Skru op for din intuition

Intuition Woods

Lytter du til din intuition? Og hvis du lytter, hvis du virkelig hører din stille stemme og fornemmer, at din sandhed og din sjæls sang lyder lige dér, fra et dybt sted i dig selv, følger du så de råd og anvisninger, som du får?

Det er ikke så nemt endda, for de fleste af os er udstyret med en god portion skepsis og et rationelt sind, som er hurtig til at feje intuitive fornemmelser og indre signaler af bordet. Og samme sind er gjort af højrøstede tanker, som er eminente til at skabe splid og tvivl, så snart et signal er modtaget.

Men hvad nu, hvis vi kan vælge at skrue op for vores intuition? Hvis vi øver os på at lytte og høre den indre stemme, så vi bliver bedre til at høre? Og hvad hvis vi har en intention om så også at følge de anvisninger vi får, når vi har hørt dem og registreret dem?

Tvivlen er en sabotør

Du har sikkert også oplevet det. Det har de fleste af os, også selvom vi egentlig har en stærk og insisterende intuition, der ikke bare sådan giver op. Det kan være så svært at tage intuition, mavefornemmelser og indre signaler alvorligt. For ikke så snart har vi mærket signalerne, før tvivlen og det kritiske sind tager over.

Tvivlen er en sabotør. Den sætter straks spørgsmålstegn ved alt det, vi netop mærkede fra et dybt sted i os selv og snart danser vi til dens pibe. Og tvivlen strøer om sig med tanker, der kunne lyde som følger:

Er det virkelig sandt, hvad jeg hører og fornemmer?
Er det ikke bare min fantasi, som er på spil?
Er jeg ved at blive skør, ja jeg er ved at blive skør?!
Kan jeg virkelig stole på de fornemmelser, jeg får?
Og budskaberne, er de sande, kan jeg virkelig have tillid til dem?
For tænk, hvis jeg farer vild, hvad vil der så ske? Er jeg så fortabt?
Kan det virkelig være sandt, at jeg har en indre stemme i mig, som kender mig og som ved bedre end både mit intellekt og mine stærke, højrøstede tanker?
Tør jeg lytte?
Tør jeg følge min intuition?

Selvfølgelig tør du lytte

”Selvfølgelig tør du lytte” siger hun med en stemme gjort af vingeslag. Som en engel lander hun på mit bord ganske tæt på skrivelysene. Skæret får hendes fjer til at skinne som blodsten. ”Du tør vel ikke andet?”

”Tør er vel så meget sagt. Men du har ret, jeg har efterhånden lært, at det eneste sande navigationssystem for mig er min sjæls kompas.”

Vi nærmer os Vintersolhverv

Jeg drikker af den nylavede kaffe og lader mig synke ind i morgenen. Lyset vokser på himlen, vi er midt i december og nærmer os med langsomme skridt Vintersolhverv. Et tidspunkt, som jeg ser frem til at fejre og i år mere end nogensinde.

”Jeg glæder mig til at fejre sammen med dig” siger hun med fast stemme og læser som altid mine tanker. Ser dybt i min sjæl. Der er ingen hemmeligheder mellem os, eller rettere sagt, jeg har ingen hemmeligheder, som hun ikke kender. Den anden vej er lidt mere tvivlsom. Men jeg har efterhånden lært, at jeg først får aktindsigt, når jeg er klar og det, jeg skal se, er klar til at blive set. Ikke før, ikke siden.

Så jeg venter og fylder mig op med både tillid og tålmodighed, to gode egenskaber i livet og på skriverejsen.

Jeg befinder mig vel i min hule

”I øvrigt er det dejligt at se dig, Ravn”, udbryder jeg og mærker at stemme af fuld af smil. En dejlig fornemmelse her midt i vinterens mørke. Jeg befinder mig vel i min hule, den hule, som jeg før var bange for at gå ind og …

”The Cave you fear to enter, holds the treasure you seek”. Hun ler med, en rullende latter, som jeg kender og som får mit mellemgulv til at juble af latterkrampe. Åh, det gør godt at give slip og tage imod. Hende. Ravnen. Jeg ser nu, hvor meget hun ligner den Cailleach, som jeg mødte forleden dag og som jeg skrev om i Mirakelbogen.

Fik du læst det? Og har du mon lavet din egen Mirakelbog i mellemtiden? Jeg er i fuld gang med min, jeg skriver i den hver dag og ved du hvad? Den er virkelig ganske magisk!

Jeg var altså ved at skrive om intuition!

”Men jeg var ved at skrive om intuition”. Min stemme ændrer karakter, jeg mærker alvoren trænge sig på, ikke som en streng af frygt med som en kærlig intention om at holde fokus og få skrevet det, jeg har på hjerte i dag.

Måske kan ravnen hjælpe mig? Hvis jeg altså kan få hende til at holde sig til emnet. Jeg kan mærke, at hun sprudler af provokerende livslyst i dag, hendes blik er både kærligt og drilsk. Som altid udfordrer hun mig til grænsen og er således med til at udvide mit univers. Lidt efter lidt.

Du lod tvivlen komme dig til onde

”Du har ganske sikkert selv oplevet, hvor vanskeligt det er at tage din intuition eller mavefornemmelse, dit indre signal, alvorligt. Åh, hvor mange gange har du ikke givet afkald på dine stærke indre fornemmelser og det, du egentlig godt vidste, fordi du lod tvivlen komme dig til onde?

Du valgte at tro på, hvad andre sagde, ja du lagde nærmest din tvivl i munden på dem. Du hørte deres ord, du mærkede, hvordan noget vred sig i dig og kæmpede imod, men du gik med, fordi det er sådan, man gør. Som menneske. Man vil så gerne passe ind og være en del af flokken og lederen er ofte den, der kan tale højst og hurtigst.”

Min sjæl græd om natten

”Ja, du har ret. Tvivlen og mit kritiske sind har været tro følgesvende. Tvivl og kritik overfor mig selv, mine stærke fornemmelser, følelser, det indre kompas. Jeg har klippet hæle, hugget tæer og fundet grimasser, der kunne passe, masker, som klemte om mit hjerte, men jeg gjorde det. Og ingen opdagede noget. Ingen så det. Men jeg mærkede det. Min sjæl græd om natten.”

Jeg græder igen lidt ved tanken og tårerne siver ned mellem bogstaverne på mit tastatur.

Stilhed

”Men nu har jeg endelig lært at lytte og skrive det, jeg hører.” Jeg snøfter og skyller tårerne ned med en kop kaffe. ”Det er som en trinvis proces, det kræver øvelse, ja disciplin endda og stilheden har hjulet mig meget her.

Stilhed er det rum, intuitionen har brug for at vokse sig stor og stærk.

”Stilhed er det rum, du har brug for, så du kan lære at lytte og høre din sjæls stemme og tage imod al den vidunderlig hjælp, der er til dig.” Hun retter på mig uden at spotte. ”Intuitionen din har været der hele tiden, den er en af din sjæls stemme og et ganske magisk og vidunderligt kompas, som kan guide dig på vej. Det vil føre dig af den vej, som er din at gå. En vej, der åbner sig præcist som himlen åbner for lyset på en vinterdag. ”

Jeg nikker og ser ud af vinduet, hvor solen stiger op mellem træerne. Der er ikke et eneste blad tilbage, nøgne og tillidsfulde står de nu, træerne, og venter uden at ville det anderledes. Det er tid for rodenergi. Jorden er dækket af et tyndt lag sne. En flok krager dukker op i horisonten og lader sig føre med vinden. På samme måde, som jeg nu lader mig føre af min intuition.

Kan man så skrue op for sin intuition?

”Er du enig i, smukke Cailleach, gode Ravn, at man kan skrue op for sin intuition og endda have en intention om, at den skal blive kraftigere og lettere at høre og mærke?”

”Så absolut! Gennem daglige stille stunder, hvor du lærer at betragte dine tanker og bare observere. Du vil både kunne se og høre tvivlen. Men du kan lære dig selv ikke at gøre noget med den. Tvivlen. Du lader den være som den er. Du ser den, betragter og accepterer, at den findes.

Og så lytter du. At blive god til at lytte er også et spørgsmål om øvelse. Du observerer de bevægelser og impulser, som opstår i dit indre, du betragter og lærer lidt efter lidt mere om dig selv. Du ser, hvor meget frygten driver dig. Du opdager, hvilken pibe, du helt automatisk danser til og har gjort det det meste af dit liv. Men lige dér, i en pause mellem tanker, frygt og tvivl opstår et rum af ingenting og du falder blidt og blødt ind i et tæppe af stilhed.

Og lige dér ved du. At der findes en anden vej og måde.

Din sjæl kalder, din intuition er din sjæls kompas

Din sjæl kalder, din intuition er din sjæls kompas. Og jo mere, du giver dig selv af stilhed og stunder, hvor du blot sidder og er med det, som kommer og går, lærer du at lytte og tvivlen bliver mindre. Du begynder at sige det højt, det, du mærker og fornemmer, det bliver lettere og snart oplever du, at du ikke længere kan indgå kompromis, der fornærmer din sjæl.

Brug bevidst Skriverejsen til at styrke din intuition

Og som du allerede ved, kan du med fordel bruge Skriverejsen og dit pilgrimsfærd i fortællingernes univers til at lære at lytte og skrive det, du hører. Som du gør det nu. Med en velformuleret intuition, stærke ord og tillid i hjertet. På den måde skruer du automatisk op for din intuition. Du viser, at du er villig, du møder op og skriver, papiret bliver din åndfælle og så meget mere end det. Hjælpere dukker op. Og resten er historie.”

”Nu skal du videre!” Det er ikke et spørgsmål, det er en konstatering. Jeg ser på hende, min flyvende blodsten og opfyldes af kærlig taknemmelighed. ”Tak fordi du kom og skænkede mig en fortælling i dag.

Hendes vinger løfter hende fra bordet så let som ingenting. Snart forsvinder hun i horisonten.

Farvel, flyv, jeg lader dig gå og ser dig forsvinde i en stribe af ferskenfarvet lys, der har åbnet sig i horisonten. Du har den smukkeste silhuet. Ravn. Cailleach.

Du er min skygge. Du er mit lys. Min læremester og min hjælper. Hvor du kommer fra, ved jeg ikke helt. Men jeg tror på dig. Jeg stoler på dig. Og derfor kommer du.

Det er visdom at stole på hjertet.
– George Santayana –

Lytter du til din intuition?

Intuitionen er flydende ligesom livet. Den er ikke fikseret, statisk eller ubøjelige. Den diskuterer ikke, men røber ganske enkelt i hvert øjeblik, hvad der sandt. Lige nu. Derfor er stilhed og bevidsthed om at være til stede i nuet også en gudegave, når det handler om at blive bedre til at lytte og følge sin intuition.

Intuitionen kræver ikke, at du planlægger og skriver lange lister, som du følger slavisk. Faktisk kan det sætte en stopper for dens saft og kraft. Dermed ikke sagt, at lister ikke kan være gode, når vi skal huske, men vi må aldrig blive slaver af dem. Hvis vi altså har en intention om at være i nuet og lytte til vores intuition.

Det intuitive sind er en hellig gave og dets rationelle sind dets tro tjener. Vi har skabt et samfund, der ærer tjeneren, men som har glemt gaven.”
– Albert Einstein –

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave?

Hvorfor ikke bruge din medfødte gave til at guide dig vej og skabe netop det liv, du inderst inde drømmer om? Gaven, din intuitive viden, er kontakten til din ånd. Den guddommelige ånd, din sjæl, som er inde i os alle og som oplyser vores vej som et lys i mørket. Den er vores beskytter og den rummer også vores kreative genialitet og vores livsglæde.

Jo mere du ærer din ånd, din intuition, din sjæl, og jo mere du lytter, desto mere vil den dukke op og hjælpe dig, guide dig og støtte dig i alle mulige og umulige situationer.

Hvis du tør. Hvis du tror. Og hvis du har en intention i hjertet.

skriverejsen

Også på skriverejsen!

Intention og intuition – dine kraftfulde hjælpere

På de intuitive skriveworkshops og i skrivecirklerne bruger vi bevidst hensigtserklæringer, vores intention til at sætte den indre kurs og så vi øver os på at lytte. Vi skærper vores evne til at lytte til vores egen stille viden, sjælens toner, og kommer i kontakt med vores intuition og det, der instinktivt føles rigtig for os og som kommer til os, når vi giver slip og lader komme. Og på skriverejsen gør vi det gennem ordene og fortællingens kraft.

Du kan det allerede!

Jeg viser dig gerne hvordan og guider dig på vej i skrivebjergene. Men du kan allerede, det vil du opdage, du har bare glemt det. På skriverejsen husker du og skriver det.

Det er ganske magisk!

Vil du med på skriverejse? Booste din skriveglæde, din intuition og lære kreativitetens cyklus at kende, der minder forbavsende meget om naturens?

Næste online skrivegruppeforløb er Solhvervscirklen og vi starter den 5. januar. Der er stadig ledige pladser.

solhvervscirklen

SOLHVERVSCIRKLEN

Solhvervscirklen er et online forløb og en skrivecirkelgruppe for dig og din skrivelængsel med start den 5. januar 2018. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Forbindelse til kreativitet og intuition gennem fortællinger

Solhvervscirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra januar til slutningen af marts, lærer du at bruge dine egne fortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og sætte din indre fortællerske fri.

Masser af læring, næring og skriveglæde.

Du finder invitation og detaljer ved at klikke her eller på billedet ovenfor. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com.

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Sangen, længslen, stilheden

Soul woman

Det er et særligt øjeblik. Jeg træder ind i rummet, går gennem døren, den står altid på klem nu, der er altid åben. Jeg tænder skrivelysene, højtidligt puster jeg tændstikken ud og trækker vejret dybt. Sætter mig på stolen ved bordet, kaster et blik mod vinduerne, ser regnen og vanddråberne, der har lavet en smuk mosaik på vinduerne. En krage flyver forbi. Jeg retter blikket mod papiret og tager pennen i hånden. Det er tid til at skrive.

Det er et særligt øjeblik. Skrivetiden, den tid, der er mit daglige møde med mig selv og det, der rører sig i mig. Mødet med hende. Det er det tidspunkt, hvor jeg sætter ord på følelser og tanker og lytter til mig selv uanset, hvad det handler om. Jeg har valgte en god pen og en særlig skrivebog med kvalitetspapir. Jeg kan lide at lade mine fingre stryge hen over overfladen af coveret på den bog, jeg kalder “Magi og Morgensider”. For jeg ved aldrig helt, hvad der vil møde mig, når jeg skriver.

Husk at opvarme din skrivestemme

Jeg skriver det, der er. Ofte er det sådan, at jeg lige skal rense stemmen, præcist som når man synger skalaer og varmen stemmen op, inden man begynder at synge det endelige. Jeg lader de ord skrives, de betyder ikke så meget, det er blot tankevand, en beholder jeg tømmer, så jeg kan komme lidt dybere.

Jeg skriver og når længere ind, tonen bliver anderledes og jeg får fat i noget, jeg ikke umiddelbart kunne mærke. Der var for mange tanker, for meget støj. Men nu kan jeg høre hende og tonen er slået an. Min stemme er varm, jeg sidder ved ilden og mærker varmen fra bålet, sådan føles det.

Jeg er klar til at skrive det egentlige, klar til at lytte. For hun taler ikke med højrøstet stemme, hun forsøger ikke at overdøve verdens larm eller tale højere end de modstandsfyldte tanker. Hun venter bare. Og når jeg gør mig lydhør og modtagelig, kan jeg høre hendes hvisken. Med en intention i hjertet skriver jeg mig ind og møder hende undervejs. Præcist på samme måde, som jeg møder inspirationen.

Den stille stemme

Der er meget larm i verden. En uendelig støj gjort af lyd, lys og billeder. En evig flimren og en tone, der aldrig hører op. Tinnitus. Den ydre verden er gjort af tinnitus. Derfor er det af stor betydning, at vi selv er i stand til at skabe rum til stilhed. At vi kontinuerligt har en intention, som vi ærer, om at søge ind i stilheden og lytte til dens sang. At vi selv bliver stille nok til at kunne høre den stille stemme og til at lytte. Vi må øve os på at lytte.

We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.
– John O’Donohue –

Mange siger det. Vi skal lytte til den indre stemme. Følg hjertet, hør stemmen. Den stemme, som ved, sjælens stemme, der kan guide os og føre os præcist derhen, hvor det er meningen at vi skal være. Den stemme, som ved hvad vi trænger til og som kan fortælle os det på sin helt særlige, dragende måde. Så vi mærker. Så vi husker. Så vi ved. Men det kan være svært for stemmen at få ørenlyd i en verden, hvor alting foregår i hastigt tempo med en masse larm og støj i kølvandet. Der er ikke tid. Der er ikke rum.

Giv tid og skab rum

Tiden må vi give os selv og rummet må vi skabe. Det er op til os. Og det er her, skriverejsen kan hjælpe dig. Hvis du som jeg møder op, tænder dine skrivelys og sætter dig i dit skriverum eller på den plads, der er hellig for dig, træder du over en tærskel til et andet slags sted. Og det er af stor betydning, at du lige giver dig selv lov til at falde til ro og finde den indre rytme, inden du slår dig selv i hovedet og giver op.

Det sker alt for ofte, at vi haster ind i rummet i hæsblæsende tempo, tænder lysene og sidder med hjertet bankende i tindingerne, mens vi hiver os i håret og vrider os, fordi vi ikke kan mærke inspirationen. Vi er fortravlede og tankerne er hurtige til at fortælle os, at det alligevel ikke nytter noget. Vi kan ikke skrive. Vi er ikke inspirerede. Giv dog op, vinde, bliv i din komfortzone og i den larmende verden, der adskiller dig fra din sjæl.

Inspirationen møder dig undervejs!

Men inspirationen møder vi undervejs, når vi er begyndt at skrive. Og det er i stilheden, at vi kan høre sjælens stemme.

En evig dans

Dansen er en evig tilbagevenden til det rum, hvor vi med vores intention i hjertet tænder skrivelysene og sætter os med pen og papir (eller PC). Der er en praksis, vi må etablere og opretholde. Så ja, det kræver en vis disciplin for uden den har vi intet fundament.

Do you have the disciplin to be a free spirit?
– Gabrielle Roth –

Start med morgensiderne

Du kan eventuelt gøre som jeg og starte med morgensiderne. De er mit faste holdepunkt og jeg har en intention om at skrive i min bog hver morgen. Jeg møder op i tillid og gennem den tillid skaber jeg forbindelse. I morgensiderne kan du skrive hvad som helst, bare du skriver 3 sider. Hverken mere eller mindre. Morgensiderne og den daglige skriverutine, rytmen og ordene du skriver, er med til at åbne døren til det indre magiske rum og bane vej. De sætter kreativiteten i gang og noget vækkes i din krop. Sjælen rører på sig. Det sker noget også selvom du måske ikke mærker det i starten.

Den evige tilbagevenden. En intention om at lytte til den stille stemme, den sjælelige stemme som med sine kærlige, hviskende ord og fra en verden af visdom viser vej. Men vi er nødt til at tune ind og det gør vi med vores fremmøde og gennem de ord, vi skriver. Et stille rum i stearinlysenes skær, tid med os selv og til os.

Stemmen kan blive dit faste holdepunkt

Stemmen er der hele tiden, men vi kan ikke altid høre den. Og når vi ikke kan høre den og mærke dens klang, kraft og følge dens vejledninger, farer vi kontinuerligt vild i det ydre og føler os løsrevede og rodløse.

Men stemmen kan blive vores faste holdepunkt og vores fyrtårn. Når vi lytter til den og skriver fra det sted, hvor den risler som en kilde, falder vi til ro som til lyden af vand. Vi behøver ikke længere at løbe af sted og søge som gale efter svar og mening i den ydre verden. Vi lærer os selv at lytte indad og skabe rum, så vi kan blive stille nok. Det gør vi igen og igen. Det er disciplin. En kombination af meditation, natur og skrivning er en magisk cocktail i den forbindelse. Prøv dig frem.

Din skrivelængsel er et kald fra den stille stemme. Fra din sjæl. Så gør dig selv den tjeneste at besvare det kald. Din skrivelængsel er din billet. Brug den.

Læs mere i “Når skrivelængslen kalder”.

During sessions of solitude, periods of silence or “time retreats”, we shun life’s chattering distractions and simply notice what is left. Ourselves.
– Helen Cordes –

Stilhed. Ensomhed. Tid til indre næring og rum til fordybelse. Måske er det endda endnu vigtigere, hvis du som jeg er introvert og er nødt til at nære dig selv i selvvalgt ensomhed. Jeg elsker min egentid.

Ensomhed og egentid

I Vejen til den vise kvinde fortæller jeg lidt mere om den ensomhed. For en del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd. Gaven i den den ensomhed er, at det ofte er tiden alene og i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for. Her kan vi høre stemmen. Her kan vi lytte, skrive og følge dens råd.

På skriverejsen og i din proces bliver du snart bevidst om den praksis, det er at skrive og skabe rum. Du opdager at disciplin er en gave og langt fra så skræmmende, som du bildte dig ind. Faktisk tværtimod. Nu oplever du magien i gentagelsen og den proces, der synes at bevæge sig i cirkler. Du lærer at danse. Lytte. Og synge den sang, der lyder i dit indre. Med tiden bliver du den sang. Den stille stemmes sang.

Rodenergiens tid

Det er blevet vinter og vi rejser mod Vintersolhverv. Det er årets mørkeste tid, en tid som tilhører rodenergien, det indre og det nære og vi opfordres til at skabe rum til hvile, fordybelse og restitution. Det er tid til at vende næsen hjemad og måske sidde lidt i det tiltagende mørke, i skumringen, og se lyset forsvinde. Sige farvel til dagen, til det, vi fik med os og give slip på det, vi ikke skal have med os ind i aftenen og natten. Vi holder mørkning.

Melankolien kommer på besøg

For nogen er vinteren en tid en tid fuld af kontraster. Melankolien kommer på besøg. For mørket har et budskab og det er ikke altid, at vi bryder os om at høre det. Men mørket skaber harmoni og giver kraft til lyset. De to eksisterer side om side og vi er en del af den dualistiske dans. Derfor er vinteren et rum fuld af gaver til os, hvis vi altså hengiver os til det. Rummet og vinteren.

Mørket har helt sine egne fortællinger. Det samme har vinteren. Men hvis vi flygter og hele tiden forsøger at gøre os travle, tænde elektrisk lys og løbe bort, får vi aldrig hørt og set det, der kan være med til at skabe balance og gøre os hele. At følge med årshjulet og hengive os til den naturlige cyklus er med til at give os indre ro og en følelse af harmoni.

Har du skrivelængsel, er vinteren et fint tidspunkt at begynde skriverejsen på

Den mørke del af året er som skabt til at trække energien hjem igen. Giv dig selv lov til at være langsom, skab små intime rum til dig selv, tænd stearinlys og måske røgelse, sæt noget blid musik på, der synger til din sjæl og skriv så. Lad være med på forhånd at have ambitioner om, hvad og hvordan du vil skrive, sæt dig i stedet for roligt ned og lyt til det, der gerne vil skrives gennem dig.

Det kan være langt lettere at lytte og høre den indre stemme, når det er mørkt udenfor. Eller når sneen har lagt en dæmper på lydene. Vinteren har masser af rolige rum, som vi kan koble os på og når vi går ud i naturen, kan vi lade os inspirere af processerne der. Træerne, som står nøgne hen. Lyttende. Afventende. Der er ro. Energien er gået i rødderne.

Stil gerne spørgsmål til de tomme siderne

Lad ordene transportere dig og rejs så indad for at møde de ord, historier og fortællinger, som allerede bor i dig eller som gerne vil skrives gennem dig. Hvis du ikke umiddelbart kan mærke noget eller du føler, du er for meget oppe i hovedet, så stil i stedet spørgsmål til de tomme sider og den skrivelængsel, der forsigtigt kalder på dig dybt indefra. Hvad mon der gerne vil skrives gennem mig?

Inviter Kilden og tag imod

Giv tid og lad svarene komme til dig. Inviter dem på samme måde, som du kan invitere Kilden og kærligheden. Gør dig åben og stil dig undrende overfor det, du mærker og fornemmer uden at ville det anderledes. Og når du hører noget, fornemmer noget, så begynd at skrive det.  Forestil dig, at du tager imod. Du er nærmest som en skrivende diktafon, der blot skriver det, du hører.

Aftensiderne kan hjælpe dig med at finde ro

Prøv eventuelt aftensiderne, hvis du vil finde ro og fordøje det, som dagen bragte. Lad ordene vise vej og læg det fra dig, du ikke længere kan bruge til noget. Det er som om vi gennem aftensiderne rydder op i dagen, der gik og skiller os af med det, der ellers ville have sat sig som uro og stress og noget, der måske kunne have gjort, at vi har svært ved at falde i søvn. Vi bliver færdige med dagen og vi gør os klar til at gå ind i aftenen på en roligere og mere fredfyldt måde. Efterfølgende har vi måske lyst til at sidde lidt i meditation. Men under alle omstændigheder giver aftensiderne ro og samtidig holder de os til os skriveilden. De minder os om, at vi er skrivende mennesker, som gennem ordene kan finde klarhed, retning og døre, som ikke fandtes før.

Når vi skriver, skaber vi åbninger. Vi skriver vores vej og opdager, at vejen skriver os.

Skumringstimen og livsfloden, skriv dig ind

Selv bruger jeg skumringstimen, den magiske bro mellem dag og nat, til at sætte mig med det, der er. Jeg søger roen, møder stilheden og skriver aftensider og/eller mediterer. Det er en godgørende måde at forlade dagen og sige tak på. Det er som om det er lettere at genskabe forbindelse til sjælen på netop det tidspunkt, hvis man altså skulle være faret lidt vild i løbet af dagen. Jeg skriver mig ind og forestiller mig, at jeg vender tilbage til livsfloden, der bruser i min sjæl.

Forestil dig, at din livsflod rummer alt det, du har brug for. Den løber som en åre dybt i dig og den fører dig af sjælens vej, hvis du blot sætter dig ved den, lytter til den og flyder med den gennem landskab og årstider. Det er her, du finder ro og det er her, du forbinder dig. Hør vandets rislen, den lindrende lyd af livets dråber, der flyder som en evig strøm mod havet. Selvom der kan være stærke strømme, vandfald og underlige aflejringer og små kilder, der fører i alle mulige og umulige retninger, så er der en hovedåre, som du trygt kan stole på. Den kalder altid på dig med hviskende stemme. Lyt til flodens sange og fortællinger og genfortæl dem til dit hjerte, når du bliver i tvivl. Det er her, din egen livssang findes. Vend tilbage igen og igen og glem ikke, hvor floden er. Den løber dybt i dig selv.
Citat Ørnen – fra min egen skriverejse, september 2015 – Lene Frandsen

solhvervscirklen

Find indre ro og varme i det nye år gennem ord og skriverier. Solhvervscirklen starter den 5. januar og der er stadig ledige pladser.

Kom med i Solhvervscirklen og genfind din skriveglæde. Find ro, fordybelse og lad fortællingens kraft løfte og støtte dig på din skrivevej. Det er både sjovt, bevægende og lærerigt.

Solhvervscirklen er næste online skrivegruppeforløb for kvinder med skrivelyst og længsel. Du kan være med uanset alder, lad blot din skrivelængsel føre dig på vej.

I Solhvervscirklen forankrer vi os i vinterens energi efter solhvervet og finder samtidig ro og fordybelse gennem ordene. Skrivecirklen har bl.a. til hensigt at åbne op for skrivelængsel og vise dig, hvordan du tager imod og lader komme.

I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen. En nytårsgave til din sjæl

Solhvervscirklen er forankret i naturens visdom, vinteren efter vintersolhverv og årshjulet, måned for måned. Skriveøvelser og afsæt vil tage udgangspunkt i hver måneds kvalitet og ved at skrive dig ind i både årstiden og din egen kerne, vil du mærke større glæde, accept og forståelse for vinteren og dens gaver. Du lærer vinteren og dig selv at kende på en ny måde gennem din egne ord og den proces, der sættes i gang, når du møder op og skriver.

Du gør dig lydhør for din stille stemme og din sjæls sang

Solhvervscirklen starter den 5. januar. Forløbet foregår online og der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal deltage. Du skaber selv dit rum og den tid, hvor du skriver så det passer ind i dit liv. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

For kvinder med skrivelyst og længsel. Du er hjertelig velkommen.

Et kærligt, kreativt rum

Jeg er med som skriveguide i bjergene. Jeg holder et kærligt og nærende kreativt skriverum med næb, kløer og kærlighed og det gør jeg i henhold til Julia Camerons regler for den hellige cirkel. Vi værner om de små spirer, vi løfter og støtter hinanden og nyder godt af de fortællinger, vi hver især henter frem i forløbet.

Jeg byder på skriveafsæt og øvelser, som sætter din fortællerske i gang. Du får masser af skrivetips og ideer til, hvordan du kan folde din fortællerske ud og holde gang i skriveilden. Du lærer om den kreative proces og øver dig i at danse. I processen. Du opdager, hvordan alt kan skrives og skriveblokeringer opløses.

Fortællingens kraft og intentionens magi

Du oplever fortællingens kraft og intentionens magi. Du får masser af historiemedicin og vitaminer til dit indre eventyr. En ganske særlig skriverejse gennem vinteren og med lyset mod forår. Og eftersom Solhvervscirklen foregår online, kan du være med uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Tilmeld dig senest den 10. december og få ravnerabat

Du opnår ravnerabat (early rabat) ved tilmelding senest den 10. december. Forløbet starter den 5. januar og varer i 3 måneder. Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com

Invitation og detaljer finder du her eller ved at klikke på billedet ovenfor.

Kærlig hilsen
Lene

“Your soul knows the geography of your destiny. Your soul alone has the map of your future, therefore you can trust this indirect, oblique side of yourself. If you do, it will take you where you need to go, but more important it will teach you a kindness of rhythm in your journey.”
― John O’Donohue, Anam Cara

It’s not only tears and laughter, impulses and memories, that link us to our authentic wildness. By nature we are creative. Creativity flows through us like the blood in our veins. In our natural state we are writers, dancers, singers, poets and makers of art.

There are intutive knowings that we sometimes forget, but just beneath the surface of our daily lives they reside and come alive in our nightdreams.

We may have forgotten how to express it or we might stutter when we try, but the deep song of our authentic voice still resonates within.
– Judy Reeves –