Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Hun hilser på mig gennem den tågedis, der ligger over landskabet. Resterne er månen svæver frem bag en sky. Lågen har lukket sig igen og jeg står på stien med klitterne og havet til venstre. Drejer jeg til højre, kommer jeg langs haven videre ud mod den store landevej. Mange gange har jeg gået her,... Continue Reading →
Jeg fik aldrig præsenteret mig. Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år har jeg boet på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det har været mit hjem og mit liv. Nu er en cyklus ovre og det er ikke muligt at holde fast. Jeg må bevæge mig videre. Det gør... Continue Reading →
Ikke alle bryder sig om november, men jeg er fan. Jeg elsker, når mørket kommer listende, når træerne har smidt de sidste blade, næsten, og når jeg tænder stearinlys og skriver mig ind. Jeg sætter pris på stilheden, overgangen til vinter og invitationen til at skabe rum til ro og fordybelse. Jeg nyder at holde... Continue Reading →
De sidste linjer er svære at skrive. Min hånd ryster og mit hjerte blafrer som et blad i vinden. Er det virkelig slut nu? Fuld af vemod og med et væld af tårer, der triller ned over kinderne, da jeg for sidste gang sætter mig ved skrivebordet under vinduet og åbner min rejsedagbog. Den bog,... Continue Reading →
Fortællingen kunne slutte her, men det gør den ikke. Bedst som jeg havde sluppet den og sat den fri i stormende kuling, bedst som jeg havde opgivet alle tankerne om at ville noget bestemt, vågner jeg en morgen og opdager en hvid fjer på min dyne. Det er vel nærmest et dun, tænker jeg, uden... Continue Reading →
Der er særlige tidspunkter, hvor vi i endnu højere grad kaldes til at lytte til sjælens sang. Et af de tidspunkter er vinteren og det er her, at Fortællerskens Årshjul har sit afsæt i vintermånederne. Dybt i vinterens muld. Dybt i dig selv. Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder. Start den 1. november og skriv din vintersjæl.
I de oktoberdage kommer stormen. Den hyler som en ulv og skubber træer og buske ind mod huset. Grene slår mod ruden i monotone trommeslag. Havet er uroligt, bølgerne vælter mod land og hybenbuskene bøjer sig for vinden. Græsset ser slukøret ud. Vinden vækker mig om natten, jeg ligger vågen i stykke tid og lytter... Continue Reading →
Skrivelyset brænder, jeg har trukket dagens kort. Stille skriver jeg mig ind. Denne gang inden morgenmaden. Lyset tøver, knækker en af nattens strenge, men melodien spiller stadig. De danser på kanten. Mørket og lyset. De venter på et tegn. Jeg har lært om tålmodighed, skriver jeg i min rejsedagbog, men ved ikke helt, hvad det... Continue Reading →
Hvad jeg så i vinkælderen? Jeg troede ikke mine egne øjne og du vil heller ikke tro dine. Men du må tålmodigt vente på afsløringen, den kommer først på de sidste sider af dette manuskript. Et manuskript som afsluttes ved tidspunktet for Samhain, hvor jeg med min kuffert træder ud af døren til Pensionatet og... Continue Reading →
”Skal vi så fejre noget her ved nymåne?” spørger Elva. Vi er samlet til eftermiddagste i køkkenet. Det er normalt Virginias domæne, men hun er taget på weekend hos familien. Maize er i skoven, det er hun næsten altid nu og rygtet siger, at hendes hus tager form og vil stå færdigt med udgangen af... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 