Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er solsorten, det er morgen, jeg går ind i rummet uden en agenda. Jeg kommer for at lytte og skrive det, jeg hører. Han synger smukt, tonerne er klare, trillerne sprøde som den kølige forårsluft. Først er der frost, men den får solen hurtigt fjernet. Græsset er vådt af dug. Tell me, what is... Continue Reading →
”Det handler om at huske” siger Each som er hest. Det ved hun om nogen. Hun husker de åbne vidder, vinden og solen, der rejser mod syd. Hun husker energien og mærker den. Derfor er det hende, der kommer susende ind i min sfære i dag, lyden af hove kysser mine ører. ”Huske?” ”Hvem du... Continue Reading →
Tidlig morgen, vi går gennem landsbyen, sol i øst og frost knitrer. Det er her, jeg hører hende hviske. En brise går gennem mig, hendes stemme er som varmen fra solen, der smelter frosten bort. ”Ha’ en venlig dag.” En venlig dag. Hun kommer i rette øjeblik, jeg er på vej ud af et sidespor,... Continue Reading →
Hun rører forsigtigt i den gamle gryde. Den er hendes cauldron og har en særlig plads i hendes hjerte. Det er stedet, hvor hun simrer med det, der skal komme, hvor hun lader opstå og lader processen gøre sit. Og hun er ikke bange for processen. Hun ved, at der er mange trin i gode... Continue Reading →
Så sker et sted på rejsen at du møder den gamle laks. Et landskab åbner sig, du får øje på søen bag sivene. Solen skinner i øjnene, det skarpe vinterlys, fortæller at dagen er blevet større. Bare lidt, et skridt af gangen og nu står du her foran søen, hvor den gamle laks bor. Bradan... Continue Reading →
Pensionatet for Skrivende Sjæle Et intuitivt skrivekursus for kvinder 🖋️💚🌱Fra 7. februar 2026 (varighed 3 måneder) Du kan tilmelde dig frem til den 15. februar. For kvinder i alle aldre uanset skriveerfaring. Følg blot din skrivelyst og længsel. Som deltager på forårets intuitive skrivekursus inviteres du via en fortælling ind i Pensionatet for Skrivende Sjæles... Continue Reading →
Din sande røst, synger fuglen i mørket. Det sker sent, mørket er dybt som en grav. Men graven er intet dødshul, det er en hellig livmoder. A sacred womb, som fuglen det synger. Ved nymåne på kanten til vintersolhverv. Nu er dagen blevet blå.Natten er på vej.Lyset forsvinder stille,mørket omslutter mig. Er det daggry eller... Continue Reading →
“There is no greater agony than bearing an untold story inside you”– Maya Angelou – I dag bærer vinden skyerne bort, der er bevægelse i landskabet. Lyset falder ind som en tone gennem mørket og musikken er som balsam for min sjæl. Det lys, de toner, den sang. Energien er en anden end i går.... Continue Reading →
”Hvis du finder en nøgle, finder du håb” siger uglen i egetræet. ”Leder jeg da efter en nøgle?” spørger jeg og stopper op foran det krogende træ i natten. Mine øjne har vænnet sig til mørket og jeg føler mig lidt som uglen. Bortset fra, at hun har vinger, hun kan lette og flyve lydløst... Continue Reading →
”Vi ærer november og det afspejles på Peregrinas Café” siger Caoilinn over cappuccino og en bladbagel. Det er søndag og vi åbner om en time. Fleur er med, hun logrer under bordet og slikker de krummer i sig, som finder hendes vej. I baglokalet har Caoilinn tændt stearinlys, vi har siddet her en stund og... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 