Kære ven
Sæt dig med pen og papir, thi der er en særlig sjæleforbindelse til stede, når vi skriver i hånden. Nu er det bare dig, papiret og pennen. Lyt og skriv dig ind.
Dette skriveafsæt laver du i forbindelse med mørkning. Sæt 30-40 minutter af til flydende, intuitiv skrivning på tidspunktet for mørkning. I skumringen.
Invitation / skriveafsæt
Den fortælling, jeg nu vil invitere dig til at skrive foregår i skumringen. Og den tager afsæt i billedet ovenfor. Er det lidt mørkt? Nej, det er præcist som det skal være. For fortællingen foregår i skumringen inden natten.
Skriv så flydende og intuitivt som muligt. Skriv i 30-40 minutter.
Forberedelse – inden selve skrivningen
Tag allerførst et kig på billedet og lad dit blik vænne sig til skumringen. Hvad ser du? Hvad mærker du? Fornemmelser? Og små ord, der kommer listende for at blive skrevet af din pen?
En liste på 10-15 ord – og så listen på 5 ord
Det, der kommer, nedfælder du allerførst i en liste på 10-15 ord. Det er dit indledende skrivearbejde og ikke en del af selve fortællingen.
Nu udvælger du de 5 ord fra listen, som skal indgå i din fortælling. De mest kraftfulde ord, de som pirrer dig og gør nysgerrig eller måske ligefrem frastøder. Du ønsker så meget saft, kraft og skrivefond i de ord, du vælger. Du skal kunne mærke ordene.
NB! Og husk, at du ikke kan tænke dig til, hvad der vil skrives gennem dig.
Sæt nu stopuret og skriv så flydende og intuitivt som muligt
Sæt nu stopuret på 30-40 minutter og skriv uden pause. Ved du ikke, hvad du skal skrive, så skriver du det. Prøv at holde dig selv skrivende i den tid, du har sat af OG lad være med at lytte til tankerne. Lyt dybere, skriv dig ind.
En overskrift? Fortællingen hedder Mørkning.
Jeg ønsker dig en fortryllende oplevelse med skrivningen i mørket.
Kærlig hilsen
Lene
Vil du have mere? Vintersjæl starter den 1.11
Du kan lige nå at få ravnerabatten med ved tilmelding senest den 15.10. Vintersjæl er et online skrivecirkelforløb for kvinder.
Men ellers kan du tilmelde dig helt frem til den 31. oktober, så længe pladser haves. Dog til normalpris. Se nedenfor.

Vintersjæl
Et inderligt skriveforløb for kvinder
Starter den 1. november 2020
Varighed: 4 måneder
Forløbet foregår udelukkende online og du kan være med, uanset hvor i landet eller udlandet, du befinder dig.
Dybt i vinterens muld, dybt i dig selv
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Vintersjæl har sit afsæt. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv.
Rodenergiens tid
Vinteren og den mørke tid af året er som skabt til at trække energien hjem. Det er rodenergiens tid og tid til fordybelse og indre næring. Det tidlige mørke kalder os ind. Vi skaber rum til fordybelse og hengiver os til mørket, vi slipper alt det, der stresser og løsriver os fra os selv. Vi lader magien ske, for ligesom frøene i jorden spirer vi i mørket, mens vi hviler og tager den med ro. Fra det sted kan vi også skrive.
Sæt ord på
Hvis du længe har drømt om at skrive og sætte ord på alt det, der bølger i dit bryst, men som du altid skubber foran dig eller glemmer i hverdagens travlhed, så lad Vintersjæl være det sted, hvor du sætter den ydre verden på pause og nærer dig selv.
Rum til vinterord og skriverier
I Vintersjæl inviteres du til at skabe rum til vinterord og skriverier, du lukker op for vinterens visdom og den gave, der gemmer sig i mørket. Forløbet vil støtte dig på din vej gennem vinteren.
Du får spørgsmål til refleksion, som kan hjælpe dig i din proces og åbne op for steder, hvor der før var blokeret. Du får skriveafsæt og øvelser. Din skriveglæde vil blomstre og du oplever magien i fortællingens kraft.

Vintersjæl
En inderlig skriverejse for kvinder
Pris DKK 1300,-
Som betales via Mobilepay eller bankoverførsel ved tilmelding
Der er ravnerabat at hente ved tilmelding senest den 15. oktober
Pris DKK 1050,-
Beløbet er inklusive moms.
Forløbet varer 4 måneder: November, December, Januar, Februar
– skrivebreve med afsæt, øvelser og inspiration følger den 1. i hver måned.
TILMELD MIG VINTERSJÆL (klik på link)
Når du har tilmeldt dig via linket ovenfor, sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation/faktura.
Din plads på holdet er først endelig booket, når betaling er modtaget.
VINTERSJÆL forløbet er ikke et terapiforløb, selvom det at skrive ofte er både helende og terapeutisk.