Sjælevagten

“Take the higher road and choose the light.”

Det er Solsorten, jeg møder, da jeg fatter pennen og gør klar til morgenens rejse i Det Magiske Univers. At gå gennem porten er et bevidst valg, for fulgte jeg modstanden og lyttede jeg uroligt til den bølge af irritation, som skyller ind over mig på vej ind i skrivestuen, ville jeg ikke få skrevet ret meget. I stedet lader jeg pennen vise vej. Jeg skriver det, jeg hører og sanser. Bag irritation og modstandens jerntæppe.

Faktisk kan modstand være et frygtelig godt tegn, et pejlemærke, som viser dig, at her er noget på spil. Åh, du skulle bare vide! Det, du tager for gode varer og tolker som et tegn på umulighed, er i virkeligheden dit pas. Gå, kom nærmere, se, hvem der har sjælevagten i dag. Svøb dig i tillid og vid, at der er hjælp at hente. Skriv dig ind.

Så jeg skriver. I livet. Uanset vind, vejr og humør. Dom og formodninger lægges i en bunke udenfor porten til Det Magiske Univers. Ved porten står sjælevagten og visiterer mig. Han spotter enhver form for frygt og modstand og tager venligt imod det, der tynger og gør bleg.

Hvem Sjælevagten er, kan man aldrig vide på forhånd og han kan ligeså godt være en hun. Men du har gættet rigtigt i dag. Solsorten. En tilsyneladende helt almindelig fugl, som synger sin vej ind i sommeren. Mange tager ham for givet. En frænde, man møder overalt og som du muligvis ikke skænker en tanke.

Tag ikke den fejl, læg den fra dig igen, for Solsorten kan vise dig vej, han kalder fra porten mellem verdener, fra tusmørke og skumringslys. Når han dukker op, er retningen altid indad. Længslen er en nøgle. ”Følg din længsel”, synger han, ”lyt til sjælens dragende sang. Kom, følg mig gennem porten til dit indre magiske univers, der er ligeså virkeligt og tydeligt i dig som den ydre verden. Du skal blot øve dig på tilliden og på selve bevægelsen, det øjeblik, hvor du trækker tæppet til side og træder ind.”

”Drømme, myter og fortællinger. Alt det, du føler, din sanselige sfære. Her er stor sensitivitet en gave, her sætter du ord på det ubeskrivelige. Du lytter til sjælens sang og giver drømmene vinger.”

Da modstand og irritation ligger i bunken, leder sjælevagten mig gennem porten. Det er som om nogen skubber mig kærligt i ryggen, et puf og alt det, der stod i vejen, smelter som is på en sommerdag. Befriet for tankemudder og lav energi, lader jeg mine skridt gå vejen og pennen skrive ord. Et af gangen. Skridt. Ord. Skridt. Ord.

Sommermorgen på bare fødder gennem dug og hviskende brise. Træer, der rasler med blade og fugle, der synger. Sol bag skyer og skyer bag sol. Dufte, dis og dejlighed. Hvorfor havde jeg dog så stor modstand mod at gå herind? Jeg hører kvinde sukke, endnu engang var hun tæt på at lade sig narre og blive, hvor hun var. Trygt er dér jo i komfortzonen og i den sandhed, hun fik serveret. Bare tro på det her. Tro og gør som vi siger. Så bliver du lykkelig. Så bliver du hel.

Men hun blev hverken lykkelig og hel. Det er hun nu, det mærkes, da hendes skridt bærer hende over stien og videre ind i skovbrynet.

Hun takker Solsorten for at være sjælevagt for hende og hun synger sin længsel højt:

I dag længes jeg efter skønhed og dragende musik med tekster, som pirrer og rammer mig i hjertet. Musik, som matcher mine store følelser og som tænder den ild, en Fortællerske også har brug for. Et sted på stien brænder bålet. Jeg går derhen, mens Solsorten synger. Han er min sjælevagt i dag.

På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
5. juli 2021

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –

Kom, skriv med mig – Følg blot din længsel

På Skriveskolen for Fortællersker er din længsel din adgangsbillet. Du behøver ikke at have særlig skriveerfaring, ja du behøver ikke engang at formode, at du har en forfatter i maven. For skrivelængslen kan rumme så meget andet end bøger. Bøger er et produkt. Men på Skriveskolen for Fortællersker er processen nøglen.

Skrivelængsel kan paradoksalt nok være svært at sætte ord på. Det er som en dyb, spirituel længsel, der manifesterer sig gennem sproget. Og så fortæller vi os selv, at det må være fordi vi har bøger i maven og at vi er nødt til at give os i kast med at lære at skrive bøger, hvis vi skal gøre noget med vores skrivelængsel. Men selvom det ofte sker, at der opstår bogideer, digte, noveller og andre magiske manuskripter i skriveprocessen, så er det faktisk sjældent dér, skoen trykker.

Det er noget andet, vi har i maven. Det er en dyb og inderlig længsel efter os selv, vores sjæl og den livssang, som vi hver især bærer rundt på. Hvad sangen handler om og hvordan den gerne vil synges, finder vi først ud af, når vi møder op og dedikerer os, når vi begynder at skrive og beslutter os for at hengive os til processen. Processen er nøglen.

Du længes efter dig selv, din sjæl

Det du længes efter er dig selv. Din sjæl. Skrivelængslen er et kald. Nogle giver udtryk for sig selv og deres iboende kraft og kreativitet gennem malerier, andre danser, synger eller laver skåle af ler. Der er mange måder at lade sjælen danse på, men har du skrivelængsel er der ingen tvivl.

Der er ord i din jord. Din sjæl fortæller dig gennem længsel, at du så fint kan give udtryk for dig selv og dit sjælelige univers, din længsel og dine drømme ved at skrive. Din sjæl ønsker at lade sig fortælle.

Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen

Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.

Skriv intuitivt og find din skrivestemme

Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme.

I pagt med årstiderne og i kærlighed til processen

I pagt med årstiderne og årshjulet lærer du at forankre dig, du bevæger dig via din intention og du giver dig selv lov til at folde ud via fortællingens kraft. Jeg byder på skriveafsæt og øvelser som åbner op og styrker dig i din proces.

Skriveafsæt, som ofte er forbundet med årstiden og den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt. Skriveøvelser, som hjælper dig med at rejse gennem ordene, møde op, åbne op, skrive og sætte fri.  Og som støtter dig på din indre rejse uanset hvad det handler om for dig. Lige nu. 

Du vil opleve, at naturen og den naturlige cyklus spiller en stor og vigtig rolle i alle skriveforløb.

Lad dit hjertes fortællinger danse

Til det skaber jeg rum. Til de fortællinger åbner jeg min skrivestue og laver onlineforløb, så du kan øve dig og gennem ordene danse med det, der er. Uden dom og bedømmelse. De første kreative spirer skal leve, vokse og gro, ingen får lov til at rykke op dem med rod før tid.

Kreative og magiske rum

Jeg er intuitiv skrivecoach og din guide ind i Fortællerskens univers. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle dig. Ord for ord.

Intuitivt fra sjæl og hjerte

På Skriveskolen for Fortællersker, som lige nu udelukkende er et online univers i min sfære,
lærer du at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu afholdt online skrivekurser mere end 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

Er det din tur nu?

Skal du være med? Er det din tur til at træde gennem porten og indtage dit magiske univers gennem ord og fortællinger? Din tur til at folde længslen og lytte til sjælens sang, mens du øver dig på at skrive fra sjæl og hjerte? Så book din skriverejse på et af de Fortællerske hold, som starter til efteråret. Lige herunder finder du en liste og et link til invitation og detaljer. På alle Fortællerske holdene er dér lige nu ravnerabat at hente og der er som altid et begrænset antal pladser på hvert hold.

Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2021

DET MAGISKE LANDKORT – HØST
eSkrivekursus for kvinder
Starter den 7. august 2021 – når de lyse nætter ender
PRIS DKK 900,-

Det Magiske Landkort er et eSkrivekursus, hvor du skriver på egen hånd. Der er ikke en ydre cirkel.

FORTÆLLERSKEN SKRIVEFORLØB – EFTERÅR/VINTER 2021

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart den 1. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. juli
Pris DKK 2150,-

FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2850,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. juli
Pris DKK 2550,-

FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 1. oktober 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. august
Pris DKK 2600,-

Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du bare kan mærke at du skal være med.

Vil du have ravnerabat og spare lidt på deltagergebyret, finder du datoen for sidste tilmelding under hvert kursus ovenfor eller ved at klikke videre til kursusbeskrivelsen.


Der er ikke ravnerabat på eSkrivekurser som Det Magiske Landkort Høst.

Hun er dér mellem linjerne

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv.
Den vise kvinde.
Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved.
Du behøver ikke længere at spørge andre.

Spørg hende.
Giv hende plads og rum og hav en intention om,
at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd.
Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads,
når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt.
Vi kan formulere en intention om,
at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme.
Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger,
en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det,
vores sjæl synger om.

Kærlig hilsen
Lene

Skriveskolen for Fortællersker
Når skrivelængslen kalder

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: