Helt intuitivt

Kære ven

Sæt dig med pen og papir, thi der er en særlig sjæleforbindelse til stede, når vi skriver i hånden. Nu er det bare dig, papiret og pennen. Lyt og skriv dig ind.


 

Vintage key with autumn sitem lying on the moss on the bark

Betragt billedet ovenfor. Billedet er dit skriveafsæt.

  1. Skriv en liste med alle de ting, du får øje på, når du kigger på billedet.
  2. Skriv en liste med de følelser, du mærker, når du kigger på billedet.
  3. Skriv en liste med de tanker, du har, når du kigger på billedet.

Du har nu 3 lister med forskellige ord til rådighed.

Jeg vil nu bede dig om vælge 1 ord fra hver liste. En ting/genstand, en følelse og en tanke.

De tre ord er nu afsæt til den fortælling, jeg vil invitere dig til at skrive. Og som altid, når vi har en intention om at skrive intuitivt og ikke tænke, er det en god ide at skrive på tid.

Du sætter dit stopur på 25-40 minutter (vælg selv) og så begynder du bare at skrive.

Du har 3 ord til rådighed og som inspiration, men lad dem blot være som trampoliner, der sætter dig i svingning. Du skal ikke partout bruge dem i dit skriv eller din fortælling.

Prøv at blive ved med at skrive også selvom du mærker frygt, modstand eller har tanker, som presser sig på. Hvis noget bliver for heftigt, så inviter det ind i din fortælling. Skriv det, fortæl om det men lad det ikke bremse dig.

Hvis du går i stå undervejs, så skriv at du går i stå. Hold dig hele tiden i gang og prøv helt bevidst at lade være med at tænke. Du kan også blive ved med at skrive/gentage det sidste ord, du er strandet ved, indtil du pludselig kommer videre igen.

Skriv så flydende og intuitivt som muligt og stop ikke for at redigere eller rettere. Lad blot ordene falde som regndråber på dit papir. Tænk ikke, skriv. Helt intuitivt!

Vintercirklen

Vintercirklen, den indre rejse – eSkrivekursus for kvinder
En intuitiv skriverejse forankret i vinterens energi

Vintercirklen den indre rejse vil støtte dig i at genopdage din kreativitet og booste din skriveglæde. Din særlige skrivestemme får lyd og bliver tydeligere, efterhånden som du skriver dig på vej. Samtidig vil din tillid til den kreative proces og årshjulets snurren vokse.

Gennem skrivningen er du bevidst til stede gennem alle vinterens faser og får et helt andet syn på vinteren, end du havde før.

Efterhånden vil du opdage, at ordene og skriverejsen skaber dybe tråde til dit liv og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier, selvom mange af fortællingerne sagtens kan stå alene og være en glæde at skrive og tage imod.

Det er til dig fra dig. En vintergave fra et sted dybt i dig selv.

Du lærer vinterens og mørkets gave at kende gennem ord, billeder og symbolik og du øver dig i at skrive fra sjæl og hjerte.

Tilmelder du dig senest ved midnat den 30. september, får du ravnerabat og sparer 150 kr. på deltagergebyret.

Vintercirklen – Klik her for invitation og detaljer

Vintercirklen – Klik her for tilmelding

 

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: