En samtale med uglen

owl-in-the-night

SKRIVEAFSÆT – Samtale med uglen

Sæt dig med pen og papir. Jeg vil nu invitere dig til at lave en lille skriveøvelse i hånden. Der er nemlig en særlig sjæleforbindelse i spil, når vi skriver i hånden.

Start med at kigge på billedet, lad dine øjne vandre lidt omkring i landskabet og hæft dig både ved detaljerne i billedet, dine følelser og dine tanker. Lad så blikket hvile på uglen, se dybt og længe på den og forestil dig, at du kan kigge den helt ind i sjælen.

1. Indledningsvis laver du en liste på 10 ord og/eller sætninger, som kommer til dig, når du kigger på billedet og lader blikket hvile på uglen.

2. Efterfølgende sætter du dit stopur på 30-40 minutter. For jeg vil nu invitere dig til at skrive en lille fortælling om en nat, hvor du ikke kunne sove eftersom det var fuldmåne. I din fortælling møder du uglen og får lejlighed til at føre en samtale med den.

Du kan bruge dine 10 ord og sætninger som afsæt og inspiration, men du behøver på ingen måde at bruge dem alle. Gå med det, der kommer naturligt til dig, når du først har sat pennen på papiret og er gået i gang.

Prøv at lade dig transportere via ordene uden at tænke for meget, skriv så flydende og intuitivt som muligt.

Hvis du går i stå undervejs eller bliver hjemsøgt af frygt, modstand eller din indre censor driller og skaber uro, så lad det blive en del af fortællingen. På den måde viser du dig selv og det, der står i vejen, at du ikke er sådan at skræmme væk. Du skriver jo og du skriver, det som er. Det gør vi nemlig på Skriverejsen.

Fortæl om processen i din rejsedagbog

Hvordan var det at skrive øvelsen? Det må du efterfølgende gerne fortælle dig selv om i din rejsedagbog. Ja, for på skriverejsen er vi som regel udstyret med en rejsebog, hvor vi skriver om oplevelser, følelser, tanker og alt muligt andet i processen. Processen er nøglen og når vi lærer at betragte os selv i den kreative proces, opture, nedture, ebbe og flod, så bliver vi bevidste og opmærksomme. Vi får øje på mønstre og vi får så sandelig også øje på os selv.

God fornøjelse. Jeg håbet, at du får en spændende og godgørende samtale med uglen. Skriv i nysgerrighed, undren og kærlighed til dig selv, uglen og processen. Og lad dig gerne overraske.

Skrivelængsel og lyst til mere?

Kom med i et af mine online vinter-skrivegruppeforløb. Her får du rig mulighed for at folde din indre fortællerske ud og skrive dig ind i mørket og vinterens gave. Du lærer at skabe rum til fordybelse og går via ord og fortællinger på opdagelse i, at hvad der gemmer sig til dig bag skrivelængslen kald. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i skrivecirklerne her.

Der er stadig ledige pladser i Vintercirklen. Klik på billederne nedenfor og se invitation og detaljer.

Du får 100 kr. i rabat på deltagergebyret, hvis du deler din oplevelse med skriveøvelsen med mig. Du fortæller mig om din proces og hvordan det var at skrive. Det gør du samtidig med, at du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com.

Vintercirklen_2017

VINTERCIRKLEN STARTER DEN 9. NOVEMBER – online skrivegruppeforløb

Fortællersken

FORTÆLLERSKEN STARTER DEN 20. NOVEMBER – online skrivegruppeforløb
Der er i skrivende stund kun 1 plads tilbage på holdet.

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: