Glædelig Lammas

Vedaftentid

Lammas er et vigtigt tidspunkt på det keltiske årshjul. Lammas er en fejring af sommeren og den kommende høst, det tidspunkt, hvor høsten starter og kornet indsamles. Om aftenen, den 1. august (Lammas) tændte man bål for at ære kornmoderen, når hun fødte sit barn, selve kornet. Det er frøet, som skal bringe næste års høst, men det er også frøet, som skal opretholde livet gennem den kommende vinter.

August var kornmoderens måned og faktisk er en ”augur” et gammelt ord for seer og betød ”forøger”. Kornmodernes måned er en måned fuld af overflod, hun er frøet, hun er livmoderen, hun er jorden og den store forsøger og opretholder af livet på jorden. Jordens regenerative kraft er allerstærkest på tidspunktet for Lammas og høsten. Nu høstes kornet og solens cyklus begynder at vige. Mørket vokser og snart står vi på grænsen til efterår.

Jeg tænker på det magiske tidspunkt ved høstfuldmånen sidste år, hvor jeg fik svar på noget, der havde smertet mit hjerte. Fuld af spørgsmål mødte jeg op østen for solen, vesten for månen, og på nogle store stendysser i skoven sad jeg, mens fuldmånen steg til himmels og hørte en dyb, rolig stemme fortælle mig, hvorfor en vis situation havde taget den drejning, den havde gjort.

Jeg havde mistet en ven og sorgen lå stadig som et slør over mig, men at sidde dér ved høstfuldmånen og lytte til stemmen og visdommen fra både fuldmåne og stendysser gav mig det, jeg havde brug for. Jeg fik fornyet styrke. Nu kildrer det i maven ved tanken om, at vi nærmer os det tidspunkt igen og jeg lover mig selv, at jeg vil gå ud ved høstfuldmåne og takke for de svar og den viden, jeg fik sidste år.

Det var begyndelsen på en ny rejse for mig. Det blev efterår og jeg lærte, at det at give slip også er en proces. Jeg var i lære hos efteråret og blev langsomt og kærlig ført igennem de lektioner, der var nødvendige for mig, før jeg en dag i november kunne skrive blogindlægget ”Kom lad os danse”. Det var et skelsættende kapitel i mit liv og jeg er dybt taknemmelig.

Måske er det derfor, jeg glæder mig så meget til Høstcirklen og den rejse, jeg nu skal foretage sammen en flok skønne kvinder gennem Høsten og ind i efteråret? Jeg ved nu, hvor kraftfuldt og vigtigt det er, at vi evaluerer, siger tak og giver slip på det, vi ikke skal have med os videre, men at vi erkender, at det er en proces og at vi ærer den proces. Det er en gave.

God weekend og glædelig Lammas. Husk at fejre!

Kærlig hilsen
Lene

PS. Der er endnu 2 ledige pladser i Høstcirklen. Er den ene din?


flyve

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel
Efterår 2016

Kære ven, hvis du har lyst til at skænke dig selv en skrivedag for sjælen, så kom med når jeg i efteråret afholder intuitiv skriveworkshop.

Datoerne er som følger:

Lørdag den 20. august kl. 10 – få ledige pladser
Lørdag den 22. oktober kl. 10

De intuitive skriveworkshops er sjæledage. Det er en dag fuld af skrivende fordybelse, som giver næring og liv til skriveglæden. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Vi sætter simpelthen den indre kurs på sjælekurs og skriver os ud af hovedet og ind i krop og sjæl.

Kære Lene
“Tusind tak for den skønne lørdag på intuitiv skriveworkshop og for dig. Du er så dygtig og mit liv vil aldrig blive det samme igen. Dette skrivekursus har virkelig ramt mig lige i mit hjerte og med så fantastisk kærlighed og magi. Jeg er dig evig taknemmelig.”
Mai-Britt Camille Guldhammer (deltager på intuitiv skriveworkshop)

Du finder information om den intuitive skriveworkshop HER og tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen.

Dit livs detaljer

EveningBliss
Det er morgen, vinden er stille, ja selv fuglene holder vejret. Jeg har lavet mig en frisk kop kaffe og sat mig udenfor med en trøje over skulderen. Det er overskyet, men intet er afgjort endnu. Det kan gå begge veje, regn eller sol. En gråspurv kommer til stede i tagrenden på gavlen af huset, den kigger på mig fra sin udkigspost og fløjter lidt.

Det er morgen og dagen er ny, endnu utrådte stier ligger foran mig og vejen er min at gå. Jeg gentager mit mantra fra forleden, for jeg indser at det forholder sig sådan. Jeg er rig. Og endnu blomstrer valmuerne i grøftekanten langs vejen herude. Hundene hviler efter morgenturen og jeg hører nu fuglene synge igen. En bleg solstråle glider ud gennem skydækket, jeg tager trøjen af og nipper til kaffen. Jeg er rig, for det er disse detaljer og små øjeblikke, det er de daglige ritualer, der skaber mit liv. Når jeg begynder at skrive om det, alt det, jeg ofte tager for givet og måske glemmer i farten, går det op for mig.

Livet er nu, denne morgen i juli, hvor solen tager endnu et dristigt skridt og skubber skyerne til side. Noget i mig vil gerne gøre modstand og forhindre mig i at se og mærke essensen bag sløret af illusioner, men efterhånden er jeg holdt op med at tro på de gamle historier. Jeg skriver nye fortællinger. Jeg møder op, sætter pennen på papiret og skriver mig ud af hjertet og ind i hjertet.

Det er med hjertet, jeg hører fuglenes sang og ser sommerfuglen flyve i en cirkel omkring bordet, inden den forsvinder i retning af marken. Detaljerne, disen i den allertidligste morgenstund, duggen og det gyldne lys over have og marker. Logrende haler og glade hunde, når jeg kommer ned af trappen og ud af den nat, hvor jeg har hvilet og samle nye kræfter til dagens rejse. Ord, der flyder ud på papiret, en rislende kilde af tryllestøv. Og cyklen står op af hegnet, majestætisk og afventende. I aften tager i endnu en tur ud i sommeraftenen.

“What is it about my daily rituals? Why such pleasure in repetition? Well, it occurs to me that I might just be practicing being me. Those cherished creaks in the old floorboards. The precise angle of the winter sun cheering my kitchen. Assembling ingredients for a dish I’ve made hundreds of times. A novel position my cats have adopted, lost in their midday dreams. Each nuance resonates with a kind of timeless wisdom, and I realize that it is these humble putterings, nothing fancier, that have allowed me, finally, to know myself.”
– David Jacoby –

Hverdagen og daglige ritualer

Sådan skrev jeg på morgensiderne forleden dag og jeg kom straks i tanke om ordene fra David Jacoby om at lære sig selv at kende netop ved at hæfte sig ved de daglige ritualer, omgivelser og det, der gør et liv. Det almindelige, tænker vi, det kan jeg ikke skrive om. Det vil ingen gide læse. Men det er slet ikke sandt.

Jeg er usædvanlig glad for at læse (og se) krimier og for år tilbage læste jeg Patricia Cornwell serien om retsmedicineren Kay Scarpetta. Jeg slugte den ene bog efter den anden. Men mærkelig nok var det ikke selve spændingen eller mysterierne, jeg var gladest for. Nej, jeg kom til at holde af Kay Scarpetta og hendes liv bag facaden. Det bedste var beskrivelserne af Kay Scarpettas hverdag. Jeg elskede at læse om, hvordan hun lavede mad, jeg nød hver eneste bevægelse og detalje, jeg kunne smage, dufte og fornemme, ja jeg var nærmest i køkkenet med hende og følte at jeg kendte hende. Det var de hverdagsdetaljer, der fængede mig. Det var de hverdagsdetaljer, der gjorde, at jeg lærte Kay Scarpetta at kende og kvinden bag retsmedicineren. Og det var underligt nok det, jeg holdt allermest af at læse. De små ting, duftene i hendes køkken, ingredienserne, detaljer og tanker. Knirkende guldbrædder og mørket, der faldt udenfor vinduerne. Det gjorde Kay levende for mig. På samme måde kommer mit eget liv til at fremstå levende og nærmest magisk i alt det, jeg ellers tager for givet. Når jeg altså skriver om det og lader de små detaljer få plads. De små ting, som i virkeligheden er de store.

Jeg begynder at sætte pris på ting, jeg ellers ikke hæftede mig ved. Det er som jeg fremhæver, forstørrer og gør mere betydningsfuldt, når jeg skriver mig ind i min egen dag. Min morgen får nyt liv, når ordene beskriver det landskab, der omgiver mig, detaljerne, kaffemaskinens lyde, den knirkende hoveddør, hundene og disen, der svøber sig langs markerne. Jeg forankrer mig i nuet, når jeg kommer til stede på siderne og sætter pennen på papiret for gennem ordene at rejse ind i mig selv og det liv, der er mit. Her og nu. Om andre vil finde glæde og inspiration i at læse om mit liv og de detaljer, der danner rammen om min tilværelse, er en anden sag, men det er sekundært. Selvom jeg er ganske forvisset om, at det er netop de detaljer, der gør mig til en levende og nærværende person. Jeg er ikke bare en skrivecoach og underviser. Jeg er også en helt almindelig kvinde. Et menneske af kød og blod.

Start dér, hvor du er

Vi tror ofte, at vi ordmæssigt skal fremtrylle noget særligt, men det starter altid, dér hvor vi er. Det opstår, når vi begiver os på vej og derfor er et af de bedste skriveråd faktisk at starte, dér hvor du er. Måske tænker du, at du ikke har noget at skrive om, men det passer ikke. Prøv at beskrive din morgen. Detaljerne fra det tidspunkt, hvor du vågner og slår øjnene op. Lyset gennem persiennerne, edderkoppen i loftet, bogen på natbordet og lydene udenfor vinduet. Tanker, detaljer og sanselige sensationer. Sæt ord på. Beskriv dit rum og det øjeblik, hvor du rejser dig fra sengen og står op. Din dag er begyndt.

Uanset hvad du skriver eller har til hensigt at skrive om, så er det detaljernes formfuldendthed, der udgør formen af det skrevne. Det skaber dybde, det giver farve til ordene og intet kan være mere betagende end beskrivelsen af en ganske almindelig morgen. Jeg ved det, for selvom der skete en masse spændende og hæsblæsende ting i Kay Scarpettas liv som retsmediciner, så var det den tid, hun tilbragte i sit hus, lavede mad i sit køkken eller gjorde andre dagligdagsting, som fængede mig allermest.

Vidunderlige detaljer

Det fik mig til at se. Det åbnede mine øjne. Et liv, et ganske almindeligt liv og så fuld af vidunderlige detaljer. Revnen i væggen, fluen på vinduet, kaffemaskinens brummen i den tidlige morgen og duften, der lægger sig til rette i rummet. En skive brød på en tallerken i grøn keramik. Et krus købt under en rejse til Sverige. Hænderne, der forsigtigt lægger sig om det smukt formede krus og løfter det til læberne. Smagen af kaffen. Den skoldhede væske på tungen. Og hunden under bordet, der logrer med halen, når man siger dens navn og forsigtigt berører den med de bare fødder. Der er så meget. Hvorfor synes jeg så, det er så lidt?

Forankring og ro

For år tilbage blev jeg syg, jeg fik en depression og alt blev mørkt. I månedsvis var der intet, som berørte mig. Faktisk husker jeg ikke så meget andet end rejsen gennem en dyb, lang mørk tunnel. Men på et tidspunkt kom jeg ud på anden side og jeg husker den første morgen, hvor jeg følte mig rask igen. Dér sad jeg ved køkkenbordet og spiste morgenmad af de italienske tallerkner med motiv af grønne oliven. Jeg husker brødet, det svenske, lidt sødlige brød med ost på. Kaffen, mælken og lyset, der gled over de gule vægge. Jeg smagte på hver en detalje og i det øjeblik gik det op for mig, at jeg sagtens kunne blive glad igen. Det var hverdagen, der vækkede mig igen. Detaljerne. Kaffen, lyset, lydene og de daglige ritualer, som jeg egentlig sætter så stor pris på. Siden den dag har jeg elsket mit morgenmåltid og jeg giver mig altid god tid til at nyde det. Når jeg har spist morgenmad og vi har gået tur med hundene, sætter jeg mig så med morgensiderne og skriver. Jeg skriver det, der er og starter, der hvor jeg er. Det forankrer mig og giver indre ro.

Magiske detaljer

Efterhånden begynder jeg at forstå, hvor meget magi der er i detaljerne. De detaljer, som vi måske slet ikke ænser, før vi sætter os med pen og papir og begynder at se, mærke og beskrive dem. På samme måde som vi kan sætte os til at tegne en vase eller male et billede af en solnedgang, maler vi med ordene det, vi ser, mærker, føler og omgiver os med. Og når vi først sidder der og lader ordene kommer, åbner vi en hemmelig dør til noget andet. Det kan være i beskrivelsen af den vase, at en dør pludselig står på vid gab og lyset strømmer ud. Et lys som bærer kimen til en fortælling med sig, en fortælling vi på ingen måde så eller kunne tænke os til. Vi skrev os frem til den og vi gjorde det ved at sætte ord på en vase.

På de intuitive skriveworkshops laver jeg ofte et skriveafsæt, som starter med at deltagerne skal tage en genstand fra bordet i havestuen. Uden at de har set det, har jeg sat en masse små ting frem. De skal nu instinktivt vælge en ting og skrive om den. Nogle beskriver i vidunderlige detaljer den ting, de har valgt, mens andre straks er blevet ramt af en association og skriver om noget, der skete en gang. Alt kan ske og det gør dér. Men det var ikke planlagt og det var ikke noget, vi tænkte os til.

Skriv dig ind, start hvor du er

Det, der umiddelbart kan synes af ingenting, kan være nøglen. Du ved det ikke på forhånd, så gør dig selv den tjeneste at skrive dig ind. Vejen går gennem ordene og hverdagens detaljer er som hjælpere, der leder os på vejen. Ikke alene fremstår de som større og mere betydningsfulde, når vi skriver om dem og gennem ordene lærer at sætte pris på dem, men de fører os ind i nye tanker og impulser, der kan åbne døre til fortællinger og historier, vi ikke anede eksisterede. Historier, som gerne vil fortælles gennem os.

Detaljerne i dit liv er betydningsfulde. Din historie er betydningsfuld. Fortæl den.

“We are important and our lives are important, magnificent really, and their details are worthy to be recorded. This is how writers must think, this is how we must sit down with pen in hand. We were here; we are human beings; this is how we lived. Let it be known, the earth passed before us. Our details are important.”
– Natalie Goldberg –

Kærlig hilsen
Lene

HØSTCIRKLEN – en gave til dig og din skrivelængsel

Jeg har stadig et par ledige pladser tilbage i Høstcirklen, det skrivegruppeforløb som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Har du skrivelængsel og har du lyst til at folde det ud, der lige nu blot er en rumstrende uro af noget, du har svært ved at sætte ord, så kom og vær med.

I Høstcirklen bruger vi fortællingens kraft til at guide os på vej gennem høsten og efteråret. Du lærer at skabe dit eget magiske skriverum og sætte din kurs på sjælekurs via din hensigtserklæring. Intentionens kraft er stor.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

Du vil lære at skrive ud fra detaljerne. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, hver måned modtager du et inspirerende månedsbrev, som både fortæller om det tidspunkt og den måned, hvor vi nu befinder os, men som også adresser det, der er opstået i skrivecirklen. Du får således både skrivecoaching, inspiration og større viden om naturen og den naturlige cyklus.

Frygt, modstand og indre censor hører med. Det, der står i vejen, er vejen. I Høstcirklen skriver vi os igennem det, der dukker op og så deler vi med hinanden i cirklen. Der er ingen deadlines, du skriver i dit eget tempo og får hermed også lejlighed til virkelig at skabe et rum og en skriveproces, som passer til dig og dit liv. Du lærer at få øje på dit livs detaljer og får gennem ordene øje på en masse af det, du tidligere hastede forbi.

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os.

Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Invitation til Høstcirklen finder du her og du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com. Der er få ledige pladser tilbage, så tøv ikke, hvis den ene plads er din. Kom, tag din plads og følg din sjæls kald via den skrivelængsel, du mærker.

Til inspiration – læs også gerne

Når høsten kommer
Sommerens sidste dage

EveningBliss

 

Høstcirklen

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre.

Sidste efterår gik det op for mig, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. I stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

HØSTCIRKLEN er et forløb og en skrivegruppe for dig og din skrivelængsel.

Høstcirklen starter, når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig indre ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne.

I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil således også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Din kreativitet, indre ild og skriveglæde

Skrivecirklen vil støtte dig i at genfinder din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end du udelukkende skriver det, som tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Efteråret er som skabt til at skrive og høste

Brug efteråret til at støtte dig på din skrivevej. Som de andre skrivecirkler er Høstcirklen forankret i naturen og dens visdom og en del af skriveøvelserne vil invitere til små ture ud både for at sanke og samle inspiration, men også for bevidst at bruge naturen til at støtte os på vores vej.

Din hensigtserklæring

Du vil blive inviteret til at formulere dit helt eget forsæt, din hjertelige intention og hensigtserklæring med forløbet. Din hensigtserklæring er som en kontrakt mellem dig selv og Kilden. Jeg viser dig hvordan og du vil modtage et fortrykt dokument, hvor du kan formulere din hensigtserklæring.

Hensigtserklæringen er magisk, ordene er din tryllestav

Hensigtserklæringen er ganske magisk, for også her bruger vi ordene som vores tryllestav. Du lærer at skabe rum som landingsplads for ord og fortællinger og opdager, hvordan du ved at formulere en hjertelig intention, en hensigtserklæring med dit fremmøde, kan åbne op og bane vej for, at netop det du søger, lander på det rette sted. Intentionens kraft er stor, jeg viser dig hvordan.

Find indre ro og nyd høsten som del af en skrivecirkel

Du skriver hjemme i dine egne omgivelser og på lune høstdage kan du endda sidde udenfor og skrive, hvis du har mulighed for det. At skrive udenfor giver en helt særlig stemning. Måske tænder du bål og skriver i ildens nærvær, mens høstmånen dukker op på himlen. Uanset hvor du er, er du allerede ankommet. Hjemme hos dig selv i det rum, du har skabt til formålet og som gør dig godt. Dit indre skriverum.

Varighed

Forårscirklen vil bestå i 3 måneder, fra august til udgangen af oktober. Vi starter den 7. august, hvor jeg udsender velkomstbrev og de første skriveøvelser og opgaver ud til deltagerne.

Høstcirklen på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebookgruppe til Høstcirklen, som er vores fælles online rum. Det er her, vi deler vores ord, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er, at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og kvindelig visdom, som kan varme og inspirere os og som samtidig holder os til skriveilden.

Et hjertevarmt rum

I Høstcirklen lærer vi hinanden at kende gennem FB gruppen. Her inviteres du til at dele lidt af dine egne skriverier i form af citater og uddrag af det, du har skrevet og som har en særlig energi for dig. Det, der inspirerer dig og vækker dyb genklang, vil højst sandsynlig også give noget særligt til de andre medlemmer i Høstcirklen. Jeg skitserer selvfølgelig retningslinjerne for de af jer, som vælger at slutte sig til cirklen. Der ingen krav om, hvor meget og eller hvor lidt, du skal dele.

Lad Høstcirklen på FB blive et godt og hjertevarmt rum at komme i gennem efteråret. Lyt, lær, giv og tag imod med åbent hjerte. I cirklen er alle lige, vi er her for at løfte, støtte og berige hinanden med høstens ord og fortællinger.

Når du skriver Der er skriveøvelser og afsæt, som vil støtte dig i processen og skænke dig naturlig visdom, men der er ingen deadlines, blinkende lygter eller elektroniske lyde, der kalder på dig og kræve dig. I stedet for vil du blive opfordret til nærvær med dig selv og til at give slip. Det eneste, du holder fast i, er den pen du skriver med, for er det muligt, vil jeg kærligt opfordre til, at du skriver i hånden og i en notesbog, som tiltaler dig.

Høstbogen– en gave til dig selv

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Jeg forestiller mig, at du uden at vide det, skriver helt din egen Høstbog med gode ord til dig selv, som støtter og holder dig i din proces. For det er en proces.

Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine skriverier. En gave til dig selv.

En dans mellem ude og inde

Høstcirklen er således en dans mellem ude og inde. Når du skriver og er i dit skriverum, så vær dér med hele dig. Hengiv dig til dig selv, ordene og det efterår, du også er en del af. Det allervigtigste er dit indre rum og din egen skriveproces.

DELTAGERE I HØSTCIRKLEN

Kvinder med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog. Norske kvinder er også hjertelig velkomne og indtil videre har to norske kvinder meldt sig til Høstcirklen. Det er en gave, når vi skriver os over grænser og opdager, at der ingen grænser er i hjertets land.

Som medlem af Høstcirklen

  • Får du månedlige skriveopgaver og afsæt i en personlig e-mail fra mig, som også vil indeholde anden inspiration måske i form af små meditationer og ideer til bevægelse, ro og nærvær, der gør sjælen og skriveprocessen godt. (august, september, oktober)
  • Får du inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og ikke mindst skriveprocessen i både månedsbrevene og i Høstcirklen på FB.
  • Høster du større viden og indre indsigt om den naturlige cyklus på rejsen gennem efteråret, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.
  • Får du en god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.
  • Får du 100 kr. rabat på deltagelse i 1 af de intuitive skriveworkshops, jeg afholder i 2016/17.
  • Bliver du en del af et skrivende netværk, som hylder processen, årets naturlige cyklus og skriver om det.

PRIS kun DKK 995,- for 3 måneders deltagelse.

Tilmelding Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter modtager du bekræftelse og faktura til indbetaling af beløbet via bankoverførsel.

Når betaling har fundet sted, er du officielt medlem af Høstcirklen og vil modtage velkomstbrev og det første månedsbrev med august måneds skriveafsæt. Dog tidligst den 7. august 2016, hvor vi officielt åbner cirklen og træder indenfor.

Tilmeldinger modtages indtil den 14. august og så længe pladser haves.

Jeg glæder mig til at byde velkommen.

Kærlig hilsen
Lene

Aftenhimmel august

 

Denne morgen er jeg rig

Juliogjeg

Jeg er rig. På denne underskønne sommermorgen har jeg sat mig udenfor i morgensol og vind for at skrive i min bog. Morgensider. Et stort glas vand med friske limeskiver. Fuglesang og duekurren. Skygger, lys og livet, der folder sig ud.

Morgensider. Jeg møder op, åbner bogen og lader ordene risle ud på siderne som de nu kommer. Og det er tilladt at skrive hvad som helst, for på morgensiderne skriver vi det, som det er. Vejen åbner sig gennem ordene og et lys trænger igennem som gik jeg på en skovsti med sol mellem trækronerne. Det er en nåleskov, duften er markant i mine næsebor og underlaget blødt under mine fødder. Her går jeg via ordene, jeg fragtes til de subtile toner af den sang, der lyder dybt i mig. Min livssang, velkendte sprøde toner, som drager og forløser. Gennem skoven med de høje træer og lyset, der regner ned mellem stammerne.

Ord. Denne morgen er jeg rig, jeg mærker det, mens jeg sidder her i dagens første timer og sætter ord på. De små ting, detaljerne og brisen, der leger med mit hår. På morgensiderne kommer jeg til stede, jeg bliver nærværende og min opmærksomhed skærpes. Noget vågner i mig og pludselig kan jeg se kvinden vandre gennem skoven.

Hun drysser ord, bag hende ligger sætningerne spredt ud som små fluer i nåleskoven. I hånden bærer hun en stav og hvis jeg zoomer ind, kan jeg se det fint udskårne træ med symboler. Bogstaver. Og et smukt formet greb, der som et uendelighedssymbol snor sig om hendes hånd.

Ordene er hendes tryllestav. Gennem ord og sætninger ikke alene skriver hun sit liv, hun skaber det. Hendes skridt er sikre, stolte og holdningen rank. Nu tvivler hun ikke længere, hendes indre vished bærer hende af skjulte stier, der har ventet på hendes skridt. Over hende, over træerne, skinner solen og en ny dag vågner. En dag, der er hendes at skrive. Og den starter lige her. På morgensiderne.

Kærlig hilsen
Lene

HØSTCIRKLEN – til dig og din skrivelængsel

Hvis du har lyst til at skrive din vej, din sjæl og sætte din skrivelængsel fri, så kom med i Høstcirklen. Der er stadig ledige pladser.

Du finder invitationen i linket her og tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com

Til yderligere inspiration, læs også gerne
NÅR HØSTEN KOMMER

Når høsten kommer

kornmark

Mens jeg skrev mig ind i den kommende høst og høstarbejdet, både det indre og det ydre, steg fuldmånen op på himlen. Det var som om den klatrede op i et af de træer, der står i markskellet og skinnede som en lygte fra dets top. Jeg hilste på hende, fuldmånen og kom uvilkårligt til at tænke på sidste års høstfuldmåne, hvor jeg deltog i et shamanistisk fuldmånearrangement. Høstfuldmånen og lige netop det tidspunkt på året var et vigtigt og skelsættende tidspunkt på min indre rejse. Jeg var ikke så bevidst om det dengang, men i de dage og uger udførte jeg netop det indre høstarbejde, der nu forekommer mig så vigtigt.

”Jeg er tilbage ved tidspunktet for høstfuldmånen sidste år. Det var en smuk sensommeraften, en af den slags, hvor man kan skimte den fine streng af forbindelse til efteråret. En usynlig bro strakte sig i horisonten. Da jeg kørte af sted, hang solen stadig på himlen og landskabet var svøbt i gyldne tråde. En tyk duft af høstet korn og bål lå i luften og blandede sig med den forventning, der strømmede igennem mig.

Vi var i skoven, vi sad på nogle gamle stendysser og lyttede til skovens fortællinger. Vi stod i landet østen for sol og vesten for måne, vi indåndede magien og lod os opfylde. Vi gik hjem gennem tusmørket med månen hængende foran os som en himmellampe. Hun viste os vej. Skoven forvandlede sig og så helt anderledes ud nu, end da vi var gået ud. Træerne blev levende, fik ansigter og stemmer og sølvmusikken lagde et fortryllende skær over det landskab, vi ellers kun kendte i dagslys. Vi så den anden side. Senere var vi på trommerejse for at rådspørge månen. Jeg fløj med ørnen gennem natten, vores vinger var dyppede i sølv og trådene bandt os sammen. Vi fløj tæt på os selv og på månen. Der var helt stille, kun lyden af mit eget åndedrag og vingernes bevægelse lod sig høre. ”

Skriv om det

Senere skrev jeg om det. Jeg skrev mig ind i den visdom, jeg var blevet delagtiggjort i og jeg skrev mig ind i høsten som en slags evaluering af min sommer og det, der var gået forud. Det, jeg nu skulle lægge bag mig, for ingen kan gå videre ind i efteråret med en tung rygsæk fuld af sommer. Det, der var, visner. Det, der blomstrede, er nu i forfald. Men træerne bærer frugt dér i høsten, æbletræerne bugner og det er en velsignet gave at sætte tænderne i et saftigt æble af dem, der først på sommeren var smukke blomster på det æbletræ, jeg sad under. Det beriger mig i den grad bevidst at komme til stede i processen og forankre mig i den naturlige cyklus, som vi alle er en del af.

Høstarbejdet

Høstarbejdet.  Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre. Pludselig gik det op for mig, sidste år, hvor vigtigt det er at være nærværende i den proces, vi er en del af. Og i stedet for at begræde sommerens farvel og frygte vinterens kommen, hengiver vi os til de subtile toner af efterårs sang og visdom. Den særlige energi, fugten, de lange skygger og dagene, der langsomt bliver kortere. Mørket vokser og breder sine vinger, indtil det på et tidspunkt når helt ind i vinteren. Men netop fordi vi har været bevidste, nærværende og skrivende til stede på rejsen gennem efteråret kommer vinteren ikke bag på os. Den kommer som en gave, en velsignelse og som det naturligste i verden.

I mørket kan vi hvile, vi regenererer og bliver genfødt ved Vintersolhverv, hvor vi igen påbegynder rejsen mod lyset. Høstarbejdet gør os klar til den hvile. Vi slutter fred, vi gør os klar og vi giver slip.

Sidste år skrev jeg mig på vej gennem høsten og efteråret og brugte bl.a. fuldmånearrangementet til at hjælpe mig på vej. Og så gjorde jeg noget, som jeg siden hen har gjort med stor glæde og indre ro og indsigt til følge. Jeg lavede udesidning.

Udesidning

Udesidning er en oldnordisk tradition med shamanistiske rødder, står der, hvis man googler ordet. Det er en slags natlig udendørs meditation, hvor man bl.a. kan komme i kontakt med det hinsides. Men udesidning behøver ikke at være begrænset til en natlig aktivitet eller med det formål at komme i kontakt med det hinsides. Det er også en måde at kontakte sjælen, stilheden og naturen på.

Og udesidning skal ikke nødvendigvis vare i timevis eller hele natten. 1-2 timer i naturen på et roligt og fredfyldt sted, hvor man har ”naturen for sig selv” kan også gøre underværker. Også på skriverejsen.

Udesidning er for mig en meditation med åbne øjne, hvor jeg blot sidder roligt og alene og bliver en del af det hele. Jeg finder ofte et sted i mig selv, hvor der er dyb ro og hvor jeg kan høre min sjæls stemme. Men jeg sætter mig sjældent ud med en bestemt hensigt, selvom man også sagtens kan gøre det, hvis man altså ønsker sig bestemte svar og går ud med en intention om varselstagning.

Udesidning er en måde at forbinde sig med egen sjæl på, at skabe forbindelse og finde ro. Og både sommer og høst er perfekt til det, selvom man naturligvis kan sidde ude på alle tider af både døgnet og året.

Som regel er jeg rolig, fredfyldt og føler mig genopladet, når jeg har siddet ude. For som Mary Oliver siger det:

Sometimes I need only to stand, where I am, to be blessed.

Jeg glæder mig

Jeg nyder sommeren, men jeg glæder mig samtidig til høsten og det vigtige indre arbejde, der hører høsten til. Det arbejde, der styrker mig og gør mig klar til efteråret og vinter. Og så ser jeg frem til Høstcirklen og til at tage på skriverejse ind i høsten og efterårets særlige energi sammen med de kvinder, som allerede har tilmeldt sig. Baseret på den erfaring, jeg gjorde mig under mit eget høstarbejde sidste efterår og selvfølgelig i tråd med de andre skrivecirkler og ideen bag, har jeg skabt Høstcirklen, et skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og – længsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Høsten er også en fejring

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

The Deep Knowing

Jeg vil invitere til skriveøvelser, som bl.a. handler om at forbinde os til vores intuition og den verden af visdom, der findes i vores egen sjæl. Min egen sjæl hvisker om den dybe vished, der bor i os alle, ”The deep knowing”. En vished som kan styrke og dirigere os i den rigtige retning, i hjertets og sjælens retning. Udfordringen er bare, at denne vished ikke er tilgængelig og forståelig for den sunde fornuft og derfor kan vi være tilbøjelige til at overhøre og endda gå imod vores sjælens dybe vished.

Når vi øver os på at blive bedre til at lytte til vores intuition, den stille stemme og når vi lærer at forbinde os til den flod af visdom og kærlighed, der risler i os alle, får vi automatisk adgang til The Deep Knowing. Vi finder ud af, at vi helt bevidst kan vælge at sætte os ved vores livsflod og lytte til tonerne af den sang, der er vores. Også det vil vi berøre og skrive os ind i, når Høstcirklen stævner ud den 7. august.

Skab forbindelse

I Høstcirklen øver vi os på at skabe forbindelse med den visdom, der bølger i os og som kan navigere os i den retning, som hjertet ønsker. Vi lader intentionens og fortællingens kraft hjælpe os og samtidig forankrer vi os og forbinder os med høsten og efteråret. Vi bliver i nuet, det skabende øjeblik og finder ro i processen. For det er en proces.

Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortællerske og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Høstcirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem efteråret. Gennem skriveøvelser og afsæt arbejder vi bevidst med den energi, der er til rådighed på denne tid af året og forankrer os i nuet, det skabende øjeblik. De fleste skriveafsæt og øvelser har direkte relation til høsten, efteråret og den energi, der er til rådighed nu. Høstcirklen støtter og inspirerer dig i dit høstarbejde og på den indre rejse.

Indre ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug Høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces, en skriverejse, som aldrig slutter.

Du kan læse mere om HØSTCIRKLEN her. Flere kvinder har allerede meldt sig, men der er stadig ledige pladser og du skal være så hjertelig velkommen til at være med. Du vil lære at skabe rum, så fortællinger kan lande og støtte dig på din indre rejse.  Du vil åbne op for kreativitet, intuition og den indre visdom og vished, som min sjæl kalder ”The deep knowing”.

Lammas, høstfuldmåne og efterårsjævndøgn

Lammas. Høstfuldmånen. Efterårsjævndøgn. Høstarbejdet og rejsen mod vinteren. De fleste skriveøvelser har en direkte forbindelse til høsten, efteråret og forberedelsen til vinter.

Væk din indre fortællerske og sæt din skrivelængsel fri

Væk din indre fortællerske, kom, skriv og sæt din skrivelængsel fri. Lad det blive en god og givende høst, hvor du bevidst møder op og lader fortællingens kraft virke gennem dig. Du vil få støtte, coaching og kærlighed på din vej og masser af inspiration til din skriveproces og din indre rejse.

For pludselig er den her. Høsten. Efteråret. Og måske vil du, på samme måde som jeg gjorde det sidste år, stå i det åbne vindue ved fuldmånens skær og mærke, at du fryser. Luften er køligere nu, skarpere, men stjernerne funkler på himlen. Forsigtigt vil du lukke vinduet og krybe i seng, give slip på sommeren og sige tak. Du falder i søvn og når du igen vågner, er det efterår.

Nyd resten af sommeren og hvem ved, måske skrives vi ved i Høstcirklen.

Autumn is a second spring when every leaf is a flower.
– Albert Camus –

Kærlig hilsen
Lene

kornmark

 

Sommerens sidste dage

Vildeblomster

Da jeg var ude og køre tidligere på dagen, lyttede jeg til Eva Dahlgren og en vidunderlig sang, som hedder ”Sommarens sista dagar”.  Jeg har hørt den mange gange nu og hver gang kommer jeg til at tænke på Høstcirklen og den skriverejse, kvinderne her skal ud på.

Når sommeren slutter

Jeg mærker både vemodighed og glæde ved tanke om, at sommeren på et tidspunkt slutter. Men nu, hvor jeg skriver på min bog ”Fortælling ved Vintersolhverv” og gennem ordene og min forankring i årstidernes energi forbinder mig, ved jeg ikke længere helt, hvorfor jeg synes, det er trist at sommeren slutter. Det er jo helt naturligt, præcist som det skal være. Den kan ikke vare ved, sommeren, vi har brug for høst og efterår og det gør godt at hengive sig i stedet for at kæmpe imod.

Høstarbejdet

Netop den hengivelse er en rød tråd i høstarbejdet og i Høstcirklen. Det forbereder os til vinter. Vi høster det, vi såede i forårets og sommerens løb og vi samler forråd. Bliver bevidste om, hvad vi ønsker at tage med os videre. Vi skriver os ind i høstens energi via de fortællinger, som opstår. Vi skriver os ind i os selv og vores sjæl.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i nøjagtigt det tempo, der hører den naturlige cyklus til. Vi forankrer os og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten og gøre plads til vinterens forrådskammer. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft.

Men høsten er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med os gennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi dels spiser og nyder godt af lige nu og det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Fortællingens kraft og ordene som transportmiddel

Og hvad har det så med skrivning at gøre? Jo ser du, vi bruger ordene som transportmiddel på den indre rejse. Vi inviterer fortællingens kraft ind i cirklen og via månedlige skriveafsæt og øvelser bevæger vi os igennem døråbninger til alt det, vi ikke kan tænke os til. Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik og hengiver os til kreativitetens dans.. Vi lærer processen at kende og lader den arbejde for os og med os.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til slutningen af oktober, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i høsten og efterårets energi

I Høstcirklen forankrer vi os i høstens energi og finder samtidig ro gennem ordene. Skrivecirklen har til hensigt at åbne op for din indre fortæller og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme. Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at møde op og sige ja. Du er nødt til at lade dem vågne.

Ro og fordybelse

Forløbet vil også medvirke til større indre ro og fordybelse. Stress og rastløshed dulmes og kroppen falder til ro, når vi skriver os gennem årstiderne med forankring i det tidspunkt, hvor vi befinder os. Brug høstenergien til at starte eller genstarte din skriveproces på en skriverejse, som aldrig slutter.

Sommerens sidste dage

Det er sommerens sidste dage, synger Eva Dahlgren i sin smukke sang og tager mig med ind i sit følelsesladede landskab. Solen, der står lavere på himlen nu, kulden og fugtigheden, der dukker op sidst på eftermiddagen, lyset, der dæmpes og længslen efter at få det til at vare ved. Vi bliver her, skriver hun fra den båd, hvor hun og kæresten sidder og kigger direkte ind i efteråret. Vi følger ikke med bølgerne, når de skyller op mod land. Jeg bliver her i din favn.

Men sommeren vil forlade os og hvis vi ikke følger med ind i høstens og efterårets energi, forlader vi også os selv. Det er ikke meningen, at vi skal blive i sommeren forevigt. Høsten og efteråret har gaver til os og det er de gaver og naturens visdom, som vi skriver os ind i Høstcirklen. I stedet for at ønske os det anderledes, lærer vi os selv at kende i et nyt slags flow, der på forunderligvis får tiden til at gå langsommere. Vi hæfter os ved detaljerne, vi dvæler og skaber små af oaser af fordybelse, også selvom vi har en travl hverdag. Vi lærer den kreative proces at kende og vi begynder at forstå, hvor godt det gør os, når vi følger med livets flow og årstidernes energi i stedet for at kæmpe imod.

Frygt, modstand og skriveblokering?

Frygt, modstand og indre censor hører med til skriverejsen. Så fortvivl ikke, hvis du støder på en eller flere af de forhindringer, der tilsyneladende står i vejen. Det, der står i vejen, er vejen og i Høstcirklen lærer du at bruge det som skriveafsæt. Du indser, at du kan skrive dig igennem og er der behov for det, får du lejlighed til at lære din indre censor bedre at kende for hvad den er. Der er ikke noget rigtigt eller forkert. Vi hylder det, vi møder på vores skrivevej, adresserer det og skriver os igennem.

Skriveblokering er trygt

Vidste du for resten, at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

Vil du lytte til regnen, vinden og dvæle

Er du klar til at forlade din skriveblokering og har du lyst til at lytte til regnen, vinden og skrive om det, der rører sig bag tanker, modstand og alt det, der tilsyneladende står i vejen? Der er masser af gode mellemrum i Høstcirklen, for en del af processen er naturligvis den gode dvælen og de magiske mellemrum, som vi skaber undervejs.

Til inspiration læs også gerne “At lytte til regnen”

Det er sommer nu

Heldigvis er det på ingen måde sommerens sidste dage, vi er netop trådt ind i juli og forude venter højsommeren. Det er feriemåned, vi skal ud under åben himmel og måske på rejse alene eller med familien. Men der kommer et tidspunkt, hvor det hele slutter, hvor timeglasset rinder ud og hverdagen kalder. Om du vælger at sætte dig i båden på havet i solnedgangen og sige ”jeg bliver her” eller om du vælger at følge årets rytme og livets dans ind i høsten og efteråret er op til dig.

Har du skrivelængsel

Men har du skrivelængsel og har du lyst til at styrke dig selv og sætte din indre fortællerske fri, så kom og bliv en del af Høstcirklen. Der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Invitation til Høstcirklen finder du i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Brug høsten og efteråret til at støtte dig på din skrivevej og indre rejse. Du vil opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra dit hjerte og din sjæl.

Nyd sommeren og glæd dig til høsten. Lad årstiderne berige, beruse og forvandle dig. Skridt for skridt, ord for ord.

Kærlig hilsen
LeneVildeblomster

Det är sommarens sista dagar
Vi tar båten allt längre ut
inget sjökort ingen karta
bare jag
bare du

Och vinden är så löj inget ankara ingen boj
nakna kroppar i en båt under himmelns blå

Vi stannar här
tills någon börjar leta
vi stannar här

Vi är där havets vågor böjrar
Vi ser dom ge sig av mot land
Jeg tänker aldrig någonsin följa dom
Jeg ska stanna i din famn …

-Eva Dahlgren –