En kvinde og et skib

Skibet. Færgen, der ligner en stor fiskekutter. En båd eller som det hedder på engelsk, Vessel. Vessel, eller skibet, er en feminin og nærende form på samme måde som et bæger eller en livmoder er det. Skibet repræsenterer modtagelighed, intuition og som sådan er det et rum som er nødvendigt en spirituel rejse. Kom, lad... Continue Reading →

Efter daggry inden solen står op

Jeg står på kajen med ansigtet vendt mod solopgangen. Siden daggry har jeg været på kajen for at vente på det gode skib Håb. Efter sigende skulle skibet lægge til kaj efter daggry inden solen er stået op. Jeg kan ikke se det endnu. Et strejf af panik ruller gennem mig, tænk hvis det slet... Continue Reading →

En rejse bliver til

Fyrtårnet kom først. Senere dukkede øen op i disen. En tidlig morgen, daggry, det første lys på himlen, en voksende sprække i blålig pink. En tur i bilen, en sang og et lys fra en klar kilde. Øen og Fyrtårnet sang jeg og var glad. Men det var bare første indblik, først senere kom den... Continue Reading →

Det der ved

Der er ingen fortælling i dag. Der er stilhed. Og hvem forsøger at skrive stilhedens sang? Det kan man ikke, det er umuligt, du er i færd med at fylde stilheden ud. Hun smiler, lader fingrene danse over tastaturet, hun er fortællerske og skriver fra det sted, hvor hun er. Dybe rødder i stilhedens muld.... Continue Reading →

På daggryets kyst

Der er en pige i mig, som ihærdigt forsøger at gøre det rigtige. Stadigvæk! Den rigtige smag, balance, det perfekte flow. En balance, der hele tiden flytter sig i evig forandring, hun begynder at indse, at hun er kommet til kort. For bedst som hun tror, at hun har skabt den perfekte balance, ændrer den... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑