Det første ord

Så blev det Midsommer. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig en skøn sommertid med masser af rum og plads til det, der gør dig godt.  For som jeg skrev det i ”I skyggen af Egetræet” er det en gave og glæde, hvis vi formår at navigere gennem sommeren og få det bedste med... Continue Reading →

I skyggen af egetræet

Det er sommersolhverv og jeg kan høre hende synge. Hun er solsort, hendes lyd glider gennem vinduet som en brise. Køkkenet er svalt efter nattens dans og nu vender lyset. Drømmen Jeg drømte om ørnen. Han var større end nogensinde før, men han kaldte ikke på mig. Han fløj bare forbi, svævede som en kæmpemæssig... Continue Reading →

Lad det simre

Hun er dér. Jeg lytter til hende, mens jeg sidder i køkkenet. Simrer og sanker. Stenalderbrødet dufter i ovnen og gør sig klar på lav temperatur. Skænker tid og kaffe i kop uden hank. ”Jeg er her, hvisker hun og jeg forsvinder ikke, fordi du ikke får skrevet så meget i dag. ”Skriv blot et... Continue Reading →

Tillid skaber forbindelse

En af hemmelighederne ved skriverejsen er medvirken. Din aktive deltagelse. På samme måde som vi ikke kan danse, hvis vi ikke møder op og begynder at bevæge os, kan vi ikke skrive, hvis vi ikke tager pennen i hånden eller sætter fingrene på tastaturet og begynder at skrive. Fortællingens kraft er en energi, en slags... Continue Reading →

Ravnesøen

Hun træder frem og misser med øjnene mod lyset. Som om hun først nu rigtigt ser og opdager omgivelser og landskaber i sig selv. Hun spejler sig i søen for at se. Hende. Kvinden. Den, hun er. En slags kvindelig Bard og underviser på skriverejsen, dus med de fugle, andre kalder for sorte. For hende er... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑