Det er noget, jeg øver mig på. At tillade. Helt bevidst vikler jeg mig ud af livets tråde og opgiver den modstand, der skaber friktion. En ting er guddommelige forsinkelser, som i virkeligheden er perfekt timing, det er bare os, som bliver utålmodige og tror, at vi er glemt. Noget andet er at stå i... Continue Reading →
Kvinder i aftensol
Vi taler om det guddommelige, mens vi i aftensol mellem træerne spiser små retter arrangeret i farverige skåle. Vi har lavet maden sammen, men Brónach insisterede på, at vi tog køkkenet med udenfor. Vi bar grøntsager og ingredienser ud i eftermiddagens sidste stråler, inden den forsvandt bag granerne og kyssede æbletræet farvel. Alt gjorde vi... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul – Skriv alene – 01.09.24
Fortællerskens Årshjul tager dig på en cyklisk skriverejse ind i hver måned, årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder. Start i august og gør dit indre høstarbejde via ord og fortællinger. Som noget nyt kan du igen vælge 3 måneders skriverejse i Fortællerskens Årshjul, hvis du gerne vil prøve det... Continue Reading →
Det langsomme flow
De første dage af juli er en kølig affære. Jeg afbryder mine morgenbade, tager regnjakke på og går tur langs havet mod syd. En halv time ud, en halv time tilbage. Over mig svæver mågerne og små skrig af fryd rammer sandet. Småsten ruller, latter rumler. Eller er det torden? Fleur nyder at løbe til... Continue Reading →
Skrivning for sjæl og hjerte
At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi.
Den ørn som var væk engang
Det bliver Sommersolhverv og jeg fejrer alene. Allerede her er jeg nødt til at korrigere, for jeg er ikke alene. Jeg deler hus og liv med min hund Fleur. Og paradoksalt nok er det oftest, når jeg er allermest alene, set fra det ydre, at jeg slet ikke er det. Den tankegang er så snæver,... Continue Reading →
Koen og guldægget
Der er køer på markerne lidt nede af vejen til højre. Her snor vejen sig, køerne græsser lige inden svinget. ”Snoningen” siger den sjove stemme i mig. Det er hende, som har let til latter og som elsker ordspil. Vrøvlevers kommer ofte fra hjertet, påstår hun og klukler som en høne, der har lagt et... Continue Reading →
Bær det nænsomt tilbage til hjertet
Det er her fortællingen tager en drejning, selvom det kan synes som om, at den bare går i ring og nu er vendt tilbage. Til udgangspunktet. Fleur og jeg alene i Huset ved Havet. Elva, der kom som en vind og som nu er på vej ud i verdenen med sin tevogn. Indrømmet, jeg kunne... Continue Reading →
Bevægelse
”Hvad nu hvis du ikke har gjort noget galt. Som i overhovedet? Vi sidder ved bordet i køkkenet, morgenen byder på regn og solsortesang. Gennem det åbne vindue kan vi høre dråber og skønne triller. Han er en kyndig sanger, solsorten, en virtuos. Det dæmpede lys, det bløde skær gør øjne og hjerte godt. Jeg... Continue Reading →
Det er nok at vi ved
Dage med ustadigt majvejr følger. Det er et forunderligt skue og umuligt at forudsige. Men jeg opdager, at jeg er faldet på plads et sted i mig selv, jeg føler mig fri ved blot at betragte. Tid i haven bagved huset, tid på terrassen med udsigt til klitter og hav. Løbe ind i tørvejr, når... Continue Reading →