Gaven

Det er tid til, at du tager hende til dig. Præcist som hun er. Det er tid til at forene alle hendes modsætninger, lys, skygge og kontraster. Det er tid til at se hendes sjæl. I accept af, at hun er ikke enten eller, men både og kan du byde hende op til dans og forsigtigt tage hendes liv i dine hænder.

Kom med mig ud under åben himmel i decembermørkets stille land og løft blikket mod stjernerne. Ser du Venus? Her står vi sammen og ånder vores liv i samklang med natur og årstid. Det er vinter nu og der er ikke andet, du skal gøre end at stå lige her og lytte til Venus, som synger sin sang for dig. Tonerne kender du, din sjæl kender dem og du falder til ro med din hånd hvilende på min hals. Mit krop sitrer i mørket, du hører mig pruste, ånde og ser dampen af mit åndedrag.

Der er virkelig ikke noget særligt, du skal gøre, du kan ikke tjene denne gave eller gøre dig fortjent til den ved flere anstrengelser. Du skal ikke gøre dig umage. Gaven er gjort af nåde og stille velsignelse og den er din, som den har været det hele tiden. Tør du nu tage imod? Træt i decembermørkets favn, forkommen af alle de mange tanker, som blander sig med reklamer, jingles og bjældeklang. Hvad er en glædelig jul?

Her, lige her, dybt i mørket kan du se klart. Et stjerneskud. En flok svaner på himlen over dit hoved. Du er stået op før dagen og venter nu på den første sprække af lys, sammen står vi her under stjernerne, lytter til Venus og venter på … fred, siger du og smiler underfundigt, men kære ven, det er jo freden, som venter på dig.

Magiske Morgensider, 17. december 2018
Fra min egen skriverejse

Blå vinternat

Ved Vintersolhverv – og dit solhvervsord

Der er et par dage til Vintersolhverv. En behagelig om end ubelejlig træthed melder sin ankomst og jeg mærker en impuls til at være langsom. Det er som om krop og sjæl bare trækker i den retning, vel vidende at dette tidspunkt på året er skabt til restitution og hvile. Det indre energiarbejde kalder, jeg har nu fået mit solhvervsord og om et par dage fejrer jeg Vintersolhverv på samme måde, som jeg har gjort det de sidste par år. Alene. Á Lene.

Jeg bruger dagen for Vintersolhverv til at gøre status på året, der gik og samle op. Jeg samler det op, som jeg ønsker at tage mig videre ind i det nye år. Så tager jeg på trommerejse (alene), jeg konsulterer mit kraftdyr og andre frænder og siden skriver jeg igen, nu lidt klogere og vejledt af mine åndelige hjælpere.

Måske dukker der en fortælling op. Måske er der nogle presserende spørgsmål, jeg har brug for at nedfælde. Uanset hvad, tager jeg imod det, der dukker op og nyder i det hele taget at være nærværende med mig selv og mit skrivearbejde netop ved Vintersolhverv.

Nytårsmanifest

Det er også ved Vintersolhverv, at jeg ligeså stille begynder at forberede mit nytårsmanifest for det kommende år. Det arbejde, jeg gør ved Vintersolhverv er med til at skabe grobund for både mit nytårsmanifest og året, der kommer.

Jeg vander og gøder jorden med mine ord. Jeg gør mig klar. Og jeg tænder lys i mørket.

For mig er skriverejsen en spirituel vej og måde

Jeg er begyndt arbejdet, ligeså stille nedfælder jeg ord og sætninger i det dokument, der skal være til at skabe fundamentet i mit nytårsmanifest. Det er et energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger jeg bevidst ordene og deres energi.

Jeg inviterer fortællingens kraft ind i mit skriverum og det har vist sig at være en både ganske vidunderlig og også magisk måde at arbejde spirituelt på. Men skriverejsen er  meget mere end det, det er også en kime til min kreativitet og skriveglæde.

Vi er skabt til at skabe!

Det er min måde at være skabende kvinde på, jeg er fortællerske i hjertet og intet giver mig større glæde end at skrive og skabe fortællinger. Og ofte skaber fortællingerne mig.

Solhvervsord

Inspirationsbrev ved Vintersolhverv og en skriveøvelse

Ved Vintersolhverv udsender jeg mit sidste inspirationsbrev inden jul og her deler jeg en skriveøvelse med dig, hvis du har fået lyst til at finde dit eget solhvervsord og måske arbejde mere bevidst med skriverejsen eller the path of writing i 2019.

Det er mit håb, at du vil finde både inspiration og styrke i arbejdet med at finde til solhvervsord og har du lyst, kan du jo lade det skrive- og energiarbejde, du begynder her eller måske fortsætter her, danne grobund for dit helt eget nytårsmanifest.

Inspirationsbrevet udsendes med skriveøvelsen den 21. december ved Vintersolhverv og er du ikke tilmeldt, kan du gøre det i linket her.

Inspirationsbrevet er nu udsendt, så vil du gerne finde dit solhvervsord og bruge skriveøvelsen til det, finder du den i linket her. Værs’go.

Gaven og de magiske morgensider

Den lille fortælling om gaven, som jeg delte med dig allerførst i blogindlægget her, er den tekst, der kom til mig forleden morgen, da jeg satte mig ned og skrev morgensider. Magiske morgensider vel at mærke.

Jeg tænder mit skrivelys og sætter ord på det, der rører sig. Og selvom det er en afstikker fra Julia Camerons oprindelige ide med morgensiderne, som du bl.a. kan læse om i hendes bog Kreativitet, er det mig en stor glæde at kunne proklamere, at min version ”Magiske Morgensider” virker som katalysator for både eventyr og magisk vejledning.

Lidt har også ret

Mine magiske morgensider er en kime til skriveglæde for min indre fortællerske, fordi jeg bevidst møder op med en intention om at tage imod ”dagens eventyr”, hvad end det handler om. Som fortællerske og skrivende sjæl gælder det om at finde en vej og måde, som virker. Noget, som pirrer dig og holder dig til skriveilden. Og der er en essentiel ting, du kan tage med dig, hvis du overvejer at gøre noget ved den skrivelængsel, der bølger i dit bryst: Lidt har også ret.

Vi tror vi skal feje livet af bordet og rydde kalenderen, hvis vi vil skrive og derfor forkaster vi ideen, fordi vi ikke kan finde tiden. Forkert! Og i øvrigt er tidsmangel ofte en undskyldning fra frygtens lejr. Vend i stedet det hele lidt på hovedet. Lad tiden finde dig.

Det virker, når du virker

Vil du høre en sød hemmelighed, måske den sødeste af dem alle? Det virker, når du virker. Så hvordan virker du og hvordan kan du gøde jorden, så også du kan skrive, give din indre fortællerske ordet og folde ud?

Lidt har virkelig også ret – du skulle bare vide!

Når jeg holder de intuitive skriveworkshops i min skrivestue, bliver kvinderne ofte forbavsede over, hvor meget man kan nå at skrive på bare 30 minutter. Det er faktisk ret vildt. Nogle sidder tilbage med små færdige eller halvfærdige fortællinger, forunderlige digte og rørende ord. Når vi lærer at sætte fri og åbne op, skal vi ofte blot holde pennen og tage imod. Vi skaber rum og åbner op, øver os og bruger gerne nogle ritualer, som giver mening for os.

Karoline, som deltager i Fortællersken skrivecirkelforløbet lige nu, beskriver det således:

”Der opstår en helt særlig magi når vi skriver på denne måde, hvor ordene får lov til at komme som de vil. Noget af fortænktheden opløses og noget andet opstår (noget sjæl muligvis). Og det skøre er så, at man ofte bagefter sidder og ikke helt forstår fortællingerne, og på en måde er inviteret ind som førstegangslæser til det, der netop er løbet ud af ens egen pen. Jeg er så taknemmelig over det alt sammen.”

Førstegangslæser til det, der netop er løbet ud af ens egen pen

Førstegangslæser til det, der netop er løbet ud af ens egen pen. Jeg smiler ved ordene og er glad og taknemmelig over, at Karoline har fået lov til at opleve det i Fortællerske forløbet. Hun har været med to gange og pludselig skete dér noget. En række fortællinger kom til hende, som nu skal udgives og blive til en bog. Det er vel ganske magisk!

Selvom det sjældent handler om produktet

For det, der sker i den kreative proces, når vi møder op, åbner os og skriver i livet, handler som udgangspunkt sjældent om bøger eller andre produkter, med mindre du da ser dig selv som produktet.

Det handler om at lære at give slip og tage imod, at åbne op og lade fortællingens kraft virke gennem os.

Fortællersken og tilladelsen

Det er den læringsproces, jeg har bygget Fortællersken skrivecirkelforløbet op omkring og det glæder mig stort, når kvinder som Karoline får den vilde og magiske oplevelse, det kan være at skrive sig ind og tillade sig selv at blive fortællerske.

Tillade sig, spørger du måske? Ja, for efterhånden kan jeg med vished i sjæl og hjerte sige, at langt de fleste kvinder med skrivelyst og længsel har en veludviklet fortællerske bag alt det, der står i vejen. Frygt, modstand og indre censor. Manglende tid og andre gode undskyldninger for ikke at følge skrivelængslens kald. Når vi lærer at møde og skrive i livet, med alt hvad det indebærer, så opdager vi magien mellem linjerne og i processen.

Processen er nøglen.

Skriverejsen kan bringe mange gaver med sig, afhængig af, hvad din intention er. Men ærer du din intention, møder du op og skriver, er du parat til at hengive dig til processen og er du indstillet på, at disciplin skaber magi, så er der næsten ingen grænser for, hvad du får lov til at opleve gennem ord og skriverier. Og så opstår der ofte bøger eller i hvert fald manuskripter til bøger i processen på en måde, som vi slet ikke havde regnet med. For vi kan ikke regne den ud og vi kan ikke tænkte os til det.

Vi er nødt til at skrive os ind!

Snart er det Vintersolhverv

Der er et par dage til Vintersolhverv. En behagelig om end ubelejlig træthed melder sin ankomst og jeg mærker en impuls til at være langsom. Det er som om krop og sjæl bare trækker i den retning, vel vidende at dette tidspunkt på året er skabt til restitution og hvile. Det indre energiarbejde kalder, jeg har fundet mit solhvervsord og om et par dage fejrer jeg Vintersolhverv på samme måde, som jeg har gjort det de sidste par år.

Efter Vintersolhvervsfejringen samler jeg trådene, formulerer mine intentioner for året, der kommer og gøder vinterjorden til det, der skal komme.

Jeg sætter ord på mine håb, mine drømme og det, jeg har intention om. Jeg skriver mig ind i det, der skal komme og jeg vander og gøder med mine ord.

En del af mit nytårsmanifest handler selvfølgelig også om mine planer for min undervisningsvirksomhed i 2019 og de skriveworkshops, skrivecirkelforløb og eSkrivekurser, jeg ønsker at tilbyde dig. Jeg finjusterer allerede eksisterende forløb og jeg skriver mig ind i nye.

Flere nye ideer og tiltag undervejs, men de har alle grobund i eksisterende forløb og er skabt af de tråde og af den læring og erfaring, jeg som underviser har høstet gennem de sidste fire år. For det er jeg dybt taknemmelig.

Woman snow woman

Hvis du vil skrive med mig i 2019

er du så hjertelig velkommen. For måske har du intention om, at 2019 skal være året, hvor du møder op og tager din skrivelængsel alvorligt? Fra et nyt sted i dig selv, fordi du er anderledes nu og fordi du har en intention?

Den 9. januar stævner Fortællersken ud, det næste skrivecirkelforløb. Der har været stor søgning og efterspørgsmål på forløbet og alle pladser er nu udsolgt. Det glæder mig meget og jeg har derfor sat endnu et forløb af Fortællersken i søen, som starter den 5. marts 2019. 

Den indre rejse forår

STORY CIRCLE, den indre rejse

Alternativt kan du booke din helt egen skriverejse fra vinter til forår på eSkrivekurset Story Circle, den indre rejse (forår). Forløbet starter den 5. februar og du får ravnerabat ved tilmelding senest den 5.1.

Story Circle, den indre rejse, forår, er et nyt eSkrivekursus, der på samme måde som Vintercirklen, den indre rejse, tager dig med på fordybelsesrejse i ord og fortællinger.

Tid til fordybelse. Tid til at drømme, dvæle og hvile. Og til at sanse de små spirer, der ved Imbolc ser dagens første lys. Her mærker vi den første længsel efter forår og skaber rum til det, der skal komme. Uden hastværk i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Forberedelser er en vigtig del af energiarbejdet. De tidspunkter, hvor ikke alt er formgivet endnu, men hvor vi sanser og forbereder det, der skal komme. Det gør vi så fint via ordene på skriverejsen og ved at fordybe os.

Story Circle, den indre rejse – du finder invitation og detaljer i linket her

imbolc-intuitiv-skriveworkshop

Intuitiv skriveworkshop i anledning af Imbolc og i lysets tegn
finder sted her i Skrivehuset v. Ringsted
Lørdag den 2. februar kl. 10-16:30
Jeg har i skrivene stund 4 ledige pladser omkring skrivebordet.

Du finder invitation og detaljer i linket her.

Fortællersken

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om. 

Fortællersken er et online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel.

Nyt hold starter den 5. marts 2019
Varighed 4 måneder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: