Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Her slutter fortællingerne fra Daggryets Ø. I de kommende dage åbner et rum sig, der er så tomt som det kan blive. Et rum, der er klar til at modtage dem, der kommer og de fortællinger, der vil folde sig ud. Slutningen er en ny begyndelse. Mellem dem er en tærskel. Gwenllian hjælper med at... Continue Reading →
Solsorten er tilbage. Jeg bliver glad og ydmyg, da jeg ser ham pusle i jorden foran køkkenvinduet. Kaffemaskinens hostelyde lyder som en forkølet sang, lyset er dæmpet, energien er dvælende i dag. Hvis du skal følge flowet, siger jeg til mig selv, så er dagen i dag en invitation til bevidst langsomhed. Men tør du... Continue Reading →
Der er dage i den kreative proces, hvor det er svært at sætte ord på. Jeg kalder stedet for modtagelsesrummet ikke at forveksle med tomrummet eller ventesalen. Samtidig søger jeg efter et bedre ord, noget mere poetisk og jeg ved, at det lander snart. For det er sådanne dage. Jeg er i modtagelse. Her danser... Continue Reading →
