Samme nat drømmer jeg om uglen. Bortset fra at det ikke er en drøm. Jeg står op midt om natten og går målrettet hen til vinduet, som står på klem. Nu åbner jeg det helt og natteluften strømmer ind. En blød brise af blomsterduft og hav. Et kys af hyben. Og en lyd. Det må være den, som har vækket mig, bortset fra at jeg ikke er vågen.
”Du befinder dig i landet mellem drøm og vågen” siger hun, uglen. Hendes navn er Srona. ”Jeg kaldte på dig og du kom. Vær hilset, rejsende kvinde.”
”Sovende kvinde” mumler jeg, søvnen hænger i mig som spindelvæv. ”Vær hilset.”
”Du undrer dig nok over, hvorfor jeg kalder på dig midt om natten?” Srona ser granskende på mig og pudser en fjer. Hun sidder på gesimsen i aftagende månelys. Bag hende toner æbletræet frem og ligner en ældre herre med frugthat.
”Fordi du er en natugle?”
”Godt bud. Men det er tidspunktet, der er vigtigt. Det er nu.”
”Javel ja” svarer jeg en anelse utålmodig. Jeg vil gerne tilbage til min seng. Jeg sov tungt og godt, da hun kaldte og jeg sætter pris på min søvn. Med alderen har den ikke altid været til at regne med og i perioder har den været temmelig flosset i kanten.
Srona vender sig på gesimsen, så hun sidder ret overfor mig. Jeg læner mig ind over bordet, så jeg bedre kan høre hende. Hun hvisker nærmest.
”Det er rigtigt, som Nellie siger, det er de små valg, som tæller. De betyder mere end du tror. Det er her, du kanaliserer energien i vished om, at du er et guddommeligt væsen, som ikke bør følge tankerens evige uro og tendens til at gå over i negativ. De søger problemerne som et møl søger flammen. Når du lærer dig selv at navigere i det små, påvirker det alt det store. Dit indre landkort ændrer sig. Du er på sjælekurs.”
”Det lyder besværligt” sukker jeg og ikke sådan at imponere.
”Det er energiarbejde” bekræfter Srona ”og det uhyre vigtigt. Du kan lære dig selv at træde et skridt tilbage og mærke, at du står stærkt selvom tankerne raser. Der er mange indre storme. Der er tidspunkter, hvor troen hænger i laser. Men du er stærkere end som så. Et guddommeligt væsen med en smuk agenda.”
”Som er?”
”Kærlighed i alle afskygninger” svarer Srona og ser pludselig ud som om hun keder sig. ”Det er essentielt at du er klar over de små valgs betydning. At du er i stand til at navigere på det plan, så du får stoppet dit indre vanvid, inden det løber løbsk. Formålet med dette nattemøde er at du husker det fremover. Du er nødt til at stoppe op og sige nej tak til tanketromlen.”
Jeg nikker alvorligt nu lidt mere vågen. Srona letter og forsvinder ud i det lyse mørke. Pludselig er hun væk. Jeg står lidt i det åbne vindue og sunder mig, så kravler jeg tilbage i sengen, trækker dynen om mig og falder straks i søvn igen.
Drømmen tager mig med til en passage af store sten, som er rejst på højkant. På himlen er dér nordlys, farverne tegner mønstre og er et syn for sig. Jeg står ved en af de store sten iført en rød kjole, jeg har høje sko på. Har jeg været til bal? I så fald har jeg forladt festen og står nu ved en overgang, der er markeret af de store sten og nordlyset. En stemme falder ned fra himlen et sted.
”En hellig rejse er begyndt. Det er en pilgrimsrejse. Den dybere mening vil komme dig senere, men det er vigtigt, at du tager af sted. Du tøver, du venter på en klarmelding. Den får du nu. Uglen har talt og du lyttede. Det er godt. Budskabet har du hørt. Nu kommer den tid, hvor du øver dig på dansen. Gå trygt og vid, at du er velsignet på din rejse.”
Jeg vågner brat med hamrende hjerte. Lyset strømmer gennem gardinet, det er morgen nu. Forvirret sætter jeg mig op i sengen og kigger på uret, som står på natbordet. Det er 7:10. Jeg beslutter mig for at springe mit havbad over og tager en hurtig skyller under bruseren, inden jeg går ned til morgenmaden. Kun Elva sidder bænket ved bordet og drikker sin første kop kaffe.
”Du ser anderledes ud” bemærker hun og ser undersøgende på mig. ”Har det været en god nat?”
Lene Frandsen (c)
Fortællingen fra Pensionatet
7. juli 2023
Det små påvirker det store
Budskabet, som jeg har fået de senere dage, er ikke bare en fiktiv fortælling. Det er som uglen Srona siger:
“Når du lærer dig selv at navigere i det små, påvirker det alt det store. Dit indre landkort ændrer sig. Du er på sjælekurs.”
Skrivning kan hjælpe os med at gøre det energiarbejde. Her sætter vi kursen på sjælekurs via vores intention og skriver os ind. Uanset, hvad din intention er, kan du navigere via ord og fortællinger og trække på din egen brønd af uendelig visdom. Den kommer til syne via de billeder, fortællingerne skaber og sætter spor i dig. Spor som du kan følge, ord som du husker og som støtter dig på din indre rejse.
Når de lyse nætter ender, starter mit eSkrivekursus Det Magiske Landkort, Høst. Her får du lejlighed til at gå på opdagelse i dine indre landskaber via ord og fortællinger. Du høster, du sår og forbereder vinterens forrådskammer. Gennem ord og fortællinger bevæger du dig rundt i dine indre landskaber og skaber et sjælens landkort, som styrker dig og skænker dig historiemedicin.
Det magiske Landkort – Høst
eSkrivekursus for kvinder
Starter 7. august 2023 – varighed 8 uger
Når de lyse nætter ender starter du din skriverejse og folder dit magiske landkort ud. Her får du lejlighed til at gå på opdagelse i dine indre landskaber via ord og fortællinger. Du høster, du sår og forbereder vinterens forrådskammer.
Gennem ord og fortællinger bevæger du dig rundt i dine indre landskaber og skaber et sjælens landkort, som styrker dig og skænker dig historiemedicin.
Det Magiske Landkort Høst er et eSkrivekursus for kvinder. Der er ikke en ydre cirkel. I pagt med årshjulet skriver du på egen hånd og oplever magien i fortællingens kraft.

Skriv dig ind i indre landskaber
Du skriver dig ind i landskaberne, du får øje på detaljer, symboler og taler med nogle af dem, du møder undervejs. En fremmed, et dyr måske eller et af træerne på engen ved stendyssen. Lad fortællingens kraft løfte dig og støtte dig på din rejse.
Det Magiske Landkort Høst er også en hyldest til høstens energiarbejde. Du modtager min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde, som kan støtte dig på din rejse ind i høsten og den første del af efteråret.
Du skriver cyklisk og oplever styrken og glæden i at forankre sig i årstidens energi.

En kilde af visdom
Du har en kilde af visdom i dig selv. Der er intet, du mangler eller ikke kan få adgang til. Og byder du fortællingens kraft op til dans, beslutter du dig for at skrive fra sjæl og hjerte og begiver du dig på skrivevej ved at formulere en dybfølt intention med dit skrivearbejde, så sker der virkelig mirakler og undervejs i processen!
Miraklerne er gjort af magi, synkronicitet OG den uerstattelige følelse af at blive ét med noget, du lader ske gennem dig.
Det er sjovt, det er sundt og det er historiemedicin fra sjæl og hjerte.

De indre landskaber
Forestil dig, at du kan gå på opdagelse i dit indre landskab og at du kan udforske tærsklen. Du kan foretage en skrivende vandring gennem dit indre landskab på samme måde, som du kan vandre i en fortælling.
På eSkrivekurset Det Magiske Landkort får du inspiration af den slags, som taler til sjælen. Du skriver dig ind og behøver ikke at kunne noget særligt på forhånd. Lad dig blot fortrylle af fortællingens kraft.
Har du skrivelyst og længsel? Brug for at skabe rum til fordybelse og gøre noget inderligt godt for dig selv?
Så kom og vær med i Det Magiske Landkort Høst. Vi starter den 7. august, når de lyse nætter ender.
Kunsten at eje sin historie
Når vi beskriver og sætter ord på, ejer vi stedet. Det sted, hvor vi befinder os i det indre landskab og de fortællinger, som dukker op.
Vi lytter til det, der vil skrives gennem os.

Hvad kræver det?
Din aktive deltagelse, din intention og en skrivebog. En pen. Din dedikation. Skriv, når du kan og så det passer ind i dit liv. Find tid. Skab rum.
Læg skrivetid ind i din kalender i de 8 uger, forløbet varer. Tid til dig og det, der bor bag skrivelængsel.
Offline og svøbt i fordybelse
Jeg har en intention om at ære tiden offline og gøre det muligt for dig at logge helt af, når du har modtaget den ugentlige e-mail fra mig med skriveafsæt, inspiration, spørgsmål til proces og refleksion og fordybe dig.
Der er ikke en ydre cirkel, der er intet i det ydre, du skal følge med i eller tage dig af.
Du får et forløb fuld af fordybelse og et rum til nærende egentid. Du skaber din helt egen skriverejse i Det Magiske Landkort Høst forløbet.

Det Magiske Landkort Høst skriveforløbet vil være givende for dig, hvis
- Du hænger fast i gamle historier (arbejde, relationer, begrænsninger m.m.) og ved, at du er vokset fra de historier
- Du er i et mellemrum på din livsrejse. Between stories. Det gamle er forbi, men det nye er ikke begyndt endnu.
- Du er trådt over en tærskel i dit liv og ind i en ny historie. Lige nu føles det uendelig skrøbeligt og sårbart og du vil gerne forankre dig og skabe et nyt fundament fra et sted dybt i dig selv.
- Du ønsker at lytte til din indre stemme, din sjæl og styrke din intuition
- Dit indre landkort stemmer ikke længere overens med det ydre landskab
- Du er introvert og har brug for at skabe rum til fordybelse. For at lytte og skrive det, du hører, for at drømme med landskabet og vågne i en ny historie
- Du ønsker at invitere intentionens og fortællingens kraft ind i dit liv
- Du ønsker inspiration, skriveafsæt, spørgsmål til refleksion til at starte din skriverejse
- Du vil øve dig på at skrive fra sjæl og hjerte
- Du vil gerne lære at bruge ord og fortællinger som en del af din spirituelle vej og måde
- Har brug for at skrive et nyt landkort på din livsrejse
- Du har en intention om at skrive cyklisk og forankre dig i høstens energi og skrivearbejde.
I forløbet får du
- 8 ugentlige inspirationsbreve med skriveafsæt, spørgsmål til proces og refleksion, citater, skrivetips og skrivecoaching.
- Min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde (PDF) – inspiration til dit bogstavelige høstarbejde
- Ugens Rejsekort – et tarotkort fra The Enchanted Map og skriveøvelse som inviterer dig helt ind i det landskabet, kortet beskriver. Du rejser gennem ord og fortællinger.
- Mulighed for løbende at stille spørgsmål til mig som intuitiv skrivecoach og guide i skrivebjergene og få værdifuld proces-skrivecoaching eller bare et par gode ord på din rejse.
Høstens skrive- og energiarbejde
Din egen kopi af min eBog om Høstens Skrive- og Energiarbejde.
Høstarbejdet. Vi forbereder os til efteråret og den kommende vinter, vi rydder lidt op i vores indre, så vi kan modtage høsten. Vi gør os klar, vi lægger bag os og vi skiller os af med det, vi ikke skal have med os videre.
I eBogen får du lidt ideer til, hvordan du kan forankre dig i høstens og det kommende efterårs energi og lade dit skrivearbejde være en del af dit høstarbejde. Brug eBogen som inspiration og som yderligere inspiration til din skriverejse i Det Magiske Landkort.
Du får også
I forløbet får du som deltager spørgsmål til refleksion, der kan hjælpe dig i din proces. Du får mulighed for at dyppe pennen i det, der rører sig og du skærper din intuition og evne til at lytte.
Hver uge har et tema, som du fordyber dig i og hver uge byder på skriveafsæt og en tur ud. Naturen og den naturlige cyklus spiller en stor rolle i Det Magiske Landkort.
Brug afsæt, øvelser og spørgsmål som det falder dig ind. Skriv intuitivt og fra sjæl og hjerte.

Ugens rejsekort – The Enchanted Map
Du får lejlighed til at udforske nogle af stationerne på skriverejsen via et tarotkort fra The Enchanted Map. Et nyt kort hver uge.
Det Magiske Landkort er en hyldest til livets tærskler og det sjælearbejde, vi kan gøre via vores ord. Det er et skriveforløb for kvinder.
Forløbet er baseret på min egen skriverejse og erfaring med tærskler og tomrum og tager afsæt i høstens og efterårets energi.
Du booster din skriveglæde og oplever magien i fortællingens kraft.

Alene og på egen hånd
Du skal være villig til at foretage denne skriverejse og gennemføre dette forløb på egen hånd og i eget selskab. Du modtager ugebreve med skriveafsæt, øvelser og inspiration til din skriveproces, men du skriver og ærer dit indre rum. Dit magiske skriverum.
En del af skriverejsen er en ensom pilgrimsfærd og det kræver sin kvinde at skabe et kærligt rum, hvor man befinder sig en fisk i vandet eller et træ i jorden. Forbundet. Alene. For det er tiden alene og ofte i stilhed, som vækker sjælen og som giver os den ro, restitution og fornyelse, som vi har brug for.
Har du spørgsmål undervejs til og i processen
Så kan du skrive til mig på e-mail til skrivehuset@gmail.com og få et par gode ord og sparring til din proces. Det kan både være af skrivemæssig og mere spirituel karakter.
Jeg er din intuitive skrivecoach og jeg vil elske at hjælpe dig på skrivevej.

Det Magiske Landkort – Høst
et online skriveforløb for kvinder i mellemrum og på livets tærskler
Start: 7. august 2023
Varighed: 8 uger
Pris: DKK 800,-
Beløbet er inklusive moms
som betales via MobilePay 29476483 (eller bankoverførsel) ved tilmelding.
TILMELD MIG eSkrivekurset DET MAGISKE LANDKORT
Herefter sender jeg dig bekræftelse og betalingsinformation.
Du er først endeligt tilmeldt kurset, når betaling er modtaget.

Skriv en kommentar