Det første ord

Så blev det Midsommer. Jeg vil benytte lejligheden til at ønske dig en skøn sommertid med masser af rum og plads til det, der gør dig godt.  For som jeg skrev det i ”I skyggen af Egetræet” er det en gave og glæde, hvis vi formår at navigere gennem sommeren og få det bedste med os uden at blive drænede. Når vi ikke lægger for store byrder på sommerens skuldre.

Når lyset er skarpt og dagen lang

Selskabelighed. Stemmer. Mennesker, som træder ind og ud af vores hus og over vores grænser. Fordi de ikke ved bedre og fordi vi giver dem lov, hvis vi ikke selv trækker grænsen og slukker for støjen for en stund. Husker at nære os selv og det indre, der kan synes så skrøbeligt i højsommerens bagende sol. Så let at overse og glemme i det skarpe lys.

Easy does it.

Valmuer

At danse gennem sommeren

Det kan sagtens lade sig gøre at skabe plads til både sociale aktiviteter, fest, farver og solskinsleg og samtidig nære det indre. Jeg har øvet mig i mange år og nu kan jeg dansen. Sådan da. Der skal jo også være plads til tilsyneladende fejltrin, vi skal øve os og prøve os frem. Og denne sommer bliver garanteret anderledes end dem, der kom før. Bedst er det at åbne arme og hjerte og tage imod. Sommeren.

Tid til at sanke og lytte til sjælens kompas

Sommer. Tid til at sanke og måske endda lade det være en slags sjælens sommer. En sommer, hvor du øver dig på at lytte indad samtidig med, at du færdes i det ydre og begynder at indse, at de impulser, de toner og den længsel, du mærker dybt i din sjæl, på ingen måde er en tilfældighed eller noget, du skal nedtone eller skamme dig over. Tværtimod.

Det må gerne komme ud i lyset og blive sagt højt. Det vil gerne fortælles på en sommer, hvor du skærper din intuition og tuner ind på sjælen kompas.

Stemmen, musikken, din livssang. Dér i en solstråle, i skyggen af egetræet eller i solens rejse tilbage til havets skød. Sommerfuglen, der lander på din hånd, når du bliver stille. Måske er det ordløst, subtilt og uhåndgribeligt lige nu og det er helt, som det skal være. Men bevæg dig gerne ind i sommeren med en hjertelig intention om, at du ønsker at skrive mere og sætte ord på noget af alt det, der kalder, rumsterer og bevæger dig og du skal se løjer. Her starter din skriverejse. Så enkelt er det. Det starter med det første ord.

Din hjertelige intention

Med din intention, din hensigtserklæring, skaber du et rum, et vakuum og det er første skridt til at gøre dig modtagelig og skabe landingsplads for ord og fortællinger.

Skriv udenfor_sommercirklen

SKRIV DIN EGEN SOMMERBOG, sådan gør du

Du har købt en vidunderlig notesbog, som taler til dig. Det kan du mærke, du får lyst til at skrive i den. Og du har en god pen eller to eller tre.

Skriv en hensigtserklæring med din sommerbog (min hensigt med at skrive er …) og lad din hjertelige intention bære og løfte dig i dit forehavende. Brug ord, som har en god energi for dig, mærk efter og leg gerne lidt med det. Du kan mærke det, når din hensigtserklæring er klar. Den løfter, støtter og beriger dig. Du får lyst til at møde op og folde din skrivelængsel ud, når du læser den.

Din hensigtserklæring trækker en hellig cirkel omkring din intention og intentionens kraft er magisk.

Læs mere om hengivelse til skriveprocessen i Skrivelængslens 7 bud.

Indstil dig på en modtagelig kanal og lyt

Forestil dig, at du, når du gør klar til at gå ind i dit indre skriverum, dit magiske rum, det sted, du har skabt til dig selv og dine skriverier, indstiller dig på en modtagelig kanal. Du er som en gammel transistorradio, som man kan dreje på. Du indstiller dig og gør dig åben og modtagelig.

Og så lytter du. Prøv at blive stille. Sind og tanker vil meget gerne vide ”hvad og hvordan” og hvis du bliver oppe i hovedet, så skaber det ofte modstand og forvirring. Det er i hovedet, at vi bliver i tvivl. Hjertet tvivler aldrig. Så forlad hovedet for en stund. Lad sind, tanker og indre censor være som de nu er og forestil dig, at du kravler dybere ind i sjælen, ind i stilheden og åbner den knagende dør til dit skriverum. Her lukker du døren bag dig. Her er rart at være, du tænder dit indre lys, du giver plads og sætter dig med din pen og notesbog.

Din indre censor – gratis e-bog til dig

Har du en skrap indre censor? Fortvivl ikke, det er blot et tegn på, at der virkelig er noget på spil og at du har noget på hjerte. Bestil gerne min gratis e-bog om Din Indre Censor som også indeholder skriveafsæt og øvelser, hvor du lærer din indre censor, sabotøren, at kende, for hvad den egentlig er. Lad aldrig din indre censor få det sidste ord, giv det hellere til fortællersken.

Du bestiller e-bogen ved at skrive til mig på skrivehuset@gmail.com.

Somme, pause, sankning – hold lidt fri fra den elektroniske verden

Sluk lidt for alt elektronisk udstyr og giv dig selv en kærkommen pause fra den verden. Din sommerbog kan med fordel være en, du skriver i hånden og holder lidt fri fra den elektroniske verden og alle de mange forstyrrelser.

Sommerbogen vil støtte og holde dig i din proces. For det er en proces. Når du sætter den i gang med dit fremmøde, indgår du en hellig pagt med dig selv og Kilden og lader tingene ske i den rækkefølge, de nu kommer til dig. Du skal ikke til eksamen og ingen vil kræve af dig, at du kan forklare eller gøre rede for det, du skriver. Det er dine ord, din tid og dine sommersider. En gave til dig selv.

Og hvis du stivner midt i skriverierne? Så kunne jeg godt finde på at give dig følgende råd, der er formuleret så fint af Hilary Mantel her:

If you get stuck, get away from your desk. Take a walk, take a bath, go to sleep, make a pie, draw, listen to ­music, meditate, exercise; whatever you do, don’t just stick there scowling at the problem. But don’t make telephone calls or go to a party; if you do, other people’s words will pour in where your lost words should be. Open a gap for them, create a space. Be patient.
– Hilary Mantel –

Skab rum, ro og forbindelse

Det er ofte den manglede forbindelse til jorden, den naturlige cyklus og egen sjæl, der skaber indre uro og giver stress og rastløshed. Men vi kan vælge at forbinde os, et skridt af gangen, og skabe små hellige øer af forbindelse i hverdagen. Vi kan gøre det ved at komme mere ud i naturen, frisk luft og bevægelse gør underværker, men vi kan så også gøre det ved at skrive. Især hvis vi har skrivelængsel.

Så hvorfor ikke slå to fluer med et smæk? Eller måske helt lade fluerne være og i stedet for hengive dig til den naturlige cyklus, sommeren og dens særlige energi samtidig med, at du skriver og sætter skrivelængslen fri. Du kan sagtens skrive udenfor, for du skriver jo i hånden, din særlige sommernotesbog kan du tage med dig overalt. I sommerhus, på ferie eller med ud i naturen.

Rejsedagbog gennem sommeren

Lad dig fragte gennem ordene og den helt særlige energi, der er til stede i sommermånederne. Betragt bogen som din rejsedagbog og beskriv alt det, du mærker, observerer og oplever på din vej og i dit indre. Mød gerne op hver eneste dag og skriv lidt eller meget. Prøv dig frem. Om morgenen, midt på dagen, aftenen eller midt i de lyse sommernætter. Skriv.

Skriv din sommer, skriv dig selv, din sjæl og giv din indre fortællerske ordet.

Lad vejen skrive dig

Det kræver alt for meget energi at tilsidesætte sin sjæls stemme. Mød op, skriv og skab helt din egen skriverejse ved kontinuerligt at skrive og hengive dig til processen. Lad vejen blive til, mens du skriver og lad vejen skrive dig.

Giv din indre fortællerske ordet og lad hende føre dig på vej. Hun har gaver med, du skulle bare vide, men det kræver din dedikation og disciplin i forhold til at møde op og skrive. Skriverejsen starter med det første ord.

Har du skrivelængsel og lyst til at gå et skridt videre? Give din indre fortællerske ordet og øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte og folde det ud, som gemmer sig bag den summende længsel? Så kom med i et skrivecirkelforløb (online) eller på intuitiv skriveworkshop her i min skrivestue.

Nedenfor finder du en liste og kort beskrivelse af høstens og efterårets skriveaktiviteter her i mit univers.

Alle er for kvinder med skrivelængsel i pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

HØST OG EFTERÅR 2017 i Skrivehuset

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 7. august

Høstcirklen starter helt symbolsk den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

Invitation til HØSTCIRKLEN finder du i linket her.

gudindecirklen

GUDINDECIRKLEN (online skrivegruppeforløb) – start den 8. september
Væk din indre fortællerske, den vise kvinde og Gudinden i dig selv
Efterårsholdet starter den 8. september 2017

Gudindecirklen er et online skriveforløb til dig og din skrivelængsel. Forløbet er dedikeret til at vække din indre fortællerske og åbne op for din kreativitet og skriveglæde.

Forløbet er for dig, som ønsker at arbejde bevidst med at skrive din indre vise kvinde frem og gennem fortællingens kraft at styrke dig selv både som kvinde og fortællerske.

I Gudindecirklen arbejder og leger vi med fortællingens kraft og ud fra devisen: Alle kvinder har en indre fortællerske, som blot venter på at blive vækket og skrevet frem. Du kan også kalde hende Tornerose, for måske har hun sovet i 100 år, men det er aldrig for sent at vågne og fatte pennen. Skrivelængslen kalder og den har gaver med til dig. Hvis du altså møder op og skriver.

Invitation til Gudindecirklen finder du i linket her.
Du opnår ravnerabat ved tilmelding senest den 8. august og sparer DKK 100,-

Samhain - Intuitiv Skriveworkshop (1)

Intuitiv skriveworkshop – Samhain og mørkets gave
Tirsdag den 31. oktober kl. 10 i Skrivehuset v. Ringsted

Efterårets eneste intuitive skriveworkshop finder sted i min skrivestue. Der er plads til 6 kvinder omkring bordet og 2 pladser er allerede booket.

Mørkets gave

Kom på intuitiv skriveworkshop og fejr Samhain og det tiltagende mørke på en skrivedag for sjælen. Du bliver gjort klar til vinter og lærer mere om mørkets gave via dine egne ord og fortællinger, som vil flyde fra de skriveafsæt og øvelser, jeg byder på.

Uglen og the cailleach, den vise kvinde, spiller en stor rolle på denne skrivedag for sjælen.

Den intuitive skriveworkshop hylder energien omkring Samhain og støtter dig på din indre rejse fra efterår til vinter.

Vi dypper pennen i den særlige kreative og intuitive energi, der er til rådighed på netop dette tidspunkt og vi skriver fra de steder, hvor vi kan mærke den vinter, som snart er en realitet. Skrivedagen er også en fejring af både kreativitet, skriveglæde og kvindekraft.

Du finder invitation til Samhain skriveworkshoppen i linket her.
Tilmelding sker til skrivehuset@gmail.com og pladserne gives efter først-til-mølle princippet. Der er i skrivende stund 4 pladser tilbage på denne helt særlige skrivedag.

FORTÆLLINGENS KRAFT

I alle skriveforløb arbejder vi med fortællinger og intentionens kraft.

Fortællinger er som broer og deres kraft går gennem tid og rum. De åbner de steder i os, som før var lukkede. De hjælper os med at finde tilbage til vores vej, hjælper os til at huske og forbinder os med vores sjæl og dybeste ønsker for det liv, vi ønsker at leve.

Ha’ en fortryllende sommer.

Og husk, skriverejsen starter med det første ord.

Kærlig hilsen
Lene

Læs mere om SKRIVEREJSEN her

Kvinder_Skriverejsen

I skyggen af egetræet

Det er sommersolhverv og jeg kan høre hende synge. Hun er solsort, hendes lyd glider gennem vinduet som en brise. Køkkenet er svalt efter nattens dans og nu vender lyset.

Drømmen

Jeg drømte om ørnen. Han var større end nogensinde før, men han kaldte ikke på mig. Han fløj bare forbi, svævede som en kæmpemæssig flyver uden lyd. Forbi mit glasløse vindue, alt var åbent og mit hår flagrede i natten. Stjerneløs himmel og månerester bag en sky. Intet lys. Ingen lyd. Men jeg så og jeg hørte. Og jeg fløj med, for det er blevet en tradition her ved solhverv. Så flyver vi og danser ørnedans. Ham og jeg.

Men pludselig var det hende, som tog over. Et sted dér sluttede natten, men det var ikke daggry endnu. En pause opstod, bare et øjeblik, et sekund. Følelse af mørke og tomrum, så rødmede horisonten og åbnede sig som en sprække. Hun trådte gennem sprækken ud i morgengryet og lod fingrene glide igennem sit udslåede hår, mens hun strakte sig dovent.

Easy does it. Et smil gled over hendes læber. Hun valgte lydene med omhu og formede dem til ord. Easy does it.

Summernight

Easy does it

Vi er nået til Sommersolhverv, det magiske tidspunkt på årshjulet, hvor lyset igen vender. Jeg beruses af forventning om det, jeg ønsker skal skrives, mens vinden tager fat og uro flyder over landskabet. Fuglene synger stadig, upåvirkede og hun har ikke givet slip på sit smil. Når jeg ser på hende, kan jeg mærke ordene danse. Easy does it.

Jeg giver slipper mine forventninger. Og fejringen bliver lidt anderledes i år, eftersom jeg har hundehvalp i huset. Der skal være tid til hende. Hvalpen. Tid til bare at være og nyde den sommer, der er så flygtig. Så kort. Kontinuerligt må jeg vende tilbage til min intention, læse højt for mig selv, hvad jeg har skrevet og mærke ordenes energi. Det kræver disciplin. Den evige tilbagevenden, huske og vende tilbage.

Sjælens sommer

Sjælens sommer. Lov til bare at nyde. Hun er kun hvalp i ganske kort tid og det er iøvrigt ganske umuligt at opretholde de gamle rytmer og rutiner. Glem det. De falder til jorden som et korthus. Kortene tages af vinden og flyver i alle retninger. Spredes som aske fra det, jeg vil brænde på bålet senere i dag.

Det er Sommersolhverv. Jeg giver det til ilden, siger tak og lover mig selv ikke at lægge for store byrder på sommerens skuldre.

Når sommeren dræner

Det har vi vist alle en tendens til. Det går sjældent helt, som vi havde tænkt os det og er vi introverte og endda sensitive i forhold til lyde, lys og for meget aktivitet af den udadvendte slags, kan det godt give bagslag. Selskabelighed. Stemmer. Mennesker, som træder ind og ud af vores hus og over vores grænser. Fordi de ikke ved bedre og fordi vi giver dem lov, hvis vi ikke selv trækker grænsen og slukker for støjen for en stund. Husker at nære os selv og det indre, der kan synes så skrøbeligt i højsommerens bagende sol. Så let at overse og glemme i det skarpe lys.

Easy does it.

Så flygtigt, så fint

Sommeren. Enge med valmuer, skove med træer og lysninger, som kun kan findes af dem, som farer vild. Dage, hvor solen gemmer sig bag en sky. Tordenvejr, regnvejr og fronter, der mødes, så luften fortykkes af uro og tryk.

Dansen under himlen, solhverv og bål.

Duft af røg, sommerregn og jordbær med fløde. Bare fødder i græsset, dugvådt ved daggry. Himlen, blå, grå, ubeskrivelige nuancer, mønstre som tegnes og skyer, der sejler forbi. Det store himmelhav, hvor fugle dukker op og kaster helt særlige fortællinger af sig. Digte og sommerord. Så flygtigt. Så fint.

Egetræet

Et øjeblik. Et suk af beruselses, en sandhed så sød som et modent bær. Easy does it. Glem alle ambitionerne og alt det, der stod på listen af gøremål. Sid i sommeren, stille, bare lidt, bliv lidt længere her i skyggen. På bare fødder traver jeg gennem det høje græs for at besøge egetræet bagerst i haven.

Angel oak

Egetræ, det er din tid nu. Ved solhverv sætter jeg mig ved din tykke stamme og lytter til dine fortællinger. Lader blikket glide op mod din krone og de krogede grene, der snor sig som dansende engle.

Du lærer mig om livet, om styrke og visdom og om at holde fast ved det, der nærer min sjæl.  Du lærer mig at give tid og om at turde modnes.

Du lytter, mens jeg formulerer en ny intention om det, jeg ønsker at tage med mig videre her fra sommersolhverv. Tre ord. Helt enkelt. 3. Jeg skriver dem i hjertet, så jeg kan huske dem, synge dem og sige dem højt, når jeg senere springer over bålet.

Resten lader jeg gå. Den tunge bagage og vraggodset. Jeg giver det til ilden. Det, som tynger, strammer og holder mig fast. For jeg vil ikke længere fastholdes i noget, der fornærmer min sjæl. Jeg har en intention.

I skyggen af egetræet. Ved sommersolhverv.

Midsommer Ild

Sommersolhverv

Sommersolhverv markerer året længste dag og er kulminationen på solens kraft. Naturens kræfter har nået deres højeste. Jorden beruses af frugtbarhed. Indenfor siger shamanisme man, at porten mellem verdener står på endnu videre gab ved sommersolhverv og derfor er det et særligt kraftfuldt tidspunkt at arbejde spirituelt på.

Solhverv, midsommerfest og Sankt Hans er egentligt én og samme fest. Der tændes bål for at fejre og tilskynde frugtbarhed renselse, godt helbred og kærlighed. Ilden symboliserer solen, ilden, og dens evne til at rense, forvandle og velsigne.

Hvis du fejrer ved sommersolhverv den 21. juni og måske som jeg springer over bålet og ind i det nye, er det en dobbelt fejring. På den ene side er det en hyldest til og tak for alt det, som har manifesteret sig under solens tiltagende rejse mod sommersolhverv, på den anden side er det en fejring af, at lyset igen vender og at vi går ind i den mørke cyklus af året.

Fra sommersolhverv og til vintersolhverv trækker lyset sig ganske langsomt tilbage og ved efterårsjævndøgn er dag og nat igen lige lange.

Jeg har i flere år haft den store glæde at fejre sommersolhverv med skønne ritualer. Jeg har givet mine byrder til ilden og jeg er sprunget ind i det nye med det, jeg ønsker at tage med mig videre.

Det er i sandhed et kraftfuldt og magisk tidspunkt at gøre status på og bruge naturens kræfter og magi til at hjælpe sig videre på rejsen. Og hvis vi ønsker os, at det skal være sådan, kan vi også bruge dette tidspunkt til at fejre vores manifestationer og alt det, vi har fået med os på skriverejsen.

Fortællinger. Historiemedicin. Visdom og ord, som forløser.

Glædeligt Sommersolhverv og magisk midsommer.

Kom, lad os danse.

Kærlig hilsen
Lene


Skrivelængsel og lyst til at give din indre fortællerske ordet?

Hoestcirklen

HØSTCIRKLEN er et online forløb og en skrivegruppe til dig og din skrivelængsel. I pagt med årshjulet og i kærlighed til processen.

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Høstcirklen er for dig, som ønsker at skabe kontakt til både kreativitet og intuition gennem fortællingens kraft. I forløbet, som strækker sig fra august til begyndelsen af november, lærer du at bruge dine egne høstfortællinger som kompas og vejledning på den indre rejse, skrive og navigere fra sjælen og give din fortællerske ordet.

Du får RAVNERABAT! Spar 199,- kr.
Early bird rabat ved tilmelding senest den 7. juli 2017
Tilmelding sker på e-mail til skrivehuset@gmail.com

Der er ikke faste dage, du skal kunne deltage. Forløbet er glidende og du skaber selv dit rum og din tid, hvor du skriver og deler, så det passer ind i dit liv.

Gør din rejse ind i efteråret til en helt særlig fortælling. Kom, skriv og sæt din indre fortællerske fri. Hun har gaver med til dig. Du skulle bare vide.

Invitation og detaljer til Høstcirklen finder du, ved at klikke på linket her. 

Women writing

Billeder og illustrationer © Dreamstime

Du er ingen tilfældighed

Roser og himlen

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are …

Der er flow igen, et stille og godgørende flow som findes uanset om jeg sætter mig og lader det blive til ord og sætninger eller ej. Det findes og det findes altid.

Det hele handler om mig, min egen indstilling, tilstand og min intention om at forbinde mig til det, der allerede er tilgængeligt og allestedsnærværende. Men måske er det lettere at fornemme det nu, hvor vi nærmer os midsommer og jeg har givet mig selv tilladelse til at tage på en uges ferie. Jeg skal fejre sommersolhverv på en ø i det danske sommerland.

Egoet synger falsk

Det er på tide at give slip og lade komme. Den evige dans, der kan være så svær at finde rytmen i, fordi tanker, frygt og bekymring kan skabe ubalance. Og livet kommer i vejen. Men tankerne synger ofte falsk og det, der skulle være en sjælelig sang, bliver til et skingrende falsk forsøg på at skabe musik. Egoet imiterer, lægger sig tæt op af og kender alle kunstens regler uden helt at mestre dem.

Mellemrumsvejr

Udenfor synger fuglene, det er gråvejr nu, men luften er varm og stadig tyk af fugt. Vinden rasler i træerne, grene dingler dovent til fuglenes sang, en slags dans i et mellemrum. Et andet slags vejr er på vej, det kan jeg mærke og ganske rigtigt, de lover blæsevejr. Jeg savner ikke vinden. Jeg nyder faktisk det her mellemrumsvejr, hvor naturen holder vejret og alting lever og ånder alligevel. Jeg lever. Og der er ved at blive mere stille i mit indre igen, det er en gave og jeg har ikke lyst til at forcere udpakningen velvidende at dette øjeblik kun er endnu en trædesten … bump!

Der skete noget!

Der skete noget. Lige nu. Jeg kom til at gøre noget med tastaturet på computeren og så pludselig, at jeg havde aktiveret printeren, som står ovenpå. Udskriver nu Fortælling ved Vintersolhverv, sagde den og gav sig straks i kast med at spytte papir ud. Jeg kunne høre det, mens jeg løb op af trappen for at standse udskrivningen. Det er jo slet ikke nu, at jeg skal skrive ud, læse og … bedømme. Vel? Alligevel kunne jeg ikke dy mig, da jeg først havde annulleret og stod med en lille stak papir i hånden, papir som rummede mine ord, sætninger og de allerførste sider i den fortælling, der nu er vokset til 200 sider. Og jeg er slet ikke færdig endnu. Men altså. Dér stod jeg med fortællingen i hånden, en lille bid, som om nogen ville sige mig noget. Vise mig noget.

”Se, her har du beviset, du har faktisk skrevet det her. Prøv at læse det, bare lidt.”

Nu ved jeg ikke, om det var ego eller sjæl, der lokkede, men impulsen var klar. Jeg måtte straks læse lidt og jeg blev grebet. Grebet af egne ord og grebet af glæde. Det er jo ikke helt tosset det her, altså, det var det i hvert fald ikke i vinter. Tvivlen kommer dumpende, for jeg synes jo, at der har været voldsom slinger i valsen gennem foråret og jeg forestiller mig, at jeg har hakket noget i skrivningen. At det er usammenhængende og måske endda uinteressant og at det må omskrives. Ændres.

Min indre censor

Susan, min indre censor rører på sig. Det er noget, hun kan lide og straks er hun klar med den røde pen, fisker den op af tasken i et snuptag, som om hun ikke havde bestilt andet. Det har hun heller ikke. Hele mit liv har hun været aktiv og jeg kom til at give hende alt for meget plads. Mit liv blev en verden bestående af korrektur og røde streger. Aldrig godt nok, perfekt nok … Jo, hun kan sit kram.

”Susan”, siger jeg med høj og klar stemme, ”det er faktisk ikke endnu! Ja, jeg kom til at udskrive noget, men ved du hvad, det er umiddelbart bedre og mere fængende, end jeg troede. Det vækker genklang og jeg føres tilbage til min vinter og de allerførste skridt i sneen mod det, der er ”Fortælling ved Vintersolhverv”. Hvad der skete i foråret og hvad jeg skrev om det, vil jeg første læse senere. Og du kommer slet ikke på banen i denne fase, det er du godt klar over, ikke? I sporlægningsfasen er du for så vidt arbejdsløs og hvis du vil, er du velkommen til at holde en god, lang sommerferie. Jeg kalder, når jeg igen har brug for dig.

Intentionen er klar

Min intention er klar. Jeg skriver først og fremmest denne fortælling til mig selv og hvis den kan inspirere andre, er det fint og en stor glæde for mig. Men i første instans handler det om mig. Hvis det ikke er en udsøgt luksus, så ved jeg snart ikke. Og jeg er glad!”

Hun sukker, mens hun lægger den røde pen tilbage i tasken, rejser og går. Om den skal med på ferie, hendes røde pen, det aner jeg ikke. Men nu er hun sendt af sted med min velsignelse og jeg håber, at hun får en dejlig lang ferie. Når det er hendes tur, har jeg brug for en medarbejder, som er veludhvilet, frisk og årvågen. Jeg ved jo allerede, at hun er dygtig, at hun kan sit kram, men jeg ved også, at hun har tendens til at gå over gevind. Korrekturfasen er der længe til. Den tid, den glæde.

Ode til Juni

Juni, det er længe siden at vi har danset sammen. Men tiden er kommet, vi nærmer os midsommer og jeg er klar til at skabe forbindelse til alt det, jeg for en stund følte mig løsrevet fra. Du har været her hele tiden, fragtet og båret mig, men du har også værdsæt at jeg nu selv kan gå. Du har set mig, velsignet mig og accepteret min rejse og min vej. Boet på mit gæsteværelse uden at gøre særligt væsen af dig. Du vidste, at jeg var optaget af andre ting, men samtidig fik du lov til at blive skrevet skrev du dig ind i de skriveafsæt og øvelser, som jeg har givet kvinderne i skrivecirklerne og på den intuitive skriveworkshop. Dig er der kommet mange fine fortællinger ud af.

Jeg elsker at dele dig og de andre måneder, jeres energi og visdom, for I har aldrig været mine. Jeg fandt jer ikke, I fandt mig. Og jeres hjælp, støtte og uendelig kærlighed på min vej, som I har skænket mig via fortællingerne, er uvurderlig. Jeg ved faktisk slet ikke, hvordan jeg skal sige jer tak. Intet jeg kan gøre eller sige er stort nok til at udtrykke min taknemmelighed.

Uden månederne, uden de små fortællinger, der voksede med tiden og forvandlede mig, byggede bro og efterhånden lod mig se fragmenter af min sande sjæl og min livsflod, uden alt det, I gjorde og gav mig, var jeg aldrig nået til det sted, hvor jeg er i dag.

”Det tror jeg nu nok, at du var” siger hun bare og slår ud med armene. En duft af roser breder sig i rummet, roser, der er våde af dug og regnvand og må bøje hovederne lidt i mødet med guddommelig overflod. ”Det hele er bestemt på forhånd.”

”Hold op” udbryder jeg, ”vil det sige, at det er fuldstændig lige meget, hvad jeg gør og siger? Det, der skal ske, vil ske alligevel?”

”Ja og nej. Du kan sagtens forsinke og forhindre. Det gør du med din frygt, din modstand og dit hastværk. Men jo mere du forbinder dig, lytter og gør dig modtagelig for den hjælp, der er til dig, desto mere flyder det og så behøver du reelt set bare at flyde med. Det, du skal gøre, vil du ikke være i tvivl om, når tid er. Men sandheden er at du skal gøre langt mindre, end du tror. Det bedste du kan gøre for dig selv og for verden omkring dig er at åbne dine hænder, dine arme og dit hjerte for sandhedens skønhed. Og det nytter ikke, at du spørger mere ind til det nu, jeg har allerede afsløret meget.” Hun fniser som om hun er en smule flov, mens lyset og latteren spiller i hendes øjne.

”Juni altså, du har faktisk ikke afsløret noget som helst, jeg ikke vidste i forvejen. Jeg trængte bare til at høre det igen. Tak fordi du mindede mig om det.”

”Ingen årsag” svarer hun og fordamper i en solstråle.

Ovenstående er et lille uddrag af Fortælling af Vintersolhverv, som jeg skriver på i sporlægningsfasen, i dag rundede jeg 200 sider og jeg er slet ikke færdig endnu. Det er en gave at skrive bog på denne måde. En fase af gangen, en rolle af gangen.

Jeg kommer igen i tanke om Clarissa Pinkola Estes ord:

We do not become healers.
We came as healers. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become storytellers.
We came as carriers of the stories that we and our ancestors actually lived. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become artists. We came as artists. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not become writers, dancers, musicians, helpers, peacemakers.
We came as such. We are.
Some of us are still catching up to what we are.

We do not learn to love in this sense.
We came as Love. We are Love.
Some of us are still catching up to who we truly are.”

Jeg ved nu at rejsen udelukkende handler om at åbne op for alt det, som allerede findes i forvejen. Mange af os er blot ved at indhente det, vi allerede er.

Du er ingen tilfældighed

Og mærker du, kære ven, skrivelyst og længsel, så er det ingen tilfældighed. Du er ingen tilfældighed. Noget vil skrives og fortælles gennem dig. Hvad det er, finder du først ud af, når du møder op og gør dig modtagelig. Når du med din intention i hjertet møder op, skaber rum og skaber forbindelse til det, du allerede kan og det, du allerede er.

En guide i bjergene

Skriverejsen kan hjælpe dig på din færd og jeg står til rådighed, hvis du har brug for en guide. Det er min rolle, ja, du kan betragte mig som en slags guide i bjergene, der uden at blande sig unødigt, viser hvilke stier der fungerer bedst og som hjælper med at finde skrivevej.

Og en buffet

Smag på det, jeg serverer for dig og betragt det som en buffet. Noget vil du kunne lide og bruge, andet må du lade gå igen. Ideen er at du finder helt din egen vej og måde, men jeg har masser af råvarer og opskrifter i rygsækken, så skrivebuffeten vil altid bugne af duftende retter, nogle ordinære og andre mere eksotiske retter.

Og hvem ved, måske skaber vi sammen nye retter undervejs?

SOMMERMENU

I øjeblikket er der følgende hovedretter på skrivebuffeten.

Høstcirklen – skrivegruppeforløb for dig og din skrivelængsel (starter 7. august)
Intuitiv Skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel – lørdag den 20. august kl. 10
Personligt skriveforløb – din helt egen skræddersyede skriverejse

Kærlig hilsen
Lene

sommersolhverv_shamanismTil inspiration, læs også gerne

Skrivemagi ved Sommersolhverv
Lad ikke din indre censor få det sidste ord
Lad vejen skrive dig

 

Skrivemagi ved Sommersolhverv

TheWheel

Der er torden i luften, luftfugtigheden er høj og morgenturen foregik i noget, der mindede om regndis. Det var lunt og vinden stille. Naturen er i venteposition. Det er faktisk behageligt vejr, jeg kan mærke mig selv falde til ro i det, selvom der er udsigt til torden. Jeg håber at det vil regne i dag. Alting trænger. Der er meget at vaske og rense bort nu, hvor vi nærmer os sommersolhverv og midsommer. Dagene flyder af sted som blade i en flodstrøm og jeg tillader mig selv at blive en del af det flow uden at gøre unødig modstand.

”The path of least resistance” er ordene, der kommer til mig, som de altid kommer på engelsk fra min sjæl. Den stille stemme som vistnok er irsk. Hun kender de sange, de irske, keltiske og hun kender sit værd. Dybt i mig er hun og jeg længes stadig efter hende, selvom jeg nu har vished om,  at hun altid er lige i nærheden og at jeg er hende.

Vendepunktet

”Der er roligt i sjælens land, lad alting folde sig ud som det er meningen. Sommersolhverv, vendepunktet. Det er også dit vendepunkt. ”

”En dag af gangen, nu, fra øjeblik til øjeblik, lyt og bliv i din kerne af velbehag. For alting er præcist som det skal være. Du er på vej, du mærker vejen og kvinden, du har længtes så inderligt efter. Træd nu helt ind og favn hver en side, lys, skygge, hvert et sår, ar og lad igen de gamle historier brænde på bålet ved sommersolhverv. Giv dem til ilden. Spring ind, spring ud og spring over bålet og vid, at du snart er på næste niveau.”

Hun ved

Jeg er spændt på næste niveau, hvad det så end betyder, men hun smiler bare. Hun ved. Og jeg overgiver mig med et hjerte fuld af lettelse. Jeg behøver ikke at vide mere, end jeg ved i dag. Jeg skal blotte lytte og følge de subtile impulser, der kommer fra et sted dybt i mig selv. Uden tvivl på, at min sjæl og mit hjerte kender de svar, der senere vil afsløre sig for mig, efterhånden som jeg træder fra sten til sten over min livsflod. Sætter mig, blunder, lader det komme, som skal komme og det gå, som ønsker at gå. Hendes smil bliver lidt bredere ved følelsen af mine ord og hendes øjne glimter varmt i regndisen.

Sagde jeg, at vejret er utrolig behageligt i dag. Selvom der er torden i luften?

Ovenstående tekst er et lille uddrag fra den bog, jeg skriver på. Fortælling ved Vintersolhverv. Jeg følger årets cyklus og cirklen er min struktur. Endnu er jeg i sporlægningsfasen, den kreative fase. Jeg forholder mig åben, modtagelig og tager imod det, der kommer. Ønsker du på et tidspunkt at skrive en bog og kommer du til mig for at søge hjælp, støtte og få lidt værktøjer til din proces, vil jeg varmt anbefale dig samme fremgangsmåde i sporlægningsfasen. Læs mere i Skriv Din Bog.

Men tilbage til sommersolhverv og den magiske fejring …


SOMMERSOLHVERV

Sommersolhverv markerer året længste dag og er kulminationen på solens kraft. Naturens kræfter har nået deres højeste og jorden beruses af frugtbarhed. Indenfor shamanisme siger man, at porten mellem verdener står på vid gab ved netop Sommersolhverv og derfor er det et særligt kraftfuldt tidspunkt at arbejde spirituelt på.

Solhverv, midsommerfest og Sankt Hans er egentligt én og samme fest. Der tændes bål for at fejre og tilskynde frugtbarhed renselse, godt helbred og kærlighed. Ilden symboliserer solen og dens evne er bl.a. at rense, forvandle og velsigne.

En dobbelt fejring

Hvis du fejrer ved sommersolhverv den 21. juni og måske springer over bålet og ind i det nye, er det på flere måder en dobbelt fejring. På den ene side er det en fejring af alt det, som nu har manifesteret sig under solens tiltagende rejse mod sommersolhverv. På den anden side er det også en fejring af, at lyset nu igen vender og at vi nu vender os mod den mørkere del af året.

Fra sommersolhverv og til vintersolhverv trækker lyset sig ganske langsomt tilbage og ved efterårsjævndøgn er dag og nat igen lige lange.

Giv dine byrder til ilden

Jeg har nu i flere år haft den store glæde at fejre Sommersolhverv. Jeg har givet mine byrder til ilden og jeg er sprunget ind i det nye med det, jeg ønsker at tage med mig videre. Det er virkelig et kraftfuldt og magisk tidspunkt at gøre status på og bruge naturens kræfter og magi til at hjælpe sig videre på rejsen. Og hvis vi ønsker os, at det skal være sådan, kan vi også bruge dette tidspunkt til at fejre vores manifestationer på skriverejsen, det hele hænger jo så fint sammen.

Når skrivelængslen kalder men modet udebliver?

Måske tænker du, at du jo slet ikke er begyndt på din skriverejse endnu, selvom du mærker både skrivelyst og længsel. “Jeg skal lige tage mod til mig”, siger du med spæd stemme og kan godt høre, at den sætning er lidt slidt. Du har sagt det før, ikke sandt? Du har tænkt det.

Men hvor vil du da finde modet henne, det mod, du ønsker at tage til dig? Og hvornår vil du gøre det? Det er irriterende spørgsmål, men de er ikke helt uvæsentlige, hvis du har skrivelængsel. Hvad der det mon, der rumsterer fra et sted dybt i dig? Hvad er det, der skrives vil?

Når det bobler i hjertet, men tankerne siger STOP

For min erfaring siger mig, at skrivelængsel på ingen måde er en kuriøs tilfældighed, men et kald fra sjælen. Din sjæl kalder på dig. Hvisker, rumsterer og sender små (eller store) impulser af dyb længsel rundt i din krop. Det bobler i dit hjerte. Men når boblerne når dit hoved og du føler dig lettere beruset, lukker tankerne sig straks om det, der var et slags spirende mod. De fortæller dig en helt anden historie end den, der bor i dit hjerte. Her regerer den indre censor, her huserer de gamle historier om uduelighed og nederlag og alt det, du ikke kan. Her bor løgnene, med andre ord.

Vil du høre en god nyhed?

Udfordringen er selvfølgelig, at du på et tidspunkt valgte at tro på de løgne og formede din identitet ud fra det, andre sagde, mente og gjorde, men vil du høre en god nyhed?

Sommersolhverv er perfekt til indre renselse

Sommersolhverv er et perfekt tidspunkt at rense sig på. Det er et vendepunkt i naturen og det kan så sandelig også blive et vendepunkt i dig. Og der er så meget magisk energi i spil, som du kan læne dig ind i og låne af. Ja, for den magi tilhører så sandelig også dig. Du er en del af den.

Du er din egen magiker.

Sig ja til nye historier og fortællinger, som tjener dig og gør godt

Har du lyst til at sige ja til din skrivelyst og længsel? Og har du fået lyst til at fejre Sommersolhverv og give de gamle historier til ilden, så du fra det magiske tidspunkt kan åbne dig og sige ”JA” til nye historier og fortællinger, som tjener dig og gør din sjæl og dit hjerte godt?

Forberedelse – inden sommersolhverv (den 21. juni)

Hvad er det for historier og overbevisninger, som hæmmer dig og forhindrer dig i at følge din sjæls kalden?

Find en blok og en pen. Nu skriver du simpelthen det ned, som tankerne og den indre censor fortæller dig. Gå på opdagelse i de gamle historier og sæt ord på. Giv hver historie eller udsagn et nyt ark, som du siden kan folde sammen, som du folder et brev. Og giv den endelig gas. Prøv at lyt til, hvad tanker og indre censor siger og brug de samme ord. De ord, som har negativt ladet energi og som dræner dig. Nu har du chancen. Skriv det ned, sæt ord og fold dit brev.

Ilden, din allierede (ved Sommersolhverv)

Og hvem skal så have de breve, få eller mange. Det skal ilden! Ved sommersolhverv.

Tænd et bål, alene eller sammen med gode venner, og når ilden lystigt brænder, så sæt dig lidt og se på den. Mærk ilden, mærk dens kraft og styrke.

Ilden symboliserer solen og den renser, forvandler og velsigner. Den vil hjertens gerne hjælpe og støtte dig i dit forehavende, den er en vigtig del af fejringen ved sommersolhverv.

Giv brevene til ilden

Når du er klar, giver du brevene som beskrevet ovenfor til ilden. Du overrækker højtideligt brevene til ildens ånd, et efter et og du ser med dine egne øjne, hvordan ilden fortærer både papir og ild. Når det første brev er brændt, siger du tak og så brænder du det næste. Tak. Og det næste. Tak.

Du har sagt farvel

Indtil der ikke er flere breve. Du har nu givet dem til ilden og ilden har bogstaveligt talt ædt dine gamle historier og overbevisninger. Alt det, der hæmmede dig og stod i vejen. Nu er du klar. Nu er du renset og i pagt med ilden har du givet slip på alt det, der gjorde dig tung og som holdt dig fra skriveglæden. Du har sagt farvel til alle de falske udsagn, løgne og udtrådte fortællinger, som ikke længere tjener dig. Og du har gjort det ved sommersolhverv, et særligt kraftfuldt og magisk tidspunkt på året.

Og du er nu klar til skrive nye historier

Nu er du fri til at skrive nye historier, følge din skrivelængsels kald og lytte til de subtile toner fra din livssang. Du er fri, du er værdig og du skal ikke længere lige tage mod til dig. Modet har fundet dig.

Spring, spring ud og spring over bålet. Det har jeg selv gjort ved tidligere sommersolhvervsfejringer og det gør jeg så sandelig også i år, selvom jeg ikke skal deltage i en officiel fejring.

Spring over bålet og ind i det nye, alt det du drømmer om og ønsker dig. Det, du har en hensigt eller en intention om skal være din dagsorden for den kommende tid på rejsen mod høst og efterår. Sig det højt, når du springer eller sig det i dig selv og dit hjerte.

Spring ind i glæden

  • Jeg springer ind i glæden.
  • Jeg springer ind i min skrivelængsel og folder den ud. Ord for ord.
  • Jeg siger ja til min sjæl og springer ind i det, der glæder mit hjerte.
  • Jeg springer ind i … roen, tilliden, troen, kærligheden.

Du har sikkert selv dine helt egne formuleringer og intentioner. Med dem i hjertet kan du springe over bålet og ind i det, der endnu er formløst, subtilt og men alligevel undervejs. For tro mig; med din intention i hjertet og dit bevidste fokus på det, der gør dig godt, vil magien begynde at arbejde i og omkring dig.

Intentionens kraft er stor.


Høstcirklen

Har du en intention om at tage din skrivelængsel alvorligt? Har du lyst til at møde op og med din intention i hjertet begive dig på skriverejse i nysgerrighed efter at folde det ud, din sjæl synger om? Du er velkommen i Høstcirklen, et skrivegruppeforløb til dig og din skrivelængsel.

Når de lyse nætter ender

Høstcirklen starter helt symbolsk søndag den 7. august, samme dag som de lyse nætter ender. Her står porten til høsten åben, nætterne bliver længere, mørket vokser stødt, stille og gradvist i naturligt tempo.

Vi høster via ordene og fortællingens kraft

Vi forankrer os i nuet, det skabende øjeblik, og langsomt vender vi næsen hjemad og indad. Vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. I Høstcirklen høster vi via ordene og fortællingens kraft og øver os i at skrive fra sjæl og hjerte.

For høsten og efteråret er ikke kun en forberedelse til den kommende vinter. Det er i høj grad også et tidspunkt, hvor vi fejrer og siger tak for alt det, vi fik med igennem foråret og sommeren. Det, der bar frugt og som vi spiser og nyder godt af lige nu samt det, som vi gemmer til vinterens forrådskammer.

Læs mere om Høstcirklen her. Mærk efter, om det er noget for dig og spørg eventuelt sin sjæl, hvis du er i tvivl.

Er du i tvivl? Spørg din sjæl

Start med opvarmningsøvelsen, som du finder her. Tøm hovedet for tunge tanker og overfladevand. Det tager 5 minutter og herefter er du klar til at skrive fra et dybere sted i dig selv.

Stil dit spørgsmål? Kære sjæl eller hjerte, skal jeg være med i Høstcirklen? Er tiden kommet til at møde op og sige JA til min skrivelængsel. Stil dit stopur og skriv så flydende og intuitivt som muligt. Gerne i 15-20 minutter, prøv bare at lade komme og se så, om der ikke skulle opstå et svar mellem linjerne. Det gør der som regel og du kan mærke det.


Kære ven, jeg ønsker dig en magisk Sommersolhvervsfejring. Må du følge dit hjertes intention, dit lys og din glæde.

“Løb, min ven, fra alt og alle, der ikke styrker dine spirende vinger”
– Hafiz –

Kærlig hilsen
Lene

sommersolhverv_shamanism

 

 

Fra et kærligt sted

Valmuer

Hvornår er en historie færdig? Hvornår er jeg færdig? Da jeg stiller det spørgsmål, begynder latter at klukke fra et sted dybt i mig. Nej vel. Aldrig. For noget ændrer sig hele tiden, noget kommer til, andet falder fra. Det, der var i går, er ændret i dag. Taget af vinden, båret gennem luften. Et frø er landet og danner grundlag for at samme blomst skyder op et nyt sted.

”Jeg har også altid været lidt af en mælkebøtte”, griner Harald og kommer svævende ind fra højre, lettere vakkelvorne i sin indflyvning. Vinden er mærkelig i dag, den danser omkring sig selv og fuglene bliver lidt forvirrede, kunne jeg godt forestille mig. Jeg gør i hvert fald. Ved ikke helt, hvad jeg har at regne med.

”Og det er måske endda en fordel”, griner han videre, fuglen som nu er landet. Ørn er han ikke, men en krage skal man heller ikke kimse af.

”En fordel?”

”Ja, du bryder dig jo i grunden overhovedet ikke om at vide. Du elsker livets impulsivitet, elsker at mærke, hvor vinden står og følge den. Danse med den. Som en surfer på bølgerne. ”

Jeg nikker eftertænksomt og sipper af den skoldhede kaffe, som jeg i søndagens anledning har serveret i den røde kop. En telefonsamtale gav mig uden at jeg vidste det et afsæt til at skrive. Det var jeg ikke klar over, da vi sluttede samtalen og jeg gik ud i køkkenet for at brygge kaffe. Om en time skal jeg ud og gå, nåede jeg lige at tænke, så bankede han på vinduet med sit næb, selvom han faktisk slet ikke var ankommet endnu. Men jeg hørte ham og i det sekund vidste jeg, at en lille historie bad mig lukke sig ind. Hvem den var og hvad den indeholdt, havde jeg ingen anelse om og det har jeg stadig ikke, hvor jeg nu sidder her. Med udsigt til marker og finurlig vind, dansende træer og skyer som bomuldsvat, der hverken er ordnede i rondeller eller totter. De flyder bare og gør sig til. Svøber sig, former sig, men i det sekund, jeg tror jeg ser et slags billede, ændrer de sig igen. Bliver til noget andet. Nej, jeg har absolut ingen anelse!

Det gør godt bare at skrive. At lade fingrene danse over bogstaverne på tastaturet, jeg har savnet det.

Jeg leger med ordene, smager på dem, Harald sidder foran mig og gransker mig uden hensyntagen til min eventuelle blufærdighed. Han har prikket til noget i mig og pirret mig med sin formulering. Nu sidder han bare og glor mig lige ind i fjæset med et smørret grin. Han er ret god til dem. De smørrede grin. Men tro ikke, at der er anstrøg af ukærlighed i de grin. Tværtimod. De er så fulde af drilsk kærlighed, at jeg på én gang føler mig udfordret og elsket. Og i samme sekund jeg skriver det, går det op for mig, at det er sådan, det er i vores forhold. Kragens og mit. Vi udfordrer hinanden fra et kærligt sted. Nå ja, måske er det mest ham, som udfordrer mig.

”Det kærlige sted er et interessant sted at være”, nikker han og hans drilske smil antager et strøg af sårbar visdom. Jeg ser pludselig et hav af ømhed i hans svømmende øjne, noget, der ikke kan være så ømt, flydende og skrøbeligt stærkt uden at han kender den side. Og det slår mig, at man måske ikke kan flytte ind i det kærlige sted og tage det til bolig, med mindre man har besøgt og været på ukærlige steder. Boet dér. Været dér. Handlet derfra. Mærket, hvad det gør ved hjerte og sjæl, når man agerer fra et sted udenfor sig selv. Når man handler i trods eller for at vinde en kamp.

”Det er et helt særligt sted, det kærlige?” Jeg sukker dybt og lader i tankerne en mønt falde dybt ned i min røde kaffebrønd. Formulerer en slags intention. Aldrig mere at handle fra andre steder end lige dér. Fra det kærlige sted.

”Det er en nobel tanke, javist.” Han løfter galant på sin kragehat og minder mig i et split sekund om Hr. Varnæs i Matador. Så forsvinder det billede igen. ”Men hvordan vil du sikre dig, at det netop er sådan det er? At du, når du træffer en beslutning og handler ud fra den, gør det fra dit kærlige sted?”

”Hvis jeg havde svaret på det, ville jeg være en millionær in spe”. Jeg ler højt. ”Harald for pokker, kan du se det for dig, hvilken bestseller jeg ville skrive? Men svaret findes jo ikke som sådan. Gør det vel?”

Tvivlen kommer svævende og summer om hovedet på mig som en spyflue. Den summen er høj og irriterende, forstyrrende, jeg kan ikke længere høre mit sjæls stemme eller mærke den gnist af vished, der var der i et splitsekund lige før. Pludselig føler jeg mig virkelig som en surfer på sit bræt. En bølge er drevet videre, mens en ny nærmer sig. Og jo mere jeg forsøger at tænke mig til, hvordan jeg vil ride på den bølge, desto mindre forberedt vil jeg være. Helt paradoksalt. Den erkendelse gør mig både forbavsende glad og uendelig trist.

”Joo”, han trækker lidt på det, som om han forsigtigt trækker ud i et elastisk bånd. ”De findes skam. Både det kærlige sted og svaret. Men ingen andre end du ved, hvor det sted er. Og hvor svarene bor. Dybt i dig selv, i din sjæl og dit hjerte, ja vi gentager os selv her”, han ler højt, ”men det er nu engang sådan, det er. Og du er inde på noget, når du forestiller dig selv som surferen på havets bølger. Når du indser, at du ikke kan forberede dig på anden vis end at centrere dig i forhold til din indre fleksibilitet.”

”Det lyder besværligt”, udbryder jeg. ”Centrere mig i forhold til min indre fleksibilitet. Jeg er ikke engang sikker på, at jeg forstår … ”

”Fordi der ikke er noget at forstå. Søde pige, kvinde, ven, kan du ikke se det? Det er netop din hang til forståelse, der kan ødelægge det hele. Forsøger du måske at forstå valmuen ved at plukke den? Det eneste forståelse du vil få, er oplevelsen af at den dør mellem hænderne på dig.” Han ryster sørgmodigt på hovedet.  “Jeg vil flyve videre, men måske vi derude om lidt på din tur. Og så kan du jo stille valmuen det samme spørgsmål, hvis du vil. Men du kan også bare beundre den, som du plejer at gøre, føle dig forbundet med den og dens manglede evne til at blive plukket og dermed forstået. ”

Han letter og forsvinder mellem de raslende, dansede træer.

Jeg sidder tilbage med resten af min kaffe, en følelse af rastløs irritation og en subtil glæde, der smelter som chokolade på tungen. Jeg kan godt lide smagen, følelsen. Selvom jeg ikke helt forstår den.

Og nu vil jeg gå ud og beundre valmuerne. Fra et kærligt sted.


Skrivehuset, 1. juni 2016

Kære ven, velkommen til juni ❤

Juni er ifølge kalenderen er årets første sommermåned. Vi træder over en slags tærskel til et nyt rige og en måned, som er opkaldt efter Juno, romersk gudinde. Hun var oprindelig gudinde for kvindelig frugtbarhed og kaldtes også for fødselshjælper. Ydermere var hun skytsgudinde for mange italienske byer og det kan man jo egentlig godt forstå.

Juni markerer årets lyseste tid, her i begyndelsen af juni står solen faktisk allerede op med halvfire tiden om morgenen og vi skal virkelig tidligt op, hvis vi vil opleve magien ved daggry.

Magien ved daggry

Måske er det den magi, fuglene gerne vil fortælle os om, når de begynder at synge i vilden sky på det tidspunkt og lyset vælter gennem sprækkerne i persienner og gardiner? Jeg bliver tit vækket og mens jeg skriver dette, går det op for mig, at jeg måske lidt oftere skulle trodse min lille irritation og mit søvnbehov og simpelthen stå op og gå lidt udenfor.

For hvad mon der er af særlige sommerfortællinger ved daggry i de lyse nætters tid? Hvorfor synger fuglene og hvad synger de mon om?

A bird doesn’t sing because it has an answer
It sings because it has a song
– Maya Angelou –

Fortællingen om “Det kærlige sted” stammer fra min egen skriverejse, jeg skrev den sidste år ved denne tid. Det potente tidspunkt, hvor vi træder gennem en usynlig port og forår bliver til sommer. Vi nærmer os midsommer, sommersolhverv og …

SOMMEREN ER NU!

Jeg har egentlig glædet mig, men pludselig er det som om den kommer bag på mig. Sommeren. Og hov, ja, sørme så, valmuerne er dér igen. Jeg vil ud under åben himmel, lytte til krager, tale med valmuer, ja endda danse med valmuerne og sanke inspiration til kommende skriverier.

LIVET ER NU!

Det er også nu, at du kan vælge at møde op og tage din skrivelængsel alvorligt. Gå ud, sank og tag imod de ord, som sommeren har til dig. Der er masser af naturlig inspiration lige nu, hvor sommeren snart kulminerer. Sæt dig, skab rum, gerne udenfor og lad ordene dryppe fra dit hjerte og ud på papiret. Lad det komme fra et kærligt sted.

Intuitiv skriveworkshop, en skrivedag for sjælen

Og skulle du få lyst til at tage din skrivelængsel under armen og møde op til en inspirerende skrivedag for sjælen, så har jeg lige nu to muligheder til dig

Intuitiv skriveworkshop for kvinder med skrivelængsel

Lørdag den 11. juni kl. 10 – der er kun 1 plads tilbage
Lørdag den 20. august kl. 10

Du tilmelder dig på skrivehuset@gmail.com.

Og næste skrivecirkel? Det bliver såmænd HØSTCIRKLEN, som starter den 7. august, hvor de lyse nætter ender. Men det skal jeg nok fortælle dig mere om en anden dag.

For nu skal jeg altså ud og danse med valmuerne!

Kærlig hilsen
Lene