Vintersolhverv i maj

”Nu ved du det og med erfaring forankret i levet liv, er det blevet din visdom. Det er længe siden, vi to har stukket hovederne sammen, du formodede vel, at jeg for længst var forduftet? Jeg er jo en nattefugl og en af dem, man ofte forbinder med vinter og dybt mørke.”

”I går gik det op for dig, at det længe har været vinter indeni. Jeg er nået til Vintersolhverv, skrev du og snublede over egne ord. Helt forkert og i strid med naturen, tænkte du lettere bedrøvet, men følelsen ville ikke forsvinde. Den insisterer. Nu ser du så mig komme flyvende i daggryets time. Endelig åbner du dig for sprækken,

”Mere rolig nu, det gør dig i stand til at lytte bedre og skærpe dine sanser. Den tilstand er det ideelle udgangspunkt for subtile forandringer og drømmefrø.”

”Natten trækker følehornene til sig. Månen er tæt på at være fuld. Se på hende og lyt til hendes visdom, i den perfekte cyklus er hun i stand til at lade sig fylde helt dog uden at skvulpe over. Præcist dér, hvor fuldendelsen danser, giver hun slip og går herefter ind i sin aftagende fase. Uden modstand, ja nærmest yndefuldt og… ”

Jeg stopper brat, for jeg har opdaget en blækklat på min skrivefinger. En mystisk tatovering som forveksling ligner … et vildsvin!

Vi ler, Uglen og jeg. Så hun er her også i dag, ja man ved aldrig helt, når man til ords går den vej. Det gør jeg ofte. Det er min yndlingsvej. Her følger jeg mig hjemme.

”Har du forstået budskabet” spørger min læremester alvorligt, ”der er jo ikke så mange linjer tilbage.”

Jeg nikker, ”ja det tror jeg. Og jeg er glad for din visdom, Cailleach-oidche, er den jeg behøver allermest nu.”

”Du må gøre den til din egen” siger hun prompte, ”den slags visdom kan kun høstes gennem erfaring!”

”Det ved jeg, Ugle, men jeg er jo menneske. Og mennesker glemmer!”

”Åh ja!” Hun sukker, Uglen. Bag hende sejler månen som et himmelskib og kaster lys på det, der før lå i mørke. Jeg lytter og kan nu endelig høre hendes sang.

” The less you speak, the more you hear.”

Når stjernerne står i en særlig vinkel og fuldmånen nærmer sig fuld. Når uglen flyver ind i daggryets time og taler med stemme af guld. Så ved hun det. Lyset er tilbage. Det er Vintersolhverv i maj.

Magiske morgensider, 6. maj 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen

Between Stories _ Det magiske landkort

Nye skriverejsende på online forløbet Between Stories, Det Magiske Landkort?

I dag er sidste chance for tilmelding, vi starter i morgen den 7. maj!

Between Stories – Det magiske Landkort

eSkrivekursus for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Starter 7. maj 2020

Forløbet foregår udelukkende online!

Between Stories, det magiske landkort er et eSkrivekursus for dig, som står i et mellemrum eller på en tærskel i livet. For dig som er “between stories”.

Det er for dig, som ønsker at lade dit skrivearbejde blive en del af din spirituelle vej og måde og som har brug for at finjustere kursen og skrive et nyt landkort på den indre rejse.

Lad dit skrivearbejde være sjælearbejde

Between Stories, Det Magiske Landkort – klik her for invitation og detaljer

TILMELDING BETWEEN STORIES, DET MAGISKE LANDKORT

Owl in the night

Når stjernerne står i en særlig vinkel og fuldmånen nærmer sig fuld.
Når uglen flyver ind i daggryets time og taler med stemme af guld.
Så ved hun det.
Lyset er tilbage.
Det er Vintersolhverv i maj.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: