Cailleachs bryg

”Du har glemt at tænde dine skrivelys!”

”Nej, jeg har pustet dem ud. For flere timer siden.”

”Åh, så det har du. Og så tror du, at du nu kan fange den tråd, du ikke rigtig fangede for et par timer siden og gøre noget med den? Uden at gøre det, som forbinder dig? Dine ritualer. Dine skrivelys?”

Jeg ryster på hovedet og griber ud efter tændstikkerne. Ryster æsken og lytter til lyden af små stikker, der nænsomt rammer hinanden. Jeg skyder låget til side og fisker en tændstik ud. Den stryges, der dufter af svovl og ilden fanger vægerne på skrivelysene. Nu brænder de. Igen. Jeg hører mig selv sukke.

”Egentlig ville jeg jo bare citere dig for det, du sagde til mig lige før. Det var så fint. Så inderligt og lige på kornet, du ramte mig dér, hvor jeg er og du gav udtryk for min længsel. Du gjorde det gennem mig og jeg lod det skrive.

Hun nikker og drikker af den kaffe, der nu er blevet kold.

”Skal jeg sige det igen, så du kan skrive det ned? Er det sådan, du tænker at det skal være?”

Latter, latter som lyd af fuglevinger. Sorte vinger, der kildrer min sjæl.

”Det er vist faldet til jorden” erkender jeg. Sådan kan en fortælling absolut ikke starte.”

”Her er det så, at jeg med løftet pegefinger må afbryde dine tanker. Du har ingen anelse om, hvordan fortællinger og eventyr kan starte. Du tror, du ved, at du har afdækket alle muligheder. Nu lader du så den falske vished overbevise dig om, at det er omsonst. For sent. Sandheden er en anden. Vi er kun lige begyndt. Mulighederne er mange. Det er intentionen, som er magisk.

Så siger hun det igen. Siddende overfor mig på den anden side af bordet i skrivestuen. Lyset danser i horisonten, lyset brænder i tinstagerne.

Hvad nu hvis din sjæl kender vejen og ved, hvad der vil skænke dig sindsro og glæde i livet? Hvis livsfloden flyder en gylden sti i dit blod og det eneste, du skal mestre er tilliden til din egen kraft og formåen? Hvis du brænder de falmede facitlister til livet og rejsen, som andre har påduttet dig og lader din egen vej komme til syne som sprækken af dagslys efter en lang nat?

Hvis du forstod, at din intuition er som et indre kompas, du kan lytte til, mærke og følge. Lad tvivlen synke til bunds som en tung sten og glid med bølgerne op på stranden. Thi snart kommer vinteren. Lad mig være din guide i landet gennem mørket. Jeg er ankommet. Navnet er Cailleach.

Sandheden er, at jeg allerede mødte hende i går. Det skete bare ikke på sædvanlig vis og sådan var det heller ikke her til morgen. Det forvirrer mig lidt. Har de magiske morgensider mistet deres magi? Er det ikke længere her, jeg høster dagens fortælling eller de vise ord? Er magien gået et andet sted hen og er det muligt for mig at følge efter den? Som en stalker i mørket? For jeg vil jo magien. Men vil den mig?

Kvinderne i Fortællersken II, Eventyret (nyt hold starter i slutningen af januar 2021) udforsker, om magi er et vildt dyr.

Er det mon sandt?

Der er mange spørgsmål og det er godt. Jeg stiller dem forsigtigt på papiret uden at forcere svar. Nu står de dér og slår rødder og jeg bevæger mig videre for at fortælle dig lidt om mødet i går. Det foregik på følgende måde:

Cailleachs bryg

På vej fra Samhain og ind i november støder jeg tilfældigvis på Cailleach, men intet er tilfældigt på denne vej. Dér står hun i sine mørke klæder og gør ikke særlig væsen af sig. Hun betragter. Hun ser. Således får hun også øje på mig, vores øjne mødes og sjælen ved.

”Så mødes vi igen” siger hun med muntert alvor. Først da får jeg øje på den. Gryden af støbejern, sort som natten og fuld af dampende bryg. Et par skridt frem, så fanger min næse den liflige duft. Noter af noget, jeg ikke kan sætte ord på. Og Mint. Og Ingefær.

”Er bryggen ved at være færdig” spørger jeg forsigtigt.

Hun ler højt og krager letter fra egetræet bag hende, som snart står uden blade. De fint formede grene, det krogede og vise kommer til syne nu. Det ved både ravne og krager, de sidder ofte i træet og taler med Cailleach og træ.

Hendes latter er svar nok. Men nogle ting er værd at vente på og sådan er det også med Cailleachs bryg.

”Var der andet, du ville spørge mig om?” Hun ser granskende på mig, for selvfølgelig er det mig, som kom forbi, ikke hende. Hun har været her hele tiden. Jeg er gæst.

”Du er mere end en gæst” irettesætter hun. Et smil slanger sig på hendes læber. ”Men jeg ved at du er kommet for at finde svar og få nye ledetråde. Du er en søgende kvinde. Så spørg løs. Hvem ved, måske er der noget at hente?”

”Kan du ikke bare afsløre det med det samme? Er der grund til gætværk? Du ved jo allerede.”

”Sådan foregår det ikke og det ved du også godt. Hvad har du på hjerte?”

Jeg sukker og siger det højt.

”Det er min intention at ære mit vinterrum. Og jo, det har jeg selvfølgelig også gjort de andre år, men i år har jeg mere brug for det end nogensinde før. Der er så meget uro i det ydre. Der er så megen frygt. Og selvom jeg har en intention om ikke at lade det få skovlen under mig, så er jeg jo et påvirkeligt væsen. Sensitiv til fingerspidserne. Jeg ser og hører alt. Og det jeg ikke ser og hører, fornemmer jeg et sted dybt indeni.”

”Så ligner vi hinanden til forveksling!” Mere letter. Jeg smiler, det gør godt at konversere med hende igen. Cailleach. Humoren danser mellem linjerne, selv når samtalen berører dybt alvorlige ting.

”Gør vi?”

”Ja. Kan du ikke se det? Nej, det har du nok lidt svært ved til tider, men det er blot fordi, at du ikke helt vedkender dig din kraft.”

”Tro mig, der er intet jeg ønsker mig mere end at vedkende min kraft og stå ved den, jeg er.”

”Heksen?”

”Nemlig! Men hun er ikke så let at elske, er hun?”

”Jeg elsker hende da af helt mit hjerte” svarer Cailleach uden tøven. ”Det kan du også lære. Og når du lærer det, når du har øvet dig og vendt tilbage til hende, igen og igen, så begynder det at ligne noget. Du forvandles.

Du er bærer af hendes kraft og du ser med hendes øjne og hjerte. Der er ingen adskillelse længere. Lad vinterrummet hjælpe dig med det. Lad det blive en del af din intention.”

Jeg nikker alvorligt. Så får jeg igen øje på gryden med dampende bryg, mine næsebor kildrer ved duften af det, hun har lagt til simring. Uden at spørge om lov, går jeg helt hen til gryden og lægger forsigtigt den ene hånd på kanten. Hurtigt trækker jeg den tilbage igen. Hånden. Den har brændt sig.

Jeg bliver stående og indsnuser duften, lukker øjnene og falder i staver. En meditation båret af røgen fra den dampende bryg. En stemme læser højt af et manifest. En intention. En stille, højtidelig og dragende stemme. Jeg lytter. Jeg kender den stemme. Den er min.

Min vinterintention

Jeg vil ikke afsløre min vinterintention for dig endnu. For måske har du brug for at sætte ord på din helt egen intention for den kommende vinter? Det inderlige energiarbejde, vi kan gøre i rodenergiens tid, en tid som allermest er skabt til hvile, restitution og til at nære den indre ild. Det, dér brænder i dig og det, som du brænder for. Det, der gør dig godt. Helt ind i sjælen og uafhængig af, hvad andre måtte synes om det.

Har du allerede en vinterintention?

Ellers kan jeg varmt anbefale dig at formulere en og lade den skrive i din bog. Det er kvinderne, som deltager i Vintersjæl også i gang med, det er indledningen på vinterens skrivearbejde og essensen af det rum, vi har taget i ed i skriveforløbet.

VINTERSJÆL – der lukkes for tilmeldinger ved midnat fredag d. 6.11

Om du kan du nå at være med i Vintersjæl, det inderlige skriveforløb for kvinder, som startede i søndags den 1. november? Ja, det kan du lige nå. Tilmeld dig blot senest på fredag den 6. november. Herefter lukkes endeligt for tilmeldinger.

VINTERSJÆL – Klik for invitation og detaljer
VINTERSJÆL – KLIK for tilmelding (senest fredag den 6. november)

FORTÆLLERSKEN I og II –
nye hold starter til januar 2021

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning

Nyt hold starter den 12. januar 2021
Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december

Find din skrivestemme gennem intuitiv skrivning og væk din indre fortællerske.

På skrivekurset Fortællersken I – Intuitiv Skrivning får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og inspiration til at finde din skrivestemme.

Du vil opdage, hvordan du kan vække din indre fortællerske til live i processen. Hun er den vise kvinde, hende som ved. Samtidig vil kurset give dig ideer og øvelser til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.

Over tid vil du opleve at det er terapeutisk ja endda healende at sætte ord på og finde din stemme. Det styrker dig indefra og giver selvtillid.

Et solidt skrivefundament

Fortællersken vil skænke dig et solidt fundament at skrive og fortælle historier fra. Du lærer om både intentionens og fortællingens kraft, disciplin, magi og hvordan vi kan skrive os gennem det, der står i vejen.

Her opløser vi skriveblokering, fordi vi ikke længere lader os bremse af frygt, modstand og indre censor. Jeg viser dig hvordan.

Du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte og lærer, at leg, lytning og øvelse skaber helt særlige åbninger.

Du får en indre forståelse af forskellen på tale- og lytteskrivning og du oplever, hvordan du efterhånden bliver en erfaren fortællerske, som bevidst kan påkalde sig fortællingens kraft og fange fortællingen bag processen.

Du lærer om tillid, du øver dig og får i det hele taget fin erfaring med den kreative proces og alle stationerne på skriverejsen. Og om glæden og vigtigheden af gode ritualer i forbindelse med dit skrivearbejde.

Du får en grundlæggende og givende introduktion til intuitiv skrivning.

Du introduceres til spirituel skrivning og får ideer til, hvordan du også kan forankre dig spirituelt i din skrivning.

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING – klik for invitation

Fortællersken II, Eventyret

Nyt hold starter den 28. januar 2021
Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. december

En eventyrrejse i 4. dele

  1. Heltindens Rejse
  2. Heksens Univers
  3. Eventyrets arketyper
  4. Hverdagsmagi

Fortællersken II er en selvstændig fortsættelse af Fortællersken.
Her inviterer vi eventyrets kraft ind i skriveprocessen.

Kan jeg være med, selvom jeg ikke har deltaget i Fortællersken I?

Selvfølgelig kan du det!

Selvom det kan være en fordel, at du har deltaget i Fortællersken I, Intuitiv Skrivning og lært den kreative cyklus at kende og fået den grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning, som du gør her, kan du sagtens springe direkte ind i Fortællersken II, hvis det er eventyret, dit hjerte banker for.

FORTÆLLERSKEN II, Eventyret – klik for invitation

Hvad nu hvis din sjæl kender vejen og ved, hvad der vil skænke dig sindsro og glæde i livet? Hvis livsfloden flyder en gylden sti i dit blod og det eneste, du skal mestre er tilliden til din egen kraft og formåen? Hvis du brænder de falmede facitlister til livet og rejsen, som andre har påduttet dig og lader din egen vej komme til syne som sprækken af dagslys efter en lang nat?

Hvis du forstod, at din intuition er som et indre kompas, du kan lytte til, mærke og følge. Lad tvivlen synke til bunds som en tung sten og glid med bølgerne op på stranden. Thi snart kommer vinteren. Lad mig være din guide i landet gennem mørket. Jeg er ankommet. Navnet er Cailleach.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: