Mellemstykket

Det er som om tiden står stille på vejen gennem Birkeporten. Det er umuligt at skynde sig, mine skridt er langsomme og nærmest dvælende, inden de rammer jorden. Kviste kvaser under mine fødder og snegle skynder sig væk. Over mig danser birketræernes grene og de hjerteformede blade messer en sang: Let go. Let go. Let go.

Med min intention i hjertet går jeg de sidste skridt gennem porten og står så på den anden side. Herfra er gennemgangen næsten usynlig og jeg har på fornemmelsen, at der kun er én vej at gå igennem. Jeg stopper op for at mærke efter. For noget må vel være forandret nu, i mig, omkring mig efter den hellige passage og træernes sang. Ord som stadig synger i mine ører: Let go.

I samme sekund rammer en pil af sorg og tomhed mig. Gaven ved en ny begyndelse synes tabt. Jeg føler mig desorienteret og træt ved tanken om at skulle fortsætte min færd ind i Uvishedens Land. Men jeg må vel fortsætte med at gå, på hovedvejen venter hesten Each på mig og …

”Hør, hvor skal du hen i den fart?” hører jeg en stemme sige. ”Du er kun lige gået igennem Birkeporten. Du må give tiden tid til at synkronisere. Nu er det tid til en pause.”

Han er kat. Foran mig på stien står han med rejst hale og sortgrå pels. Et udfordrende udtryk står malet i hans fjæs. Irritationen bølger gennem mig og sender skumsprøjt af frustration ud i æteren.

”Pause!? nærmest hvæser jeg, det går absolut ikke! Jeg har en aftale med en hest ude på den store vej.”

”Each ja”. Katten ler højt og finder tilsyneladende stor morskab i vores rendezvous. ”Men hun dukker først op, når du kommer. Ikke før, ikke siden. Ved du ikke, at Universet holder dig i en særlig venteposition, indtil kysten er klar. Snart vil veje åbne sig, men lige nu … pause. Selv heltinder har brug for hvile og tid til at lade det hele bundfælde sig. ”

”Mit navn er Kato og jeg er din frænde på dette vidunderlige mellemstykke. Se dig omkring, er her ikke smukt? Jeg vil foreslå, at vi går en lille tur sammen. Lige hernede bag fyrtræerne er en frodig lund med grønt græs og udsigt til himlen. Her ligger jeg ofte og slapper af og du er inviteret til at gøre det samme.”

Så ser han på mig med gule katteøjne og åbner mit hjerte:

You’re trying too hard, my dear. Try easier.

Magiske morgensider, 29. juli 2020
Fra min egen skriverejse, Lene Frandsen (c)

Fortællersken læser højt: Lyt med og lad fortællingen kysse dine ører

WomanForest

Hjælpere og frænder

Ofte bliver der inviteret hjælpere ind i fortællingerne. Det sker nærmest af sig selv. Og det er her, at fortællingens kraft virkelig viser sin styrke. Ganske ofte er det dyr, som træder i karakter, men det er også gudinder og energier, som vi opdager, at vi kan påkalde os og forbinde os til. Det sker ofte helt af sig selv, når vi hengiver os til skriverejsen og begiver os på vej. Så dukker de op. Hjælperne. Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:

“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”

Det var kattens

Kattens visdom handler bl.a. om ikke at være fikseret på et bestemt udfald. Det, man på engelsk ville kalde detachment. Derfor dukker katten ofte op, når vi krampagtigt holder fast i en bestemt overbevisning eller udfald og beder os om at lette lidt på låget og give slip. Lad være med at stå i vejen for dig selv, siger Katten.

Hvor kommer de fra?

Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Når vi skriver, får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker.  Vi vågner.

Den mystiske kraft

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs.

Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Between Stories _ Det magiske landkort

Between Stories – Det magiske Landkort – Høst

Online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Nyt hold starter den 7. august 2020

De indre landskaber

Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling.

Det skal vi lege med på mit eSkrivekursus Between Stories, Det Magiske Landkort, som starter den 7. august.

Her får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.

Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?

Så kom og vær med på Between Stories, Det Magiske Landkort. Vi starter den 7. august, når de lyse nætter ender.

Kunsten at eje sin historie

Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.

Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Between Stories – Det Magiske Landkort – Høst
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler

Start: 7. august 2020
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 950,-

Beløbet er inklusive moms

som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.

Der er ikke bestemte dage eller tidspunkter, du skal kunne deltage. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i dit liv og din sommer.

Tilmeld mig Between Stories, Det Magiske Landkort, Høst

Klik på link ovenfor for tilmelding.
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.

Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.

KLIK HER FOR INVITATION OG DETALJER

Cat

Your’re trying too hard, my dear. Try easier.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: