jeg faktisk ikke en klar ide om, hvad det skal ende med. Tidligere ville det have bremset mig, jeg ville være stoppet her og havde jeg lyttet til min indre censor, var jeg for længst holdt op med at skrive. Det er frygtindgydende ikke at vide, vi vil have sikkerhed, tryghed og gøre det, vi plejer på den måde, vi plejer at gøre det på. Også når vi skriver.

Er du er vant til at skrive, vil du måske også stejle lidt, hvis du kommer på skriveworkshop eller deltager i en cirkel og bliver inviteret til at skrive ud fra et afsæt, som ikke ligner det, du kender i forvejen. Straks fortæller du dig selv, at det kan du ikke eller også er skriveafsættet uinspirerede og dumt. Men gør dig selv en tjeneste at overhøre, hvad du tænker og hører, ignorer modstanden og lad blot det første ord ramme papiret. Det første og så det næste. Lad dig føre på vej og forestil dig, at du hengiver dig fuldstændig til noget, du ikke aner, hvad er. Du fører pennen, men noget vil skrives gennem dig. Du ved ikke hvad, du har fået et afsæt. Se på det som et eventyr. En invitation til at gøre det lidt anderledes og få en oplevelse. Prøv at lægge dommeren langt væk og mærk, hvordan det langsomt bliver lettere, jo mere du får skrevet dig fri.

At skrive sig fri

Ofte strander vi på øverste etage, vi strander i hovedet. De tunge tanker tager os med på tur og hvis vi skriver fra det sted, bliver det ofte stift og rigidt. Vi er underlagt regler og mærkelige ideer om, hvad der er muligt eller ej. Og vi er underlagt den stemme, der hele tiden fortæller os, at det ikke nytter noget, ikke duer. Det er tungt og slidsomt.

I stedet skal vi huske på, at vi faktisk kan skrive os ud af hovedet. Det er muligt at komme væk fra tungheden og bevæge os videre ind i kroppen, ind i hjertet og så dybt, at vi efterhånden skriver fra sjælen. Det kan indledningsvis gøres ved at skrive flydende på tid. Nogle kalder det flowskrivning, jeg vil snarere kalde det intuitiv skrivning, fordi vi samtidig følger en subtil energi og lader os føre af det, der kalder på os.

Vi øver os

Når vi skriver på tid og ikke løfter pennen fra papiret eller fingrene fra tastaturet, sker der noget. Pludselig kan vi mærke, at vi er kommet et nyt sted hen og at ordene risler fra en ny kilde. Tungheden er forsvundet og med ét bliver vi opfyldt af en lindrende nysgerrighed og opdager, at det faktisk er sjovt at skrive på denne måde. Hvis den indre censor skulle se sit snit til at dukke op på dette tidspunkt og forsøge at stikke en kæp i vores skrivende hjul, kan vi blot sige højt ”jeg øver mig” og skrive videre, for det er det, vi gør.

Hver eneste gang vi møder op og skriver, øver vi os. Vi er musikere, som øver sig på vores instrumenter, vi er modtagere af en musik, vi ikke kender på forhånd, men som nu strømmer gennem os. Hvert eneste ord er en tillidserklæring til processen og når dommeren bliver efterladt udenfor den døråbning, vi nu for længst har skrevet os igennem, har vi ikke længere behov for at overveje, om det vi skriver er ”godt” eller ”skidt”.

Being in the mood to write, like being in the mood to make love, is a luxury that isn’t necessary in a long-term relationship. Just as the first caress can lead to a change of heart, the first sentence, however tentative and awkward, can lead to a desire to go just a little further.” – Julia Cameron

Det handler med andre ord slet ikke om at være i humør til at skrive eller at føle sig inspireret til at skrive. Er det ikke en befriende tanke? Det handler simpelthen om at møde op og skrive. Punktum. Her starter eventyret.

Kærlig hilsen
Lene


Forårscirklen

Hvis du har lyst til at tage på skrivende eventyr gennem månedlige skriveopgaver og afsæt, modtage skrivecoaching, inspiration, fodre din spirende skrivelængsel og blive en del af en skrivecirkel, der gennem ord og stemninger rejser sammen gennem foråret og folder ud, er du velkommen i Forårscirklen. Læs mere i linket.

Vi starter i marts og begiver os ud på en skrivende rejse, der hylder det tidspunkt på året, hvor vi nu befinder os. Skrivecirklen er forankret i foråret, den tid på året hvor alting igen begynder at spire og gro. Som ude så inde. Lad din skrivelængsel blomstre.

Jeg ser frem til at byde velkommen i Forårscirklen og glæder mig til at udnytte og arbejde med den spirende energi, der er i foråret. Lyset vokser, dagene bliver længere og alting begynder at spire og gro. Også vi kan mærke noget lette, pludselig er det som om vi får vinger og håbet fødes på ny. Det er fra det sted, at vi kan skrive og folde ud. Nu er vinterens små frø blevet til grønne spirer og inspirationen kommer dansende. Afsæt og skriveopgaver tager udspring i alt det, der opstår i foråret og skrivecirklen støtter og udvikler os på vores rejse hver især.

At være en del af en skrivecirkel er lærerigt og givende og det støtter dig på din indre rejse. Flere af deltagerne i skrivecirklerne siger, at de ved at skrive har fundet nøglen til en hemmelig dør i sig selv og udtrykker ønske om rejse videre i en ny skrivecirkel og fortsætte processen.

Eller som Pia Lykke Jespersen, der deltager i Vintercirklen, siger det:

Der er sket noget vidunderligt. Jeg har fået kontakt til min skriveglæde og dermed til en vigtig del af mig selv. Gennem skriveriet fandt jeg nemlig vejen tilbage til noget af det af mig, der var blevet væk. Noget af det der var blevet glemt. Jeg er slet ikke færdig. Jeg er kun lige begyndt. Men jeg er over de første spæde skridt og jeg har skrevet mig igennem en del af min modstand.

Jeg har længe talt med mig selv om at jeg ville skrive, men Skrivehusets Vintercirkel blev anledningen. Lenes skriveafsæt tilsammen med hendes egne inspirerende tekster, blev det der fik mig i gang med skriveriet. Øvelserne og erfaringerne herfra gav mig mere blod på tanden. Lenes kommentarer til os i Cirklen sammen med hendes løbende coaching af os, hjælper mig med at holde det ved lige. Så, hvis du ligesom jeg, inderst inde ved at skrivning det er dig, men alligevel ikke rigtigt får gjort noget ved det, så skulle du måske give dig selv en skrivegave. Jeg har i hvert fald aldrig været så skriveglad før.

Der er stadig ledige pladser i Forårscirklen, den sidste skrivecirkel inden sommer. Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du vil have en plads i cirklen.

TheCircle