Jeg glemte at tage imod

Jeg får øje på det, mens solen skinner og jeg sidder ved havebordet med kaffe og vand. Dagen ligger langstrakt foran mig. Eftersom jeg var tidligt oppe, synes denne dag at være en oase af tid. Men den starter ikke behageligt, dagen, jeg er for træt og indhyllet i en smertefuld irritation over noget, jeg... Continue Reading →

Sjælegear

“Be willing to change your perspective and good fortune will follow. Change will heal you.” Den store forandring sker, da jeg sætter farten ned. Det starter mentalt med en beslutning, som formes og bliver til min intention. Og så har vi balladen! Kæmpe modstand mobiliseres og uro aktiveres, min krop sitrer og tankerne kører på... Continue Reading →

Blåøjet drømmer

“Har du tænkt på at lade skønhed være din ledestjerne?” spørger Cù, som er hund. ”At det som er smukt og som føles godt i hjertet vil styrke og nære dig? For jo mere du værdsætter skønhed og bevidst søger den, desto mere vil den fylde i dit liv.” ”Du ved godt, hvad ægte skønhed... Continue Reading →

Medfødt magi

Kære ven, sensitive væsen, du som læser med her. I dag vil jeg dele to fortællinger med dig. Først får du morgenens fortælling, der handler om et møde med Losgann, den magiske frø og siden lukker jeg dig ind i koens landskab, for i går mødte jeg Bò. Egentlig havde jeg ikke tænkt mig at... Continue Reading →

Noget er sket

Noget er sket, men det er for tidligt at forsøge at forklare. Faktisk kan det være en gave bare at vide det og gå med den gode følelse. Her er trætheden blevet mild som maj. En ven. Og da Torch, vildsvinet, viser sig for mig i lysningen, er det da heller ikke noget, der anfægter... Continue Reading →

Alene

Det er en af de morgener, hvor man ved. Hvor man står på en tærskel med et ben i hver lejr og må vælge side. Hvad vælger man? Her er det at høgen lander blandt mælkebøtter, blinker en enkelt gang med øjnene og siger: ”Men hjertet er kun ét sted.” Pludselig er valget ikke så... Continue Reading →

Kunsten at sanke

Det kan synes som en ubetydelig del af den kreative skriveproces, men faktisk er det helt essentielt, at du som fortællerske eller skribent lærer dig selv at holde gode pauser. Jeg fortæller lidt om det i Myten om Skrivflow, for det er en naturlig og uundgåelig del af den kreative proces at støde på tomrum, tørre områder... Continue Reading →

Koen i bøgeskoven

Verden er anderledes uden det gamle filter. Skoven er grønnere, duftene mere intense og himlen over granerne mere blå. ”Vi skal ind i bøgeskoven” forklarer Faola, mens vi går. ”Vi skal mødes med Bò. Bò?” ”Koen.” Faola går videre uden at tage sig af den forundring, der rejser som modstand i min krop. Hvad laver... Continue Reading →

Tilbage på sporet

“Åh ja, nu kan jeg se det. Du er fanget i en filterfortælling. Det er næsten ligeså slemt som at være forvandlet til en sten.” Jeg løfter blikket fra asken, rejser mig og forsøger at ryste filteret af. Det er klæbrigt som harpiks. Faola venter tålmodigt på, at jeg skal komme mig, men det er... Continue Reading →

Odderen

Venlighed er en hellig gral. Hans ord lyder som et ekko gennem skoven. Venlighed, en hellig gral. Jeg ved, at jeg har fået en nøgle til at forstå den nye skovs hemmeligheder. At venligheden er en indgang. Mine skridt går gennem tæppet af grannåle, mellem slanke stammer og nedfaldne kogler, indtil granskoven med ét hører... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑