Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Dagen før forårsjævndøgn skinner solen. Morgenen er klædt i frostkåbe og vores skridt knitrer, da vi går gennem bevoksningen i klitterne og ned på stranden. Toner skyller ind fra havet og en måge synger med. Fleur løber sit sædvanlige zigzag fra klitkant til vandkant og jeg går med lette skridt mod nord. En halv time... Continue Reading →
Vi nærmer os Forårsjævndøgn og jeg forbereder skriveworkshoppen, hvor nu seks kvinder har meldt deres ankomst. De tre af dem kender jeg, Keeleigh, Poppy og Muireann, men de tre andre er nye ansigter. Ifølge Poppy alle kvinder fra landsbyen, som har set mit opslag og meldt sig til. Det vigtigste på en intuitiv skriveworkshop er... Continue Reading →
Keeleigh sidder ved køkkenbordet med en kop te, da jeg vender hjem. Det er sidst på eftermiddagen, solen er forsvundet og et fint skydække har lagt sig over det, der før var blå himmel. Finregn falder. Lyset sluges af skyerne, snart er det skumring og mørkt igen. Hun har været i bad og taget rent... Continue Reading →
Keeleigh får sit sengetøj og forsvinder ind på gæsteværelset. Hun vil tage sig en lur og senere et bad. Aftensmad kl. 18:30 har jeg sagt til hende, du har huset for dig selv i nogle timer, for jeg skal til byen og som altid tager jeg Fleur med. Jeg kan anbefale en gåtur ved havet,... Continue Reading →
Jeg sidder ved bordet i køkkenet og drikker kaffe, da det banker på døren. Fleur springer op og løber ud, hun gør lidt men tier så stille. Jeg følger efter med langsomme skridt, hun logrer foran døren, jeg tøver og har egentlig ikke lyst til selskab nu. Men måske er det posten, som er tidligt... Continue Reading →
Der går et par dage. Jeg besøger Poppy i hendes hus på den anden side af Allesteds Cirkel. Hun bor hyggeligt, farverne og materialer er velvalgte, gulvene knirker og hyggen er hel. Vi går en tur med Fleur efter at have drukket kaffe og spist kage, trasker ud af byen og går langs markerne for... Continue Reading →
Drømmen hænger som harpiks på hænder, den klistrer til kroppen og holder fast. Jeg står op og går direkte i bad, lader vandet skylle mig ren, inden jeg tager tøj på og Fleur og jeg trasker ned i køkkenet for at lave morgenmad. Det er lørdag og vinden er i øst, himlen er grålig og... Continue Reading →
Det er nat og der er stjerner. Hun står i skyggen af månen i en blå kåbe med hætte. Hendes hænder er fremstrakte, hun holder forsigtigt om en guldkop. Rækker den frem mod mig med et indbydende blik. Hendes øjne er mørke som natten. Gralbæreren står der med sirlige bogstaver. Hvad er det, du har... Continue Reading →
Jeg vover lykken, siger jeg og står op ved daggry sammen med morgenen. Fleur følger efter ned af trappen, snart brummer kaffemaskinen i køkkenet og der er ild i pejsen. En portion skyr med nødder og tørret frugt, et stykke brød med en skive ost. Jeg forbereder mit måltid og hvisker ordene rene i mit... Continue Reading →
De første dage af marts er stille dage. Østenvinden er kølig, men på den anden side af klitterne er der læ. Jeg nyder at sidde i en stol ved vinduet og se hav og horisont derude. Det skiftende lys og de svævende måger. Jeg gør mig tanker om livet og om hvordan vores lykke ofte... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 