Når skrivelængslen kalder – Vejen til Fortællingernes Medicin
Jeg er sikker på, at og Clodagh har arrangeret et aktivt Efterårsjævndøgn og at hun ved morgenbordet vil redegøre for dagens program. Tanken gør mig træt. Jeg er ved at komme mig over min forkølelse og føler mig træt og eftertænksom. På den gode måde. Men selvom jeg har det bedre efter min forkølelsesinfluenza, er... Continue Reading →
Fortællerskens Årshjul er et cyklisk skriveforløb for kvinder. Nye deltagere starter 1. september. Fortællersken Årshjulet tager dig på en skriverejse årshjulet rundt. Du skriver dig ind i hver måneds særlige energi og forankrer dig i årstiden.
Samme nat vågner jeg ved at dyret taler til mig. Det er en lille fugl og jeg kan knap nok se den. Den sidder på en gren i æbletræet ved Nymåne og sommermørket døser livet til ro. Natten har taget over. Det er ham, den er god nok. Den lille gærdesmutte. Han hvisker, det er... Continue Reading →
Samme nat drømmer jeg om uglen. Bortset fra at det ikke er en drøm. Jeg står op midt om natten og går målrettet hen til vinduet, som står på klem. Nu åbner jeg det helt og natteluften strømmer ind. En blød brise af blomsterduft og hav. Et kys af hyben. Og en lyd. Det må... Continue Reading →
Når man skriver rejsedagbog og lytter til sjælen, begiver man sig på en inderlig rejse. Et eventyr. Det eventyr har mange farver. Uanset, hvad man beslutter sig for, kan man ikke undgå regnvejrsdage og dage, hvor man går i modvind. Det findes ikke uden. Eventyret. Jeg har sovet dårligt og vågner brat sidst på natten.... Continue Reading →
Der er dage, hvor det blæser op og hvor vinden rusker i sjælen. Der er nætter, hvor man vågner og hører grene banke på vinduet. Nogen er derude. Jeg står op og trækker gardinet til side, søvndrukken og alligevel vågen. Lyset er ikke til at tage fejl af. Det er fuldmåne og huset kaster sin... Continue Reading →
”Jeg kommer til at savne dig” siger jeg til Oonagh, mens vi står på stranden på junis sidste dag. Det er lettere overskyet og brisen er kølig. Jeg har taget min badekåbe på og skutter mig lidt. ”Ditto” smiler hun, ”det har været en fornøjelse. Men du har fået to nye badevenner. Elva og Caitríona.... Continue Reading →
Hun står udenfor havelågen og venter. En fremmed skikkelse, en kvinde, jeg ikke har set før. Hun er iført en grønblomstret kjole, der når ned til fødderne og hendes lange hår er prydet med en blomsterkrans. Hendes øjne er grønne som kjolen, håret er mørkt. Der er ingen tvivl om, at hun venter på nogen... Continue Reading →
Næste morgen går Elva med til havet. Hun smider ugenert sin badekåbe og træder ud i de kølige bølger. Oonagh hujer og kaster sig i med et ordentligt plask. Selv går jeg langsomt og vænner mig til vandet. Det er en smuk sommermorgen, skrøbelig og pastelagtig, men snart finder solen vej gennem skyerne og lyset... Continue Reading →
”Har du tænkt på, hvad du skal, når du engang vender hjem?” Elva har sat sig på en sten i vandkanten, hun samler en muslingeskal op og ser granskende på den. Jeg står ved siden af i morgenkåbe og våd krop. I dag gik Elva med til havet, men hun badede ikke. ”Hjem til virkeligheden?”... Continue Reading →
