Ordforbindelse – Når skrivelængslen kalder
Nu står de i en vase på mit skrivebord, de tre urteplanter. De dufter og de minder mig om Fern og hemmeligheden. Så hemmelig, at jeg ikke kan dele den her, men jeg kan forsikre dig om at fortællingen bor i manuskriptet. Lige nu må jeg holde kortene tæt til kroppen. Det er essentielt. Roseroot.... Continue Reading →
Se efter det, du ikke kan se. Lyt efter det, du ikke kan høre. Jeg står tidligt op og trækker gardinet til side, natten er for længst blevet dag. Lyset er gavmildt og gennem det åbne vindue synger solsorten sin sang. Haven er grøn og frodig, syrenbuske er dukket op med lilla og bordeaux blomster.... Continue Reading →
I sollyset gennem vinduet på en blæsende kold majdag ligger kortene med tydeligt budskab. Min rejsedagbog er slået op og jeg skrevet dagsdato. Pennen er en fyldepen med blåt blæk, jeg holder den i hånden. Parat. Til at skrive. Men noget i mig venter på, at tonen slås an, venter på at tankerne forstummer. I... Continue Reading →
Det er en af de morgener, hvor noget er faldet i hak. Det mærkes som stille hvisken. Varmen er væk, kølig vestenvind blæser ind over havet. Jeg går på stranden inden morgenmaden, i modvind passerer jeg klitterne og står midt i blæsten. Skyer i gråhvide formationer flyver forbi og et par måger gør dem selskab.... Continue Reading →
”Hvordan lærer jeg at vove vildnisset, Willow?” ”Du er vildnisset” smiler hun og lægger hovedet på skrå, så kastanjekrøllerne vælter. Med de ord går jeg alene til havet. Puslespil Det er søndag og vi taler om puslespilsbrikker. Virginia er som altid på familiebesøg og vi sørger selv for maden. Vi er Elva, Willow og jeg.... Continue Reading →
På den anden side af fuldmånen vågner jeg brat. Søvnen er forsvundet og dagen er ny. Sprød lyd af dug klimprer. Æbletræet blomster og solsorten synger sin sang. Således er scenen sat, jeg kan ikke sove mere, så jeg står op og går tidligt til havet. Havet er roligt i dag og kalder mig frem... Continue Reading →
Dagen før ”Stille nu” siger Willow May pludselig, da vi på majs fjerde dag sidder omkring spisebordet. Virginia har serveret frokost bestående af en nærende salat, brød og hjemmelavet hummus. Der er vand på kanden, hvor citronskiver og mynte svømmer omkring som havfruer. Stemningen er løssluppen og snakken går. Vi taler i munden på hinanden.... Continue Reading →
Vi sidder omkring morgenbordet på majs tredje dag. Elva og Maize fortæller, at de skal af sted for at mødes med deres respektive lærere. Nu ved jeg at Elva er i lære hos Grace på Primrose Café og at hun boltrer sig med kunsten at lave magisk te. En snert af misundelse stikker mig som... Continue Reading →
Mens jeg smager på hendes ord og mærker kuldegysning, begynder hun at gå. Uden at ville det følger jeg efter. Hun fortsætter af den sti, hvor jeg gik, men snart drejer hun af mod højre og ind på en smal sti flankeret af birketræer. Sølvstammer funkler i sprækker af lys. Sølvstammer synger. Hun går med... Continue Reading →
Næste morgen møder jeg igen Ceridwen på stranden. Hun kommer gående mod mig fra syd. Jeg står stille og vinker til hende, hun nikker og med lange skridt når hun frem. Vinden har vendt sig og kommer nu fra vest, havet bruser kraftfulde bølger mod land. Det er køligt, diset og dråber af saltvand og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 