Tyve bรธger og en intention

Det er morgen. Det er mรธrkt. En del af mig sover endnu og dรธsigheden danser. Pรฅ dynen, i rummet, hvor vi sover, Fleur og jeg. Men da jeg sรธvnigt lรธfter pรฅ gardinet og rejser mig lidt, sรฅ jeg kan kigge ud, ser jeg himlen rรธdme bag trรฆerne. Daggry. Det strรฆkker sig dovent og, bilder jeg... Continue Reading →

November pรฅ Peregrinas Cafรฉ

โ€Vi รฆrer november og det afspejles pรฅ Peregrinas Cafรฉโ€ siger Caoilinn over cappuccino og en bladbagel. Det er sรธndag og vi รฅbner om en time. Fleur er med, hun logrer under bordet og slikker de krummer i sig, som finder hendes vej. I baglokalet har Caoilinn tรฆndt stearinlys, vi har siddet her en stund og... Continue Reading →

Mere behรธves ikke nu

ร…h at vรฆre vinter, skrev jeg i min rejsedagbog, med ved jeg egentlig helt, hvad det vil sige? I mine tanker jonglerer jeg med gรธremรฅl og mรฅder, jeg kan รฆre min intention pรฅ. Hvordan jeg kan kombinere mit job pรฅ Peregrinas Cafรฉ med det dybe kald fra mine rรธdder, det indre, jordiske, den sorte muld.... Continue Reading →

Den lyttende cafรฉ

Nรฅr det er for tidligt at sรฆtte ord pรฅ, men nรฅr sjรฆlen ved. Nรฅr to sjรฆle ser pรฅ hinanden og forstรฅr uden at forcere og forsรธge at italesรฆtte det, der blot er en gnist, en glรธd. Sรฅdan er det for Caoilinn og mig i det รธjeblik, hvor hun husker os pรฅ, at vi kan stรธtte... Continue Reading →

Nรฅr rรธdderne nynner

Det gรฅr langsomt nu, farten sรฆttes ned og blade falder. Jeg stรฅr i en lysning i skoven og ser det ske. Med bรธjet nakke og blikket vendt mod trรฆtoppene er jeg vidne til de dansende blade, der slipper et efter et. Mine stรธvler er plantet i muld og naturlig kompost, mit hรฅr er samlet under... Continue Reading →

Sjรฆlens pointe

Fortsรฆttelse fรธlger, tror jeg, men ogsรฅ her kan man tage fejl. Bedst som jeg ville fortรฆlle dig om Eidheanns fuldmรฅneaften i selskab med Caoilinn og kรฆrlighedsbrรธdbageren Felicia, dukker der noget andet op. Og her kan man jo insistere pรฅ at holde den kurs, man allerede har sat. Det er sรฅdan, vi mennesker gรธr. Vi er... Continue Reading →

Fuldmรฅne i bageriet

Felicia er kvinden, som kun sรฆlger brรธd til dem, hun ved sรฆtter oprigtigt pris pรฅ det. At brรธd ingen tilfรฆldighed er og at kรฆrlighed er lige sรฅ vigtig som godt mel. Jeg mรธder hende ved fuldmรฅne og som alt andet i livet, er det ingen tilfรฆldighed. Men lรฆg analysen vรฆk, skru ned for den mentale... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑