Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det er fint at være her på Daggryets Ø. Forunderligt at sidde her i vandkanten ved fyrtårnet, det sted, der opstod i drømme, i små fragmenter af lys. Et sted midt i mulden, et sted i mørket. Nu ser jeg øen gennem mine øjne, mærker dens energi i hjertet og høster de fortællinger, der trives... Continue Reading →
Fyrtårnet kom først. Senere dukkede øen op i disen. En tidlig morgen, daggry, det første lys på himlen, en voksende sprække i blålig pink. En tur i bilen, en sang og et lys fra en klar kilde. Øen og Fyrtårnet sang jeg og var glad. Men det var bare første indblik, først senere kom den... Continue Reading →
Mit navn er Eidheann og jeg er fortællerske. I et år boede jeg på et sted for rejsende kvinder, et pensionat. Det var mit hjem og mit liv. For et år siden sluttede en cyklus og jeg bevægede mig videre og fandt mit drømmehus ved havet. Nu er endnu en cyklus ovre og jeg står... Continue Reading →
Fianna gør brug af tarotkort, betror hun mig og eftersom hun er forankret i den keltiske retning, og følger en åre i sit blod, der er levende og stærk, har hun valgt nogle Druide kort som sine personlige. Da vi mødes i skoven en tidlig morgenstund, hvor vi ser solen danse mellem træerne, hører fuglene... Continue Reading →
What do you hear?The loudness of fear?Or the whisper of love?A call from above?Deep in the soil,beneath the turmoil?The sound of your soulcalling you homeCome home Det sker næste morgen, da jeg efter morgenmad og en gåtur langs havet sætter mig i stuen og åbner min skrivebog. I samme sekund pen møder papir tegnes ordene... Continue Reading →
og er draget af mit univers, hvis din skrivelængsel kalder, så tag et kig på mine intuitive skrivekurser og skriveworkshops og kom med, sæt din indre fortællerske fri. Du øver dig på at lytte til din indre stemme, du lærer at skrive fra sjæl og hjerte. Alle mine skrivekurser og workshops er for kvinder med... Continue Reading →
Eilidh ser op fra sin skrivebog, smiler og lukker den forsigtigt. En brændeknude blusser op. Jeg folder mine hænder i tak og er oprigtigt forundret over den unge piges ord. Så voksne, så vise. Hvor har hun det fra? ”Indefra” svarer hun og afslører sig også som tankelæser. ”Som jeg sagde, jeg er født til... Continue Reading →
Knitrende frost i græsset, iskrystaller i mit hår. Kulde på kinden af den slags, der kysser koldt. Tidligt, daggry og en følelse af fryd. Fordi. Ingenting. Bare fordi. Jeg tænker på mit besøg hos Cathleen Eimear i går og solregnen på torvet. På kjoler i skønne stoffer og magiske tråde, der væves ind. Hendes smil,... Continue Reading →
Angharad kommer og går, dukker op på de særeste steder, ser, hvor jeg går. I landskabet giver hun sig ikke til kende, men vender ryggen til. Halen svinger i bløde bevægelser, et med det bølgende græs i klitterne. Jeg smiler, hilser på hende uden ord, når Fleur og jeg går vores ture. Ingen aftaler, ingen... Continue Reading →
Brónach er i haven, som nu blomstrer i al mangfoldighed. En brise fra havet bevæger sig mellem træer og grene, et vindpust af noget, som får haven til at danse. Træerne, blomsterne, græsset og mælkebøtterne. De sarte røde valmuer, som dog er det stærkeste, jeg ved. Fleur løber i forvejen og proklamerer, at vi er... Continue Reading →
