Lysningen

Jeg følger efter den hvide hind ind i skoven. Tusmørket ligger som et filter over landskabet, luften er fugtig og dufter af regn. Jeg drømte om hende, det er jeg sikker på og nu spørger jeg mig selv, om jeg er vågen. Drøm eller virkelighed?

Mine ben bliver ved med at gå og vi er kommet dybere ind i skoven. Her er mørket tæt, de tunge regnskyer holder på lyset og her mellem granerne er det let at fare vild. Det må være en drøm, tænker jeg og bestræber mig på at vågne, men der sker ingenting. Et stykke foran mig kan jeg skimte hende, det hvide væsen, som leder mig på vej. Dybere. Længere ind. Væk fra overfladen.

Hun har vendt sig om, betragter mig og venter. Kommer du? Har jeg noget valg? Altid. Hun går videre. Jeg følger efter, for det er som om, at denne vej har valgt mig. Og bad jeg da ikke om hjælp, påkaldte jeg mig ikke den bedste frænde til at vise mig …?

”At der er mere mellem himmel og jord?” Hun er stoppet op igen. ”Jo og derfor er jeg kommet. Men skynd dig, kom nu med, inden skumringen stjæler din sjæl.”

Hvad for noget? Det lyder ubehageligt og jeg får fart på, følger hende over stok, sten og nedfaldne blade. Drøm eller ej. Småløbende gennem træstammer og krankogler kommer vi endelig frem til noget, som minder om en lysning. Jeg får øje på agern i skovbunden og mærker et stik af glæde. Det er godt tegn! Ordene fra august synger i mit indre:

There is a message
The magic of story
entering your life,
penetrating you deeply.
It is in you now,
there, like a seed.
An acorn,
the becoming of an oak tree.

Hun star afventede i lysningen tæt på egetræet.

”Du får ét spørgsmål”, siger hun, ”så er resten op til dig.”

”Det forstår jeg altså ikke” mumler jeg. Tårer af trods springer frem. ”Det kan jeg da ikke.”

”Nøjes med? Det bliver du nødt til og det er kun i dag. Hvad vil du da spørge om?

”Er jeg på rette vej?”

Ordene tumler ud af munden på mig som rollinger i et væddeløb. Hun ler.

”Ja, for jeg føler mig vildfaren. Lost. Fortabt.”

Mine arme gestikulerer, som havde de deres eget liv. Lyset glider ind mellem grenene og en cirkel opstår i skovbunden, hvor hun står. Den hvide hind. Langsomt begynder hun at gå, jeg ser hende forsvinde mellem træerne. Væk er hun. Og jeg fik ikke noget svar, men instinktivt ved jeg, at jeg ikke skal følge efter hende nu. Jeg må blive her lidt. I lysningen.

Udmattet sætter jeg på en sten med en pude af mos. Da får jeg igen øje på de mange agern i skovbunden og ser nu, at de former to bogstaver. J.A.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
30. september 2021

Image by Stefan Ehrig, Dreamstime (c)

“Det, der sker i dit indre, foregår i det ydre, når du skriver eventyr.
Ved at skrive eventyr finder du åndeligt og følelsesmæssigt din vej i den ydre verden.”
– Anonym –

Når vi har en intention om at skrive fra sjæl og hjerte, sker det ofte, at eventyr og fortællinger fra et magisk og anderledes univers dukker op. Det er sjælens måde at kommunikere på. Her er sproget farverigt og ofte poetisk og tit dukker frænder og hjælpere op for at hjælpe os på vej.

Frænder og hjælpere

Sharon Blackie skriver om hjælperne i sin bog ”If Women Rose Rooted”:

“We all need allies to help us on our journey. Our European folk and fairy tales are full of them and many come in human form. There are human allies for sure, but for women especially so many of our allies in the old stories are animals.

In Celtic mythology there is an especially close affinity between animal and women. Women are not just helped by animals; they are accompanied by them and often take on their form. This is the real importance of animal allies in our native traditions; that by understanding what it is to become an animal, we participate in an ancient form of knowledge, a knowledge of the body and the senses rather than merely of the intellect. Animals are teachers and more often than not, it is women who mediate their teachings.”

Hvor kommer de fra?

Hvor kommer de fra, hjælperne, som vi påkalder os gennem fortællingens kraft og som træder frem og viser os vej? Nogle af os har været på trommerejse, vi har mødt vores kraftdyr og ved, at vi kan søge hjælp og visdom gennem vores hjælpere her, vi bliver undervist, men det samme kan ske i fortællingerne, som vi skriver. De fleste af kvinderne i skrivecirklerne oplever, at det bare sker af sig selv. Så måske forholder det sig på samme måde som med min tur i viktualiekælderen? Når vi skriver, får vi pludselig øje på alt det, vi har skubbet væk, gemt og glemt og gennem ord og fortællinger åbner krukkerne sig igen. Vi dufter, vi sanser og vi mærker.  Vi vågner.

Den mystiske kraft

Måske er det den mystiske kraft, som vi gennem skriverejsen skaber forbindelse til og som gennem ord og fortællinger gør os opmærksom på, hvem vi er og hvad vi savner i vores liv for at blive hele og levende kvinder? De skønne fortællinger, som ikke forklarer, men som viser os vej ved hjælp af de væsener, dyr eller mennesker, som på forunderlig vis dukker op undervejs. Det rytmiske flow, forbindelsen til jorden. Den guddommelige kraft så stærk som bølgerne, så mægtig som bjergene, så vild som den mest ufremkommelige jungle og så mystisk og dragende som månelyset. Så skinnende som solen. Den sol, som før badede min skriveplads i lys og varme og inviterede mig til at tage plads. En hellig kraft, som har været indestængt i århundrede, men som er klar til at vågne og som gerne vækkes på skriverejsen og via fortællingens kraft.

Og så bliver den os skænket. Historiemedicinen. I fine doser, som passer nøjagtigt til os.

Det er den måde, vi arbejder med ord og fortællinger på i mit univers og på de skrivekurser og forløb, jeg tilbyder dig. Vi skriver fra sjæl og hjerte og høster fine doser historiemedicin, som vi gerne deler med hinanden. Der er ingen facitliste, for øvelse gør mester og uden øvelsen og lysten til at lege og eksperimentere med det, sker der ikke så meget. I går skrev jeg følgende til kvinderne, som er på skriverejse i Fortællersken I forløbet:

Få en oplevelse

Når vi skriver intuitivt, så ved vi sjældent på forhånd, hvad der vil flyde fra vores pen og hvordan fortællingen vil folde sig ud. Det sker undervejs i processen. Man kan sammenligne processen med den en musiker går igennem, når han eller hun jammer på sit instrument og prøver sig frem. Leger med toner og rytme, lytter og mærker sig ind.

Et sted findes en melodi, en sang, som blidt skal indfanges. Det gøres ofte ved at lege og ved at øve sig. Pludselig er den dér bare på samme måde som den fortælling, der med et dukker op og flyder fra vores pen. Vi lytter og tager imod. Derfor er øvelsen essentiel. Og er du i stand til at kaste et drys tryllestøv af leg og en legende tilgang til dine intuitive skriverier, er du virkelig godt på vej. Det kan du også øve dig på. Husk på, at her ikke er en facitliste, der er ikke et bestemt mål at nå.

Det handler om at få en oplevelse. Og så én mere. Til sammen gør de oplevelser, du har med din skrivning, de gode og de mindre gode, dig til en erfaren fortællerske. Men lad være med at dømme oplevelserne. Lad dem være, som de er. Husk på, at du øver dig og at det ikke alene er tilladt, det er også tilrådeligt. Øv, leg, skriv.

Fortællersken III – Pennens Kraft, Vinter

Online skrivecirkelforløb for kvinder med skrivelængsel
Holdstart den 1. oktober 2021
Varighed 4 måneder

Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej.

Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft.

As you move your hand across the page
You are guided
– Julia Cameron –

Den guidning, som ofte sker, når vi skriver og hengiver os til processen, kan udløses og forstærkes via din intention. Og den kan så fint foldes ud og serveres gennem fortællinger. Fortællingens kraft et stor.

Fortællinger og skrivning i det hele taget kan bidrage med værdifuld indsigt og indre forståelse, lindre og fylde os med accept og healing. Det er en gave at lære sig selv at kende i den kreative proces. Og så er det sjovt og livgivende at lege og arbejde med ord og fortællinger. Vi får historiemedicin for sjæl og hjerte

I Fortællersken III, Pennens Kraft, lader vi os guide af ord og fortællinger.

Spirituelt forankret skrivning

At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.

Det vigtigste, når du ønsker at lade ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis og støtte dig på din indre rejse, er at være bevidst om det og at have en intention om, at du hengiver dig.

Det kan du gøre på mange måder og det er nogle af de måder, vi skal gå på skrivende opdagelse i i Fortællersken III, Pennens Kraft.

Holdstart 1. oktober 2021
Varighed: 4 måneder

Pris 
DKK 2800,-

Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis det ønskes. Det koster ikke ekstra.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker dig det.

Beløbet er inklusive moms

Forløbet varer 4 måneder og der sættes en godgørende proces i gang, hvor du oplever den kreative cyklus i alle dens facetter. Der er ikke bestemte datoer og tidspunkter, du skal kunne deltage på. Du skaber selv det rum og den tid, hvor du skriver, så det passer ind i din livsrytme.

TILMELDING – FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT

INVITATION OG DETALJER – KLIK HER

Vintersjæl

Et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. november 2021
Varighed: 4 måneder

Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.

Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv

Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.

Rodenergiens tid

Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.

Sæt ord på

Hvis du længe har drømt om at skrive og sætte ord på alt det, der bølger i dit bryst, men som du altid skubber foran dig eller glemmer i hverdagens travlhed, så lad Vintersjæl være det sted, hvor du sætter den ydre verden på pause og nærer dig selv.

Rum til vinterord og skriverier

I Vintersjæl inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier, du lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Forløbet vil støtte dig på din vej gennem vinteren.

Du får spørgsmål til refleksion, som kan hjælpe dig i din proces og åbne op for steder, hvor der før var blokeret. Du får skriveafsæt og øvelser. Din skriveglæde vil blomstre og du oplever magien i fortællingens kraft.

Vintersjæl

En inderlig skriverejse for kvinder

Pris DKK 1300,-
Som betales via Mobilepay eller bankoverførsel ved tilmelding

Ravnerabat ved tilmelding senest den 15. oktober
Pris DKK 1050,-

Beløbet er inklusive moms.

Du er velkommen til at betale deltagergebyret i 2 rater.
Skriv blot i kommentarfeltet, hvis du ønsker det.

Forløbet varer 4 måneder: November, December, Januar, Februar
– skrivebreve med afsæt, øvelser og inspiration følger den 1. i hver måned.

TILMELD MIG VINTERSJÆL (klik på link)

VINTERSJÆL – KLIK FOR FULD INVITATION OG DETALJERhttps://lenefrandsen.com/fortaellersken-iii-pennens-kraft/embed/#?secret=DWS36bYBWa

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: