Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
”En ting ad gangen” siger Brónach, da vi sidst på eftermiddagen sidder overfor hinanden i lun stue. Fleur ligger under sofabordet på det lodne tæppe, i brændeovnen danser ilden og skænker os varme. Ilden nærer og fortærer, vi har skrevet små sedler i forbindelse med vores fuldmåneseance og har givet dem til ilden. Ord er... Continue Reading →
Jeg åbner min skrivebog for at lytte til alt det, der bølger i mig. Efter morgentur til havet, hvor bølgerne slog mod land og himlen var grå, gravid med regn og klar til at føde. Dansende dis over landskabet bag mig, klitterne, huset med lysende øjne og en varm favn. Ventende tålmodigt på, at vi... Continue Reading →
”Mød det med venlighed” siger fuglen, der dukker op i min drøm. Det er tæt på daggry og jeg slår øjnene op. Han er der stadig. Gærdesmutte siddende på den nederste gren i Brónachs æbletræ. Det er vinter, nøgne grene danner et karakteristisk mønster og træet er smukkere end nogensinde før. I al sin enkelthed.... Continue Reading →
Om natten drømmer jeg om narren. Du ved, ham fra den traditionelle tarot. Han dukker op på en klippeafsats, hvor jeg vandrer og selvom jeg ikke kender ham, genkender jeg ham med det samme. Han har bare ben og en kort kjortel på, et grønt slag over skuldrene og en gammel vadsæk på pind. Hans... Continue Reading →
Det er en mørk og stormfuld morgen, siger jeg til Fleur og fniser, da jeg sætter kaffe over og giver hende mad. Mørkeblå skyer driver over himlen i en vældig fart, vinden er voldsom. I horisonten mod øst ses en forkølet sprække af orange lys, som snart vil forsvinde. Regnen pisker mod ruden og lyset... Continue Reading →
Knitrende frost i græsset, iskrystaller i mit hår. Kulde på kinden af den slags, der kysser koldt. Tidligt, daggry og en følelse af fryd. Fordi. Ingenting. Bare fordi. Jeg tænker på mit besøg hos Cathleen Eimear i går og solregnen på torvet. På kjoler i skønne stoffer og magiske tråde, der væves ind. Hendes smil,... Continue Reading →
Tærsklen er et forunderligt sted. Ofte opdager man ikke, at man befinder sig i skumringszonen, før noget rumsterer indeni. Er det utålmodighed? En form for rastløshed? En følelse af, at dette sted burde være udforsket nu og at man har lært de lektioner, der var et krav for videre vej? Er det et spil? En... Continue Reading →
En gang om ugen kører Fleur og jeg turen ind til Allesteds Cirkel. Jeg køber ind i de små butikker og vi besøger Poppy’s Place som nu har stole og borde udenfor. På varme dage, hvor solen finder vej over hustage og træer, kan man lune sig tæt på husmuren og nyde en kop kaffe,... Continue Reading →
”Kom indenfor” siger Brónach og træder til side, så vi kan gå gennem døren og ind i den mørke entre. Vi stiller vores støvler og hænger jakkerne på knagen. Hun byder os ind i køkkenet og gør tegn til, at vi skal sætte os på barstolene ved køkkenøen. Hun er ved at lægge en sidst... Continue Reading →
Det, der var skjult, vil blomstre i maj. Ordene kommer til mig i landet mellem drøm og vågen. Ordene kommer som en brise, der kysser min kind. Det er Willow May, som på aprils sidste dag minder mig om noget, jeg lærte sidste år. Hun er der og så er hun der ikke. Men jeg... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 