Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Det sker som regel, når jeg mindst af alt venter det. Når jeg føler mig tørlagt og går ud for at gå. Som jeg gjorde det i går, dagen, hvor jeg så månen på pastelmorgenhimmel og solen stå op i øst. Dagen, hvor jeg tegnede en valmue i min skrivebog, fordi valmuen var min plantefrænde... Continue Reading →
Det er en gave og en glæde at have Brónach i baghaven, som Elva engang pointerede. Men i dag er det Brónach, som kommer gående langs stranden med sin krogede vandrestav i venstre hånd. Den grønne frakke flagrer i vinden, det grå hår smyger sig ud under strikhuen, hun vinker og Fleur sætter i fart,... Continue Reading →
Fugl flyver i lyserød sfære, en solopgang af pastelfarvet frost. Fuglen er en krage, den vender om, inden jeg kan nå at få sagt goddag. Et glimt, et sus af vingeslag og en sitren i sjælen. Jeg bliver stående med fjæset vendt mod øst, kulden bider i kinderne og jeg snøfter, for februar har bragt... Continue Reading →
Nogen har foretaget ændringer, siden du sidst åbnede dokumentet. Nederst i højre hjørne står teksten og venter på, at jeg skal gå i panik. For hvem er nogen? Det er i hvert fald ikke mig. Jeg smiler, mens solen vandrer ind over hustaget og bader klitterne i blødskarpt lys, jeg registrerer den lille uro, der... Continue Reading →
og er draget af mit univers, hvis din skrivelængsel kalder, så tag et kig på mine intuitive skrivekurser og skriveworkshops og kom med, sæt din indre fortællerske fri. Du øver dig på at lytte til din indre stemme, du lærer at skrive fra sjæl og hjerte. Alle mine skrivekurser og workshops er for kvinder med... Continue Reading →
Efter fuldmåne kommer stormen, så lægger den sig igen. Stormen. På stranden ligger tusind skatte af sten, muslingeskaller og tang. Jeg finder rav i morgenlyset glødende som en sol. Jeg taler med en måge. Lyset er vågent nu, bag mig har dagen rejst sig fra natten og bader kysten i et blødt skær. Kontraster danser... Continue Reading →
”Hvad laver du dog Brónach, hører jeg mig selv udbryde, min stemme et hav af forundring og latter. Vi var på stranden, Fleur og jeg og gik i nordlig retning i dag. Så kom vi til vejen, der fører op til Brónachs hus og vi drejede af som vidste vi, at det var her, vi... Continue Reading →
Jeg åbner min skrivebog for at lytte til alt det, der bølger i mig. Efter morgentur til havet, hvor bølgerne slog mod land og himlen var grå, gravid med regn og klar til at føde. Dansende dis over landskabet bag mig, klitterne, huset med lysende øjne og en varm favn. Ventende tålmodigt på, at vi... Continue Reading →
Lyset er en tøvende sang, en stemme, der skal finde sit leje. Mørket har sorte tangenter. Selv befinder jeg mig et sted midt imellem. Jeg vågner tidligt og ligger lidt i mørket, i fodenden snorker Fleur. Uden at kigge på uret på mit natbord, ved jeg at det er for tidligt at stå op. Jeg... Continue Reading →
I støbeskeen og på vej ud til dig, der har lyst til at være med og har brug for at skrive fra sjæl og hjerte. At lade fortællingens kraft berige, berøre og åbne op for kærlighedsbudskaber og glæde. Til dig, der har brug for at sætte ord på og lade dig fortrylle. Til dig der... Continue Reading →
