Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Fugl flyver i lyserød sfære, en solopgang af pastelfarvet frost. Fuglen er en krage, den vender om, inden jeg kan nå at få sagt goddag. Et glimt, et sus af vingeslag og en sitren i sjælen. Jeg bliver stående med fjæset vendt mod øst, kulden bider i kinderne og jeg snøfter, for februar har bragt... Continue Reading →
Det er fuldmåne og min søvn er forsvundet. Fleur løfter hovedet, da jeg forlader sengen og tager en højhalset trøje over natkjolen i fuldmånelys, men hun følger mig ikke ned af trappen. Det er nat og noget er i gære, men det har ikke noget med hende at gøre. Hun sukker og lægger hovedet mellem... Continue Reading →
Falken sidder på en pæl i hegnet ud mod klitterne. Den ser blå ud i det dunkle morgenskær. Bølger skyller mod land, en vældig kraft af vilje og vand. Jeg står i mit vindue og ser det hele. Med min kaffekop i hånden og en følelse af dvale i kroppen. I pejsen buldrer ilden, Fleur... Continue Reading →
Først i januar er energien langsom og afventende. Vi bor i vores vinterdage. Hvis man forsøger at forcere noget på dage som disse, går man glip af den fine energi. I dagene på Pensionatet var januar Niamhs måned, en høj kvinde med kortklippet mørkt hår og pandehår. Hun klædte sig klassisk og var en rolig... Continue Reading →
Eilidh ser op fra sin skrivebog, smiler og lukker den forsigtigt. En brændeknude blusser op. Jeg folder mine hænder i tak og er oprigtigt forundret over den unge piges ord. Så voksne, så vise. Hvor har hun det fra? ”Indefra” svarer hun og afslører sig også som tankelæser. ”Som jeg sagde, jeg er født til... Continue Reading →
Jeg vågner ved 3-tiden, går på toilettet og er vågen. Søvnen nægter at komme tilbage. Den fløj ud i natten og bankede på et andet sted. Jeg vender og drejer mig i sengen. Fleur snorker i fodenden, hun er tung og tryg. Tanker, jeg ikke længere tænker, kommer forbi og prøver at friste mig. De... Continue Reading →
Jeg spørger ikke Muireann, som Poppy foreslog. Jeg går direkte til skrædderen. Fleur er ivrig, da jeg parkerer i en sidegade ved torvet og jeg beslutter mig for at tage hende med. Butikken ligger ned af en smøge, en af de smalleste gader i Allesteds Cirkel. Husene står tæt sammen som gamle venner. Øjne af... Continue Reading →
Næste morgen vågner jeg tidligt. Det er mørkt. Søvnen er forsvundet, jeg vender og drejer mig, indtil jeg beslutter mig for at stå op. Fleur løfter hovedet, er det nu? Vi går ned af trappen og jeg tænder op i brændeovnen i køkkenet. Da jeg kigger ud af vinduet, ser jeg stjernerne på himlen og... Continue Reading →
”Man kommer hjem” siger Brónach. ”Det er en evig øvelse. Jeg kan mærke, når jeg ikke længere er forankret i hjertet og ude af mig selv. Det er som at komme ud at takt med den sagte musik, der spiller, det guddommelige flow. Det mærkes, fordi jeg ved, hvordan det føles, når jeg er hjemme.”... Continue Reading →
”Kom hjem” hvisker stille stemme i mit indre, mens stormen raser. Der er larm i det ydre, havet bruser, vinden larmer og får træerne til at knirke. De sidste blade falder og hvirvles rundt i vinden. Uro blæser i strandkanten, bølger skyller på land og har tang, småsten og muslingeskaller med sig. Vi går op... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 