Ikke alle nåede så langt

“Lad det blive en dybt personlig affære. Fjern dine forbehold og træd helt ind i rummet. Det rum, du har skabt, det rum, du holder. Men skrivelysene roligt brænder, kort er trukket og pennens fødder danser over linjerne. Her møder du mig. Ravnen. Her åbner du døren til din sjæl. Dagens tema er healing. Den... Continue Reading →

Caim

Under fuldmånen står en ko, hun er rolig og imødekommende. Fra det sekund er jeg ikke i tvivl, hun er min frænde i dag. En ko, siger du og smiler. Regner nok ikke med, at hun kan skænke dig noget på din rejse i livet. Men kom nærmere, hils på hende og lyt til hendes... Continue Reading →

Kvinde i kløver

Kunne du tænke dig en ny begyndelse, spurgte Ulven mig i går. Om! Men kan man det, nåede jeg at tænke og så kom det ikke videre. På det tidspunkt så jeg det som en fiasko at jeg ikke indfangede den fortælling, der boede i ulvens ord. Det føltes som et tab og jeg græd... Continue Reading →

Bogstaveligt energiarbejde

Lad ord og fortællinger blive en del af din spirituelle praksis At skrive og arbejde med ord og fortællinger er energiarbejde på præcist samme måde, som hvis du arbejder med shamanisme eller andre former for spirituelt arbejde, blot bruger vi på skriverejsen bevidst ordene og deres energi. Det vigtigste, når du ønsker at lade ord... Continue Reading →

Hvem ellers

Svøbt i dis giver dagen sig til kende. Luften er tyk af poesi. Over mig flyver Ørnen på lyserød himmel, under mig knaser gruset for hvert skridt, jeg tager. ”Er vi på vej et særligt sted hen?” spørger jeg ham henkastet. Til det svarer han ja. ”Vi skal på besøg hos mosekonen, hende der bor... Continue Reading →

Svaret

Nogle gange må du bare begynde at skrive, som når du sætter den ene fod foran den anden og går. Forlad hovedet og begiv dig på vej. Det er ikke altid, du ved, hvor du vil gå hen eller hvad, der venter dig ude af vejen. Men du går. Sådan er det denne morgen, hvor... Continue Reading →

Når du lytter

“Steady and slow. Breathe and flow.” Jeg husker sidste sommer ved det magiske vandhul og får lyst til at genlæse de fortællinger, som opstod dér. Møderne med Losgann, den vise frø, som lærte mig om sensitivitetens styrke. Nu får jeg lejlighed til at takke ham, han sidder i vandkanten og synger sin sang. Kvækha! Det... Continue Reading →

Blog på WordPress.com.

Up ↑