Hvem skulle have troet det

”Du vidste det ikke og du skulle heller ikke vide det. Men du vidste, at noget skulle være anderledes, da du først begyndte at rette og redigere i detektivfasen af din bogskrivning. Du vidste, du vidste bare ikke hvad. Og det slog dig lidt ud, så du lagde dit skriveprojekt væk for en stund.

Indtil i går aftes, da du så krimien fra Wales. Huset, kvinden, pensionatet, hvor han kom ind. Detektiven. Da ramte den dig. Visheden. Du fejede det lidt væk, men kunne mærke, hvordan historien kom flydende ind over dig som en elv og tog dig med. Billedet tegnede sig for dine øjne, du mærkede det i krop og sjæl, men først viftede du det væk som en irriterende flue. ”Jeg skal da ikke skrive en roman”. Der tog du fejl.

Du var bare ikke parat sidste år. Alt ville have været anderledes, hvis det havde været din opgave. Men du skrev, 350 sider er det blevet til om skriverejsen gennem årstider og årshjul og nu har du et fint grundlag til din fortælling. Du har præpareret dit historielærred. Jeg beklager, vi kunne ikke indvie dig i hele sandheden fra begyndelsen, men nogle gange er det sådan. Også derfor lærte du om tillid. Du lærte at stole på processen og at give dig selv hen og den læring kan du gøre brug af nu. Du er klar. Nu. På en måde kan man jo sige, at du går ind i en ny sporlægningsfase, men denne gang er det faktisk lidt anderledes. For nu maler du ovenpå, du følger en dans, en rytme og en vished om årshjulet. Alt det, som du nu skal give videre til din kvindelige hovedperson, der snart flytter ind i det hus ved kysten, som hun har arvet af en ukendt tante. Ved Vintersolhverv.

I øvrigt trænger du til det. At skrive en roman. Du trænger til det eventyr, det er. Hver dag. Lidt eller meget. Så tit du orker.

Du er stille lige nu og det er fint. Lad det synke ind, sid lidt med det. Men jeg kan se, at du allerede har skrevet en synopsis og du har fundet et billede af det landskab ved den jyske vestkyst, for huset ligger. Mellem hav og hede. Udsigten. Indsigten. Det hele er parat og det er du også. Tro mig, du vil elske det!”

Sådan lød ørnens forleden dag, da han pludselig fløj gennem vinduet og med en duft af forår landede på mit bord. Dér sad jeg med mit 350 sider manuskript og stirrede ud i luften. Dagen før var det sket, som ørnen fortæller om. Jeg sad i sofaen med en stor kop te, det var aften og mørket havde sænket sig. Jeg gjorde noget, som jeg ofte gør og som jeg elsker. Jeg så en engelsk krimi som er henlagt til Wales. Fuldstændig uforberedt på andet end solid underholdning blev jeg ramt af et indre lyn, da scenen skiftede til pensionatet og zoomede ind på kvinden bag bardisken. Lige dér vidste jeg det. At mit skriveprojekt og alt det, jeg skrev og nedfældede sidste år, skal overføres til en roman. Scenen blev sat lige dér, noget i mig vidste, men jeg protesterede højlydt og følte mig uendelig trist. Det skal jeg da ikke. Skrive en roman. Men det skulle jeg åbenbart.

Jeg gik i seng, jeg sov, vågnede op og historien var der stadig. Jeg kunne se den for mig og begyndte også at mærke en ny form for nysgerrighed. For det føltes så stærkt at jeg på ingen måde kunne ignorere det. Så jeg gjorde, som ørnen også nævner og jeg gjorde det nærmest uden at tænke. Jeg skrev en synopsis til historien og det flød fra min pen.

Deja-vu

Det kom bag på mig. Jeg havde på intet tidspunkt forestillet mig, at bogen skulle være en roman, men så skete det og visheden væltede ind over mig som bølgerne fra Vesterhavet. Jeg har i øvrigt også drømt om huset, det hus, som kvinden i romanen arver. Og da jeg så kvinden bag bardisken i filmen fra Wales var det som et deja-vu. Noget i mig vidste. Og selvom jeg havde stor modstand på ideen et døgns tid, så blev det alligevel sådan som jeg kunne mærke, at det skulle være.

En roman er undervejs

Jeg begyndte at skrive på historien den næste morgen. En roman er undervejs. Det havde jeg ikke set komme. Og til min rådighed har jeg et 350 siders manuskript om livet og skriverejsen forankret i årstiderne, dag for dag, måned for måned. Jeg har selv levet det og skrevet det. Nu henligges scenen til et hus ved kysten og ja, Fortælling ved Vintersolhverv ender med at blive en roman. Hvem skulle have troet det?

Da kvinden flytter ind i huset, er det vinter. Det er december og tæt på Vintersolhverv. Her starter fortællingen. Det er en fiktiv historie om en kvinde og en drøm. Men det er også en historie om ørnen og skriverejsen. Baseret på alt det, jeg har nedfældet i sporlægningsfasen sidste år og med årstiderne og den naturlige cyklus som rød tråd. Vi følger kvinden i huset ved kysten i et år, hvor hun møder de lokale og de gæster, som dukker op på pensionatet. Men allermest handler fortællingen om hendes møde med sig selv og naturen. Den handler om at komme hjem.

Samtidig er det også en bog om at skrive. For kvinden i romanen skriver naturligvis, det er en del af hendes vej og måde og det skal vi også høre nærmere om. Tror jeg, for man ved jo aldrig helt, hvad der kommer til at ske. Jeg lader det være et eventyr og som ørnen så klogt siger det, trænger jeg til det nu. Eventyret.

Gudindecirklen starter den 7. april

Samtidig arbejder jeg videre på skriveafsæt og øvelser til Gudindecirklen, skrivegruppeforløbet som starter på næste fredag den 7. april. Jeg glæder mig til at byde velkommen til 3 måneders skriverejse i gudindens tegn. Vi skal skrive os ind i hendes univers og vække vores indre fortællerske. Der er ikke noget rigtig eller forkert, vi skriverejser med nysgerrighed og undren. Dypper pennen i de tidlige morgener, hvor disen danser i horisonten og solen endnu bare er en antydning. Vi mærker gennem ordene og lader fortællingens kraft hjælpe os med at bygge bro og skabe nye åbninger.

Det er altid spændende at se, hvad der dukker op af fortællinger og visdomsord, når en ny gruppe kvinder slutter cirkel og hengiver sig til skriverejsen. Hver især bliver de inviteret til at formulere en hensigtserklæring med at deltage, som både støtter og løfter dem på deres vej. Intentionens kraft er stor.

Intentionens kraft

Wayne Dyer betragtede intention som en kraft i universet, som muliggør skabelse af alt, hvad der er til. Intention er således ikke noget, man gør eller tilstræber, det er snarere en energi, som vi allerede er en del af. Han forklarer intentionen som et energifelt, der er fuldt tilgængeligt for alle og som vi kan aktivere og bruge til at skabe positiv fremgang i vores liv.

Drop kampen og mistilliden til livet

En af måderne at få kontakt til energifeltet af intention er at droppe kampen, fordommen og mistilliden til livet og i stedet at søge harmoni med det, der omgiver os. Ved at hengive os til det subtile, naturlige flow og bevidst at søge harmonien, giver vi plads til at vores dybeste ønsker kan manifestere sig. Han fortalte, at retningen for vores dybeste ønsker dukker helt naturligt op til overfladen, når vi giver slip.

Ligegyldig hvad din intention er med at møde op og skrive, så hjælper du magien på vej ved på forhånd at formulere en intention med dit forehavende. Ved at bruge ord med god energi, som støtter og løfter dig og som du kan mærke føles godt, når du skriver og læser dem, aktiverer du intentionens felt og gør dig modtagelig for, at det, du ønsker dig, kan finde dig, når du begiver dig på skrivevej. Du åbner simpelthen op og gør dig modtagelig via din intention.

Aktiv deltagelse er en forudsætning

Men du er nødt til at møde op og skrive. Aktiv deltagelse er en forudsætning. Hvis du ikke møder op og skriver, sker der ingenting. Din sjæl kalder på dig via din skrivelængsel, men du er nødt til at møde op og holde pennen.

Der er 2 pladser tilbage i Gudindecirklen

Alt det skal vi lege med i Gudindecirklen. Skulle du have fået lyst til at være med, kan jeg glæde dig med, at der endnu er 2 ledige pladser. Du finder invitationen i linket her og skriver til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du ønsker at deltage.

Der sker altid noget, når vi begiver os på skriverejse og siger ja til den åbning, vi skaber med vores intention og ved vores fremmøde. Men naturligvis er vi nødt til kontinuerligt at møde op og øve os. Skabe rum og give plads og tid til at ordene kan lade og skrivelængslen folde sig ud. Det er blandt andet den slags rum, jeg tilbyder via skrivecirklerne. Så du får en god fornemmelse af skriverejsens magi og får en direkte oplevelse af den kreative proces forankret i årstidernes energi og den naturlige rytme og cyklus.

Når den indre censor kommer på banen

Der sker altid noget, skriver jeg og det gjorde der jo. Og ofte bliver det anderledes end vi havde tænkt os. Jeg havde på ingen måde forestillet mig, at min bog skulle ende med at blive en roman og jeg kan love dig for, at det skræmmer min indre censor. Hun danser en ihærdig cancan i disse dage, men jeg har efterhånden forstået, at hun bliver ekstra ivrig efter at bremse mig, når der er noget vigtigt på spil. Når det jeg gør, er farligt nok og jeg bevæger mig udenfor min komfortzone, slår hun bremserne i og gør alt for at få mig til at slippe mit forehavende. Det har hun mange listige metoder til. Jeg forventer ikke, at hun forsvinder, men jeg har lært hende at kende og ved, at hun blot er bange på mine vegne. Nogle gange skriver jeg hende, andre gange beroliger jeg hende. Alt er præcist som det skal være. Og nu skriver jeg altså en roman.

Bestil gerne min eBog om den indre censor – den er gratis

Hvis du også har en ihærdig indre censor, er du hjertelig velkommen til at få en kopi af min eBog ”Din Indre Censor”. Den er gratis og den er fuld af små skriveøvelser og fif til, hvordan du lærer din indre censor bedre at kende og lærer dig selv at skrive alligevel.

Husk på, at din skrivelængsel er et kald fra sjælen. Der er gaver at hente, men bliver du i din komfortzone og vender du skrivelyst og længsel ryggen, får du aldrig mulighed for at pakke gaverne ud. Og det er synd.

BELTAIN– INTUITIV SKRIVEWORKSHOP i livskraftens tegn
for kvinder med skrivelængsel

Beltain finder sted på det tidspunkt på året, hvor foråret kulminerer og er på sit højdepunkt. Her er jordens energier yderst aktive og det er et gunstigt tidspunkt for manifestationer og frugtbarhed. Under Beltain er livskraften potent og stærk og vi kan med fordel forbinde os og bruge energien til vores egen udfoldelse.

Det er et godt tidspunkt for kreative projekter, som har simret og været undervejs gennem vinteren og det tidlige forår. Og uden at gøre noget særligt, kan vi sandsynligvis mærke det dybt i os selv. Det er tid til at springe ud og leve i lyset. Det er tid til at danse.

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Beltain og livskraften på en skrivedag for sjælen

Lørdag den 29. april 2017
kl. 10:00-16:30
Skrivehuset v. Ringsted

Der er plads til 6 kvinder omkring bordet i min skrivestue og pladserne gives efter først-til-mølle princippet.

På denne dag går vi på skrivende opdagelse i energien omkring Beltain og det vil skriveafsæt og øvelser bære præg af. Kom, giv dig selv en skrivedag for sjælen.

Sommercirklen er et online skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel. Start eller genstart din skriveproces fra et nyt sted og udnyt sommerens blomstrende energi til at åbne op for din skrivelængsel. Et skriveforløb fuld af læring, inspiration og skrivende fordybelse sommeren igennem.

Forløbet starter den 15. maj og varer i 3 måneder.

At fejre jordens årlige cyklus er at deltage i en urgammel tradition, som er overdraget til os gennem tiden og fra før kelterne. De gamle keltiske festivaler falder på otte tidspunkter af året og er måder, hvorpå vi kan forbinde os til naturen og opleve den måde, det skaber resonans i os selv at være en del af den naturlige verden.
– Glennie Kindred –

I Sommercirklen får du mulighed for at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som varer 3 måneder, lærer du at bruge dine egne sommerfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Forankret i sommeren og den lyse energi

Sommercirklen er for dig, som ønsker at forankre dig i sommerens lyse energi og samtidig finde ro gennem ordene.

Måske er du endda introvert og har brug for alenetid til at nære dig selv og det indre også selvom det er sommer, årets mest udadvendte tid. Sommercirklen kan være med til at give dig en god balance mellem det indre og ydre. Samtidig vækkes din indre fortællerske via skriveafsæt og øvelser.

Fortællinger er magiske og vækker den indsigt og visdom, som allerede findes i dig. Men du er nødt til at lade dem vågne. I Sommercirklen vækker vi blidt fortællingerne og lader dem danse gennem sommeren. Vi arbejder bevidst med den energi, der er til rådighed i sommermånederne og folder sommerens fortællinger ud.

Læs mere i Sommercirklen invitationen her. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

Den sidste dag i marts

Det er den sidste dag i marts. Jeg dypper pennen i forårets lys og dvæler ved træerne i horisonten.

Livet er et eventyr. Vinteren er forbi. Udenfor blomstrer anemonerne lystigt i skovbund og på skrænter, jeg har set påskeliljer og store fede knopper på træerne. Jeg har fundet mit helt eget udested lige udenfor haven og på egen grund, en cirkel, hvor jeg kan være, meditere og sidde ude og lytte til naturen og egen sjæl.

Close to home

Close to home. Alt det vi ønsker os i livet er meget tættere på, end vi kan forestille os. Vi siger, at vi godt ved det og det gør vi os, men vi glemmer det igen og igen. Tak Marts, for alt det du lærte og skænkede mig og det, som blev tydeliggjort på skriverejsen. Og det skulle altså blive dig, som overbragte mig det uventede budskab og viste mig, hvordan den skal skæres. Fortælling ved Vintersolhverv. Så jeg skriver altså en roman nu.

Hvem skulle have troet det?

Kærlig hilsen
Lene

Photo “Spring” © Fotofix, Dreamstime