Lyset er langsommere nu, dagen har sat farten ned. Væversken har haft nattevagt, det fineste spind glimter i morgenlyste. Dugperler pryder værket og jeg beundrer det, da jeg åbner havelågen og går ud.
”Det undrer mig”, siger jeg til frøen Losgann, som jeg møder i landskabet ved den magiske sø. ”Man skulle tro at det var omvendt. Kortere dage, mere travlhed.”
Øjeblikkelig latter og et velment Kvækha!
”Menneskekvinde” han ryster sørgmodigt på hovedet og alvor vokser ud af latter. Lige dér får jeg øje på det, men det har svært ved at finde sine ord. Det, jeg vil sige, bobler stille på bunden af simregryden. Det er ikke tid endnu, men mit hjerte forstår. Vigtigheden. Visdommen.
Det er let nok at spotte og skamme ud, som så mange gør i disse dage, men jeg leder efter venlige ord og evnen til at overbringe dem med kærlig alvor. Losgann ser på mig og genkender mine kvaler.
”Hør her” siger han, ”lad ordene finde dig, når det er tid. Vigtigst er det, at du har sået dine frø. Du starter med dig selv, det er altid dér, det starter. Gå langsomhedens vej.”
”Du mener, at jeg skal sætte farten ned?” Jeg ler kort. ”I disse tider kan det føles som at gå mod strømmen. Trafikken haster forbi mig, når jeg går eftermiddagstur med hunden. Vi hænger på kanten af landevejen, mens biler suser forbi. Kun få sætter farten ned, stopper lidt op og registrerer, at vi går dér. På kanten af den slidte verden.
Han nikker og alvorsrynker svømmer i hans kølige fjæs.
”Det er præcist, hvad jeg mener” svarer han og finder tilbage til sit åkandeblad på lavt vand.
” Giv dig selv til slow flow. Følg lysets eksempel og ær din bremselængde. Tusmørket er en hellig overgang og hele tiden flytter det sine grænser. Flagermus flyver på tværs, uglen viser sig for dig, du kan høre dens sang. Lyt til nattevisen. Fald ind i den sfære, lad dig gribe og syng langsomhedens sang.”
”Alt i dig hungrer efter roen. Det morsomme er, at den stille danser i din sfære, du kan læne dig ind i den og låne af dens kraft. Men du må være bevidst om det og hele tiden kærligt føre dig selv tilbage til roens udspring. Det er forbavsende let at blive påvirket af den ydre verdens tempo.
”Over tid kan I smelte sammen og når vinteren kommer, er du fuldt i stand til at nære dit indre og regenerere i mørket. Det kræver, at du følger årstidens energi og ærer det aftagende lys.”
Losgann har talt og sejler væk på sit åkandeskib. Jeg sender ham en kærlig tak og vender næsen hjem. I skellet til venstre står hyldetræet med lilla bær i modlys. Foran mig i stubbene sidder en hare. Væversken blinker til mig i et lysglimt fra øst og hvisker i vinden:
“Væv langsomhedens spind.”
Lene Frandsen ©
På efterårsrejse i Det Magiske Univers
6. september 2022
Photo by Wieslak Jarek, Dreamstime (c)
Women are spinners and weavers; we are the ones who spin the thread and weave them into meaning and pattern. Like silkworms, we create those threads out of our own substance, pulling the strong, fine fibres out of our own hearts and wombs. It’s time to make some new threads, time to strengthen the frayed wild edges of our own being and then weave ourselves back into the fabric of our culture. Once we know the patterns for weaving the world; we can piece them together again. Women can heal the Wasteland. We can remake the world. This is what women do. This is our work.
– Sharon Blackie –
Vi er væversker
Det er sådan, det er. Vi er væversker. Og tag ikke fejl af skriverejsen, for det er her, at vi for alvor finder ud af, hvor langt og hvor dybt, vores tråde rækker.
Vi er skabt til at skabe
Som Sharon Blackie også siger det, kan vi væve os selv tilbage til de steder, hvor vi har styrke og kraft til at forandre. For det er også det vi gør, når vi er kreative og skabende. Vi forandrer. Vi er skrivende silkeorme og når vi dypper pennen, gør vi det i livet. Detaljerne. Det starter med os selv og med den intention, vi bærer i hjertet.
Har du skrivelyst og længsel? Så lad være at vente på en skønne dag, skriv nu. Start dér, hvor du er og væv dig et tæppe af ord og fortællinger af det liv, du lever. Få øje på detaljerne, farverne, smag og dufte. Betræd nuet som et dansegulv og bliv en del af dansen.
Skrivelængsel er ofte et kald fra sjælen
Skrivelængsel er ikke en kuriøs tilfældighed. Det er ofte et kald fra sjælen. Noget vil gerne skrives og fortælles gennem dig og ingen andre end du kan gøre det. Du har helt dine egne fortællinger og din måde at fortælle dem på.
Vov at være den, du er og lad det skrives. Væverske. Din fortælling gør en forskel og er en del af det større billede.
Kreativiteten hjælper os
Kreativiteten hjælper os med at være levende og at leve fuldt ud på alle niveauer. Den er godgørende, og det er den uanset hvilken form, den tager.
Det skriver Sharon Blackie så fint om i sin bog ”If Women Rose Rooted”
Creativity is pleasing to women on a very deep level whatever form it might take. Whether it is the feel of clay in our hands, the colours that work on us when we knit or sew, the meaning that we find in the words that we write or the energizing feel of movement as we dace and the music moves through our bodies.
Kvinderne i skrivecirklerne
Når kvinderne i mine online Fortællerske-skriveforløb har været undervejs et stykke tid, opdager de noget. Ordene, vi skriver og skriverejsen i sig selv skaber dybe tråde til det liv, vi lever og sætter en indre forvandlingsproces i gang. Det er ikke længere bare ord og skriverier. Det er fra dig til dig. Fra et sted dybt i dig selv, fra din sjæl og dit hjerte.
Og ofte er det også her, at den vise kvinde kommer på banen.
Fortællersken
Hendes rolle er blandt andet som fortællerske og hun kan nogle anderledes historier om, hvordan det egentlig forholder sig. Hun ved, hvad du har brug for i dit liv og hun siger det. Men eftersom hun er fortællerske, gør hun det gennem historier og fortællinger.
Fortællingerne tager ofte den drejning, der er nødvendig for at vi kan se. De åbner vores øjne og vores hjerter og det er ofte her vi oplever, at historien skriver sig selv. Det kan meget vel blive lidt anderledes end vi havde tænkt os, men som regel det gør godt. Her mærker vi kreativitetens kilde strømme gennem os, vi lytter til dens rislen og mærker dens kraft.
Online skrivekurser på Skriveskolen for Fortællersker – Høst og efterår 2022
FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
Holdstart den 15. september 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2700,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis du ønsker dig det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding – gælder også ved ravnerabat.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN II, EVENTYRET
FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
Holdstart den 1. oktober 2022
Online skrivekursus for kvinder
PRIS DKK 2900,-
Ravnerabat ved tilmelding senest den 10. september
Pris DKK 2600,-
Beløbet er inklusive moms
Beløbet kan opdeles i 2-3 rater, hvis du ønsker dig det. Det koster ikke ekstra. Skriv det blot i kommentarfeltet ved tilmelding – gælder også ved ravnerabat.
TILMELDING FORTÆLLERSKEN III, PENNENS KRAFT
De urgamle fortællinger lever endnu, eventyret danser mellem linjerne og ingenting er, som det ser ud. Tag din kraft og styrke tilbage og gør dig ikke mindre, end du er. Du får brug for den. Din indre kærlighedsstyrke. Lad kreativiteten risle gennem dig og giv dig selv af det, du har brug for og som styrker og gør dig godt. Og lad historiemedicinen være din daglige vitaminpille.
– Uglen –
Skriv et svar