Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg banker på Brónachs dør og da hun åbner, flyver jeg ind med en sådan kraft, at jeg næsten vælter os begge. Hun bliver ikke sur, tværtimod, hun trækker på smilebåndet, giver mig et knus og gør tegn til, at vi går i køkkenet. Hun har brygget en kande af håbets te, en særlig te,... Continue Reading →
I støbeskeen og på vej ud til dig, der har lyst til at være med og har brug for at skrive fra sjæl og hjerte. At lade fortællingens kraft berige, berøre og åbne op for kærlighedsbudskaber og glæde. Til dig, der har brug for at sætte ord på og lade dig fortrylle. Til dig der... Continue Reading →
”Mød det med venlighed” siger fuglen, der dukker op i min drøm. Det er tæt på daggry og jeg slår øjnene op. Han er der stadig. Gærdesmutte siddende på den nederste gren i Brónachs æbletræ. Det er vinter, nøgne grene danner et karakteristisk mønster og træet er smukkere end nogensinde før. I al sin enkelthed.... Continue Reading →
Det er fuldmåne og min søvn er forsvundet. Fleur løfter hovedet, da jeg forlader sengen og tager en højhalset trøje over natkjolen i fuldmånelys, men hun følger mig ikke ned af trappen. Det er nat og noget er i gære, men det har ikke noget med hende at gøre. Hun sukker og lægger hovedet mellem... Continue Reading →
Om natten drømmer jeg om narren. Du ved, ham fra den traditionelle tarot. Han dukker op på en klippeafsats, hvor jeg vandrer og selvom jeg ikke kender ham, genkender jeg ham med det samme. Han har bare ben og en kort kjortel på, et grønt slag over skuldrene og en gammel vadsæk på pind. Hans... Continue Reading →
Den intuitive skrivning har en særlig evne til at føre dig derhen, hvor du har brug for være. Den viser vej. Og det gør den, fordi du via din intention har sat en indre kurs, der handler om at følge dit hjerte. Den viser dig, at du ikke behøver at tro på alt, hvad du... Continue Reading →
Det er en mørk og stormfuld morgen, siger jeg til Fleur og fniser, da jeg sætter kaffe over og giver hende mad. Mørkeblå skyer driver over himlen i en vældig fart, vinden er voldsom. I horisonten mod øst ses en forkølet sprække af orange lys, som snart vil forsvinde. Regnen pisker mod ruden og lyset... Continue Reading →
Først i januar er energien langsom og afventende. Vi bor i vores vinterdage. Hvis man forsøger at forcere noget på dage som disse, går man glip af den fine energi. I dagene på Pensionatet var januar Niamhs måned, en høj kvinde med kortklippet mørkt hår og pandehår. Hun klædte sig klassisk og var en rolig... Continue Reading →
Energien er langsom først i det nye år. Sådan er det altid, det er ikke noget nyt. Men nyt er det, at jeg ærer energien og ikke skynder mig i håb om at få noget til at ske. Frosten er kommet. En storm blæser ind over kysten og har sne med. Vinteren er dyb og... Continue Reading →
Der er poesi i de første skridt, den knirkende lyd af fødder på trapper. Strømpesokker af den tykke slags, forventning om kaffe og knitrende ild i brændeovnen. Hjemmebagte boller ristet til perfektion og Brónachs blå marmelade. Det er årets sidste dag og jeg venter gæster, Elva og hendes kæreste Eamon er på vej. Om nogle... Continue Reading →
