Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
I planlægningsfasen står min dør åben, har Finola sagt. Du kan kigge forbi, så meget du har lyst til. Du kan frit færdes i huset, gå ind i rummene, se værelserne og mærke energien. I haven, i skoven bag huset og helt ned til vandet. Vinden er kold, april er ny. Men kom, gå rundt... Continue Reading →
Man ved aldrig, hvad der vil ske, når man starter med at skrive. Det er din intention, der bærer kursens kraft. Hvis du lytter og ikke skaber splid med formodninger, vil du se en vej tegne sig i disen. Stille morgen, knitrende frost, solen stiger langsomt op i øst. Det er den første april. Og... Continue Reading →
En dag går det op for dig, at dit liv er cyklisk. At der er ebbe og flod og at succes ofte kommer efter en tid med fiasko. Det er naturligt. Det er ikke noget, du kan kæmpe imod. Accept er en god ting, men det er ikke altid let. Du er jo kun et... Continue Reading →
Finolas Skriveretreat Skrivekursus for kvinderFra 15. maj - 15. august 2026 Et kursus fuld af magi og skrivende fordybelse. Du er på skriveretreat gennem sommeren hjemme hos dig selv. Du kan tage forløbet med på ferie og ud i naturen. Du får en grundlæggende introduktion til intuitiv skrivning og øver dig på at skrive legende... Continue Reading →
Skrivelyset brænder stille. Det har regnet i nat, vejen er våd, store dråber hænger fra grenene og glimter i sollyset. Her åbner et rum sig, her begynder jeg at skrive. Landskabet toner frem, levende og frit. ”I dag forventer du mirakler» siger odderen, som jeg møder ved vandhullet et stykke nede af marken. Hvorfor jeg... Continue Reading →
Der står en ræv et stykke inde på marken. Hun betragter mig nysgerrigt, men holder sig på afstand. Hendes energi blæses ind i min sfære. Vinden er kold, det er blevet vinter igen, selvom vi er sidst i marts. Ræven er bærer af historiemedicin som mange andre frænder. Og er det ikke det, jeg søger... Continue Reading →
Der er gang i simregryden, jeg sysler med sommerens intuitive skriveskole. Meget fint lander i min sfære og jeg inspireres. Ikke af noget ydre, ikke af frygt eller manipulation, men fra et sted, hvor sjælen synger. Mit udgangspunkt er, hvad jeg selv har brug for og trænger til i samklang med min indre pige, mit... Continue Reading →
Jeg tager min byrde og lægger den på kanten af klippen. Her forlader jeg min sorg. Det er en tåget morgen, kulde og varme mødes ved Forårsjævndøgn. Træthed mærkes, vinter satte sine spor. Fortiden ligger bag mig. Jeg traf mine valg, jeg fulgte hjertets vej. Det har været en lærerig rejse, men nu er jeg... Continue Reading →
Kan du være med ubehaget på tærsklen? Bare mærke at det findes uden at vikle dig ind i dets tråde? Uvisheden er en kløft, en afgrund foran dig. Men det er samtidig et løfte om fornyelse og håb. Tæt på Forårsjævndøgn, et tidspunkt for balance. Når Forårsjævndøgn eller Ostara, som tidspunktet også kaldes, indtræffer, bevæger... Continue Reading →
Kan man gå direkte ind på en linje og bede om historiemedicin? Kan man træde ind i disen på en tidlig morgen og kalde på det indre forår, der lader vente på sig? Kan man bede om hjælp og påkalde sig en fortælling, der handler om at finde håb? Kan man tale med en tyr... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 