Aoife og gaven i silkepapir

Hun rรฆkker mig sedlen med sรฆtningen. Landskabet er grรธnt, frodigt efter regnen, men i periferien danser gyldne farver i blรธdt lys. Det er efterรฅr, vi er pรฅ vej mod balancepunktet ved efterรฅrsjรฆvndรธgn. Rolig, jeg har fundet hjem til mit hjertets havn. Et sted, jeg aldrig รธnsker at forlade igen velvidende, at det krรฆver nรฆrvรฆr og... Continue Reading →

Hun bรฆrer tรฅrerne hjem

Det er en af februars fortรฆllinger. En af dem, der skrives, nรฅr det er mรธrkt. Nรฅr natten kommer snigende og sรธvnen tรธver, nรฅr stjernerne blinker pรฅ himlen stor. Endnu er det vinter. Endnu er det koldt. Hun er trรฆt, men kan ikke sove. Noget stรฅr i vejen, hun vender sig og gribes af drรธm. Det... Continue Reading →

Blog pรฅ WordPress.com.

Up ↑