Når skrivelængslen kalder
Jeg mærker det, så snart jeg slår øjnene op. Det er september. Det er en følelse, en anderledes tone dybt i mig. Jeg har sovet tungt og var ikke vågen med midnat, da skiftet skete. Blot ved jeg, at Dervla nu er taget af sted og erstattet af en anden kvinde, som skal guide og... Continue Reading →
På augusts sidste dag går jeg ud af havelågen kl. 6 og bevæger mig gennem klitterne ned til havet. Jeg hilser på hyben og på den måge, som følger mig på vej. Jeg mindes Mågekvinden, som jeg mødte i begyndelsen af august. Aoileann. Jeg husker hendes te og hybenkage, den særlige te som skænkede mig... Continue Reading →
Hvis du vil lytte til laksen, må du besøge Visdommens Flod. Den gamle vandvej som løber fra bjergene ned i dalen og ud på den anden side af landsbyen. Få huse er placeret i en klynge på venstre side af floden, det ene med en mølle, som man kan se, når man nærmer sig landsbyen... Continue Reading →
Lyset er langsommere nu, dagen har sat farten ned. Væversken har haft nattevagt, det fineste spind glimter i morgenlyste. Dugperler pryder værket og jeg beundrer det, da jeg åbner havelågen og går ud. ”Det undrer mig”, siger jeg til frøen Losgann, som jeg møder i landskabet ved den magiske sø. ”Man skulle tro at det... Continue Reading →
Vi lander i et mellemrum med havet på den ene side og et frodigt landskab på den anden. Et bål brænder ud, nogen har forladt det og er gået videre. Men det er ikke ildrester og aske, han vil vise mig i dag. Det er noget vandet. ”Du ved at vand er efterårets element” siger... Continue Reading →
Jeg så ham lette fra marken, da jeg lukkede vinduet til skrivestuen. Med gyldenbrune fjer i modlys svævede han rundt i bløde cirkler, inden han forsvandt bag træerne mod syd. Ørnen. Det var forleden dag, nu kommer han igen flyvende ind i min sfære, jeg smiler og mumler et blødt selvfølgelig. Han viste sig for... Continue Reading →
Oktober. Jeg byder hende velkommen et sted sidst på natten, hun er ved at pakke ud. Regnen trommer mod ruden, jeg ligger vågen et stykke tid, inden søvnen igen fanger mig ind. ”Kan du huske, hvad du drømte?” spørger hun mig senere over morgenkaffen. Vi sidder i køkkenet. Det er stadig mørkt udenfor, på bordet... Continue Reading →
Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes... Continue Reading →
Billedet var der før fortællingen. Det kom til mig i en drøm. To linjer skrev jeg i går. Billedet var der allerede. Så forlod jeg rummet og lukkede forsigtigt døren bag mig. Og som timerne gik glemte jeg alt om mit forehavende. Jeg vidste, at jeg skulle lade natten gå og dagen komme tilbage. Natten... Continue Reading →
Solregn, skarpt lys med bløde kanter. På linje med efteråret vandrer jeg ud i morgenen uden at tænke over, hvor jeg går hen. Om der er en fortælling. Om jeg møder en frænde. Alt vil afsløre sig for mig, når blot jeg lader pennen glide over papiret og sætter den ene fod foran den anden.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 