Story Keepers – Når skrivelængslen kalder
Det dæmrer, da jeg ved daggry går tur med Fleur langs stranden. Det dæmrer og månen synker stille i horisonten, den har gjort sit job og giver nu langsomt slip på lyset. En bid er forsvundet. Fleur løber glad foran mig, siksakker ind og ud mellem vand og sand og nyder hvert øjeblik. Det dæmrer,... Continue Reading →
Det er ikke altid at det går som ønsket. Det er ikke alt, man kan rette op på, selvom man hjertens gerne ville. Ikke alle fejltrin fører tilbage i den retning, man ønsker. Man må gå videre alene. Være med sorgen, egne fejl og den smerte, der er i et farvel. Vi kan ikke flygte... Continue Reading →
I går aftes skrev jeg aftensider. En pludselig længsel efter at mærke mig selv gennem ordene gjorde, at jeg fandt en notesbog og min pen frem. Jeg tændte stearinlysene på spisebordet. Udenfor var der mørkt og det eneste jeg kunne se i vinduerne var mit eget spejlbillede. En kvinde ved et bord. En bog, en pen... Continue Reading →
Jeg fornemmer, at morgensiderne med tiden kan blive en slags forbindelse til det guddommelige. Til kilden. Med en bevidst intention kan vi hver morgen sætte os og ønske kontakt. Både for at holde fokus på det egentlige og for at huske. På mange måder er det den intuitive skrivegernings fornemmeste formål. Vi får kontakt til... Continue Reading →
Den falske fortællerstemme Vi kender den alle sammen. Alt for godt. Den fortællerstemme, som lever i vores hoved og som konstant fortæller os, hvem vi er og som evaluerer, dømmer og bedømmer hver eneste oplevelse, vi har. Den indre censor. Den forsøger hele tiden at overbevise os om, at vi skal genopleve fortiden, bekymre os om fremtiden... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 