Kære ven
Sæt dig med pen og papir, thi der er en særlig sjæleforbindelse til stede, når vi skriver i hånden. Nu er det bare dig, papiret og pennen. Lyt og skriv dig ind.
Dette skriveafsæt laver du ved fuldmåne.
Fuldmånen kalder på den anden side af sandheden. Det er et tidspunkt, hvor vi inviteres til at give slip på noget af alt det, der tynger og som ikke giver mening i livet længere. Udtjente historier og gammelt vraggods fra tidligere tider. Hvad det end måtte være.
Det er et kraftfuldt tidspunkt at kigge indad, skifte spor og forlade de gamle udtrådte stier.
Den anden side af sandheden. Fuldmånen lyser natten op og vi kan se. Se det, der før henlå i mørke. Det er tid til at skabe harmoni igen og med hånden på hjertet skænke os selv af det, som vi har brug.
Skriveafsæt
Sæt dit stopur på 20 minutter. Begynd at skrive og stop først, når tiden er løbet ud. Skriv fyldende og intuitivt ud fra følgende sætning
Jeg giver slip på …
Når de 20 minutter er gået, sætter du igen stopuret på 20 minutter og skriver flydende og intuitivt ud fra følgende sætning
Jeg længes efter …
Fuldmåneceremoni
Når du er færdigt og har tømt dig, når du har skrevet i 40 minutter, sidder du tilbage med to dokumenter.
Jeg vil nu invitere dig til at udføre en lille ceremoni. Det papir (eller dokument), hvor du har skrevet om det, du giver slip på, giver du til ilden. Lav et lille bål i din have (eller håndvask) og sig højt til dig selv, mens ilden slikker ordene i sig: Jeg giver slip …
Og dokumentet om det, du længes efter. Det vil jeg invitere dig til at læse højt for dig selv. Læs og lyt på samme tid. Og har du lyst, kan du nu formulere en intention, som skal bringe dig nærmere det, du har brug for og som du længes efter.
Fuldmåne og Vintercirklen, den indre rejse
Vintercirklen, den indre rejse
Online skrivekursus for kvinder starter den 23. oktober
Fuldmånerabat i dag! Tilmeld dig inden midnat.
Kom, skriv og sæt din skrivelængsel fri i et vinterforløb for sjæl og hjerte
På dette skrivekursus skriver du dig ind og folder vinterens visdom ud. Du får rig lejlighed til at skrive intuitivt og fra sjæl og hjerte.
I Vintercirklen, Den indre Rejse inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier. I stedet for at begræde den mørke tid, hengiver vi os til den og lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Vinteren bliver vores allierede.
Som deltager i Vintercirklen får du:
- 7 smukke skrivebreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og coaching. Skrivebrevene udsendes hver anden onsdag i de 14 uger, forløbet varer.
- Min nye eBog Spirituel Skrivning. Her får du ideer, skriveafsæt og konkrete værktøjer til at forankre dig spirituelt i din skrivning.
- Værdifuld proces-skrivecoaching. Jeg er med som skrivemor og guide i skrivebjergene og du kan konsultere mig undervejs, når du har brug for det.
- Gratis medlemskab af mit skrivefællesskab Story Circle.
Du kan være med i Vintercirklen uanset, hvor i landet eller udlandet, du bor. Forløbet foregår online og er på dansk, men du skriver naturligvis på dit eget sprog.
Vi starter vinterskriverejsen i slutningen af oktober (23.10) og glider ligeså stille ind i vinter, som ugerne går.
Tilmelder du dig i dag og ved fuldmåne og skriver du ”Fuldmåne” i kommentarfeltet ved tilmelding, skænker jeg dig 100 kr. rabat på deltagergebyret. Gælder til og med midnat.
Overgang, vinter og mørke
Vi skriver os ind i overgangen fra efterår til vinter, folder mørkets gave og længslen efter ro og restitution ud. Og vi holder mørkning.
Det kommer til at handle om selvomsorg og om næring i vinterrummet. Om det indre liv og tid til sjælen. I pagt med naturen og årshjulet lytter vi og skriver vinterens fortællinger. På et tidspunkt når frem til Vintersolhverv, hvor lyset vender. Også det kraftfulde tidspunkt på årshjulet skriver vi os ind. Og måske finder du her dit solhvervsord.
Du får lejlighed til at skrive dit eget nytårsmanifest, når det er tid, præcist på samme måde, som jeg selv gør det hvert år. Jeg deler min egen skabelon med dig og du kan bruge den og omforme den, så den passer ind i dit liv. Og hvem ved, måske vil dit solhvervsord følge dig ind i det nye år og folde sig ud på en måde, som du slet ikke havde forestillet dig?
Tid til fordybelse. Tid til at drømme. Hvile. Og til at sanse de små spirer, der ved Imbolc ser dagens første lys. Her mærker vi den første længsel efter forår og skaber rum til det, der skal komme. Uden hastværk og i takt med den naturlige cyklus. På vinterskriverejsen.
Det hele sker via ord og fortællinger, for fortællingens kraft og magi er som altid en rød tråd på skriverejsen.
Mit håb er at du ved vejs ende
Mit håb er, at du ved vejs ende, i slutningen af januar, har fået direkte erfaring med ordenes kraft og energi og oplever, at du er blevet en erfaren skriverejsende, som med sin intention i hjertet skriver sig ind, intuitivt og fra sjælen. At din tillid til skriverejsen, vinteren og mørkets gave er vokset og at du bliver klar til lyset på en ny måde.
Eller måske vil du have det som flere af de kvinder, der tidligere har deltaget i vinterskriveforløb hos mig? De er blevet så glad for vinteren, mørket og det nærende indre rum, at de slet ikke kan få nok af vinterrummet og mørkets gave.
Vintercirklen, den indre rejse
eSkrivekursus
Start: 23. oktober 2018
Varighed: 14 uger
Pris: DKK 1100,-
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding
Fuldmånerabat DKK 100,- ved tilmelding den 13. oktober (rabatten udløber ved midnat)
TILMELD MIG VINTERCIRKLEN 2019
Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
Words themselves can become acts of beauty
that awaken and strengthen our commitment
to living our soul’s desire.
– Oriah Mountain Dreamer –
VINTERCIRKLEN, invitation og detaljer