Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er tidligt, da jeg forlader huset og træder udenfor i morgenlyset. Maeves kat, som hedder Penny og er gråsort med striber, spankulerer forbi mig med løftet hale og glider gennem kattelemmen uden at værdige mig et blik. Jeg smiler uvilkårligt, vi har stadig til gode at lære hinanden at kende. Skoven åbner sig, da... Continue Reading →
Ideen kommer, mens vi sidder ved bordet bag huset. Pludselig er den der, et lille lys, en tone fra en sang. Jeg lukker øjnene for at koncentrere mig, jeg lytter og kan høre fuglene stemme i. En tråd at gribe, jeg rejser mig og Maeve nikker forstående. Jeg stryger gennem døren og op af trappen... Continue Reading →
Huset ligger et stykke inde i skoven og nede af en blind vej. En lille afstikker fra hovedstien og skjult bag en klynge af træer. Jeg kører langsomt, bilen hopper gennem vandhuller og over nedfaldne grene. Det blæser og er køligt for maj. Jeg har rullet vinduet lidt ned og kan høre ravnen kalde. Så... Continue Reading →
Muireann åbner døren til sin kuriøse butik, klokken bimler og duft af bøger og magi strømmer hende i møde. Det er tidligt, hun vågnede ved daggry og lod ikke tankerne tage hende til fange. Hun stod op. Nu står hun i sit magiske rum fuld af ting og sager, hun sætter pris på og som... Continue Reading →
Vi mødes i morgenlys på stranden. Brónach er begyndt at gå regelmæssige ture, jeg har hende mistænkt for at ville støde ind i os. Fleur og mig. Helt tilfældigt. Jeg smiler ved tanken, vi søger hinanden uden forventninger, vi er i stand til at lade opstå og tune ind på en fælles kanal. I dag... Continue Reading →
”Du har nok lidt for mange regler” siger Neda forsigtigt med accent og fanger en oliven, som hun putter i munden. Hun ser på mig med brune mandeløjne, det lange sorte hår hænger løst over hendes skuldre. Vi sidder bænket i køkkenet, det er aften og Brónach har sluttet sig til os. Poppy, Neda, Brónach... Continue Reading →
Solsorten er tilbage. Jeg bliver glad og ydmyg, da jeg ser ham pusle i jorden foran køkkenvinduet. Kaffemaskinens hostelyde lyder som en forkølet sang, lyset er dæmpet, energien er dvælende i dag. Hvis du skal følge flowet, siger jeg til mig selv, så er dagen i dag en invitation til bevidst langsomhed. Men tør du... Continue Reading →
Når skrivelængslen kalder. Velkommen til mit intuitive skriveunvers, mit magiske rum. Her finder du skrivekurser og workshops for din sjæl og folder din skrivelængsel ud. Klik på link og rejs videre til forårets og sommerens udbud af intuitive skrivekurser.
Kærligt kæler solen for min morgen, frost knitrer og dagen er ny. Vi har gået tur langs stranden, forårslyset er dristigere nu, himlen har valgt en lyseblå kåbe. Farven spejles i havet, der er stille i dag. Bløde bølger skyller mod land og sjælen nynner stille. Så står hun på stranden foran os, Brónach og... Continue Reading →
”En ting ad gangen” siger Brónach, da vi sidst på eftermiddagen sidder overfor hinanden i lun stue. Fleur ligger under sofabordet på det lodne tæppe, i brændeovnen danser ilden og skænker os varme. Ilden nærer og fortærer, vi har skrevet små sedler i forbindelse med vores fuldmåneseance og har givet dem til ilden. Ord er... Continue Reading →
