Honning fra Kreta

“Focus on developing your gifts and strengths.”

“God morgen” ‘summer Bien og flyver ind i min sfære. Jeg tænker på min yndlingshonning fra Kreta, den med timian og et strejf af orange.

”God morgen” svarer jeg og i samme sekund stikker solen sit hoved ud fra en sky og bader haven i lys. Det blødskarpe lys inden regn. Det tøvende og drilske lys, som ikke lover dig noget. Alt kan ske.

Egentlig er jeg tilbøjelig til at give afkald på en fortælling og i stedet betro papiret mine hemmeligheder. Men jeg er i et dilemma, for samtidig tørster jeg efter historiemedicin, den slags der som flydende honning fra Kreta drypper pletter af gylden timian i min rejsedagbog.

Med Bien kommer solen og en invitation til at fejre. For selvom du måske ikke synes, at der er noget at fejre og en anledning mangler, er der meget at fejre alligevel. Måske er du nødt til at redefinere din opfattelse af, hvad fejring er og pudse din briller, så du kan se. Lytte til Biens summen og lyden af nektar. Lad det kysse dine ører.

”’Du tænker på honning fra Kreta og fejring, som er lidt anderledes end den gængse” siger Bien og slår sig ned i vindueskarmen. Jeg må huske at åbne vinduet, så den kan komme ud igen, når jeg at tænke. Så bliver der stille.

Men pennen skriver videre, den behøver ikke at vente på, at kvinde får viklet sig ud af sit tankespind. Alt det, der står i vejen mellem hende og selveste livet. Det ved pennen, den er indstillet på historiemedicin, det bad hun jo om i et klart øjeblik. Hun har en intention. Så pennen bliver ved med at skrive.

”Har jeg din opmærksomhed nu?” spørger Bien. Kvinde trækker på skuldrene. Så lad gå da.

”Du har været igennem en svær tid og tidligere ville det muligvis have sendt dig ind i en depression, fordi du ikke kunne bære det. Men du bar det.”

“Se tilbage på dette år fra starten af januar og husk. Sorgens Bro. Overlevelse. En dag af gangen og så meget kærlighed som muligt. Dybe følelser, der stammede helt fra din tidlige barndom og mønstre, du fik øje på. Søvnløse nætter og tørke. Øjne, der ikke kunne græde. Tilsyneladende stagnation og en vældig uro, der var ulidelig at være i. Men du var dér. Min skat.”

Ja, det siger Bien og det gør mig blød. Tårerne er heldigvis kommet tilbage og jeg kan modtage hans ord og blive berørt. Uden at skjule mit ansigt i hænderne. Uden at gemme mig.

Honning fra Kreta og en bi, der kalder mig skat. Jo, der er skam noget at fejre.

På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
8. juli 2021

In many shamanic societies, if you came to a shaman or medicine person complaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would ask one of four questions. When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?
– Gabrielle Roth –

Når vi mister kontakten til vores sjæl

Når vi undlader at danse, lege, at skrive, skabe og blive fortryllet af historier eller når vi undgår stilhedens gave, så mister vi kontakten til vores sjæl. Det kan føles som en indre tørke, mismod eller depression. Vi er skabt til at skabe og den bedste medicin mod mismod, depression og livssorg er netop at hengive sig til en kreativ syssel og i øvrigt at danse, synge og bevæge sig.

Og har du skrivelængsel er det åbenlyst. Det er igennem ordene, dine egne ord, at din sjæl ønsker at komme til udtryk. Hvis du har skrivelængsel, så ligner du i øvrigt mig til forveksling. For selvom jeg skriver hver eneste dag, så længes jeg altid efter det øjeblik, hvor jeg sætter mig ved skrivebordet og giver ordet til min magiske pen.

Og husk, vi skriver i livet. Start dér, hvor du er med det, du har til rådighed.

Du skaber din egen vej ved at se indad og lytte til din sjæl

Og det er her, at ordene og skriverejsen kan hjælpe dig. Gennem dine skriverier, om det er dagbog, morgensider, fortællinger eller en kombination, du dedikerer dig til, kan du lære dig selv at skabe forankring og finde fodfæste i det, der er dit liv. Du kan skrive dig til klarhed, du kan skrive dig ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte. Her bliver skriverejsen en kraftfuld affære, for du rummer så meget mere end det, der buldrer og brager i tanker og sind.

Det fine ved skriverejsen er, at du kan tage den med dig overalt. Og hvis du vælger at brug ord, skriverier og fortællinger som en støtte og glæde på din spirituelle vej og i din praksis, kan ordene hjælpe dig med at se klarere. Efterhånden som du skriver og øver dig på at lytte, vil du opdage, at din sjæl gerne vil skrive visdomsord til dig, men at det kan være nok så svært at få ørenlyd, når tankerne råber og gamle historier vælter ind på din kyst. Igen og igen.

Gode, kærlige og styrkende ord

Når du skriver og har en intention om at skabe forbindelse til både sjæl og Kilde, vil du snart opdage, at din sjæl er fuld af gode og kærlige ord. Den gnist af guddommelighed, du kan skrive dig ind i her, har en kærlig og opmuntrende stemme og en energi, du kan læne dig ind i og tappe af. En energi, som strømmer dybt i dig selv. Personligt forestiller jeg mig, at det er min livsflod, som strømmer dér, en rislende kilde af visdom og kærlig energi, som jeg kan sætte mig ved. Her kan jeg lytte til min livssang, lytte og sætte ord på det, min sjæl synger om.

Sjælen er stille og vis

Sjælen er stille og sjælen er vis. Mens tankerne er heftige, hurtige og ofte overaktive, mens de har travlt med at dømme, bedømme og fortælle os alle de gamle historier om fejl og mangler, er sjælen blid, stille og afventende. Stemmen er som en dyb hvisken, der let kan blive overdøvet af den moderne verdens larm og støj og det er en kunst at tune ind og blive lydhør overfor det, der bølger under overfladen. Også det kan vi øve os på på skriverejsen.

“We need to remain in rhytm with our inner clay voice and longing. Yet this voice is no longer audible in the modern world.”

Sådan siger John O’Donohue det så fint i “Anam Cara” og det er de forløb, jeg tilbyder. Det er en måde, hvorpå du bevidst kan møde op og via ordene og den proces, du med dit fremmøde sætter i gang, kan skabe rum og komme i sync med din livssang og den flod, som flyder dybt i dig.

Fordi du nu lytter

Fordi du nu lytter og fordi du forankrer dig i nuet, det skabende øjeblik og via skriveafsæt og øvelser skrive fra og arbejder med den energi, der er til rådighed på det givne tidspunkt.

Uanset om du skriver sommer, efterår, vinter eller forår.  Du kommer til stede, du har en intention om at lytte, du følger din skrivelængsel og du skriver fra det sted, hvor længslen bor. Et ord af gangen.

Vil du lære det? Øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte, byde fortællingens kraft op til dans og høste godgørende historiemedicin, mens du gør det? Skriver. Din længsel. Dit hjerte. Din smerte.

Jeg starter nye hold op af Fortællersken til september og oktober. Tag et kig på kursuslisten herunder og er det Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, der kalder, så husk at du får ravnerabat ved tilmelding senest den 15. juli.

Du skal være så hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.

Kærlig hilsen
Lene

Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2021

DET MAGISKE LANDKORT – HØST
eSkrivekursus for kvinder
Starter den 7. august 2021 – når de lyse nætter ender
PRIS DKK 900,-

Det Magiske Landkort er et eSkrivekursus, hvor du skriver på egen hånd. Der er ikke en ydre cirkel.

FORTÆLLERSKEN SKRIVEFORLØB – EFTERÅR/VINTER 2021

FORTÆLLERSKEN I, INTUITIV SKRIVNING
Holdstart den 1. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2400,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. juli
Pris DKK 2150,-

FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2850,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. juli
Pris DKK 2550,-

FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 1. oktober 2021
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2800,-

Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. august
Pris DKK 2600,-

Der er et begrænset antal pladser på hvert Fortællersken-hold, så tøv ikke for længe med at tilmelde dig, hvis du bare kan mærke at du skal være med.

Vil du have ravnerabat og spare lidt på deltagergebyret, finder du datoen for sidste tilmelding under hvert kursus ovenfor eller ved at klikke videre til kursusbeskrivelsen.


Der er ikke ravnerabat på eSkrivekurser som Det Magiske Landkort Høst.

Hun er dér mellem linjerne

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv.
Den vise kvinde.
Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved.
Du behøver ikke længere at spørge andre.

Spørg hende.
Giv hende plads og rum og hav en intention om,
at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd.
Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads,
når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt.
Vi kan formulere en intention om,
at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme.
Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger,
en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det,
vores sjæl synger om.

Lene Frandsen (c)

Skriveskolen for Fortællersker
Når skrivelængslen kalder

ANDRE SIGER – om at være i skriveforløb hos mig

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: