De store følelsers ord

”You think you can avoid pain, but actually you can’t.
If you do, you just get sicker or you feel more pain.
But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.”
– Sue Monk Kidd –

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Og det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. Af frygt.

Hende, der bare er og giver udtryk for sin sjæl

På skriverejsen og i skrivecirklerne, som bl.a. tilbyder dig i Fortællersken-forløbene og på eSkrivekurserne i pagt med årshjulet lærer vi efterhånden at tage den undertrykte del af os selv tilbage.

Hende, der bare må danse, synge og  give udtryk for sin sjæl. Fordi hun kan og fordi det er ved at løbe over. Hun kan ikke længere skjule det eller skjule sig. Hun må give udtryk for sig selv, sine følelser, sin sensualitet og seksualitet og kaste det bort, som før begrænsede hende.

Det sker gradvist i processen og delvist gennem fortællingens kraft, hvis hun altså er fortællerske og det er de fleste kvinder faktisk, tro det eller ej. Hun bor bag skrivelængslen, din indre fortællerske.

Hun dypper pennen i sin egen sandhed

Hun får øje på detaljerne, fortællingerne bag det tilsyneladende og efterhånden får hun også tillid til fortællingens kraft og sin egen kraft som fortællerske. Hun dypper pennen i sin egen sandhed, det vilde, det stærke, det glade og det sørgelige. Hendes fortællinger rummer alle toner og farver. Hendes fortællinger er både abstrakte, symbolske, eventyrlige og helt nede på jorden kvindelige.

Hendes fortællinger rummer hende og lærer hende at stå ved sig selv. Og de viser ofte hvordan.

Og glem ikke skriveglæden! 

“Jeg elsker vist at skrive”, udtaler mange af kvinderne, mens de er på skriverejse og lader fortællingens kraft, historiemedicin og kreativitet risle gennem sig.

Et helt særligt sted

I de skrivecirkelforløb, jeg tilbyder, er vi med det hele. Og vi lærer hinanden at kende udenfor den kontekst og uden de roller og masker, som vi ellers færdes i og med. Der opstår et vakuum af kreativ frihed og et sted, hvor den dybeste sårbarhed rummer den største styrke.

Gør det selv, skab dit særlige skrivested og magiske rum

Men du kan også sagtens skabe et rum af kreativ frihed, sårbarhed og rummelighed til dig selv og det vil jeg varmt anbefale dig, at du gør, hvis du har skrivelængsel og dér er jord i din ord.

Læs gerne “Illusionen og intuitiv skrivning”, hvor jeg fortæller mere om, hvordan du kan gribe det an.

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger handler om alt mellem himmel og jord, som Kristen Roderick så fint udtrykker det i citatet herunder. De handler om at være kvinde.

First menstruation, coming of age, committing to a life partner, becoming a mother, losing a loved one, facing a serious illness, moving to a new home, entering midlife, becoming an elder… Living inside these experiences are stories of love, loss, fear, and courage – moving us from one phase of life into the next.

We are the wisdom of these stories – often told in hushed whispers in coffee shops, across the kitchen table, or in the bathroom at work. As we give them the credence they deserve, they are no longer stolen moments in hidden doorways, but valued for what they really are – keys to our locked wisdom, guiding us through the many transitions of our lives. Our stories stitch us back together, remind us that our Truth is always our greatest strength, and bring us closer to the women we’ve longed to be – found at last.
– Kristen Roderick – 

Vores fortællinger heler og minder os om vores sjæls sandhed

Bedre og mere tydeligt kan det næppe siges. Vores fortællinger syr os sammen igen, de healer, sætter plaster på, kysser sårbare steder, gør sår til ar og minder os om, at vores sandhed altid er vores største styrke  Fortællingerne bringer os tættere på at blive de kvinder, vi har længtes efter at være.  De minder os om det, der er sandt for os, det, der gør os godt og det, vi er skabt til at være. Fortællingerne hjælper os med at finde hjem.

Vi kommer hjem gennem det, der står i vejen

Vi kommer hjem og det gør vi gennem alt det, der står i vejen. Og på skriverejsen sker det, når vi følger vores skrivelængsel, møder op og skriver. Det, vi støder på undervejs og ikke mindst de store følelser, er vejen. Vi skriver det, vi dypper pennen i det og giver udtryk for det.

Det er her, at vi lærer de forskellige stationer på skriverejsen at kende og øver os i at danse i processen. Der er opture og nedture, flod og ebbe. At skrive i pagt med årshjulet giver en ekstra dimension og en følelse af dybere forankring med det, vi er en del af. Naturen og den naturlige cyklus.

Energien_skrivning

Vi skriver i livet

Jeg har sagt det før og jeg vil gentage det igen og igen. Vi skriver i livet. Vi dypper pennen i det, der er, uanset hvad det handler om.

Når vi møder op og skriver, uanset om vi er alene på skriverejse eller for en tid er med i et skrivecirkelforløb, er omstændighederne i vores liv ikke til hindring for, at vi kan være med og skrive. Tværtimod. Vi dypper pennen i det, der er og er med det, der er.

Livet kommer i vejen, javist. Men det, der står i vejen, er som bekendt vejen.

Når skrivning er terapeutisk

Her er skrivningen også terapeutisk, fordi vi giver os selv lov at sætte ord på og sige det, som det er. Uden omsvøb. Det svære, sørgelige, det uforståelige og uvirkelige.

Begiv dig af sted med nysgerrighed og undren

Kære ven, skønne kvinde, skriv i livet og lad fortællingerne overraske dig undervejs. Og det gør de altid, fortællingerne.  Tag ikke noget for givet, men begiv dig af sted med nysgerrighed og undren.

Alt er tilsyneladende og hvis du virkelig ønsker, at det skal være sådan, så får du hjælp fra alle mulige og umulige steder – også gennem fortællingens kraft.

Når det smerter og bekymringen danser

Når vi skriver i livet, kan vi bruge alt som blæk. Og bruge er et underligt ord her, for egentlig handler det mest om at dyppe pennen i følelsernes farve og lade dem skrive. Fortælle og lade sig udtrykke.

Noget af det sværeste for mig har altid været at skulle lægge bånd på mig selv. Især når jeg var virkelig ked af det og bekymret. Jeg får lyst til at synge, danse og skrige, råbe og græde de voldsomme følelser. Jeg har brug for at give udtryk! Men det gør man jo ikke. I hvert fald ikke her på disse breddegrader.

Papiret lytter

Efterhånden har jeg lært at sidde med følelserne og være med dem, men jeg har også lært at skrive fra dem. Og det er som udgangspunkt ofte den slags skriverier, jeg ikke deler med andre, men som jeg blot giver til papiret. Papiret lytter. Og jeg lytter til mig selv. Giver mig selv lov til at give udtryk uanset, hvad det handler om og hvorfor.

Følelser vil føles og de vil også gerne skrives

Følelser vil føles. Men de vil også gerne skrives. Og det er præcist som Sue Monk Kidd siger det i citatet indledningsvis:

”You think you can avoid pain, but actually you can’t. If you do, you just get sicker or you feel more pain. But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.” – Sue Monk Kidd –

Lad de store følelsers ord skrive.

Kærlig hilsen
Lene

Læs også gerne:
Frygten hører med

Fortællersken

Fortællersken – din vej til intuitiv skrivning fra sjæl og hjerte

Vil du lære det? Øve dig og gøre det med mig som skrivemor på sidelinjen og i et rum, som holdes i kærlighed og i henhold til Julie Camerons regler for Den Hellige Cirkel?

Så kom gerne med i Fortællersken,ken som starter den 1. februar. Fortællersken er et online skriveforløb for kvinder og her får du en grundlæggende introduktion til intuitive skrivning. Du lærer at skabe rum og åbne dig for fortællingens kraft og du får rig lejlighed til at lære din indre censor at kende, for hvad den egentlig er. Og tro mig, det er en god ting!

Vi skriver i livet

Du lærer, at vi skriver i livet. Og du lærer hvordan du kan gøre det, så du bruger de følelser og forhindringer, som opstår undervejs. Det, der står i vejen, er vejen og i Fortællersken lader vi det skrive og fortælle, så det ikke bremser os, men derimod skaber grobund for veje videre.

Øvelse og beginners mind

Du får rig lejlighed til at øve dig og i bedste mindfulness stil med ”beginners mind” som et af principperne, kan du vælge at starte helt forfra og begive dig ind i den første kreative fase med åbenhed, nysgerrighed og undren. Jeg viser dig gerne hvordan.

Læs mere om Fortællersken i linket herunder. Og er det eventyret, der kalder og hvis du allerede har erfaring med at skrive på trods af frygt, indre censor og usikkerhed, så er Fortællersken II Eventyret også en mulighed. Det er en selvstændig fortsættelse på Fortællersken II og her inviterer vi eventyrets kraft med på skriverejsen.

Lad ikke din indre censor få det sidste ord. Giv hellere ordet til din indre fortællerske, hun har gaver med til dig.

Kærlig hilsen
Lene

Fortællersken

Fortællersken I 

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 1. februar 2010

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Et helt igennem sublimt forløb, som jeg har deltaget i to gange
og som har lært mig at skrive❤️✍️
– Forfatter Karoline Hedegaard Brander –

FORTÆLLERSKEN I – Klik for invitation og detaljer

Fortællersken II - Eventyret

Fortællersken II – Eventyret

Online skrivecirkelforløb for kvinder
Holdstart 15. januar 2020 – alle pladser er optaget! 

Skriv til mig på skrivehuset@gmail.com, hvis du allerede nu vil sikre dig din plads på næste hold, som starter i sensommeren (ultimo august).

Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken. Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.

I Fortællersken II skal vi boltre os som fortællersker og nøgleordet er eventyr.

En eventyrrejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets arketyper
  4. Hverdagsmagi

FORTÆLLERSKEN II – Eventyret – klik for invitation og detaljer

 

2 thoughts on “De store følelsers ord

Add yours

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: