Duft af våd ulv

Der er ulv i sigte. Jeg drømte om en valmuemark, de røde blomster dansede i sommerstøv og sang for mig. Der var et budskab. Noget at huske.

Nu er det morgen og drømmen forbi. Men da jeg finder porten til Det Magiske Univers går det op for mig, at jeg ikke kan være så sikker. For det, jeg ser nu med mit indre øje, siger noget andet.

Ulven står roligt og betragter mig et par meter foran på stien. Finregn falder.

”Du må gerne anerkende det, siger hun og gør tegn til, at jeg skal komme helt hen til hende. Mine støvler går gennem våde blade, et tykt tæppe af fugt og forfald. Jeg følger med. Lader mig bære af de ben, der blev mig skænket og af det, der synger et sted i mit hjerte.

”Hvad siger du?” Jeg lader som om at jeg ikke hørte hende.

”Du må gerne acceptere at det her er et svært sted. Jo før du anerkender det og kysser dig selv på panden for at blive i det, desto bedre. De første skridt i en ny retning er at bekræfte, hvor du er. Hvordan det føles. Nej, det er der ikke så mange, som taler om, retorikken er en anden, men du må gerne. Du er blevet givet den evne. At give dine følelser ord.”

Jeg hører mig selv fnyse. Det måtte bare ud, det fnys. Men så smiler jeg, for Ulven lægger aldrig skjul på sandheden eller læring under låg. Ofte har hun advaret mig, når der var fare på færde og har så fulgt mig lidt på vej. Hun er som min intuition.

I dag er det ikke så dramatisk, alligevel ligger der et filter af usikkerhed over landskabet. Himlen er grå, plettet af sorte fugle. Krager og råger. Jorden er pløjet og vinteren nær. Jeg rømmer mig, bevidnet af Ulven og siger højt:

”Jeg anerkender at det her er et svært sted at være.”

Hun smiler med øjnene og jeg mærker varmen fra hendes sjæl. Det berører mig som et kærtegn og havtårer stiger til vejr. Klumpen i halsen krakelerer.

Så begynder vi at gå, side om side, væk fra begyndelsen og længere ind i historien. Der er en usynlig bro fra den ene del til den anden. Jeg registrerer at vi går over. Det er alt.

”Det betyder så også” siger Ulven, mens vi går, fødder og poter i musikalsk symbiose, at du anerkender de følelser, der dukker op på det svære sted. Tag et stykke bomuldsvat og dup dem med kærlighed. Tag imod dem, hold om dem og lad dem mærke det. At de er værdige og helt på sin plads i en situation som denne.”

”Vil du være min bedstemor?” De fem ord flyver ud af min mund og spørgsmålet er så pudsigt, at vi begge bryder ud i lattergråd. For et par tårer har set deres snit til at flyde frit. Jeg giver dem lov.

”Ikke et ord om Rødhætte og Ulven” ler hun. Et ulvesmil er noget af det smukkeste, jeg ved.

”Men ja, jeg vil gerne være din bedstemor. Den vise kvinde og hende, som ved. Som holder om sit barnebarn og lærer hende at være den kvinde, hun er skabt til at være. Uden maske og forestillinger om, hvad hun burde og skulle. Glem det. Lad det fare.”

Vi er stoppet op et sted på stien, jeg falder på knæ og slynger armene om hendes hals, borer mit ansigt ind i hendes pels. Jeg elsker duften af våd ulv. Og lige nu føler jeg mig som en meget lille pige.

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
24. november 2021

”You think you can avoid pain, but actually you can’t.
If you do, you just get sicker or you feel more pain.
But if you can speak it, if you can write it, if you can paint it, it’s very healing.”
– Sue Monk Kidd –

De kvindelige fortællinger

De kvindelige fortællinger er ikke enten eller. De er både og. Vi er med det hele og vi skriver det, der er. Men når vi gør det, når vi møder op i al sårbarhed og lader sorgen, smerten, skammen eller vreden rulle gennem os, gennem pen, krop og sjæl og videre ud på papir eller skærm, så sker der noget. Vi får renset lidt, grædt de tårer, der skal grædes og sagt det svære højt. Vi deler og det heler.

At sætte ord på sine følelser og skænke dem en sang, en fortælling eller et digt er som medicin for et såret hjerte. Det kaldes historiemedicin.

Og det er skam ikke kun det svære, vi har undertrykt og lagt låg på.

Vi har også undertrykt vores glæde og rene begejstring!

Det er på ingen måde kun det svære og tunge, som vi har haft svært ved at dele og sige højt. Vi har også haft svære ved at rumme og eje de glade og mere vilde følelser og impulser, begejstringen ikke mindst.

Vi har undertrykt vores spontane glæde af frygt for at såre andre, vi er blevet vant til at danse på landminer, har gjort os mindre end vi er og gemt os bag masker og facader. Af frygt for at fejle, være for meget eller gøre andre vrede eller kede af det. Af frygt for at ikke at være elsket, hvis vi folder os helt ud. 

Af frygt.

Væk din indre fortællerske, hun har gaver med

Først i 2022 starter jeg nye Fortællersken skrivekurser (online) op og jeg vil elske at have dig med på et af holdene. Du kan vælge mellem

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning eller
Fortællersken II, Eventyret

Fælles for begge skrivekurser er, at du lærer at skrive intuitivt og åbne dig for fortællingens kraft. Du får øje på gaven i historiemedicin og opdager, at du kan bruge eventyr og fortællinger som kraftfulde frænder på den indre rejse.

Du har det allerede i dig og jeg kan hjælpe dig med at få det frem. Følg blot din skrivelængsel.

Fortællersken I, Intuitiv Skrivning
starter den 15. januar 2022
Der er ravnerabat ved tilmelding senest den 15. december 2021

Fortællersken II, Eventyret
starter den 1. februar 2022
Der er ravnerabat ved tilmelding senest den 5. januar 2022

Klik på kursusnavnet for at rejse videre til invitation, detaljer og tilmeldingslink.

Skrivemagi

Samtidig lærer du at skrive med autentisk stemme, hvis det er dit ønske. For over tid finder din skrivestemme og sætter din indre fortællerske fri. Du optager at en helt særlig slags fortællinger vil elske at finde vej gennem din pen. Din stemme blandet med de fortællinger. Det er skrivemagi.

Eller som en af kursisterne på Fortællersken II Eventyret skrev forleden dag:

I mit indre eventyrlige univers findes der hjælpere, som aldrig vil gøre mig forkert.

Det er præcist sådan, det er. Når ord og fortællinger strømmer fra sjæl og hjerte, så bliver du aldrig gjort forkert. Du opdager, at du er præcist som du skal være og du ser de dyrbare gaver, du rummer i krop og sjæl.

Det er aldrig for sent at skrive sin sjæl.

Begge Fortællersken skrivekurser er for kvinder i alle aldre uanset skriftlige forudsætninger.

Og ja, det er muligt at betale i flere rater, hvis det passer dig bedst.

Læs mere om intuitiv skrivning

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: