Jeg tror på

påbogø

Jeg tror på, at vi er vores egen guru og at vi har alle svarene i os selv.

Jeg tror på, at vi ved at følge vores hjerter og lytte til vores sjæl med tiden bliver mere harmoniske og kærlige mennesker, som elsker sig selv og hviler i sig selv.

Jeg tror på at vejen består af små skridt. Et skridt af gangen. Tålmodighed. Disciplin. Glæde. Og KÆRLIGHED.

Jeg hylder processen og sjælens vej. Både når vi skriver, skaber og lever. Jeg tror på, at vi orker mere af det væsentlige og kan gøre det med overskud og glæde, når vi husker at hvile, søge stilheden, roen og tør give slip, så vi kan lade op og sanke. Bare være.

Jeg tror på at mange af de svar, vi søger, bor i langsomheden og i stilheden.

Jeg tror på, at kreativiteten er en kilde, som er til rådighed for alle mennesker og at vi ved at give slip på kontrollen og stole på, at der er nok til os alle, kan finde åbninger og døre til skabelse, der tilsyneladende ikke eksisterede før.

Jeg tror ikke på tilfældigheder.

Jeg tror på, at vi kan skrive os selv. Vores sjæl. Det har jeg gjort og jeg gør det til stadighed. Jeg vil gerne hjælpe og støtte dig med at gøre det samme, for jeg tror på, at vi bliver større ved at dele, hjælpe og støtte hinanden.

Jeg tror på mine historier og på, hvad de fortæller mig. Og jeg elsker at skrive, lege med ord og skabe eventyrlige fortællinger. Eller rettere sagt; jeg elsker at tage imod fortællingerne, for når vi møder op og giver slip, så skriver historierne nærmest sig selv.

Mit håb er, at jeg med min erfaring og den vej, jeg har gået, kan inspirere dig til at gøre det samme. Skrive din vej, følge dit hjerte og gøre det, du elsker og som gør dig glad. På din måde.

Jeg tror på, at verden har brug for glade mennesker, som følger deres hjerte.

Jeg tror på dig og velsigner dine kreative talenter.

Du er skabt til at skabe!

Kærlig hilsen
Lene

One thought on “Jeg tror på

  1. Pingback: Ingen andre end du | Lene Frandsen

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s