Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Muireann åbner døren til sin kuriøse butik, klokken bimler og duft af bøger og magi strømmer hende i møde. Det er tidligt, hun vågnede ved daggry og lod ikke tankerne tage hende til fange. Hun stod op. Nu står hun i sit magiske rum fuld af ting og sager, hun sætter pris på og som... Continue Reading →
Efter Forårsjævndøgn er energien langsom midt i østenvindens rengøring. Vinterens blade flyver fra øst til vest, kastes rundt i luften og lander på nye steder kun for at blive blæst videre igen. Man kan let lade sig forføre og blive for energisk. Det er en hårfin balance, men på magisk vis mestrer jeg den i... Continue Reading →
Fugl flyver i lyserød sfære, en solopgang af pastelfarvet frost. Fuglen er en krage, den vender om, inden jeg kan nå at få sagt goddag. Et glimt, et sus af vingeslag og en sitren i sjælen. Jeg bliver stående med fjæset vendt mod øst, kulden bider i kinderne og jeg snøfter, for februar har bragt... Continue Reading →
Nogle gange er ord ubeskrivelige i sig selv. Sådan er det under februars fuldmåne. Jeg smiler, da jeg går ud i natten, ud i klitterne og ser hende sejle på februars himmelhav. Jeg skulle have allieret mig med Brónach fortæller jeg mig selv, men Uglen siger noget andet. ”Du er præcist, hvor du skal være... Continue Reading →
Jeg banker på Brónachs dør og da hun åbner, flyver jeg ind med en sådan kraft, at jeg næsten vælter os begge. Hun bliver ikke sur, tværtimod, hun trækker på smilebåndet, giver mig et knus og gør tegn til, at vi går i køkkenet. Hun har brygget en kande af håbets te, en særlig te,... Continue Reading →
Om natten drømmer jeg om narren. Du ved, ham fra den traditionelle tarot. Han dukker op på en klippeafsats, hvor jeg vandrer og selvom jeg ikke kender ham, genkender jeg ham med det samme. Han har bare ben og en kort kjortel på, et grønt slag over skuldrene og en gammel vadsæk på pind. Hans... Continue Reading →
Ved Vintersolhverv står jeg op og tænder ild i brændeovnen. Iført en tyk trøje over natkjolen, sokker og et sjal laver jeg kaffe og forbereder mit morgenmåltid. Fleur har været ude, hun har spist og ligger nu roligt under bordet og kigger ind i ilden. Flammerne danser, en gnist antændes og ilden blusser op. Jeg... Continue Reading →
Jeg spørger ikke Muireann, som Poppy foreslog. Jeg går direkte til skrædderen. Fleur er ivrig, da jeg parkerer i en sidegade ved torvet og jeg beslutter mig for at tage hende med. Butikken ligger ned af en smøge, en af de smalleste gader i Allesteds Cirkel. Husene står tæt sammen som gamle venner. Øjne af... Continue Reading →
Fredag kommer, lyset bryder mørket og spilder blåt håb over landskabet. Silhuetter toner frem og jeg ser et glimt af uglen på taget af brændeskuret. Hun flyver lydløst tilbage til mørket. Selv tænder jeg lys og ild i brændeovnen. Køkkenet bades i blødt lys. Fleur går ud, kommer ind og får sin mad. Spiser hurtigt... Continue Reading →
Midt i november blæser det op og blade falder fra træerne i klynger af gult. Et sted i skoven er der en bro, jeg går over den og passerer en tærskel. Lyset er gråt og en smule diset, fugten er tyk og denne gang går jeg alene som Cleena foreslog. Skoven er fuld af gemte... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 