Magiske Morgensider

Jeg møder op hver eneste morgen og tænder mit skrivelys. Jeg trækker dagens kort, der slår tonen an og skænker mig silketråde og nøgleord. For som fortællersker er vi væversker. Nøgleordene skriver jeg indledningvis i min skrivebog. Her opstår der ofte små fortællinger, når jeg sætter mig med min pen, jeg har åbnet døren til det magiske rum med mine små ritualer og ved at trække kort og tune ind, viser jeg mig villig.

Fortællingerne er ikke noget, jeg fremtvinger eller anstrenger mig for at få til at ske. Det sker bare og når det sker, deler jeg dem ofte på min Facebook side.

Andre gange er det mere traditionelle morgensider (Julia Cameron), som jeg skriver, ord til mig selv om dagen og vejen, ord, der løsner tanker og reder tråde ud. Eller fanger nye tråde. Ord, som tilhører mig alene. Ikke alt skal deles, man skal beholde lidt til sig selv og det er så fint, når vi kan være inderligt ærlige i nærvær med os selv. Skrivningen tilbyder os det rum. Fortroligheden. Fordybelsen.

Læs med

Du kan læse nogle af mine magiske morgenside-fortællinger her. De små fortællinger er typiske eksempler på, hvordan vi kan alliere med fortællingens kraft på den indre rejse og lade spirituel skrivning være en del af vores ritual og proces.

Tågen – efter Forårsjævndøgn
Din egen historie

See, I don’t believe that stories have borders and boundaries. They fly, swim and walk wherever they need to go. Birds bring them to our doorsteps and sing them to us at dawn. Just listen.

Stories open doors, hearts and build bridges. They are like lighthouses guiding our ships to shore. They bring us home. Stories connect us and no matter where we live on this planet, they bring us together and teach us what we need to know in such a delicate manner.

Stories bring healing as stories are medicine. They give us such hope and since we are all storytelling creatures, they also give us permission to tell and write new stories that are in alignment with what we really believe. In our hearts.

Stories can also teach to us to live an enchanted life and to pay attention.

– Lene Frandsen –

Blog på WordPress.com.

Up ↑

%d bloggers like this: