Når skrivelængslen kalder
På den attende dag i marts er vejret gråt og finregn fugter luften. I dag er vinden stille. Naturen holder vejret og jeg glider gennem den dør af langsomhed, som tilbydes. Jeg har ikke travlt. Desuden er det lørdag og jeg har forstuvet min fod. Tidligere var den slags en forbandelse, men noget må være... Continue Reading →
Kom, lad mig invitere dig med på skriverejse ind i et magisk univers af ord og fortællinger. Kom, fat din pen og åbn din skrivebog, lad din længsel føre dig på vej. Du får introduktion til intuitiv skrivning med spirituel forankring og oplever magien i fortællingens kraft. Fortællersken Pennens Kraft starter den 20. marts ved Forårsjævndøgn. Og lige nu får du ravnerabat på deltagergebyret.
Dagen efter er solen forsvundet. Vinden hyler i trætoppene og regnen pisker mod ruden. Jeg kan mærke det i det samme, jeg slår øjnene op. I dag bliver en grå dag. Det er en voldsom kontrast til lyset i går og til vores tur i skoven med madpakker, termoflasker og intention om at møde Brigid... Continue Reading →
Jeg tror den bor et sted i haven, hvis ugler altså har et særligt sted, de kalder hjem. Det går op for mig, at jeg ikke ved så meget om ugler endda, bortset fra deres særlige evne til at vende ulempe til fordel. Nu stiger solen et sted i øst bag pensionats trævægge og lyset... Continue Reading →
Senere kommer solen i bleg udgave, jeg ser lyset fra mit vindue i værelse nummer 3 og skynder mig ud af døren. Helt impulsivt. Jeg skal ned til havet, jeg skal bade i det lys. De mange regnvejrsdage og tunge skyer, der hænger som våde rokokogardiner har gjort mig sulten efter lys. Og eftersom jeg... Continue Reading →
Jeg vågner ved lyden af en bil som kører gennem gruset og standser ved garagen. En bildør smækker, havelågen knirker og skridt høres på havegangen. Fortumlet vælter jeg ud af sengen, skynder mig hen til vinduet og trækker gardinet fra. Månen, som nu går ind i sin aftagende fase, hænger dovent i vest og kaster... Continue Reading →
Jeg er altid spændt på ordene og på det, der strømmer fra min pen, når jeg sidder ved bordet med udsigt til havet og lader komme. Ser du, det er ikke et spørgsmål om at tænke og vide på forhånd, tværtimod. Det er ikke et intellektuelt anliggende eller noget, du kan planlægge ned til mindste... Continue Reading →
“I nat er det fuldmåne” siger Niamh den næste morgen, vi sidder ved bordet i spisestuen og nyder vores morgenmad. Virginia har serveret fredagsgrød med blåbær og smeltet kokosolie. Kaffe, juice og vand med citron. Vi nikker i kor, det ved vi godt. Som fortællersker er vi opmærksomme på månens cyklus, vi mærker dens faser... Continue Reading →
Den kommende morgen vågner jeg ved, at regnen trommer mod ruden. Jeg kan høre dråberne og fornemme fugten, som har lagt sig over landskabet. Endnu er det mørket, men snart vil lyset komme kravlende ind over klitterne. Snige sig op af havegangen og lægge sig et sted i haven. Horisonten vil være diset, havet skjult... Continue Reading →
De første uger af januar er ikke meget anderledes end de sidste i december, men nu er julelysene forsvundet og mørket ånder frit. Energien er langsom og det ved Niamh, hun fortæller os at hun som de andre månedslærere underviser i pagt med årshjulet og med dyb respekt for den energi, der er til stede.... Continue Reading →
Skrivecoach Lene Frandsen 