Oktober og ulven

Oktober. Jeg byder hende velkommen et sted sidst på natten, hun er ved at pakke ud. Regnen trommer mod ruden, jeg ligger vågen et stykke tid, inden søvnen igen fanger mig ind. ”Kan du huske, hvad du drømte?” spørger hun mig senere over morgenkaffen. Vi sidder i køkkenet. Det er stadig mørkt udenfor, på bordet... Continue Reading →

Caim

Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes... Continue Reading →

Fortælling i morgendis

Billedet var der før fortællingen. Det kom til mig i en drøm. To linjer skrev jeg i går. Billedet var der allerede. Så forlod jeg rummet og lukkede forsigtigt døren bag mig. Og som timerne gik glemte jeg alt om mit forehavende. Jeg vidste, at jeg skulle lade natten gå og dagen komme tilbage. Natten... Continue Reading →

Efterår og eventyr

Solregn, skarpt lys med bløde kanter. På linje med efteråret vandrer jeg ud i morgenen uden at tænke over, hvor jeg går hen. Om der er en fortælling. Om jeg møder en frænde. Alt vil afsløre sig for mig, når blot jeg lader pennen glide over papiret og sætter den ene fod foran den anden.... Continue Reading →

Den hvide svale

”Du bad om luft under vingerne i går. I dag ankommer hjælpen. Og en fortælling naturligvis. Husk at ting tager tid, men vid at alt godt er undervejs. Jeg var ikke i tvivl om, at det var mig, du sendte bud efter.” Så står han dér i morgensolen i sin rødbrune fjerdragt. Ørnen. Skyer har... Continue Reading →

Den søgende kvinde

Når Each står på vejen foran mig netop kommet til syne i disen, så ved jeg hvad klokken har slået. Så er det tid til at bevæge sig videre. ”Hører jeg en formodning?” spørger Each og kommer langsomt nærmere, hendes krop damper i den kolde morgen og jeg forestiller mig, hvordan hun i fuld galop... Continue Reading →

Glædens vej

“Vælg glædens vej” siger Vædderen på klippeudspringet, jeg er på vej op i bjergene. Frivilligt denne gang, men jeg giver mig tid og nyder turen undervejs. ”Jeg vil op og se udsigten” betror jeg Vædderen, ”jeg har længe befundet mig i dalens mørkehul.” ”En udmærket ide” svarer han og betragter mig, rolig selvom han står... Continue Reading →

Stedet uden navn

What a gift you are. Stay humble and authentic and walk your talk, for this is how a wise leader leads. Den nye begyndelse viste sig at være et mellemrum, en bro mellem to historier. Det ser jeg nu, hvor i dagens jeg første lys kigger mig tilbage. Jeg undlader at være bagklog og smiler... Continue Reading →

Oktoberkram

Velkommen Oktober, har jeg lyst til at skrive. For ser du, vi er gamle venner. I mange år, en måned af gangen, boede hun på mit pensionat, hvor kragerne er venner, og lærte mig om livet på denne tid af året. Efterår, bladene skifter farve og boltrer sig i rødbrune nuancer. Orange, som en flamme,... Continue Reading →

Ulven og jævndøgnet

Jeg møder hende i dagens første lys, den cremede lyserøde dis, der hører september til. Edderkoppespind funkler fra græs og grene. Det er en smuk morgen, selvom jeg stadig betragter den gennem et filter. I samme sekund hører jeg ordet som et ekko mellem træerne. Accept. ”Accept er nøglen til forandring. Du kan ikke ændre... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑