Månekvinde dine kinder blusser

“You are being rewilded. Rejoice.”

Nogle gange jeg møder jeg en drage. Denne gang er det Ildens Drage, som dukker op og han er ikke uventet. De sidste dage har det ulmet i mit blod. Mange er bange. For drager, men på et tidspunkt lærte jeg at folde mine fobier ud. Som en østers, der holder om en perle. Transmutation.

Han bringer mig den ild, som allerede ulmer i mit skød, han minder mig om mit temperament og siger, at det en gave.

”Vel at mærke når du forstår dets kraft og øver dig på at kanalisere energien. Her hjælper din kreativitet dig. Den er en sand forudsætning.” Hans dragemund afslører et smil.

”Månekvinde, dine kinder blusser. Blot har du været bange for din egen kraft, fordi du har kigget tilbage og set, hvordan den kraft er blevet både misforstået og misbrugt. Voldsomme udbrud tæt på dig, så tæt at du blev et offer for den. Du slukkede for den i dig selv, fordi du synes at den var hæslig. Uretfærdig. Modbydelig. Og ond.”

”Men et offer er du ikke mere. For du har taget ved lære, du er gået vejen.”

Jeg rødmer, varmen stiger til vejs og mine kinder antændes. Det går selvfølgelig ikke hans næse forbi, men han kommenterer det ikke, for rødmen og berøring af den slags, er ikke af det onde. Du må gerne vise det. Sige det højt. At du er berørt. At du blev ramt af noget særligt i hjertet.”

”Det er heller ikke farligt, tværtimod, siger Ildens Drage, Draig-teine. Kun når du vender det imod dig selv eller lader det gå ud over andre, fordi du ikke kan bære den. Ilden.”

”Og du ved selvfølgelig, at jeg er her for både at beskytte dig og skubbe lidt til dig. Dér findes en hemmelig hule i dig, hvor du kan træde ind og gennemgå din egen indvielse. Det er en hellig ceremoni, som tager sin tid. Hastværk er lastværk. Flugt er en impuls. Vov at blive.”

”Foran hulen brænder et bål og det er vigtigt, at ilden aldrig går ud. Husk at du er din egen bålpasser, ilden er dit barn og din kilde til livets varme. Men vid også, at du ikke er alene. Jeg vogter gerne foran din hule og når du har brug for det, passer jeg dit bål. Husk blot at kalde på mig og bede om hjælp. Også når du synes, at nu går det jo meget godt, nu klarer du dig selv.”

”Du er en stærk kvinde med en stædig sjæl, men du er aldrig stærkere end dine mest sårbare steder.”

Jeg må se temmelig forvirret ud, for han siger så:

”Det er et paradoks!”

Tiøren falder. Vinden blæser op og giver ilt til mit bål. Ildens Drage taler videre:

”Jeg vogter gerne dine skatte og peger på uslebne diamanter. Men vid at de ofte er at finde i den dér hule og svøbt i forunderlig fobi. Du vil opleve frygt og modstand, alle sejl sættes ind og det er let at drive væk med vinden. Brændt barn skyr ilden, som man siger. Det gør brændte kvinder også.”

”Hør her. Husk ilden i dig, lad aldrig dit bål gå ud. Lær at mestre ildens kraft og ær din ildhu.”

Vi ser på hinanden. Jeg mærker varmen fra bålet, de gnistrende gløder på min hud.

”Det handler dybest set om at forvalte energien.”

Hvem sagde det? Var det ham eller mig? Var det ilden?

 På skriverejse i det magiske univers
Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
18. juli 2021

Fra fobi til forbindelse

Frygtens flod

Tilbage i november 2017 skete dér noget, som ændrede min kurs og som igen satte mig på rette sjælevej. Hvordan jeg kan huske det? Jeg skriver rejsedagbog.

Jeg så mig selv flyde omkring i en flod, strømmen havde taget mig og jeg kunne intet gøre, jeg måtte blot følge med. Også selvom det ikke var en god flod. Det var frygtens flod. Det var som om frygten så min løsrivelse fra kernen som et tegn til, at jeg var sårbar og ude af stand til at gøre det, jeg ellers gør for at forankre mig og koble mig til Kilden. 

Jeg både stod på flodbredden og så mig selv blive revet med samtidig med, at jeg var i floden og mærkede frygtens greb om mit hjerte. Det klemte, det gjorde ondt, men jeg var ikke i stand til at stoppe den. Frygten. Floden. Jeg flød med og det i en vis fart. Direkte mod vandfaldet.

Tid til at vælge

Men så skete der noget. Det var som om nogen prikkede mig på skulderen og gjorde mig opmærksom på, at det var tid til at vælge. ”Vælge”, sagde jeg, ”hvad skal jeg vælge? Jeg har jo ikke noget valg, se bare der, hvor jeg er grebet af frygt og tanker om begrænsning og mangel. Se bare, hvor jeg kan stå og pege fingre af mig selv og konstatere, at jeg tilsyneladende ikke har lært en disse. Jeg troede, at jeg havde valgt kærligheden. Men det er frygten, som har tag i mig.”

Frygt eller kærlighed

”Det er tid til at vælge” sagde hun igen og det er ikke så svært. Du får to valgmuligheder. Frygt eller kærlighed. Og du skal tænke dig godt om og mærke efter, for i modsætning til, hvad du tror lige nu, har du faktisk lært en meget vigtig lektie. En lektie, som kan forandre alting for evigt. For dig. For verden. Fordi du nu har chancen for en gang for alle at skifte perspektiv. ”

Jeg nikkede og bed mig selv i underlæben. Hjertet hamrede i mit bryst. På himlen blev lyset skarpere, skyerne gled til side. To fugle fløj hen over hovedet på mig. Jeg tror, at det var krager.

”Frygt eller kærlighed” sagde hun og smilede. I det hun sagde det, rev en tåre sig løs og trillede ned af min kind. Jeg vidste instinktivt, at dette var et af de vigtigste tidspunkter i mit liv.

Jeg valgte kærligheden og jeg formulerede en intention

Jeg valgte kærligheden og jeg formulerede en intention. ”Jeg ønsker at lære gennem kærlighed.” Derfor kom det som noget af en grim overraskelse at ende i en fugtig blindgyde. På en kold og tåget novembernat i selskab med selveste Cailleach. Og en mur.The cave you fear to enter holds the treasure you hold

Nu er jeg gået ind i hulen. Muren er som tågen for længst fordampet og det er blevet dag. Selvom lyset er sparsomt, javist, vi er jo i slutningen af november og på vej mod Vintersolhverv. Vi befinder os i årets mørkeste periode. Og jeg befinder mig i en hule.

I hulen fandt jeg Mirakelbogen

I hulen fandt jeg Mirakelbogen. Dér lå den, en fin notesbog af god kvalitet med tomme sider og linjer, som jeg bedst kan lide det. Og jeg vidste det, i samme sekund jeg så den. At det var en Mirakelbog og at den var min at skrive. Dér i den hule, jeg altid har frygtet at gå ind i.

Du er i færd med at gøde din sjæls jord

”Du er i færd med at gøde din sjæls jord” siger hun og dukker op igen. Cailleach. I hulen. Og jeg bliver glad for at se hende nu, det kan jeg godt afsløre, for jeg egentlig godt lide hende. Hun minder mig om min nu afdøde farmor, en sublim blanding af min farmor og Ravnen. Faktisk. Jeg sætter mig ned med Mirakelbogen i skødet, lader mine hænder hvile på bogens kølige overflade og lytter til Cailleachs ord.

”Alle de mørke, beskidte steder kan blive til fed gødning af din sjæls jord. Når du endelig slapper af og hengiver dig til den jord, bliver al den energi, som du før brugte for at holde dig ovenpå jorden som et slags sollys, der kan styrke din vækst. Ja, det er faktisk ret smart.”

Hun ler højt og ser på mig i hulens sparsomme lys. En kvinde med en bog i sit skød. En Mirakelbog. Jeg ler med.

”Favn nu de aspekter, som du har forsøgt at skjule eller lukke ude. De følelser tilhører dit sårede barn og de har brug for din kærlighed for at heale. Og det passer jo så fint med din intention ja, for selvfølgelig har det noget med den at gøre. Du ønsker at lære gennem kærlighed. Nuvel, nu har du chancen.

Det er også et mirakel.

Gød den ord, der før var gold og begrænset

Se på det, du før flygtede fra med kærlige øjne og gød den jord, der før var gold og begrænset. Sæt ord på, lad fortællinger opstå, der beskriver de sårede og skamfulde steder, ja, gør det på den måde, som falder dig så naturligt og som du altid har elsket. Vær den fortællerske, du er.

Spørg dine skamfulde og sorgfulde, vrede og skjulte følelser, hvad de har at lære dig og hvilke velsignelser, de nu bringer. Spørg dem, hvad de har brug for og lad dem få en gavnlig og gavmild plads i dit liv. I din muld.

Det er nu, du kan plante de frø og lade dem hvile i mørket gennem vinteren, vande, gøde og lade ske. Vi er i rodenergiens tid og det kan du også ære gennem dit skrivearbejde. Skriv lidt hver dag i Mirakelbogen og åbn dig for mirakler. Så skal du bare se.”

Nu sidder jeg alene i hulen med Mirakelbogen. Kysser forsigtig dens omslag og venter lidt. Jeg har ikke travlt. Men jeg får pludselig lyst til at skrive noget i den, det er som om jeg hører en stemme og husker et citat. Frans af Assisis kommer til syne for mit indre og en bog, som står på min bogreol på kontoret ovenpå. Ja, for hulen befinder sig naturligvis allerlængst nede og under det hus, jeg normalt beboer.

Jeg åbner forsigtigt bogen og ser, at der hænger en pen ved. Og nogen har allerede skrevet et par ord på den allerførste side som en slags indledning, en intention og et løfte.

”Mirakelbogen min.” Bagved er der tegnet et blåt hjerte. Jeg smiler og skynder mig videre til den første tomme side, hvor jeg skriver det citat, jeg nu ser danse for mine øjne.

”Fra den dag var frygten, arrogancen og ubehaget blevet Frans’ læremestre. Hver gang de dukkede op, genkendte han dem og vidste, at de pegede på en begrænsning … ”
– Kristin Flood i bogen ”I Frans af Assisis Fodspor, Jagten på en anden rigdom.”

Når skrivelængslen kalder

“The cave you fear to enter holds the treasure you seek”
– Jospeh Campbell–

Hun er dér. Mellem linjerne og dybt i dig selv. Den vise kvinde. Hun er din fortællerske, din drivkraft og intuition og hende, som ved. Du behøver ikke længere at spørge andre. Spørg hende. Giv hende plads og rum og hav en intention om, at du nu vil lytte til hende og følge hendes visdom og råd. Hun kalder via din skrivelængsel og hun har gaver med til dig.

Vi kan vække hende til live og give hende plads, når vi møder op og tager vores skrivelængsel alvorligt. Vi kan formulere en intention om, at vi skaber rum og skriver for at lytte til hendes stemme. Vi kan tage på skriverejse, en indre pilgrimsfærd gennem ord og stemninger, en rejse, hvor vi hengiver os og lytter til det, vores sjæl synger om.

Og du må gerne mærke lige dele fryd og frygt, når du læser mine ord. Det er et godt tegn.

Nye hold af Fortællersken starter til september og oktober. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri.

Jeg starter nye online Fortællerske skrivekurser op til høst/efteråret. De er til dig, som længes. Til dig, som bærer en fortællerske i dit skød. Lad mig hjælpe dig med at bringe hende til live igen. Lad mig vise dig, hvordan du kan skrive dit hjerte fri.

Herunder får du en liste over holdene. Og du behøver ikke særlige forudsætninger for at være med. Følg blot din længsel. Klik på linket til det hold, der umiddelbart kalder på dig og rejs videre til invitation, detaljer og tilmeldingslink.

Du skal være så hjertelig velkommen på Skriveskolen for Fortællersker.

Kærlig hilsen
Lene

Fortællersken – find din skrivestemme og væk din indre visdom

Nye hold af Fortællersken I, Intuitiv Skrivning og Fortællersken II, Eventyret, starter til september 2021.
Fortællersken III, Pennens Kraft, starter den 1. oktober 2021.

Kan du mærke det kalder? Ved tidlig tilmelding er der ravnerabat på flere af holdene at hente og der er et begrænset antal pladser på hvert hold. Kom, følg din skrivelængsel, book billet til dit efterårs skriverejse.

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
starter den 1. september
Dedikeret til at vække din indre fortællerske.
Giver dig en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning.

Fortællersken II, Eventyret
starter den 15.. september
Skriv din egne eventyr og oplev magien i eventyrets kraft.
Du skriver intuitivt, men får værktøjer og inspiration til at folde eventyret ud.
Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. juli

Fortællersken III, Pennens Kraft
Starter den 1. oktober 2021
Her oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning
Ravnerabat ved tilmelding senest den 31. august

Fortællersken intuitive skrivekurser

Fortællersken III er et online skrivekursus i rækken af Fortællerske skrivekurser. Det er for kvinder i alle aldre med skrivelyst og længsel.

Fortællersken I får du en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning
Fortællersken II inviterer du eventyrets kraft ind i dit liv og skriverum
Fortællersken III oplever du pennens kraft og forankrer dig spirituelt i din skrivning

Din deltagelse

Du kan deltage i det Fortællersken skrivekursus, der kalder på dig og du behøver ikke at tage taget Fortællersken I og Fortællersken II skrivekurserne først.

Tværtimod oplever jeg over tid, at de 3 kurser kan blandes og tages i præcist den rækkefølge, det giver mening for dig. For du vil altid opleve det, det er din intention med at deltage, hvis du altså skriver og hengiver dig til forløbet.

Og ingen regler uden undtagelse.

Er du i tvivl og er du helt ny udi intuitiv skrivning, så snup en plads på Fortællersken I, Intuitiv Skrivning, først og se, hvor det bærer dig hen. Du vil blive glædelig overrasket. Lige nu er der ravnerabat at hente.

Det foregår online, men …

For mig er mine online skrivekurser ikke et nødvendigt onde, men derimod en helt særlig måde at skriverejse i det magiske univers på. Jeg har nu udviklet og afholdt online skrivekurser i 6 år og har super god erfaring med at gøre det på den måde.

Mine online skrivekurser giver dig altid mulighed for fordybelse i dit eget skriverum med værdifuld tid offline, så du kan skabe dig en magiske og godgørende skriveproces.

Jeg er gammeldags på den måde, at jeg ikke benytter videoer eller sessions, hvor vi mødes online og taler i munden på hinanden. Det handler om at skrive. Det ærer vi, det nærer vi.

Vi samler kraften i pennen og holder indre fokus.

ANDRE SIGER – klik for at læse, hvad andre siger om at være i skriveforløb hos mig

Til dig som længes

Fortællersken er for dig, som har en intention om at give din indre fortællerske ordet og lade hendes historier skrive. Det er for dig som længes. Efter din sjæls autentiske stemme og det, der vil gøre dig godt. Din sandhed. Dine fortællinger. Din indre vise kvinde.

Jeg har åbnet for tilmeldinger til begge hold og lige nu får du ravnerabat. Klik på navn/link ovenfor for at rejse videre til invitation og detaljer.

Der er et begrænset antal pladser på begge hold, så det kan være en god ide at sikre dig din plads på holdet nu. Jeg vil glæde mig til at byde dig velkommen.

The doors to the world of the wild Self are few but precious.
If you have a deep scar, that is a door.
If you have an old, old story, that is a door.
If you love the sky and the water so much, you almost can’t bear it, that is a door.
If you yearn for a deeper life, a full life, a sane life, that is a door.”

– Clarissa Pinkola Estes –

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: