Lad det ske

Misty Bridge

Det er en smuk sensommerdag og ifølge kalenderen er det sommerens sidste dag. Jeg har lovet mig selv at tilbringe så meget af dagen udendørs som overhovedet muligt og har sidst på formiddagen har jeg sat mig ud med ord og en kop grøn te. Solen varmer, vinden er blot en let brise og himlen er temmelig blå.

Hun ser godt ud, August, i sin luftige kjole med viltert kornhår og en stor kuffert bredt ud for sine fødder. Det er også hende sidste dag og i morgendisen kunne jeg skimte broen. Den bro, vi nu alle skal gå over. Hun går først og forsvinder i nattemørket ved midnat. I morgen er en anden historie og den tilhører September og de af os, som vælger at passere broen.

Mit valg er truffet. I dag er jeg sommer, i morgen er jeg efterår. Og i aften tager jeg ud og giver sommeren til havet og siger tak. Når mørket sænker sig, byder jeg efteråret velkommen. Denne gang går jeg med lette skridt ind i september kun med det, som tjener mig og som jeg ønsker at tage mig med videre.

Jeg mærker varmen på min hud gennem den lette trøje. En sommerfugl danser forbi. En del af mig bliver stille, afventende og lyttende og for en stund er der ingen ord. Så hører jeg dem risle igen og fører pennen langs linjerne på det glatte papir. August smiler, hun er ikke ked at skulle tage afsked.

”Det er en del af den naturlige cyklus”, siger hun og sætter sig på stolen foran mig. Solstrålerne leger med hendes hår. ”Når du hengiver dig i stedet for at stritte imod, mærker du rytmen og årstiden dybt i dig selv. Du forstår, at det er en evig dans og at din sjæl kender hvert eneste trin. Følg med, hengiv dig og dans over broen i tillid til, at alt er præcist, som det skal være. Mærk dine fødder mod træets fugtige overflade og bevægelsen i din krop. Tillad dig selv at blive bevæget. Er der tårer, så græd dem. Er der latter, så le så højt at kragerne letter fra træet, du behøver ikke at skjule dit strålende smil i hænderne. Dans over broen med lette skridt og lad efteråret omfavne dig på den anden side.

Det går ikke hurtigere, end at du præcist kan følge med. Forandringen er langsom. Efteråret lærer dig at give slip, dag for dag, skridt for skridt. Følg naturen og tag ved lære, lyt til fortællingerne, der bruser i skovens kilder og rasler i træernes blade. Hør vindens sang, lyt til tonerne og mærk dem dybt i mellemgulvet. Stå på kanten og lad dig falde i tillid til at efteråret vil gribe dig og skænke dig forunderlige gaver.

Når du er på den anden side, når du mærker den fugtige kulde mod din hud, tøv da ikke med at gå videre. Vend dig ikke om for at få et glimt af sommeren, som forsvandt. Det, der var, er nu forbi. Brænd dine gamle, udslidte historier på det bål, du inden længe vil se i vejkanten. Stands op, varm dig lidt ved flammerne og saml nye kræfter til din videre rejse. Og se om du ikke genkender den gamle bålpasser med skæg og ulden kappe. Hvis han byder på nødder og bær, sig da tak og spis med glæde. Mærk de magiske efterårsvitaminer fylde hver en celle af din krop. Lyt til den gamle bålpassers fortællinger og visdom, hvem ved, måske giver han dig en ny ledetråd.

Når du er klar, følg da brødkrummesporene i den retning, som årshjulet viser dig, gå trygt mod efterårsjævndøgn, hvor alting igen er i perfekt balance. Dag og nat er lige lange, det er et smukt og magisk tidspunkt, som jeg inviterer dig til at fejre. Fra det tidspunkt vokser mørket stødt og inviterer også dig indenfor. Hengiv dig og tøv ikke. Og ser du dragen må du endelig ikke lade dig skræmme og flygte i den anden retning. Ved efterårsjævndøgn går dragen under jorden for at tilbringe vinteren dér. Møder du dragen, så pris dig lykkelig, for mødet er en opfordring til dig om at bære ildenergien i dit indre og aktivere ilden indefra og lade den varme dig gennem vinteren.

Dragen er et ældgammelt symbol på jordenergi, dynamik, ild, vilje og mod. Det kan du tage med dig på det tidspunkt, hvor også du går ind i mørket. Det er ikke et sted at frygte, som vi fejlagtigt har lært det det er et sted, hvor vi kan komme i kontakt med vores styrke, kraft, indre fokus, spirituelle vej og sjælens indre visdom. Vi er en del af det hele, lys og mørke og ikke separeret fra det.

Ser du, der er virkelig intet at frygte eller begræde. Alting er præcist som det skal være. Dans med det, lyt til tonerne og mærk rytmen i din krop. Gå blot over broen og se dig ikke tilbage.

”Og hvad så efter efterårsjævndøgn?” spørger jeg med spæd stemme og drikker det sidste af min grønne te.

”Mon ikke September vil fortælle dig mere om det?” siger hun bare og jeg kan mærke, at hun ikke har tænkt sig at afsløre meget mere.

”Alting vil afsløres for dig på helt rette tidspunkt” tilføjer hun dog og lukker sin kuffert ved at sætte sig ovenpå den med sin store og velformede bagdel. Hun er en frodig kvinde, August og hun elsker sine former. ”Bare lad det ske”.

Jeg forlader hende i sensommersolen for at gå ind og lave frokost. Da jeg kigger ud af vinduet, er hun væk. Men denne gang løber jeg ikke efter hende i et febrilsk forsøg på at få hende til at blive. Jeg trækker bare på skulderen og lader det ske.

Uddrag fra min kommende bog Fortælling ved Vintersolhverv, som udkommet i løbet af 2017.

Tag godt imod efteråret. Bare lad det ske ❤

træetoglyset

By the Earth which is her body
By the Air which is her breath
By the Fire which is her bright spirit
By the living Waters of her womb
The circle is open
And yet unbroken
Merry meet and merry part and merry meet Again

– Gammelt keltisk vers –

Kærlig hilsen
Lene


vintercirklen-011116

Skrivelyst og længsel?

Vinteren og den mørke tid er som skabt til at trække energien hjem. Tid til fordybelse og til at nære dig selv. Kom ned i tempo, læn dig ind i mørket og oplys dit skriverum med masser af stearinlys. Tid til te, indre nærvær og kontakt til den stille del af dig selv, den hviskende, sjælelige del, der bærer på så meget visdom.

Vintercirklen starter den 1. november 2016

Sammen skriver vi os igennem vinteren og den mørke den. Find indre ro og varme gennem ord og skriverier og lær både dig selv og vinteren bedre at kende, forankret i årshjulet og den naturlige cyklus. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted.

Der er nu åbent for tilmeldinger

Jeg har nu åbnet for tilmeldingerne, eftersom mange allerede stod på spring for at komme med. Vintercirklen er årets mest populære skrivecirkel og sidste år var der rift om pladserne.

Invitation til Vintercirklen finder du her, tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Tag din skriveglæde tilbage

Freedom

Forleden dag fik jeg en positiv tilkendegivelse fra en af kvinderne, som har deltaget i skrivegruppeforløbet Sommercirklen.”Det har været så givende og inspirerende”, sagde hun, ”og allermest fordi jeg har genfundet min glæde ved bare at skrive uden at der nødvendigvis skal komme noget specielt ud af det.”

Fordi hun gav sig selv lov til ”bare at skrive” og via afsæt og skriveøvelser kunne eksperimentere og lege med ordene, dukkede der både meget personlige fortællinger op, som hjalp hende på hendes indre rejse og mere fiktive fortællinger, som skabte glæde og skrivelyst. ”Det havde jeg ikke troet, at jeg kunne”, skrev hun og jeg kunne mærke hendes glæde.

Så fortalte hun mig også noget andet. I starten af forløbet havde hun savnet at få kritik på sine skriverier. Godt, skidt, duer ikke. Men senere fandt hun ud af, at det var godt sådan. Det frigjorde hende nemlig fra den fælde, som vi så ofte falder i, når vi skriver og skaber: Vi vil gerne leve op til andres anerkendelse.

Fra ego til sjæl

Det er helt bevidst, at jeg ikke tilbyder at bedømme de skriverier og fortællinger, som deltagerne deler i skrivecirklerne. Min intention er nemlig at åbne op og give plads, rum og luft til, at den kreative ild kan brænde. Min fornemmeste opgave som skrivecoach og underviser i forløbene er at hjælpe, støtte og inspirere i processen. Jeg holder rummet og er med som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser, hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej.

Vi er så vant til, at vi skal bedømmes, vejes og måles og det er en af grundene til, at mange stivner i deres kreative udfoldelse. I skrivecirklerne er der ingen dommer eller censor, som kigger dig over skulderen og er parate med morderiske røde streger. Der gives ikke karakter og det er der en god grund til. Vi skal nemlig helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er og opstår (sjæl).

Rigtigt og forkert

Lige fra barns ben har vi været vant til, at der er ”rigtigt” og ”forkert”. Men at være bange for at træde forkert eller skrive noget, som ikke duer, er ikke motivation til at skrive fra sjæl og hjerte. Det siger sig selv. Alligevel træder vi ind i de fleste rum med en forventning om, at vi vil blive bedømt.

Jeg havde en kvinde i forløb, som var sikker på at jeg ville dumpe hende. Da hun sagde det til mig efter et stykke tid, måtte jeg fortælle hende at hun ikke kunne dumpe. Det var simpelthen ikke muligt. Når vi ved, at vi ikke kan dumpe eller at vi ikke bliver dømt eller bedømt, begynder vi at få en voksende tillid til os selv, vores kreativitet og udfoldelser. Den tillid kommer også til udtryk i det, vi skriver og efterhånden kommer vores egen stemme til syne. Det udtryk og den måde, der er vores.

Out beyond ideas of wrongdoing and rightdoing
there is a field.
I’ll meet you there.
– Rumi –

Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse

Her er det vigtigt ikke at kritisere eller dømme unødigt og ikke at lade sig bedømme. Som Julia Cameron siger det: Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse. Men ofte søger vi kritik, fordi vi har en ide om at vi “ikke er gode nok” eller at “vi kan gøre det meget bedre” end vi gør og håber ubevidst på at den indre censor får ret. Samtidig vil vi gerne have at vide, at vi er gode nok.

Da skriveglæden døde

Frygten for ikke at slå til, for at blive en fiasko, der er så meget hængt op på det at skrive, at det kan føles som klæberigt harpiks. Svært at få af, svært at blive færdige med. Vi har dansklæreren i femte klasse, som sagde noget til os, der gjorde ondt dybt i sjælen. Du kan ikke skrive. Fire ord. Bare fire ord, men de var stærke de ord, de var mordere. De slog vores skriveglæde ihjel. De tog bolig dybt i os og forhindrede os fremover i at gøre det, der engang føltes både naturligt og glædeligt. Vi blev vores eget fængsel.

Men ved du hvad, det handlede slet ikke om skriveglæde eller om at folde historier ud dengang i klasseværelset. Det handlede om retstavning og grammatik. Det var ikke et kreativt eller sjæleligt anliggende, det var udelukkende et spørgsmål om at følge nogle regler og gøre det godt nok. Det var et spørgsmål om at passe ind i kasser, så vi kunne blive bedømt og få karakter. Det handlede ikke om kreativitet og skriveglæde.

Når ord dræber

Dansklæreren i femte klasse har mange ansigter. Det kan være en tante eller sågar ens egne forældre, der kommer til at sige noget forkert. Fordi de ikke vidste bedre. De vidste ikke, at ord kan dræbe. Ord er virkelig stærke, de er energi og de kan gøre så godt. Eller gøre ondt. Derfor må vi vælge vores ord med kærlig omhu, men det anede de ikke dengang. Så ser du, vi må undskylde dem og tilgive dem. De vidste ikke bedre. Skaden er sket. Og det er en skade, som vi må lære at favne. Engang i femte klasse sagde en dansklærer noget til os. Han eller hun fortalte en løgn, som vi valgte at tro på. Du kan ikke skrive. Men du kunne sagtens skrive. Det vidste hun bare ikke, for hun stirrede sig blind på ord, der ikke var stavet korrekt eller sætninger, der lød anderledes end hun var vant til.

Bange for kreativitet og fantasi

Eller også gjorde vores livlige fantasi hende bange. Kan du se det for dig? Kan du se, at hun blot var et bange menneske, som mødte et fantasifuldt barn? Det barn må jeg standse, tænkte hun og gjorde sig ekstra umage for at finde fejl og mangler. Fejl og mangler. Det er ofte dem, vi husker. Suk.

Det kan være en tilfældig bemærkning, det kan være ord fra en ven, der sagde noget i delvis sjov. Ha ha ha. Latteren lød en smule hånlig og vi blev dybt sårede. Så sårede at vi aldrig skrev på den måde igen. Vi gik ikke længere på opdagelse i vores egen fantasi eller viste andre vores historier. Vi skjulte os og vi skammede os. Gemte os væk og de historier væk, der måske blev skrevet i dagbogen i lyset fra natlampen. Vi var som forbrydere i vores eget fængsel. Og vi gik videre gennem dage, måneder og år og mærkede kun en dyb og hudløs længsel efter at vende tilbage til det sted, hvor vi mistede vores glæde.

Det sårede barn

Mange af de kvinder, som deltager i skrivecirklerne, kommer med et såret barn i bagagen. Det tager tid at få barnet til at kigge frem igen og turde lege uden fare for at blive latterliggjort eller skældt ud.

Lad din skrivelængsel lede dig på vej

Det er derfor helt bevidst, at jeg skaber rum, hvor vi ikke dømmer eller bedømmer hinanden. Det er kreative frirum, hvor du i stedet lærer at sætte alt det fri, som har hobet sig op indeni og som nu mærkes som en rumlende og udefinerbar skrivelængsel. Lad det være den skrivelængsel, som leder dig på vej.

Du lærer at finde din egen skrivestemme og du øver dig i at gøre den mere tydelig, så det kan mærkes helt ned i maven. En del af øvelsen handler om at lytte til det, der vil gerne skrives gennem dig.

Vi planter frø

I skrivecirklerne planter vi frø og ser dem spire og gro. Det sker gradvist, det er en proces. Og hvis vi ikke er nænsomme mod hinanden og i stedet rykker hinandens ord og ideer op med rod, før de har haft mulighed for at blomstre, så er vi dumpet på forhånd. I stedet giver vi rum og plads til blomstringen, vi giver tid til udviklingsprocessen og lærer det kreative flow, ebbe og flod, at kende. Vi giver os selv lov til at prøve, eksperimentere og endda at skrive grimt bare for at prøve, hvordan det er. Men ingen dømmer os og afsiger forhastede domme over noget, som ikke er færdigt endnu.

  • Kreativitet blomstrer, hvor man er tryg og føler sig accepteret.
  • Kreativitet styrkes blandt venner og isner blandt fjender.
  • Alle kreative tanker er børn, som fortjener vores beskyttelse.
  • For at få kunstnerisk succes, må man have haft kunstneriske fiaskoer.
  • At opfylde vor kunstneriske bestemmelse er en hellig pagt.
  • Når man modarbejder sin kreativitet, forbryder man sig mod en hellig pligt.
  • Kreativt modspil skal støtte det kunstneriske barn, aldrig gøre nar af det.
  • Kreativt modspil skal bygge på styrker, aldrig beskæftige sig med svagheder.
  • Succes kommer i bølger og er et udslag af gavmildhed.
  • Andres fremgang kan aldrig stå i vejen for ens egen fremgang.
    – Julia Cameron ”Den hellige cirkel”

Væk med sammenligninger og konkurrence

Noget andet, som vi lærer undervejs, er at lade være med at sammenligne os. Jeg ved det, det er svært, men andres fremgang kan aldrig stå i vejen for din succes. Du får intet ud af at kigge over på naboens græs og tænke, at det er meget grønnere og smukkere end dit. Hvis det virkelig er tilfældet, skyldes det kun én ting: Du har glemt at vande dit eget græs.

Don’t always be appraising yourself, wondering if you are better or worse than other writers. “I will not reason and compare” said Blake, “my business is to create”. Besides, you are like no other being created since the beginning of time, you are incomparable.
– Brenda Ueland –

Du er usammenlignelig, siger Brenda Ueland og det har hun så sandelig ret i.

Din sjæl længes efter at danse

På samme made som jeg skaber kreative og kærlige frirum for skriverier I skrivecirklerne, kan du gøre det samme hjemme hos dig selv. Skab et kærligt rum, hvor du kan være med dine ord og skriverier og læg din indre dommer langt væk. Giv dig selv lov til at lege og boltre dig og lad dit skriverum være et frirum for sjælen. Der er så mange andre steder, hvor du skal præstere og gøre tingene på en bestemt måde, men din sjæl længes efter bare at danse med ordene.

Som kvinden, der var med i Sommercirklen sagde det: Jeg har genfundet glæden ved bare at skrive.

Lad din hensigtserklæring løfte og støtte dig

Formuler en hensigtserklæring, der sætter dig fri for dommere og bødler. Skab et rum, hvor der er godt og trygt at være. Det kan du gøre ved at lade ordene i din hensigtserklæring løfte og støtte dig i dit skrivende forehavende, f.eks.

”Jeg har til hensigt at skabe et frirum for mine ord og skriverier. Min intention er at give mig selv lov til at lege, eksperimentere og have det sjovt med det, jeg skriver. Jeg tillader mig selv at gå på opdagelse i ord og stemninger og jeg går med nysgerrighed og tillid.”

Nysgerrighedens krydderi

Nysgerrighed er et universal krydderi for en succesfuld skriverejse. Når vi er nysgerrige og undrer os uden at dømme eller drage forhastede konklusioner, bliver vi til opdagelsesrejsende eller vaskægte pilgrimme. Og her begynder skriveglæden igen at boble.

Tag din skriveglæde tilbage

Skriveglæde er en kostbar gave, som vi skal værne om. Men det er ikke en gave, vi får af andre, det er en gave, vi giver til os. Har du mistet din skriveglæde eller gav du den væk, er der kun én ting at gøre. Tag den tilbage. Ord for ord.

Kærlig hilsen
Lene

Hoestcirklen

Næste online skrivegruppeforløb er HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august samme dag, som de lyse nætter ender. Der er endnu et par ledige pladser og du er hjertelig velkommen. For kvinder med skrivelyst og længsel. Klik på billedet ovenfor og se invitation og detaljer. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Et kald fra sjælen

De fleste kvinder, som dukker op i Skrivehuset og deltager i skrivecirkler, på intuitive skriveworkshops eller vælge at booke en helt personlig skriverejse har én ting til fælles:

En dyb, spirituel længsel, som manifesterer sig gennem sproget.

Skrivelængslen kan paradoksalt nok være svær at sætte ord på. Umiddelbart fortæller vi os selv at det må være fordi vi har en bog i maven og at vi er nødt til at ”lære at skrive bøger”, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, at skoen trykker.

Vi længes efter os selv og vores livssang

Det er noget andet vi har i maven. En dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen.

Og hvad så med sårbarheden?

Der findes ingen ord fra hjerte og sjæl uden sårbarhed. Når vi er lukkede, kan hverken lys, fortællinger eller sange for den sags skyld trænge igennem. Vi kan stadig skrive, men det er tvivlsomt om vores ord vil flyde, hænge sammen og skabe magisk genklang i eget og andre hjerte.

Alt det, vi mærker og alt det, der er på spil, når vi er sårbare og skriver fra det sted, åbne og modtagelige, det kan andre også mærke, når de læser vores ord. Når vi taler og skriver fra vores sårbare steder, taler vi direkte ind i andres sårbarhed. Så taler vi fra og til hjertet. Styrken består i at turde, for styrken vokser i det lys, der trænger igennem sårene og de steder, hvor vi er sårbare. På en måde minder ordet sårbar mig om frodig muld. Her er grobund for at nyt liv kan opstå.

The wound is where the light enters you –
Rumi –

Det hudløse sted i os selv

Det er modigt at turde vælge sårbarheden og det hudløse sted i os selv, hvor vi ikke beskytter os med skjold og svær. Det er et smukt sted at være, men det er ikke altid så let. For når vi står i sårbarhedens muld og vælger kærligheden, vælger vi også risiko for sorg og smerte. Vi er udsatte, for vi beskytter os ikke længere, men vi siger ja til det, der kommer.

Hvad vælger du?

Men for at give den spirituelle længsel plads og folde det ud, der bor bag den gnavende længsel efter at sætte ord på og skrive, er vi nødt til at møde op med hjertet åben. Det kan synes som om livet hele tiden giver os udfordringer, der i sidste ende peger på én ting: Hvad vælger du? Låser du din dør, lukker du hjertet eller tør du vende tilbage til udgangspunktet. Sårbarheden. Kærligheden. For vi kan ikke elske helhjertet, hvis vi skjuler os bag skjold og sværd. Og vi kan ikke leve fuldt og helt, hvis vi ikke tør fejle. Og vi kan heller ikke skrive og skabe fra sjæl og hjerte uden sårbarhed.

Modtageligheden og sårbarheden er en essentiel del af skriverejsen.  Den findes ikke uden. Og af sårbarheden opstår styrken, som Freud også har sagt det: Af din sårbarhed skal din styrke komme.

Hvorfor skriver du så ikke?

Men hvorfor skriver du ikke, når du går rundt med skrivelængsel? Hvad forhindrer dig i at møde op, tage pennen i hånden og skabe rum til det, der taler sit hele tydelige sprog fra et sted dybt i dig?

Sommerfugle i maven er et godt tegn

Får du pludselig sved på panden og bankende hjerte ved tanken om faktisk at gøre det? Møde op og sige et dybfølt JA til det, der gemmer sig bag frygt, modstand og den indre censors evindelige kaglen. Fortvivl ikke, det er helt normalt. Sommerfugle i maven er et godt tegn og selvom de måske nærmere føles som flagermus, så er de ikke et tegn på, at du skal stikke halen mellem benene og flygte i den anden retning. Tværtimod!

Du behøver ikke andres tilladelse

Hvis du venter på, at nogen skal opdage dig, prikke dig på skulderen og give dig tilladelse til at gøre og skrive det, din sjæl synger om, så kommer du til at vente forgæves. Den gode nyhed er dog, at du slet ikke behøver andres tilladelse til at sige ja til kreativitet, intuition og skriveglæde. Det er en ret, du er født med. Hvornår vil du benytte dig af den ret? Hvad holder dig tilbage fra at gøre det, du inderst inde drømmer om?

Typiske tegn på frygt

Følgende undskyldninger eller adfærd er typiske udslag af frygt

1) manglende tid
2) manglende råd
3) kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
4) 0verspringshandlinger
5) selvkritik og nedgørelse af det, du skriver

Din indre censor modarbejder din sjæls kald

At mærke frygt er absolut ingen forhindring for at møde op og skrive. Tværtimod. Her er frygten ofte et tegn på, at der er noget på spil og derfor gør den alt for at forpurre dit forehavende. Den indre censors opgave er at holde dig i din komfortzone og sørge for, at du ikke møder op eller at du ikke får skrevet ret meget og giver op, når du faktisk skriver. Den modarbejder med andre ord din sjæls kald og derfor er det en fordel at lære din indre censor at kende for hvad den er.

Den indre censor er et levn fra gamle dage og bor i den del af hjernen, hvor det handler om overlevelse. Egentlig vil den bare beskytte os, men det er misforstået form for beskyttelse, fordi den ofte forhindrer dig i at gøre det, du egentlig drømmer om.

Din indre censor

Lad ikke din indre censor få det sidste ord – bestil min gratis Ebog

Jeg har skrevet en lille eBog om den indre censor, som du kan få tilsendt ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com. I bogen får du også ideer og øvelser til, hvordan du kan lære din indre censor bedre at kende og få et mere afslappet forhold til den kære fætter, som vi alle er udstyret med.

Inviter fortællingens kraft ind i dit liv

En af de allerbedste metoder til at folde skrivelængslen ud er ved at invitere fortællingens kraft ind i dit liv. I alle mine forløb, kurser og skriveworkshops arbejder jeg bevidst med fortællingens kraft for at få åbnet op for den indre skattekiste af kreativt guld, som samtlige kvinder uden undtagelse bærer rundt på.

Nænsomhed og kærlighed

Fortællinger kan noget helt særligt. De forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi hører eller selv skriver den rigtige fortælling på det rigtige tidspunkt (og sker som regel, når vi først møder op og dedikerer os) er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt på vores vej. Det, vi før havde svært ved at sige og sætte ord på, får nu vinger via fortællingens måde at gribe essensen an på. Det sker ofte med nænsomhed og stor kærlighed.

Klumpen i halsen

Jeg oplever det ofte på de intuitive skriveworkshops, når kvinderne læser højt for sig selv og hinanden og lytter til det, de selv lige har skrevet og taget imod. Det er ganske magisk og det giver gåsehud rundt om bordet. Dér er virkelig hjælp at hente (!) og fortællingerne ved, hvordan det skal siges og serveres, så vi mærker en dyb genklang og forstår budskabet helt ind i hjertet. Det giver anledning til både tårer og latter og begge dele byder vi velkommen i erkendelse af, at vi nu står midt i sårbarhedens muld og siger det, der så længe har trykket for brystet og sat sig som en klump i halsen.

Det er en lettelse at skrive det! Det er en gave at få lov til at sige det højt. Noget slippes fri og letter som en fugl på nye vinger. Ord for ord.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

flyve

Hvornår holdt du op med at danse?

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?
– Gabrielle Roth –

Når vi mister kontakten til vores sjæl

Når vi undlader at danse, lege, at skrive, skabe og blive fortryllede af historier eller når vi undgår stilhedens gave, så mister vi kontakten til vores sjæl. Det kan føles som en indre tørke, mismod eller depression. Vi er skabt til at skabe og den bedste medicin mod mismod, depression og livssorg er netop at hengive sig til en kreativ syssel og i øvrigt at danse, synge og bevæge sig. Og har du skrivelængsel er det åbenlyst. Det er igennem ordene, dine egne ord, at din sjæl ønsker at komme til udtryk.

Hvor længe vil du holde din sjæl bag lås og slå?

Jeg har dedikeret mit liv til at skabe rum, hvor kvinder og mænd kan møde op og sige ja til skrivelængslen. Uanset om du vælger at deltage på en intuitiv skriveworkshop her i min spisestue, om du melder dig til en skrivecirkel eller du booker en personlig skriverejse, kan du være forvisset om, at jeg vil hjælpe og støtte dig på din skrivevej.

Skrivemor eller en guide i bjergene

Du kan se på mig som en slags skrivemor, som en af mine tidligere skriverejsende døbte mig, eller måske som en guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt viser hvilke stier, der fungerer bedst og som hjælper dig med at finde skrivevej.

Jeg tror på historiemedicinen. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Kærlig hilsen
Lene


solhvervscirklen-januar

Har du skrivelyst og længsel?

Den 6. januar starter Solhvervscirklen, som er forankret i tidspunktet omkring vintersolhverv og rejsen med lyset mod forår. I Solhvervscirklen skriver vi os gennem vintermånederne i det nye år helt frem til det første spæde forår.

Solhvervscirklen erstatter den tidligere Nytårscirkel og er et online skrivegruppeforløb.

Varighed: 3 måneder
(januar, februar, marts)
Pris DKK 1090,-
Deltagere: Kvinder med skrivelyst og længsel

Invitation følger i løbet af november, men
hvis du vil sikre dig en plads allerede nu, er du meget velkommen til at forhåndstilmelde dig ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

“Standing in the circle
Beneath the web of light
Dancing in the moonlight
On a cold new year’s night
And it seemed we were lifted
Flown across the years
Power-circle shifted
By power-circle seers”
– Brian Boothby –

solhvervscirklen

Luk op for fortællingens kraft

Woman cage

Mærker du en dyb længsel, der gerne vil manifestere sig via sproget? Noget, der gerne vil fortælles og sættes fri? Har du lyst til at genfinde din skriveglæde, huske det gode, du glemte undervejs og  igen lade kreativiteten blive en del af dit liv? Lære at skrive fra sjæl og hjerte og nyde processen med din intuition og dit hjerte som kompas?

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Nyt online skriveforløb til dig og din skrivelængsel

Fortællingens Kraft2

Mit nye online skriveforløb FORTÆLLINGENS KRAFT er for både mænd og kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

Luk op for Fortællingens Kraft og sæt din indre forfatter fri

Forløbet er skabt af kærlighed til fortællingens kraft og i visheden om, at vi alle er historiefortællere. Vi er skabt til at skabe og det gør godt at bruge den del af os, som har været bag lås og slå i uendelige tider.

Sæt din indre fortæller fri

I forløbet, som strækker sig fra september til december lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Du kan være med uanset intention

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse og jeg lover dig, intentionens kraft er stor. Jeg viser dig hvordan og fortæller selvfølgelig meget mere om, hvordan du kan sætte din indre kurs på sjælekurs og rejse via ordene.

Find ro og retning i efteråret

Forløbet vil styrke dig gennem efteråret og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på din skrivende færd.

Historiemedicin for sjælen

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Læs også: Din healende vejviser

Fortællinger bygger bro

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Du kan også med stor fordel anvende fortællingens kraft, når du kommunikerer med andre. Fortællinger bygger bro og udvisker grænser. De forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. I forløbet booster du både dit fortællergen og din skriveglæde og kan med fordel bruge det, du lærer og erfarer i din professionelle praksis. Men allermest gør du noget godt for dig selv.

Det, der står i vejen, er vejen

Fortvivl ikke, hvis du føler dig blokeret eller du mærker frygt eller modstand. Det er helt normalt. Frygten, modstanden og tunge følelser hører faktisk med på skriverejsen. Den findes ikke uden. Men nu får du lejlighed til at opdage, at det på ingen måde behøver at bremse dig, tværtimod. Du lærer at skrive dig igennem.

Læs også: Skriv dig over muren

Din indre censor

Få min eBog om din indre censor

Jeg har skrevet en lille eBog om Den Indre censor, som du er hjertelig velkommen til at rekvirere. Den er gratis og indeholder også små øvelser, som kan hjælpe dig med at identificere din indre censor og skrive dig fri.

Skriv til på skrivehuset@gmail.com, så har jeg også en lille ekstra gave til dig.

Vi skrives ved i Fortællingens Kraft

Og så håber jeg, at vi skrives ved i Fortællingens Kraft forløbet. Kom, væk din indre forfatter og skriveglæde. Der er stadig ledige pladser og du er hjertelig velkommen.

Du finder invitationen her. Jeg tager imod tilmeldinger indtil den 24. september og så længe pladser haves.

Kærlig hilsen
Lene

Fortællingens Kraft2

Skriv dig over muren

 

Det er helt normalt. Frygten, modstanden og tunge følelser hører med på skriverejsen. Det samme gør den fæle indre censor, der vil gøre alt for at holde dig på sikker grund og dermed holde dig fra at skrive.

Måske fortæller stemmen dig, at det, du har skrevet, ikke er godt nok. Du mærker en velkendt følelse af sorg og det giver en masse tvivl i både hoved og i krop. Det kan føles tungt. Men hjertet er ikke i tvivl. Så tag i stedet imod det, der kommer og se på det som vejvisere og læremestre på din vej. Når vi begiver os på skriverejse for at folde den længsel ud, som har været dér så længe, når vi skriver os ud af hovedet og på vej, når vi rejser gennem ordene, så er vi på ukendt grund. Det vil den indre censor (frygt, modstand) for alt i verden gerne forhindre.

Typiske tegn på frygt

Typiske tegn på frygt kan være
1) manglende tid
2) kritik af andre (give andre skylden for at du ikke får skrevet)
3) Overspringshandlinger
4) Selvkritik og nedgørelse af det, du skriver

Byd det velkommen

Alt er præcist som det skal være på skriverejsen. Byd frygt, modstand og den evindelige indre censor velkommen og vid, at du kan skrive dig igennem.

Din indre censor

Få min e-bog om din indre censor

Hvis du har lyst til at lære din indre censor bedre at kende (kan varmt anbefales!) og skrive dig igennem, så har jeg lavet en lille e-bog om netop det. Du kan få e-bogen tilsendt ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com og samtidig tilmelde dig min blog. Så sender jeg dig et gratis eksemplar.

Den trygge skriveblokering

Skriveblokering? Vidste du at en af grundene til skriveblokering er, at det er en tilstand vi kender.  Vi føler os mere trygge, når vi er blokerede end når vi gennem ordene begiver os ud på ukendt vej og den kreative proces er i høj grad en ukendt størrelse. Når vi er blokerede, når vi lader os bremse og befinder os i et vakuum af “jeg kan ikke” er vi måske ikke særlige lykkelige, nærmest tværtimod, men vi er på velkendt territorium og i vores komfortzone. Vi kender de følelser, vi har her og det gør os paradoksalt nok trygge.

Når du fortæller dig selv at du skriveblokeret, har den indre censor opnået sit mål; at holde dig på kendt grund, tryg i din komfortzone. Men det gør ikke din sjæl og dit hjerte godt og det ved du godt.

En mur mellem ordene og dig

Oplever du en mur mellem dig og ordene? Prøv følgende.

SKRIV MUREN

Forestil dig, at du via ordene kan kravle over muren og over på den anden side. Du skriver dig på vej, du skriver dig over muren og det gør du ved at beskrive muren.

Hvordan ser muren ud, hvordan føles den? Sæt ord på, skriv det hele og efterhånden forestiller du dig så, at du kan kravle over muren. Også det gør du via ordene. Når du sidder oppe på kanten, kan du se det nye, kreative landskab, hvor der ingen modstand er. Prøv at beskrive det, du ser. Nu kan du så forestille dig, at du forsigtigt kravler ned og indtager “Dit nye land”. Det er her, du har længtes efter at være. Her kan du skrive. Her har du lov til at lege og der er ingen dom over det, du skriver. Alt er tilladt. Alt er såre godt.

Kærlig hilsen
Lene

Til inspiration læs også gerne:
Dit magiske legerum
Lad ikke din indre censor få det sidste ord


Skriv det

Måske har du også oplevet, hvordan godt det gør at skrive om det? Uanset hvad det handler det, så er det en terapeutisk handling at skrive og give det til papiret. Og du behøver på ingen måde at have en bog i maven eller have ambitioner om nødvendigvis at skulle dele dine skriverier med andre. Som en af kvinderne i Sommercirklen så smukt sagde det i sin evaluering: “Ordene og skriverierne er en gave til mig selv”.

Har du lyst til at invitere ordene ind i dit liv og endelig møde op og skrive? Give dig selv den gave, din sjæl længes efter? Se her

Fortællingens Kraft2

Væk din indre forfatter og skriveglæde. Luk op for Fortællingens Kraft.

Online skriveforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT er for kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og at skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig over 3 måneder lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Din intention

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Forløbet vil styrke dig i din proces og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på dit skrivende færd.

Du finder INVITATIONEN til FORTÆLLINGENS KRAFT her. Jeg udbyder forløbet minimum 2 gange årligt. Næste forløb starter i april 2017.

Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Du er hjertelig velkommen ❤

Fortællingens Kraft2

Din healende vejviser

WomanForest

Jeg vågnede op med fred og taknemmelighed i hjertet. Sensommerlys over markerne, det var endnu tidligt og duggen lå som en diset gobelin over landskabet. Jeg valgte at stå op og hengive mig til morgenen. Snart bryggede kaffemaskinen med sine hostelyde og bollerne duftede i ovnen.

Taknemmelighed. Det var en fin dag i går, jeg afholdt intuitiv skriveworkshop og et nyt hold kvinder gæstede mit hus og min stue til en magisk skrivedag for sjælen. Og her sidder jeg dagen derpå i selvsamme stue, mens solen skinner gennem vinduet og rammer bordet, hvor vi sad. Her dufter stadig af de kvinder, som kom og fortællingerne, som landede i blandt os. Fine, rørende og berigende fortællinger, som blev læst højt efter modtagelse og skrivning. Stemmer, som voksede og blev både kraftigere, stærkere og kærligere, som dagen skred frem.

I går var det tydeligere end nogensinde før. Fortællinger forvandler os. De kaster lys over ellers skjulte steder, de sætter ord på og bygger bro. Det er ingen tilfældighed, at jeg kalder de intuitive skriveworkshops for sjæledage. Der falder hurtigt både ro og koncentration over skrivecirklen, vi har mediteret og vi har varmet op. For meget hurtigt opdager kvinderne, at det bliver sådan, som vi har haft en intention om, at det skal være og som vi har formuleret det i vores hensigtserklæring. Der kommer det, der skal.

Det er som at se en film, sagde en af kvinderne efter en skriveøvelse, en helt tydelig film, som udspiller sig for mit indre. Jeg skal bare skrive den ned. Og en anden kvinde beskrev den selvsamme følelse af flow. Vi skal blot lytte til de fortællinger, som vil skrives gennem os og skrive det, vi hører. Hele dagen øvede vi os på at lytte. Til os selv, hinanden og til historierne. Det var rørende, berigende og forvandlende. Og alle drog de herfra med en ny intention: Jeg ønsker at skabe rum til at skrive meget fremover på den måde, jeg nu har lært. Det gør noget ved mig. Det gør mig uendelig godt.

Vi er gjort af historier

Vi er omgivet af fortællinger og historier. Vi kan ikke undslippe deres indflydelse. Og vores eget liv er en historie som er undervejs. Med hver eneste gerning og hver eneste beslutning, vi træffer, fortsætter vi vores histories fortælling. Vores egen historie er en del af en endnu større fortælling, en historie som er flettet ind i de mange fortællinger, vi møder på vores vej. Vi er gjort af historier og derfor finder vi ofte hjælp og støtte i de historier og fortællinger, som kommer til os.

Historiemedicin for sjælen

Historiemedicin er ligeså gammelt som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor. Og den rummer en god portion healing.

Fortællingen er som en guide, der viser os det næste skridt

Historier og fortællinger forklarer ikke på en direkte måde, de viser per eksempel. Når vi får serveret eller selv skriver (!) den rigtige historie på det rigtige tidspunkt er fortællingen som en guide, der viser os det næste skridt. Nogle gange er forholdet mellem historiens indhold og vores liv helt åbenlys, andre gange er det ubevidst. Sindet er ikke altid i stand til at se forbindelsen, men sjælen genkender de healende egenskaber i fortællingen på samme måde som kroppen genkender et manglende vitamin.

Under alle omstændigheder vil fortællingen eller historien bane vej til sjælen og folde sit healende potentiale ud. Det er ikke altid noget, vi kan sætte en finger på, men vi kan mærke det ved en forunderlig genklang, et strejf af berøring og en dyb forståelse af, at her er noget vigtigt på spil. For os.

Fortællingens healende kraft

Det kan ske, når vi læser eller lytter til andres historier og fortællinger. Vi mærker genklang, vi bliver berørt. Forbindelsen skabes via ordene og de billeder, vi maler med vores ord. På rejsen gennem ord og stemninger opstår fortællinger, som på sælsom vis har forbindelse til vores sjæls rejse. Fortællingens kraft kan lindre og vise vej. Det er ikke uden grund, at jeg beskriver fortællinger som fyrtårne, for de kan vitterligt vise os vej via deres budskab. De sørger for, at vores skib ikke støder på grund. En dyb visdom bevæger sig som en slags mellem linjerne og når vi først skriver, aktiveres vores indre fortæller af netop det, vi har brug for at høre og vide. Lige nu. Andres fortællinger kan skabe genklang, men intet er mere lindrend eog healende end selv at holde pennen og i det skabende øjeblik tage imod den visdom, der bor i egen sjæl.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde dine svar

Ingen ved bedre end du. Selvom du føler dig forvirret eller fortabt, du er måske faret vild og kan hverken se skoven for bare træer eller lysningen i skoven, bærer du selv svarene et sted dybt i dig.

Fortællingens kraft kan hjælpe dig med at finde svarene og bringe dem op til overfladen. På en nænsom måde, der passer nøjagtigt til dig, baner de vej og hjælper dig til at huske alt det, du har glemt. De er med til at bygge bro fra din forvirring og følelse af forladthed til nye veje og stier, som åbner op for din sjæls visdom og vej. Broer, som ikke fandtes før, men som via fortællingens kraft og de eksempler, fortællingen bringer på banen, bliver bygget ord for ord.

Jeg vågnede op med fred og taknemmelighed i hjertet. Sensommerlys over markerne, det var endnu tidligt og duggen lå som en diset gobelin over landskabet. Det er mig en stor glæde og ære at få lov til at skabe kærlige og magiske rum, hvor fortællinger kan lande, berige, forvandle og heale os. Vi har alle en indre vejviser, som via ordene kan transformere og føre os på vej. Og uanset hvad og hvorfor, så gør det godt at skrive og sætte ord på.

Ha’ en smuk søndag, dér hvor du er.

Kærlig hilsen
Lene


Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Hvis du har fået lyst til at komme med på intuitiv skriveworkshop, så afholder jeg endnu en lørdag den 22. oktober kl. 10. Det er sidste skriveworkshop i år. Læs mere her.

Fortællingens Kraft2

Og ellers er du mere end velkommen i mit nye online skriveforløb Fortællingens Kraft, som starter op den 11. september. Invitationen finder du i linket her og jeg har en plads til dig, hvis du vil have den.

Alle tilmeldinger sker til skrivehuset@gmail.com.

Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig,
men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Ved høstfuldmånens skær

August.
Grænselandet mellem sommer og efterår.
En bro mellem årstider, en streng af både vemod og forventning.
Dugvåde morgener og aftener i rødligt skær. Duft af bål og høstet korn.
Efterhånden som jeg går over broen,
må jeg lægge sommeren bag mig og tage afsked med det, der var.

August.
Grænselandet mellem sommer og efterår.
Solen står lavere på himlen nu, kulden og fugtigheden trænger sig på.
Lyset dæmpes forsigtigt og uden hastværk fragtes vi videre fra det sted, hvor vi stod.
Midt i solen, dybt i sommeren.
Videre mod nye kyster som et skib, der fragtes af strøm, bølger og tidevand.
August.

I høstfuldmånens skær tager jeg afsked.
Jeg giver slip og sætter fri.
Går forsigtigt over broen og krydser grænsen.
August

Ved høstfuldmåne sidste år

Sidste år ved samme tid befandt jeg midt i sorgen over tabet af en ven og midt i en proces, som skulle vise sig at blive yderst lærerig og gavnlig for min videre rejse. Men selvfølgelig føltes det ikke sådan på det tidspunkt, hvor jeg stod midt i det. Det var august og afskedens time var kommet på mere end en måde.

Jeg skrev meget på det tidspunkt. Hver eneste dag lukkede jeg døren op til mit skriverum og mødte det tomme papir, der med sine usynlige ører og sit kærlige favntag tog imod alt det, der lå mig på hjerte og sinde. Jeg satte ord på mine følelser og min sorg og jeg lyttede til det, der fandt vej til min pen. Jeg lod fortællingerne guide mig på vej og lænede mig helt ind i den visdom, der bølgede i subtile toner bag sorgens tunge tæppe.

Jeg lod ordene blive en bro

Jeg brugte fortællingens kraft til at støtte mig og vise mig vej. Gennem det, der synes uendeligt mørkt og ufremkommeligt, fandt jeg nye åbninger, hvor lyset strømmede ind. Efteråret dukkede op med sin klare, friske luft, stjernehimler og regnbuer. Jeg satte mig, jeg lyttede, jeg skrev og så kom det. Ordene. Visdommen. Klarheden. Efterhånden fik jeg svar på nogle af de store spørgsmål, jeg havde tumlet med. Jeg skrev mig over dybe kløfter og floder og lod ordene blive til en bro, over hvilken jeg lod mig fragte.

Fortællingens kraft blev mit fyrtårn

Jeg bød velkommen til alt det, der dukkede op i de dage. Frygten, tvivlen og modstanden. Jeg skrev mig ind i deres budskab og lyttede til, hvad de var kommet for at fortælle mig.

Fortællingens kraft blev mit fyrtårn som så mange gange før og jo mere, jeg lyttede, desto mere forstod jeg, at netop det at lytte er en af de vigtigste egenskaber, når vi sætter ud på vores skriverejse. Vi møder op og vi åbner os for at lytte. Vi skal ikke tænke os til det, der vil skrives, vi taler ikke nej, vi lytter. Og så skriver vi det, vi hører. Således kan visdommen fra vores egen livsflod risle igennem os og ordene finde vej til pen, papir og hjerte uden at vi gør os særlige anstrengelser for at få det til at ske. Det kommer bare.

Det tomme papir er en ven

Det tomme papir er blevet en ven. Det er et sted, hvor jeg altid kan møde op og give det til papiret, som ellers fylder i både hoved og krop. Jeg skriver mig på vej, jeg skriver det der er. Papiret rummer det hele, godt og skidt. Der er ingen dom og forhastede konklusioner. Kun et stort bankende hjerte af rummelighed og medfølelse. Uanset hvad jeg skriver. Uanset hvordan jeg har det. Papiret giver mig lov til at sætte ord på og slippe det, der fylder og tynger. Ord for ord.

En gave til dig selv

Måske har du også oplevet, hvordan godt det gør at skrive om det? Uanset hvad det handler det, så er det en terapeutisk handling at skrive og give det til papiret. Og du behøver på ingen måde at have en bog i maven eller have ambitioner om at skulle dele dine skriverier med andre. Som en af kvinderne i Sommercirklen så smukt sagde det i sin evaluering: “Ordene og skriverierne er en gave til mig selv”.

Når du mister modet

Og ja, det er helt normalt at blive grebet af frygt og tvivl undervejs. Når du mister modet på din skrivevej, så husk hvad Van Gogh har sagt:

If you hear a voice within you saying, you are no painter, then paint by all means and that voice will be silenced, but only by working.”

Den eneste måde, du kan få den indre censor til at tie stille på, er at fortsætte med at skrive. Giver du op, har din indre censor vundet. Så gør som Van Gogh og alle os andre, der skriver og skaber. Bliv ved uanset hvad. Og efterhånden vil du, som jeg har gjort det, opdage, at papiret er din ven. Uanset hvad du skriver og fortæller, rummer papiret det uden at dømme eller fordømme. Og når du lærer dig selv ikke at stoppe op, fordi du hører en stemme i dig selv sige, at du ikke kan skrive, er der ingen grænser for, hvad du gennem ordene kan få af klarhed, vished og kærlighed.

Du kan bevidst vælge at lade fortællingens kraft hjælpe dig på din vej og bygge broer fra sorg, uvished og frygt til steder, hvor du kan hvile og være. Hvor du får større klarhed og indsigt og opdager, at alt det, du forgæves søgte udenfor dig selv, allerede findes i dig og at du kan skrive det frem. Et ord af gangen.

Lad fortællingens kraft bygge bro og blive dit fyrtårn

Og du kan med stor fordel bruge fortællingens kraft til at lede og guide dig på vej. Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, de får os til at huske det gode, vi glemte og de forbinder os med vores sjæl og dybeste livsformål.

Fortællinger står som lysende fyrtårne selv i den mørkeste nat. Vi varmer os ved dem på kolde dage og vi husker deres budskab som en rislende kilde visdom og genklang. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Høstarbejde og fuldmåne

I aften er det høstfuldmåne. Også i år skal jeg deltage i et fuldmånearrangement. Jeg glæder mig til at gå ud under høstfuldmånen og lytte til de fortællinger, som svæver i det magiske måneland og siden skrive om det. Jeg vil sige tak for de budskaber og den visdom, som jeg blev beriget med ved høstfuldmåne sidste år og så vil jeg bevidst bevæge mig videre over broen mod efterår med det i bagagen, jeg ønsker at tage med mig videre.

Efterår. Tid til at give slip på alt det, der ikke længere tjener dig og passe godt på det, du ønsker at tage med dig videre. Også har kan du lade ordene og fortællingens hjælpe dig på vej. Har du lyst til at prøve?

I anledning af høstfuldmånen – en gratis skriveøvelse til dig

Kvinderne som er på skriverejse i Høstcirklen har fået en skriveøvelse, der netop handler om høstfuldmånen. Den vil jeg i fuldmånens anledning gerne dele med dig.

SKRIVEØVELSE: Ved Høstfuldmånens skær – dit indre høstarbejde

Du skal nu forestille dig, at du en aften i august går ud under åben himmel for at se på fuldmånen. Det er en smuk og klar aften og der er noget i luften, som giver dig lyst til at udføre et slags måneritual. Men det er ikke et hvilken som helst ritual, det er en del af dit indre høstarbejde.

I fortællingen, som du nu inviteres til at skrive, skal du allerførst skrive to lister som følger

  1. En liste på 5-10 ord med ting, som du nu lægger på jorden under fuldmånen. Det er ting (situationer, følelser o.l.), som du tager afsked med og som du IKKE skal have med dig videre ind i høsten og efteråret.
  2. En liste på 5-10 ord med ting, som du ønsker at tage med dig videre på din rejse ind i efterår og vinter.

Fortællingen handler om dit ritual ved høstfuldmånen. Du tager afsked med det, der står på din liste 1) og du fejrer/hylder eller hvad du nu vælger det, der står på din liste 2), som du tager med dig videre og ønsker dig mere af i den kommende tid. Hvad der sker i fortællingen og om du på nogen får hjælp fra fuldmånen eller andre (mennesker, dyr, væsener) ved dit ritual er helt op til dig.

Når du har skrevet listerne, skriver du dig ind i fortællingen og gå intuitivt med ordene. Prøv at slippe kontrollen, du har jo listerne med dig, så lad det ske, der byder sig til i fortællingen. Sæt eventuelt dit stopur på 30-45 minutter og lade ordene føre dig på vej. Læg tankerne bag dig og skriv så flydende og intuitivt som muligt.

Fuldmåne2

Vil du have mere af samme slags og opleve, hvordan fortællingens kraft kan blive både din bro og dit indre fyrtårn? Kom med i skrivegruppeforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT og sæt din indre fortæller og forfatter fri. Du får inspiration, værktøjer og masser af skriveglæde til din skriveproces. Og så får du skrevet! Læs mere nedenfor.

Kærlig hilsen
Lene


Fortællingens Kraft2

Væk din indre forfatter og skriveglæde. Luk op for Fortællingens Kraft.

Online skriveforløbet FORTÆLLINGENS KRAFT er for både mænd og kvinder med skrivelængsel og kræver ikke særlige forkundskaber. Det er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig fra september til december lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Du kan være med uanset hvad din intention er. Måske går du igennem en svær periode i dit liv og har brug for at sætte ord på, at skrive dig til klarhed, ro og retning. Fortællingens kraft vil hjælpe og støtte dig på din vej. Måske har du haft skrivelængsel i årevis, men finder aldrig rigtig tid eller rum til at møde op og tage den alvorligt. Eller også er du strandet i et skriveprojekt, du føler dig drænet for energi og ideer og har brug for ny inspiration. Du ønsker at starte din skriveproces fra et nyt sted.

Forløbet vil styrke dig gennem efteråret og skabe ro og retning. Din skriveglæde bliver vakt og du vil opleve magien i at skabe rum, formulere en hensigtserklæring og begive sig af sted gennem ordene med nysgerrighed og åbenhed. Hvad mon der gerne vil skrives gennem dig?

Et forløb fuld af inspiration, skriveglæde, værktøjer som hylder processen og meget andet godt. Du lærer at invitere både fortællingens og intentionens kraft med på dit skrivende færd.

Du finder INVITATIONEN til FORTÆLLINGENS KRAFT her. Vi starter den 11. september og der er stadig ledige pladser. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Din slumrende Muse

Inspiration exists, but it must find you working, har Picasso så rigtigt sagt. Og dermed gør han op med skrønen om, at inspirationen kommer som et lyn fra en klar himmel. De fleste tilbringer det meste af livet med at vente forgæves på, at inspirationen skal dukke op, helt uvidende om at den ofte først kommer, når vi er i gang. Derfor er det så vigtigt, at vi rent faktisk møder op og siger JA til inspirationen. Vi er nødt til at vise at vi vil, at vi har en intention om at skrive og at vi er villige til at arbejde for inspirationen.

I learned that inspiration does not come like a bolt, nor is it kinetic, energetic striving, but it comes into us slowly and quietly and all the time, though we must regularly and every day give it a little chance to start flowing, prime it with a little solitude and idleness.
– Brenda Ueland –

Vi møder inspirationen undervejs

Brenda Ueland siger det samme på sin måde. Inspirationen dukker ofte op, når vi gennem vores fremmøde giver den en chance for at vise sit smukke ansigt. Når vi er mødt op, når vi rent faktisk skriver, har den med at dukke frem mellem linjerne. Og det sker ikke altid med trommesolo og store armbevægelser, den gør sin entre. Vi møder den undervejs. Netop fordi vi har sagt JA og gennem ordene har begivet os af sted, har vi mulighed for at møde den og udnytte den, når den så rent faktisk dukker op. Nogle gange på en helt stille måde.

Når den indre censor er på overarbejde

Men underligt nok er noget af det sværeste faktisk at møde op og begive sig på vej. Her står undskyldningerne i kø og den indre censor er på overarbejde i sin mission om at forhindre os i at skrive. Og der et utal af undskyldninger og grunde til, at vi ikke kan eller har tid, det er bare at dykke ned i den kæmpemæssige sæk af alt det, der står i vejen for, at vi kan sætte os ned og skrive. Du kender uden tvivl en masse af godterne i sækken allerede. Manglende tid er en af de mest brugte undskyldninger. Der er så mange andre ting, som kræver vores tilstedeværelse og energi og som det ofte er i livet, er det, der står på sjælens og hjertets ønskeliste ofte det, der ryger bagerst i køen og gang udsættes eller helt undgås.

Læs også: Lad ikke din indre censor få det sidste ord

Du har tid

”Jeg har ikke tid”. Hvis det er de ord, du siger til dig selv, så har du allerede kastet en negativ trylleformular ud over dit skriveprojekt og din intention. Det bliver, som du siger, du kommer til at efterleve dine profetier. Så du må i stedet vælge at finde tid, at sige ja til tiden og lade tiden finde dig. ”Jeg har tid”. Det er de ord, du med fordel kan sige til dig selv og gentage igen og igen, indtil det bliver som du siger. For du har tid, hvis du ønsker at have tid.

Hvordan kommer jeg i gang?

Selv arbejder jeg med intentionens kraft som en trofast følger og hjælper både hvad egne skriveprojekter angår og i forbindelse med de skrivecirkler, skrivekurser og workshops, jeg afholder. Jeg inviterer dig til bevidst at arbejde med ordene i din intention, så de støtter og løfter dig på din vej og giver dig en god mavefornemmelse. Det skal føles godt. Du må huske på, at ord er energi og vi er ude efter at lade den gode energi følge os på vores skrivevej.

Derfor vil jeg altid foreslå, at du allerførst sætter dig ned og formulerer en hjertelig intention med dit skriveprojekt.

Din hensigtserklæring

Skriv en hensigtserklæring (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den. Din hensigtserklæring trækker nemlig en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

Og det dér med tiden. Det passer ikke. Kan du finde bare 30 minutters skrivetid om dagen, er du godt på vej. Start med at skrive en hensigtserklæring som løfter og støtter dig i dit forehavende og skab derefter et indre og et ydre rum, hvor du møder op igen og igen. Nu ved du, at inspirationen først dukker op, når du rent faktisk selv er kommet og er begyndt at skrive, så derfor skal du ikke vente på, at noget sker (eller at nogen opdager dig).

Du er nødt til at begynde og rejsen starter med det første ord.

Ord som transportmiddel

Når du begynder at skrive, så prøv at lade være at dømme eller bedømme det skrevne. Bare lad det komme, lad det flyde. Ofte skal vi først skrive os varme, vi skal skrive os ud af hovedet og ind i hjertet. Forestil dig, at du via ordene drager ud for at møde både inspiration og de fortællinger, der er til dig. Du ved ikke på forhånd ”hvad” eller ”hvornår”, så ønsket om at kontrollere og vide det hele på forhånd, lægger du bag dig. Du er nu en opdagelsesrejsende i ord og stemninger og du har tillid til processen. Ordene fragter dig på vej.

At skabe rum

Du kan vælge at skabe dig en slags stilhedsoase omkring dine skriverier. Lade det blive et slags helligt ritual, hvor du tegner en cirkel omkring dig selv og din intention om at skrive.

Lad det gerne være et fast tidspunkt på døgnet eller i løbet af ugen, hvor du aktivt tilvælger skrivegerningen og går ind i din hellige cirkel. Tænd nogle stearinlys, røgelse og sæt eventuelt noget blidt musik på, som synger til din sjæl. Sæt dig foran tastaturet eller med din pen og notesbog. Og ja, 30 minutter om dagen er nok. Lidt har ret. Det er nemlig i gentagelsen, at du møder både magi, muse og inspiration.

Læs også: At skabe et rum

Overhold de aftaler, du laver med dig selv

Du laver en hellig aftale med dig selv og den overholder du selvfølgelig på samme måde, som du møder op på den café, hvor du har en aftale med en ven. Uanset hvad tankerne fortæller dig. Her er det ofte den indre censor, der kommer på banen og den vil gøre alt for at forplumre processen. Den er nemlig bange.

Din sjæl længes

Din sjæl længes efter, at du tager dig selv i kærlig ed. Det er den dybe længsel, du mærker, når du har lyst til at skrive. Og det vigtigste er faktisk at du møder op. Lad være med at have store forventninger til dine skriverier på forhånd. Gå ind i cirklen, dit hellige skriverum og sid så bare stille og lyt. Luk gerne øjnene lidt og lad roen brede sig i dit indre. Du er nu til stede i din hellige skrivecirkel, et rum fuld af stilhed, fred og ro. Og det er et rum, du har skabt med den intention, du har i dit hjerte. Mød op til tomme sider med åbent hjerte, sæt dig, kom til stede i rummet, sid eventuelt lidt stille i meditation eller lav opvarmningsøvelsen og tøm dig selv for overfladevand og de værste tunge tanker.

Opvarmningsøvelsen er ALTID god, jeg bruger den selv tit og ofte. Du finder den her.

Skriv dig på vej

Og så skriv. Begiv dig på vej og gør det, som du drømmer op. Skriv. Skriv dig ind, skriv dig på vej og tillad dig selv at gå på opdagelse via ordene. Giv dig selv lov til at skrive alt muligt, du må gerne skrive grimt og grammatisk ukorrekt og prøve dig frem. Du er en kunstmaler udi ord og stemninger og du aner ikke på forhånd, hvad der kommer ud af alle de ord og sætninger, som du nu lader flyde gennem dig. Men du har tillid til processen og du nyder rent faktisk at være mødt op. Det gør godt, du er et kreativt og skabende menneske og noget i dig har længstes dybt og inderligt efter at tage den del af dig i ed.

Muse

Og så møder du din muse

Discipline allows magic. To be a writer is to be the very best of assassins. You do not sit down and write every day to force the Muse to show up. You get into the habit of writing every day so that when she shows up, you have the maximum chance of catching her, bashing her on the head, and squeezing every last drop out of that bitch. – Lili St. Crow –

Jeg kommer altid til at smile af Lili St. Crows udlægning af at møde sin muse. Om du rent faktisk vil slå hende i hovedet, når hun dukker op og klemme hver eneste bloddråbe af inspiration ud af hende, eller om du vil byde hende indenfor i dit skriverum, byde hende på te og kage og lytte dybt til hendes smukke sang, er helt op til dig og dit temperament. Men læg mærke til én ting. Lily siger det samme, disciplin skaber rum for, at magien kan ske. Det siger de alle sammen, kunstnerne, forfatterne og dem, som bare gør det. Skriver og skaber. De har lært sig selv, at der kun er én ting at gøre, hvis man har skrivelængsel eller skabertrang. Det er at gå i gang! Møde op, sige JA og begive sig på vej.

Så start med at skrive en hensigtserklæring med ord, der kommer fra hjertet, skab dig et godgørende rum, hvor du kan skrive lidt i ro og frem og åbn op for, at både muse, magi, inspiration og fortællinger kan finde vej til din pen.

Disciplin åbner op for magien, så begiv dig på vej via ordene og væk din slumrende muse.

Kærlig hilsen
Lene


Har du lyst at vække din slumrende muse?

I efteråret 2016 tilbyder jeg følgende skriveforløb, skrivecirkler og intuitiv skriveworkshop til dig og din skrivelængsel. Klik på billedet for yderligere information. Alle tilmeldinger sker til skrivehuset@gmail.com. Hjertelig velkommen ❤

Fortællingens Kraft starter søndag den 11. september 2016

Fortællingens Kraft2

Årets sidste intuitive skriveworkshop afholdes lørdag den 22. oktober kl.10

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Vintercirklen starter op den 1. november 2016

Vintercirklen

Fortællingens Kraft

Fortællingens Kraft er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre historiefortæller og til at sætte en varig skriveproces i gang fra et nyt sted.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, de får os til at huske alt det, vi glemte og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Du er allerede historiefortæller, lad fortællingens kraft lede dig på vej

I forløbet arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt og ud fra devisen: Alle er historiefortællere. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger vil føre dig på vej. Du vil lære at skabe landingsplads for fortællinger og opdage, at du faktisk kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du vil opdage, at du sjældent kan tænke dig til det, der vil skrives og gennem forløbet, der varer 3 måneder, får du direkte erfaring med og tillid til den kreative skriveproces.

Og du vil opdage noget, som måske har været en længe gemt hemmelighed: Du er allerede historiefortæller.

I forløbet vil vi bl.a. berøre følgende

  • Dedikation, disciplin og magi
  • Intentionens kraft – du inviteres til at skrive en hensigtserklæring med din deltagelse, som løfter og støtter dig på dit skrivende færd. Jeg viser dig hvordan.
  • Frygt, modstand og indre censor
  • Lytning – en af de vigtigste egenskaber i skrivning
    – intuition
    – sjælens stemme
  • Fortællingens kraft og den naturlige cyklus
    – kreativitetens ebbe og flod
  • Mindfulness principper i skriveprocessen

Åbn op for din indre skattekiste

Forløbet har til hensigt at åbne op for din indre skattekiste af kreativitet, intuition og visdom og giver dig mulighed for at starte en god og vedvarende skriveproces med masser af skriveglæde.

Ord som transportmiddel og tryllestav

Forløbet er bygget op omkring månedlige skriveafsæt og øvelser, som sendes til dig i en smukt månedsbrev og som du modtager på e-mail. Du inviteres til at skrive, arbejde og lege med små fortællinger. Du vil lære at skrive dig fri, at bruge ordene som både tryllestav og transportmiddel og få en masse gode fif og værktøjer til at komme ud af hovedet og ind i hjertet.

Det, der står i vejen, er vejen

Du vil opdage, at det der står i vejen, faktisk er vejen og at du kan skrive dig igennem. Derfor er frygt, modstand og den indre censor på ingen måde en forhindring eller en barriere for, at du kan deltage. Tværtimod. Vi adresserer det, der opstår og forløbet formes i kraft af den vej, vi sammen åbner efterhånden som vi skriver.

Sæt din indre fortæller fri

Forløbet er for dig, som længe har haft skrivelængsel og lyst til at skrive, men som ikke rigtig ved, hvordan du skal komme i gang. Eller også har du skrevet længe, men trænger til ny inspiration. Du ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft og skrive fra sjæl og hjerte.

I forløbet, som strækker sig fra september til december lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortæller fri.

Du vil blive inspireret undervejs og det er ikke usandsynligt, at nye ideer til skriverier, personer og andet godt dukker op undervejs. Derfor kan du også med fordel deltage i forløbet, hvis du er strandet i forbindelse med et skriveprojekt og føler dig blokeret.

Inspiration exists but it must find you working
– Picasso –

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig.  Men du er nødt til at lade dem vågne.

Genfind din kreativitet og skriveglæde

Skriveforløbet Fortællingens Kraft vil støtte dig i at genfinde din kreativitet, indre ild og skriveglæde og du vil efterhånden opdage, at du begynder at skrive med en ny styrke og autencitet, der føles helt anderledes godgørende, end når du udelukkende skriver det, tankerne fortæller dig.

En indre forvandlingsproces sættes i gang

Du vil også opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er til dig fra dig. Fra et sted dybt i dig, fra dit hjerte og fra din sjæl.

Magiske Legerum

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles gennem glæden ved at skrive og ved hjælp af fortællingens kraft.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind. Og så starter vi igen.

Fortællingens Kraft på Facebook

Jeg opretter en hemmelig Facebook gruppe til Fortællingens Kraft, som er vores fælles online rum, det er her vi deler vores ord, fortællinger, visdom og det, vi mærker også kan berige de andre i cirklen. Ideen er at vi løfter og støtter hinanden gennem ordene. Det er et frirum for ord og fortællinger, som kan varme og inspirere os gennem efteråret og samtidig holde os til skriveilden. Vi deler også af vores proces og udfordringer, lærer af hinanden og opdager, at der hverken findes fejl eller vildfarelse. Vi lærer af det hele.

Jeg byder ind med skrivecoaching, inspiration og værktøjer, evt. også i form af små meditationer eller mantra, som kan styrke dig og give dig indre ro i processen.

Jeg skitserer selvfølgelig indledningsvis retningslinjerne i velkomstbrevet, når forløbet starter op den 11. september.

Fortællingens Kraft forløbet bygger på Julia Camerons regler for Den Hellige Cirkel, som du finder her.

Skal jeg aflevere og bedømmes?

Nej, du skal ikke aflevere øvelser og opgaver! Ingen kigger dig over skulderen og er parat med pen og morderiske røde strenger. Der er ingen dommer eller censor i skriveforløbet Fortællingens Kraft og det er der en god grund til. Vi skal helt væk fra præstation og konkurrence (ego) og ind i ren overgivelse til det, der er (sjæl).

DoorKeyIt’s not a competition, it’s a doorway.
– Mary Oliver – 
 

 En døråbning til dit skriverum og din sjæl

Fortællingens Kraft er ikke en skrivekonkurrence, det er en døråbning. Døren til dit eget skriverum og sjælerum. Læg alle ambitioner om at skrive noget smukt, enestående og fantastisk væk og gå ind i dit skriverum helt åben og modtagelig. Alt kan ske og det er helt som det skal være. Der kommer det, der skal komme. Mød det med åbenhed, nysgerrighed og kærlighed.

Hvad mon der er af fortællinger og visdom til mig, når jeg møder op og gør mig modtagelig? Hvad mon der vil ske, når jeg skaber rum, hengiver mig til skriveprocessen og nærer mig selv og min sjæl?

Deltagere i Fortællingens Kraft
Kvinder og mænd med skrivelyst og -længsel. Du kan være med uanset hvor i landet eller udlandet, du bor. Norske og svenske skrivesjæle er også hjertelig velkomne. Eneste krav er, at du kan læse og forstå dansk, eftersom forløbet foregår på dansk. Men du skriver selvfølgelig på dit eget sprog.

Som deltager i Fortællingens Kraft får du Writing Pen

* Månedlige skriveopgaver og skriveafsæt i en e-mail fra mig:
3 x omkring den 11. i hver måned (september, oktober, november)
forløbet slutter den 11. december

* Inspiration og skrivende input fra skrivecoachen og underviseren. Jeg byder ind med viden og visdom om livet, naturen og selvfølgelig om skriveprocessen og det at skrive fra sjæl og hjerte i både månedsbrevene og i gruppen på FB.

* Større viden og indre indsigt om naturen, den naturlige cyklus og dermed den kreative proces, ikke mindst fra din egen dybe vished og visdom, der vil flyde fra dig som en kilde, når du skriver med afsæt i øvelser og opgaver.

* Indsigt i fortællingens kraft og større tillid til processen

* Forståelse af intentions kraft

* Værktøjer til din skriveproces

* En god fornemmelse af, hvordan du kan bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse.

* Små meditationer, mantra og mindfulnessøvelser, som hjælper dig med at være forankret i nuet og som kan medvirke til større indre ro og styrke.

PRIS
DKK 1350,- inkl. moms
for 3 måneders deltagelse

Forløbet starter den 11. september og slutter den 11. december 2016.

TILMELDING

Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com og herefter fremsendes bekræftelse og kontooplysninger til indbetaling af beløbet via bankoverførsel. Når betaling har fundet sted, er du officielt deltager i Fortællingens Kraft og vil modtage velkomstbrev og de første skriveafsæt og øvelser. Dog tidligst den 11. september, hvor vii officielt starter forløbet og træder indenfor i fortællerkredsen.

Der er nu åben for tilmeldinger, men du kan løbende tilmelde dig indtil den 24. september og så længe pladser haves. Men, der er selvfølgelig et begrænset antal pladser i cirklen, flere har allerede tilmeldt sig så tøv ikke, hvis du kan mærke, at du bare må have en plads i forløbet.

WomanForest

 We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.
– Clarissa Pinkola Estes –

Kærlig hilsen
Lene


DoorKeyTil yderligere inspiration læs også gerne

Du er historiefortæller
Hvilken ulv fodrer du
Skrivelængslens 7 bud

 

 

Hvad siger andre?

Hvis du vil se, hvad andre har sagt om at være i forløb, på workshop eller i skrivecirkel her hos mig i Skrivehuset, så klik her.

Du er historiefortæller

Fjer

Tiden går, august modner og efteråret trænger sig på. Det er køligt for årstiden, om natten falder temperaturen til under 10 grader og morgenerne er fugtige og kolde. Jeg føler mig en smule forkommen. Det er for tidligt med efterår, det er kun lige blevet høst og Lammas fejringen ligger stadig i luften.

Jeg længes efter at mærke varmen og solen mod min hud. Det er for tidligt, det er som om min indre cyklus ikke passer til det ydre lige nu, en slags disharmoni. Nogen synger falsk. Men metrologerne lover, at varmen kommer tilbage i næste uge, så jeg væbner mig med tålmodighed og laver en kop varm kaffe til at ledsage ordene. Det er først på eftermiddagen og jeg har taget min poncho på. På fødderne har jeg stadig sandaler.

I huset ved fjorden

Jeg har tilbragt nogle dage i sommerhuset ved fjorden. Og som så ofte før oplevede jeg, at jeg bliver inspireret, når jeg trækker mig lidt væk fra dagligdagen og de vante gøremål. En pludselig inspiration ramte mig og så vidste jeg det. Jeg så det for mig, jeg mærkede det. Fortællingens Kraft, som jeg allerede pønsede på at lave en skriveworkshop ud af sidste år skal i første omgang være et online skriveforløb for både mænd og kvinder. Selvom invitationen først udsendes i morgen har jeg allerede fået adskillige forhåndstilmeldinger og flere interesseindikationer.

Ideen har simret længe

Og som jeg skriver mig ind i det rum, der snart åbnes for Fortællingens Kraft gruppen og færdiggør invitationen, kan jeg mærke magien sitre. Ideen har været klar længe, den har simret i den store gryde på inspirationens komfur, men først nu er jeg klar til at tage den i ed. Jeg glæder mig stort til at byde velkommen til en flok skriveglade mennesker og til at invitere fortællingens kraft ind i vores kreds.

Fortællingens kraft

Fortællingens Kraft. Hvor ofte har fortællingerne ikke hjulpet mig på min vej og åbnet døre, som jeg slet ikke vidste fandtes? Bygget bro over ellers ufremkommelige floder og skabt klarhed og retning i urolige tider? Uden at jeg gjorde noget særligt for det, dukkede de op og lyste som fyrtårne på mørke nætter. Der sker nemlig noget, når vi dedikerer os, skaber rum og gennem vores hjertelige intention, møder op og siger ja til skrivelængslen. Sætter pennen på papiret og har tillid til, at noget vil skrives gennem os.

Du er nødt til at sige ja

Men der sker ikke noget, før vi har vist, at vi er villige. Det er dig, der skal sige ja og invitere fortællingens kraft ind i dit liv. Åbne de døre, som for længe siden blev låst med kæmpemæssige hængelåse og træde ind i det rum, som en af kursisterne på den intuitive skriveworkshop kaldte for Det Magiske Legerum.

Vi genopdager det magiske rum

Skriverejsen starter ofte med, at vi genopdager det kærlige, magiske rum. At vi forsigtigt åbner den gamle, knirkende dør og træder helt ind. At vi mærker kuldegysning af genkendelighed og en dyb tone af genklang i alt det, der strømmer os i møde, når vi lukker døren bag os og sætter os, åbner os og tager imod.

Selve nøglen til kreativitetens udspring, flow, skriveglæde og sjæleforbindelse findes i det netop det rum. Legerummet. Det magiske legerum, hvor vi boltrer os og husker alt det gode, vi glemte undervejs. Når vi først har givet os selv lov til igen at muntre os i det rum, lege, udforske, skrive, skabe og falde i store floder af fordybelse, sker der noget med os. Vi forvandles.

Vi vikler os ud

Her handler det nemlig ikke om så meget om retstavning, grammatik eller alt det vi lærte i skolen og på livets vej. Her handler det faktisk ofte om at aflære meget af alt det, vi blev vist og påskrevet, men som på ingen måde tjener os eller vores skriveglæde i dag. Vi er nødt til at vikle os selv ud af alt det, vi mere eller mindre frivilligt fik viklet os ind i. Dengang. Og så begynder vi igen.

Du er allerede historiefortæller

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

Uanset hvad du tror eller hvad andre har bildt dig ind, så vil jeg love dig én ting. Du allerede historiefortæller. Det er som Clarissa Pinkola Estes siger: Vi bliver ikke historiefortæller, vi er det allerede. Vi skal blot huske det og hengive os til det univers, vi kendte så godt engang. Ord for ord.

Væk din indre historiefortæller og skriveglæde

Fortællingens Kraft forløbet er dedikeret til at vække din indre historiefortæller til live og sætte gang i skriverierne. Har du skrivelængsel, er der kun én ting at gøre. Mød op og skriv. Din sjæl vil gerne skrive kærlighedsbreve til dig, men DU er nødt til at møde op og holde pennen.

Gennem skriveafsæt og øvelse, der fungerer som magiske døråbningerne, vil du lære at skrive dig ud af hovedet og helt ind i sjæl og hjerte. Men hov, det dér med at lære er en sandhed med modifikationer. Du kan det nemlig allerede! Du skal bare huske det og her kommer fortællingens kraft dig til hjælp. Bare vent …

Din livssang

Lakota indianerne tror på, at alle mennesker har en livssang. Da jeg hørte det første gang, fik jeg kuldegysning og vidste umiddelbart, at det er sandt. Jeg genkalder mig ørnens ord, som opstod i en fortælling sidste efterår:

“Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.”

Jeg oplever gang på gang at fortællingens kraft hjælper os med at finde hjem. Via ordene og de fortællinger, som dukker op og ofte overrasker os med deres kraftfulde styrke og sandhed, guides vi blidt på vej i lige netop det tempo, der passer til os. Ord for ord skrives den sang, som vores hjerte allerede kender. Derfor kan du med fordel bruge forløbet Fortællingens Kraft til at skrive dig tættere på din egen livsflod og det, der gør dig og dit hjerte godt. I forløbet har vi fokus på det, der styrker og vi fodrer de ulve, der kæler for kreativitet, intuition og skriveglæde. Og det vi fodrer vokser som bekendt.

Læs mere i: Hvilken ulv fodrer du

Du er allerede historiefortæller.

Den egentlige fortælling er dit liv, din livsflod og det sted, hvor du er. Vi tror ofte, at vi skal søge et andet sted hen, end dér hvor vi er lige nu, at svaret findes på den anden side af bakkerne eller rundt om det næste hjørne. Men som Jette Harthimmer for nylig sagde det: Hvis græsset er grønnere på den anden side, er det fordi du har glemt at vande dit eget.

Husk at vande dit eget græs

Og det er lige netop dér, at skatten ligger begravet. Hvis græsset ikke vokser på vores mark er det fordi vi har glemt at vande det. Vi har glemt at skabe rum til den kreative og skabende del af os og vi har glemt den indre pige eller dreng, som elskede at skrive og fortælle eventyr. Vi har alle en historie at fortælle og det gør ondt at lade den dø indeni.

There is no greater agony than bearing an untold story inside you.
– Mary Angelou –

Fortællinger er som fyrtårne

Jeg tror på, at vi er vores egen magiker og at ordene er vores tryllestav. Det har jeg jo selv oplevet gang på gang både på egen skriverejse og hos de kvinder, som har deltaget i personlige skriveforløb, på intuitiv skriveworkshop eller i skrivecirklerne. Og når vi bevidst begynder at bruge vores tryllestav og formulerer hjertelige hensigtserklæringer, når vi inviterer Kilden og bruger intentionens kraft, når vi møder op og øver os, igen og igen, så skaber vi virkelig rum til at de gode fortællinger kan lande, berige og forvandle os.

Fortællingerne er som fyrtårne. Det er let at glemme gode råd og fif til “sådan gør du”, men personlige fortællinger glemmer vi ikke så let. De står som lysende fyrtårne i selv den mørkeste nat og leder os på vej. De varmer os på kolde dage og vi husker deres budskab som en indre rislende kilde af visdom og genklang. Vi mærker dem, varmer os ved dem og kan endda genfortælle dem for os selv og andre på dage, hvor vi bliver i tvivl. De står stærkt, for de kommer fra et sted dybt i os selv. De stammer fra sjælen.

Fortællingerne forvandler os

Og du kan tage mit ord for det. Fortællingerne forvandler os, efterhånden som vi møder op og skriver. Blidt og nænsomt bliver vi ledt på vej og gennem vores egne ord finder vi nye veje og måder. Vi skaber med vores ord. Ord er energi, de er informative, men de er også formative. Ordene former os og gør os til dem, vi er.

Invitationen er klar i morgen

Invitationen til Fortællingens Kraft er klar i morgen. I forløbet skriver og arbejder vi med fortællingens kraft som omdrejningspunkt. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, der som døråbninger vil føre dig på vej. Du vil lære at skabe rum som landingsplads for fortællinger og opdage, hvordan du kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Du vil opdage, at du sjældent kan tænke dig til det, der vil skrives og gennem forløbet får du direkte erfaring med og tillid til den kreative proces.

Fortællingens Kraft skrivegruppeforløbet er for både mænd og kvinder. Se lidt flere detaljer her.

En sød hemmelighed

Og så vil du opdage noget, som måske har været en sød og hengemt hemmelighed.

Du er allerede historiefortæller!

Du kan sikre dig din plads allerede nu

Der er et begrænset antal pladser i forløbet, men du kan forhåndstilmelde dig på skrivehuset@gmail.com, Ellers hold øje med siden her i morgen. Tilmeld dig gerne min blog, så får du invitationen og kommende inspiration til din skriveproces direkte i din indbakke.

Don’t die with your music still in you.

Kærlig hilsen
Lene

We do not become healers. We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become writers, dancers, musicians, helpers, peacemakers. We came as such.
We are. Some of us are still catching up to what we are.

We do not learn to love in this sense. We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.”

Cover_Facebook_Eagle