Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg har mødt Haren og Hind. Jeg har talt med Cailean. Svarene danser i brisen, men som Haren sagde, er svar sådan et endegyldigt sted, som om alle veje ender her. I ingenting. Mens jeg går det stykke af landevejen på vej mod Pensionatet og drejer af ned af stien til venstre, kan jeg mærke,... Continue Reading →
På vej tilbage fra Caileans hus møder jeg haren. Den dukker op på engen i det tykke græs, siddende i en solstråle. Når hun rejser sig på bagbenene, har hun 360 graders syn og kan både se og mærke, hvad der nærmer sig. Hun føler sig frem og ved instinktivt, at det ikke kun er... Continue Reading →
Vi sidder lidt ved køkkenbordet i tavshed, blødt lys og glæde. Det er en stille glæde, en slags resignation og jeg ved, hvad jeg skal bede Cailean om hjælp til. Mine ben førte mig hertil. Jeg lod mig fragte. ”Hvad har du på hjerte?” siger han så med mild stemme, den gode Cailean. ”Lidt for... Continue Reading →
Det er som om mine ben nægter at gå hurtigt. De føles tunge og beslutsomme på en og samme tid. Selvom jeg havde planlagt en rask tur gennem klitterne og ud til havet, fragter de mig en helt anden vej. Vi drejer mod højre og går ud af stien og op til landevejen, mine ben... Continue Reading →
Som oktober bliver ældre, mærker jeg en lettelse over at vide, at en cyklus snart er forbi. Men det er afgørende at jeg ærer de sidste dage og uger. Nu mere end nogensinde er det essentielt, at jeg går langsomt og at slutningen bliver ligeså magisk som den nye begyndelse. Magisk, spørger du, hvad betyder... Continue Reading →
Hazel October er her, men hun er forbavsende stille. Den mest rolige månedslærer af dem alle. Er det hendes natur eller er det oktober? Vægten, der formår at balance sin energi og ærer det indre kald. Det første rigtige efterår, som slår sig løs. Som sig selv. Blade falder, vinden får fat og rusker træerne,... Continue Reading →
I dagene efter Efterårsjævndøgn er jeg stille. Både tidspunktet og min forkølelse kalder mig indad og jeg går så langsomt, som jeg overhovedet kan. Samtidig giver jeg slip på tanken om strandhuset og om, at jeg skal gøre mere for at få det til at ske. Hvis det ikke er min vej, så lukkes en... Continue Reading →
Skriv dig til større ro og dybere rødder. Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for både kvinder og mænd. Nye deltagere starter 1. oktober 2023 Fortællerskens Årshjul tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden. Du arbejder med ord og fortællinger på den indre rejse. Du skriver intuitivt og fra sjæl og hjerte. Fortællerskens Årshjul forbinder dig til årstid og energi. Du skriver dig til større ro og dybere rødder.
I de sidste dage af august danser disen om morgenen, men jeg går ikke til engen. Jeg har taget afsked med Gwyneira og er taknemmelig for hendes bryg og gode råd. Nu må jeg lære at gå vejen selv. Roens vej. Slå koldt vand i blodet, som man siger og lytte indad, i stedet for... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Nye deltagere starter 1. september. Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden.
