Bjørnen i nord

With the blessings of the great bear
of the starry heavens and
the deep and fruitful earth
we call upon the powers of the North
– from Druid Ceremony –

“Art betyder bjørn” brummer han, ankommet under tåget himmel, hvor stjernerne har gemt sig. Han ved godt, at jeg har haft svært ved at forstå ham, han var en sjælden gæst på min rejse. Der er ikke mange fortællinger om kvinden og Art, den mægtige bjørn i vinternatten. Hvorfor?

”Fordi du var et andet sted” brummer han videre og kommer nærmere gennem sneen, den knirker under hans vægt. Hans ånde blander sig med tågen. Mere sne er på vej.

”Så hvad laver jeg her?” Ordene snubler ud af min mund, de har for længst gjort sig klar og blot ventet på, at jeg bevægede mine læber. Helt automatisk, de er blevet et slags forsvar mod noget, jeg ikke forstod, men nu begynder det at dæmre. Den slags forståelse, der altid fødes i tågen. Ikke intellektuel og helt uden analyse. Den stammer et andet sted fra.

The liminal space.

Bjørnen. Nord. Jord. For selvom vi har forladt december og ingen turde kysse under misteltenen, er vi på ingen måde ude af vinteren eller mørket. Tværtimod. Det er rodenergiens tid og retningen er nord.

”Hvor du bor.” Art er tilsyneladende også glad for rim og remser. Jeg sænker paraderne og smiler. Det er tid til at lære ham at kende.

”Frænde” siger Art og så slipper vi latteren løs. Det gør godt at grine lidt sammen.

Tågen er blevet tættere. Magiske tåge, dit landskab er indhyllet i hvidt.

”Er her nogen birketræer?” spørger jeg og spørgsmålet overrumpler mig. Alt i mig sitrer. Han derimod tager imod det med ro.

”Ja da” svarer han, ”masser, men du kan bare ikke se dem lige nu. Det samme gælder stjernerne.”

Art er kommet helt hen til mig, så tæt at jeg kan dvæle ved hans brune blik og mærke hans ånde.

”Du er klar” siger han, ”selvom det ikke føles sådan.”

”Klar til hvad?”

Det griner han bare af. En blødtung brun bjørnelatter. Og så sker der noget mærkeligt. Han rækker mig en kvist af misteltenen.

”Den er dit lys” siger han højtideligt, ”din inderlige stjerne. Det har været svært, en hård etape på din rejse er ovre. En ny cyklus dæmrer. Men som dagen er gemt i tågen, er lyset endnu vaklende og svagt. Nær det tæt til kroppen og dybt i dit hjerte. Elsk det blidt, for det er dit barn. Mabon.”

”Med intuitiv forsinkelse er du nået frem til mit sted i nord, her kan du hvile og vokse med lyset. Jeg vil lære dig noget essentielt om dig selv og din styrke, jeg vil skænke dig vinterens gave. Du troede, at du kendte den, men nu ser du fra et nyt sted. Den er præcist, hvad du har brug for.”

”Giv slip og lad komme, mens du samler kræfter og hviler hos bjørnen i Nord.”

Lene Frandsen, Fra min egen skriverejse ©
12. januar 2022

Image by Claire Smith, Dreamstime (c)

Fortællersken og underviseren – hvem er jeg?

Som menneske og fortællerske er jeg dybt inspireret af naturen, landskaber, skiftende lys, årstider, fugle og andre dyr.

Jeg søger visdom og vejledning i naturen og den naturlige cyklus hos det, der altid har vakt dyb genklang i mig og som har forbundet mig til min sjæl.

Min vej er til dels den keltiske, jeg har lige fra jeg var en lille pige følt mig både forbundet med og inspireret af den keltiske tradition og draget af landskab, fortællinger og mennesker fra både Irland, Wales og Skotland. Jeg har boet 2 år i Glasgow, Skotland og rejst rundt i højlandet.

Jeg skriver ofte om det keltiske årshjul, fordi det skaber dyb resonans i mig, men du finder de samme tidspunkter i den nordiske tradition.

Kald det, hvad du vil, lad det runge og skabe dyb genklang

Kald det, hvad du vil og lad det runge, skabe genklang og skænke dig den forankring, du længes efter. Herfra kan du skrive og dyppe pennen i det, der føles kraftfuldt og rigtigt for dig.

Min uddannelse

Jeg er uddannet coach og mindfulness instruktør og har taget flere kurser indenfor kommunikation og mindfulness.

Derudover har jeg en bachelor i engelsk og tysk og har arbejdet i mere end 20 år med kommunikation, sprog og voksenundervisning.

Selv har jeg været på skriverejse i mange år og bruger dagligt fortællingens kraft som guide på den indre rejse. Jeg elsker at skrive.

Intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene

Som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene hjælper jeg dig hjertens gerne med at finde ind til hende. Din vise kvinde. Din fortællerstemme, den indre stemme. Det gør jeg bl.a. ved at skabe de rum, som jeg tilbyder på mine online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker.

Og jeg hjælper dig også med at genfinde din skriveglæde. Du er skabt til at skabe og som kvinde er det essentielt, at du bruger din iboende kreativitet og skaberkraft. Det er sundt, livgivende og forløsende. Det kan gøres på mange måder og områder i vores liv, men har du skrivelængsel er det sikkert og vist. Der er ord i din jord.

Når vi skriver intuitivt, øver vi os på at lytte og skrive det, vi hører.

Rumpasser i det magiske rum

Jeg viger ikke fra min intention og den forpligtelse, jeg har som rumpasser i det rum, hvor vi barsler med hjertets fortællinger. Jeg træder ikke ud af min rolle og agerer dommer eller bøddel, jeg overrasker dig ikke med pludselig indfald fra min veludviklede korrekturmoster. Du kan ikke overtale mig til at agere indre censor, så du får ret i dine fejlagtige antagelser om, at du ikke er værdig og at du ikke kan skrive.

Jeg er intuitiv skrivecoach og din guide i skrivebjergene. De rum, jeg holder, er kærlige, rummelige og magiske rum, hvor fortællinger kan lade, berige, berøre og forvandle os. Hvor vi deler, lytter og er med det, der er.

Fortællingens Kraft og historiemedicin

Jeg tror på historiemedicin. Den er ligeså gammel som fortællingerne selv. Alle de gamle kulturer og traditioner anvendte historiefortælling som en måde at transformere og heale på. Fortællingens kraft er stor og den rummer en god portion healing.

Fortællingens Kraft. Intentionen. Ordene, som folder sig ud og strømmer fra et dybt sted i os, når vi skriver os ud af hovedet og ind i sjæl og hjerte.

Fortællingens kraft

I alle forløb og på alle skriveworkshops arbejder jeg med fortællinger som omdrejningspunkt; de fortællinger, der kommer til os, når vi møder op, åbner os og gør os modtagelige.

Jeg bruger blandt andet mindfulness og meditation som redskaber og inddrager mine egne erfaringer som skriverejsende og fortællerske.

I øvrigt er jeg clairvoyant og evnen til at se og fornemme, hvad der er på spil og hvad det egentlig drejer sig om, bruger jeg selvfølgelig også flittigt i min undervisning og skrivecoaching.

Jeg underviser i både intuitiv og spirituel skrivning.

Fortællingens og intentionens kraft er grundstene i alle forløb, jeg tilbyder.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: